Tongue twister

En tungetvinger (eller tunge - twister eller parseltong ) er en sætning (eller en sætning eller en lille gruppe sætninger) af en legende karakter, der er kendetegnet ved dens vanskelighed ved udtale eller mundtlig forståelse, eller begge på samme tid. Vi taler også om trompeter, når en sætning er vanskelig at forstå og giver indtryk af at være på et fremmed sprog.

Oprindelsen af ​​udtrykket

Ordet tongue twister er en neologisme og en sporing af det engelske ord tongue-twister . Men det angiver en slags ordspil, der i sig selv er meget gammel. Ifølge Claude Gagnière ville ordet virelangue være en skabelse af 1911 af Antonin Perbosc, der franciserede et Languedocian-udtryk (" la lengo t'a virat " eller " som virolengat ", tungen har forked dig).

Brug af tunge vridere

De tunge Twisters kan bruges som udtale øvelser i at lære fremmedsprog fransk , vel vidende sådan sætning med mange j eller blande det og r vil være særdeles vanskeligt at formulere til mennesker af asiatisk oprindelse. De bruges også som diksionsøvelser af folk, der skal tale højt offentligt (præsentanter, skuespillere ...). Nogle tungevridere er bygget til at få en person til at sige uanstændighed, når man taler flere gange i træk.

Eksempler på tungevridere

• Er ærkehertuginde sokker tørre, arkisik?
• Tungevirkeren af ​​"jægeren, der ved, hvordan man jager" er en af ​​de mest kendte i Frankrig, men også den, der bruges til at rette talefejl hos mennesker, der slikker . Den har mange variationer, valgt i henhold til den person, der taler dem, til at udtale dem korrekt. De mest komplicerede er dem, der giver den bedste effekt, det vil sige dem, hvis fonemets gentagelsesevne ikke er brudt:
  • En jæger, der ved, hvordan man jager, ved, hvordan man jager uden sin hund.
  • En jæger, der ved, hvordan man jager uden sin hund, kan også jages, ved det!
  • En jæger, der ved, hvordan man jager jagt uden sin hund.
• Sangen Meli Melody af Boby Lapointe er næsten udelukkende sammensat af tungevridere.

Uddrag : … Spise på stivet amøbe Men selv stivede amøben Selv den klodsede amøbe Honning i våd galde Amøben, ven, min mave ...

• Hvem hvæser disse slanger over dine hoveder for? (uddrag fra Andromache )
• Hvor mange er disse seks pølser her? Disse seks pølser er seks cent.
• Engang var en
  leverhandler,
  der solgte lever,
  i byen Foix.
  Hun sagde til sig selv,
  det er første gang
  Og sidste gang,
  at jeg sælger lever,
  i byen Foix.
• Der er tretten friske jordbær tilbage.

At få en person til at sige uanstændighed

• Bien synker, bien synker, bien synker ...
• Vagtlen broder ved hjørnet af broen, ved hjørnet af broen viger vagtlen ...
• Den store klokke ringer, den store klokke ringer ...
• Kogt svesker, rå svesker, kogt svesker, rå svesker.
• Jeg våd mine albuer, mine albuer bliver våde, fugter jeg albuerne?

At give indtryk af at tale et andet sprog

En sætning med ordspil eller gentagelser, der giver indtryk af et fremmed sprog eller gør det vanskeligt at forstå, er en trompet.

• "Din te, fjernede den din hoste? "
• ”Rotte lever stegt . Stegt forsøgt rotte. Rotte ristet. Stegt brændt rottepote. Rotte bøjede sig og efterlod stegt. "
• ”Magpien reder højt, gåsestederne lave, uglen reder hverken højt eller lavt. Hvor nestes uglen? - Uglen reden der. "
• "Latte fjernet, hul der." Latte afleveringshul der er mere. "

Noter og referencer

1. Léandre Sahiri, The Good Use of Repetition in Written and Oral Expression , Mon petit éditeur,2013, 475  s. ( læs online ) , Trompe-ører - side 308-312
2. Den sprogforsker Claude Hagège også foreslået ordet parseltongue , opfundet fra udtrykket "tungen kløvet mig" til at betegne denne form for fonetisk fælde. L'Homme de parole , Fayard, Paris, 1985, s.  86 .
3. Claude Gagnière, Words and Wonders , Robert Laffont ,1994, 741  s. , Diction - p284-291
4. "Hvem er disse slanger hvæsende over hovedet til?" Er mere en alliteration end en tungetvinger, fordi denne poetiske sætning ikke er særlig vanskelig at udtale.
5. Joseph Santo de Colmar, Manual for den franske soldat for ”der des ders” 1939–19 .. , 1939 (?).
6. "  Definitioner: Definitioner af virelangue - Dictionary of French Larousse  " , på www.larousse.fr , Éditions Larousse (adgang til 19. november 2018 ) .

Se også

Bibliografi

• Julos Beaucarne , Le virelangue , Actes Sud ,22. oktober 1992, 77  s. ( ISBN  978-2-86869-917-6 )
• Christian Nicaise, Les Virelangues du français , L'Instant perpetuel, Rouen, 2005. ( ISBN  2-905598-86-7 ) .

Relaterede artikler

• Alliteration  : gentagelse af konsonantlyde, for eksempel: “Denne slange sniger sig uden sko. "
• Assonance  : gentagelse af vokallyde, for eksempel: " Pashaen bøjede sig, greb katten, tog ham med til sin villa og placerede ham nær lillaen. "
• Trompe-ører  : sætning, der er vanskelig at forstå, hvilket giver indtryk af at være på et fremmed sprog.
• Strč prst skrz krk  :den mest berømtetjekkiske vokalfri tungetvinger .
• Digteren, der spiser løver i sin stenhule  : Kinesisk tekst bestående af 92 tegn, hvoraf kun tonen ændrer sig, sammenlignet med en udførlig tungetvinger.
• Virelai