Magnesium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Magnesiumblok. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Mg | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Magnesium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 12 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 3 e periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Jordalkalimetal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Ne ] 3 s 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 24.3050 ± 0,0006 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 150 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 141 ± 19.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 173 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | +2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 1.31 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | stærk base | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 7.646235 eV | 2 e : 15,03527 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 E : 80,1437 eV | 4 e : 109,2655 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5 e : 141,27 eV | 6 e : 186,76 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
7 e : 225,02 eV | 8 e : 265,96 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9 e : 328,06 eV | 10 e : 367,50 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
11 e : 1 761,805 eV | 12 e : 1,962,6650 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | paramagnetisk fast stof | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 1.738 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Sekskantet kompakt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 2.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | hvidgrå metallic | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 650 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 1.090 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 8,954 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 127,40 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 14.00 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 361 Pa | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 4602 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 1825 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 22,6 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 156 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i CH 3 OH, fortyndede syrer, ammoniaktsaltopløsninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.276 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-104-6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fare H250, H260, P222, P223, P231, P232, P370, P378, P422, H250 : Antænder spontant ved kontakt med luft H260 : Ved kontakt med vand frigives brandfarlige gasser, der kan antændes spontant P222 : Tillad ikke kontakt med luft. P223 : Undgå kontakt med vand på grund af risiko for voldsom reaktion og spontan antændelse. P231 : Håndteres under inaktiv gas. P232 : Beskyt mod fugt. P370 : I tilfælde af brand: P378 : Brug ... til udryddelse. P422 : Gem indhold under ... |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
B4, B6, B4 : Brandfarligt fast stof Transport af farligt gods: klasse 4.1 B6 : Brandfarligt reaktivt materiale frigør brandfarlig gas ved kontakt med vanddamp: brint Oplysning ved 1,0% ifølge klassificeringskriterier |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NFPA 704 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 0 1 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1869 : MAGNESIUMLEGERINGER, der indeholder mere end 50 procent magnesium, i form af granuler, drejninger eller bånd; eller MAGNESIUM, i form af granuler, drejninger eller bånd Klasse: 4.1 Mærkning: 4.1 : Brandfarlige faste stoffer, selvreaktive stoffer og desensibiliserede eksplosive faste stoffer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den magnesium er det grundstof af atomnummer 12, af symbol Mg.
Magnesium er et jordalkalimetal . Det er det niende mest forekommende element i universet. Det er produktet i store aldrende stjerner af den sekventielle tilsætning af tre heliumkerner til en kulstofkerne. Når sådanne stjerner eksploderer som supernovaer, uddrives meget af magnesium i det interstellære medium, hvor det kan genbruges til nye stjernesystemer. Magnesium er det ottende mest forekommende element i jordskorpen og det fjerde mest almindelige element på jorden (efter jern, ilt og silicium), der udgør 13% af planetens masse og meget af jordens masse. Det er det tredje mest forekommende element opløst i havvand efter natrium og klor.
Magnesiumatomer findes kun i naturen i form af kombinationer med andre elementer, hvor det altid udviser +2 oxidationstilstand. Det rene element produceres kunstigt ved reduktion eller elektrolyse . Det er stærkt reaktivt i pulver og spåner, men efterlades i det fri, bliver det hurtigt overtrukket med et tyndt, tæt oxidlag, der reducerer dets reaktivitet ( passivering ved oxidation). Rent metal brænder let under visse forhold (frembringer et karakteristisk lyst, hvidt, blændende lys). I mekanik bruges det hovedsageligt som en komponent i aluminium-magnesiumlegeringer (undertiden kaldet magnalium ). Magnesium er mindre tæt end aluminium, og legeringen er værdsat for sin lethed og større modstand (mekanisk og kemisk).
Magnesium er det ellevte mest forekommende massemasse i menneskekroppen. Det er vigtigt for alle celler og for omkring 300 enzymer, især som en kofaktor . Magnesiumioner interagerer med polyphosphatforbindelser såsom ATP , DNA og RNA . Magnesiumforbindelser anvendes medicinsk som afføringsmidler, antacida (f.eks. Mælk af magnesia) og til at stabilisere unormal excitation af nerver eller krampe i blodkar under tilstande såsom eclampsia .
Navnet magnesium kommer fra det græske navn for et distrikt i Thessalien kaldet Magnesia . Denne region var ekstremt rig på magnesium i forskellige former.
I England , Joseph Black anerkendt magnesium som et element i 1755 , og Sir Humphry Davy isoleret ren metallisk form ved elektrolyse i 1808 fra en blanding af magnesiumoxid MgO og kviksølv oxid HgO.
Magnesium har 22 kendte isotoper , med et massetal, der varierer mellem 19 og 40. Tre af dem er stabile , 24 mg, 25 mg og 26 mg, og er til stede i naturen i proportionerne 79/10/11, ca. Magnesium tildeles en standard atommasse på 24.305 0 u . Af de 19 kendte magnesium radioisotoper , 28 Mg har den længste levetid med en halveringstid på 20.915 timer, efterfulgt af 27 mg med en halveringstid på 9,458 min . Alle andre isotoper har en halveringstid på mindre end et minut, og de fleste af dem er mindre end et sekund.
Magnesium bruges i mekanik til sin lave densitet (det laveste af de strukturelle metaller), især inden for bilindustrien, hvor det giver brændstofbesparelser på 75% større end dem, der opnås af aluminium takket være denne lethed, men også til dets gode mekaniske egenskaber (især til reduktion af vibrationer). Det ville også føre til betydelige miljøgevinster inden for luftfart.
Dets produktion og genanvendelse er på den anden side vanskelige, energiintensive og forurenende ( se Metalaflejring og produktion ).
Det er også et vigtigt reagens inden for kemi, især anvendt i afsvovlingsprocesser , under fremstilling af stål , oprensning af metaller ( afskedigelse ) eller Grignard-reaktionen . Det er brandfarligt og blev brugt som brændstof i fotografiske blink . Det er et kemisk middel, der er essentielt for livet, især under fotosyntese , i knogler og i en lang række biologiske processer. Dets salte har flere anvendelser ( mælk af magnesiumoxid Mg (OH) 2 , magnesiumcarbonat , MgO , MgC 2 )
Det bruges også til at fremstille et væld af genstande som rullet, bearbejdet, støbt. I specialiseret masseforbrug (karrosseri, små modstandsdygtige kasser, kasser til bærbare computere, avanceret fotografisk udstyr, cykeldele osv.), Fordi det er et af de letteste metaller at bearbejde, især da visse legeringer kan genbruges ved at rulle .
Magnesium bruges også som en legering , især med aluminium (3000-, 4000-, 5000- og 6000-serien), men også med zink , zirconium , thorium og flere sjældne jordarter ( lanthan og cerium ).
En anden almindelig anvendelse er beskyttelsen mod korrosion af andre nedsænkede metaller, hovedsageligt jern, dette kaldes en offeranode (dets anvendelse er almindelig til beskyttelse af bådskrog eller varmtvandsballoner).
Den stabile, rigelige, ikke-toksiske, ikke-ætsende karakter af magnesium, som desuden ikke producerer dendriter, ligesom lithiumion i genopladelige lithium-batterier, gør det til et attraktivt materiale til nyt genopladeligt magnesium-svovl (Mg / S). Den ion magnesium testes som lastbæreren at mens magnesium metal anvendes til anoder og svovl som katode . I 2019 fremstår denne teknologi stadig, men lovende især fordi Mg / S-parret kan give en teoretisk energitæthed på 1722 Wh / kg med en spænding på ca. 1,7 V; det kunne være et sikkert og billigt økonomisk alternativ til Li-ion-batterier , også til elektriske køretøjer (ved at opbevare mere elektricitet). De kunne også drage fordel af katoder med høj kapacitet, der eventuelt fungerer under høj spænding. Materialet (for eksempel baseret på svovl med magnesiumborhydrid , magnesiumborat eller magnesiumsulfid ) tillader energitæthed mere højere end med lithium-ion-batterier. Svovlkatodens ledningsevne kan doteres med carbon (semi-organisk katodekomposit).
For lige styrke giver dele fremstillet af magnesiumlegeringer betydelige vægtbesparelser.
Det anbefalede daglige indtag estimeres til 360 mg magnesium pr. Dag for kvinder og 420 mg magnesium pr. Dag for mænd (dobbelt for atleter eller gravide kvinder) eller 6 mg pr. Kg kropsmasse. Epidemiologiske undersøgelser i Europa og Nordamerika har vist, at den vestlige diæt er 30-50% lavere i magnesium end den anbefalede daglige dosis. De antyder, at det daglige indtag er faldet i løbet af de sidste 100 år, fra 500 til omkring 200 mg pr. Dag. Denne udvikling tilskrives den stigende brug af gødning og det stigende forbrug af forarbejdede fødevarer.
Fødevarekilder til magnesiumDen første fødekilde for magnesium er ofte af kornoprindelse: kornprodukter er til stede ved alle måltider, det er disse, der dækker det meste af behovene. Produkter fremstillet af fuldkorn eller fuldmel giver dog tre til fem gange mere magnesium end raffinerede produkter (hvidt brød, poleret hvid ris osv. ) Det anbefales derfor at gå til minimalt forarbejdede fødevarer for at dække dets daglige magnesiumbehov.
(Mængderne svarer til en portion på 100 g .)
Nogle andre fødevarer, der indeholder magnesium: bælgfrugter inklusive hvide bønner (180 mg), boghvede , bredbønner , bananer .
Kroppen producerer ikke magnesium og skal få det fra kosten. Magnesium assimileres dårligt af kroppen og kan ikke opbevares. Det frigives naturligt i afføringen eller urinen. Et overskud af magnesium eller kosttilskud baseret på "dårligt magnesium" (oxid, chlorid, aspartat osv. ) Har bivirkninger såsom diarré. Du har brug for et liposomalt eller fedtopløseligt magnesiumsalt for at få et optimalt kosttilskud .
Et magnesiumtilskud kan mindske angst hos nogle mennesker. Andre lidelser kan skyldes mangel på magnesium, herunder depression, muskelspasmer, kramper, søvnløshed og osteoporose. Perioder skaber et magnesiumunderskud.
Magnesium, i form af hydrat, hydratiseret oxid , carbonat (MgCO 3), Chlorid (MgCl 2), bruges i ernæringsmedicin.
Forgiftning fra overskydende magnesium kan forekomme hos børn og mennesker med nyresvigt .
Der er tre hovedkategorier af magnesiumsalte:
Som alle næringsstoffer går magnesium hånd i hånd med nogle andre: For eksempel har magnesium en synergistisk effekt med D-vitamin og vitamin B6. Det vil hjælpe med metabolismen af disse vitaminer, og igen vil de forbedre absorptionen af magnesium.
Assimilering af magnesiumsalteElementært magnesiumindhold | Biotilgængelighed | Bivirkninger | |
---|---|---|---|
Placebo | 0 | - | 7% |
Glycerophosphat | 12,4% | Meget høj | 7% |
Bisglycinat | 16% | Meget høj | ? |
Citrat | 16.2 | Meget høj | 7% |
Aspartat | 7,5% | Meget høj | ? |
Chlorid | 12% | Høj | 78% |
Glukonat | 5,4% | Høj | 27% |
Laktat | 12% | Meget høj | 32% |
Karbonat | 40% | Lav | 40% |
Hydroxid | 41,5% | Lav | 37% |
Oxid | 60,3% | Lav | 47% |
Billigt at producere, marine magnesium er en blanding af oxid, hydroxid, sulfat og chlorid af magnesium. Frem for alt et marketingkoncept, det er magnesium, der er mindst absorberet af kroppen og med de vigtigste bivirkninger. Det er faktisk meget afførende, og dets komponenter har en meget lav biotilgængelighed.
MagnesiumglycerophosphatDen magnesiumglycerophosphat er en form chelateret (ligesom glycinat, og bisglycinate taurinate), der er bedre tolereres, men lidt dyrere. Det er for eksempel til stede i D-Stress og Magnesium 300+.
Magnesium lactatDen lactat magnesium er et effektivt organisk magnesiumsalt, biotilgængeligt og med en god pris / effektivitet. Det bruges i vid udstrækning i kombination med vitamin B6 i kosttilskud. Laktatbusser er et interessant begreb om energiforbrug. Det findes i MagnéB6, Vivamag eller Ionimag .
MagnesiumchloridIsær afføringsmiddel er klorid den mest forbrugte form af magnesium på trods af dets surhedsgrad, der tilsættes mad, og som ofte forårsager problemer hos ældre.
Magnesiumoxid og hydroxidOxid og hydroxid er de billigste former for magnesium at producere, også dem i den højeste koncentration. De er dog udstyret med en meget lav biotilgængelighed, og det er nødvendigt at opdele doserne. Det er også en meget afførende form for magnesium.
Liposomalt magnesiumDet liposomale magnesium er indkapslet i fedtceller , hvilket gør det muligt at assimilere det fuldstændigt af kroppen. Det er godt fordøjet magnesium med få bivirkninger, men det er også det dyreste. Dens magnesiumindhold er højt (12,4%), og dets biotilgængelighed er ikke bevist, men mistænkes for at være højt. Fremgangsmåden til fremstilling af liposomalt magnesium gør det imidlertid ikke muligt at sikre, at magnesium er godt indkapslet i liposomerne (kun et scanningselektronmikroskop eller SEM-billede gør det muligt at verificere dette), og tilstedeværelsen af nanopartikler af liposomer n er ikke udelukket. Derudover spiller kosttilskud, der indeholder det, lidt med europæiske regler, da de ikke findes på listen over godkendte magnesiumsalte. Der er juridisk usikkerhed omkring disse nye former for magnesium.
Magnesium er involveret i mere end 400 biokemiske reaktioner. Det er især involveret i den osmotiske transport af glucose, insulintransporten af glucose og i alle faser af energiproduktionen. En vigtig mekanisme for biokemisk aktivering, der består i at tilsætte en phosphatgruppe til et protein, magnesium er en cofaktor for phosphorylering . Det er også involveret i homeostase , en mekanisme, der muliggør bevarelse af en indre balance (celle, puls, vandladning, fordøjelse, kropstemperatur osv.) Og en væsentlig kofaktor i polymeriseringen af nukleinsyrer.
Den voksne menneskelige krop indeholder ca. 24 gram (1 mol ) magnesium, hvoraf halvdelen findes i knogler og den anden halvdel i blødt væv . Den serum indeholder kun omkring 0,3% af kroppens magnesium, hvorfor serummet ikke kan anvendes til at diagnosticere mangel på magnesium . Magnesiumbelastningstesten anbefales, hvis den ikke forårsager tarmforstyrrelser, og patienten ikke har nyresygdom , selvom den ikke er standardiseret. I nogle tilfælde af mangel afspejler tilbageholdelsen af magnesium under belastning dets tarmabsorption og betragtes som proportional med den knoglemangel, som den fylder. Målingerne af totalt og ioniseret cellulært magnesium er ofte modstridende, og målingerne af urinudskillelse stemmer ikke overens med målingerne i belastningstesten, der anses for at være mere pålidelige. En muskel biopsi ville afsløre koncentrationerne af dette element i den anden hovedrum, men denne fremgangsmåde er sjælden i klinikken. Forskning henvender sig til magnetisk resonansbilleddannelsesteknikker og opdagelsen af indirekte fysiologiske markører såsom natrium-kaliumpumpe (Na / K-ATPase), thromboxan B2 , C-reaktivt protein og endothelin -1. Der er i øjeblikket ingen pålidelig, hurtig og overkommelig test for niveauerne af magnesium i menneskekroppen.
Den magnesiummangel , som dækker et flertal af befolkningen er den vigtigste årsag til træthed og angst. Men det er også en vigtig faktor i følgende lidelser:
Bemærk: hypermagnesæmi er næsten altid af iatrogen oprindelse (på grund af et lægemiddel).
Magnesium er en af komponenterne i klorofyl , som katalyserer den fotosyntesen :
6CO 2+ 6H 2 O+ lys → C 6 H 12 O 6( glukose ) + 6O 2,hvor det spiller en rolle analog med den i jern i blodhæmoglobin .
Magnesium udgør 2% af massen af lithosfæren og 2 til 3% af massen af skorpen . Det fordeles ret jævnt, hvor 80 mineraler er 20% eller mere magnesium ( magnesit , dolomit , carnallit , brucit , apatit , olivin ). Dens indhold i havvand er ca. 0,13%.
Historisk set var Rusland, USA, Canada og Finland de største producenter af magnesium, men i dag (2015) produceres over 80% af magnesium i Kina.
To hovedfamilier af processer bruges til at producere metallisk magnesium: elektrolytiske processer og termiske processer. Termiske processer er afhængige af reduktionen af dolomit i nærvær af ferrosilicium ved høj temperatur, mens elektrolytiske processer kan behandle meget større malmvarianter.
Reduktionsreaktionen finder sted ved 1200 ° C og et vakuum ved 0,1 torr. Under disse betingelser fordampes magnesiumet og opsamles med en renhed i størrelsesordenen 99,99%. Calciumsilikat anvendes i belægninger og cement til byggebranchen. Flere lande har gjort meget for at perfektionere Pidgeon-processen . Lad os nævne Magnétherm-processen fra Pechiney og Bolzano-processen, som er meget mere energieffektive.
Den elektrolytiske proces bruger meget mindre energi, men imødekommer 3 teknologiske udfordringer ud over at producere 99,8% magnesium. For det første er processen baseret på reduktion af magnesiumchlorid ved 500 ° C. Ved disse temperaturer oxiderer magnesium hurtigt, hvilket fører til brugen af stærkt forurenende beskyttelsesgas ( Svovlhexafluorid (GWP 23.900 kg CO 2 ækv.) Eller R134a (GWP 1.430 kg CO 2 ækv.)). Derefter er den mest anvendte anode kulstof, hvilket resulterer i produktion af PCB, dioxiner og furaner, som skal fjernes. Endelig er magnesiumchlorid ikke særlig let at få og oprense som det fremgår af de 14 konkurrerende teknologier. Disse inkluderer Dow Chemical-processen; Amerikansk magnesium llt ved Great Salt Lake, Utah; Norsk Hydro og Magnola.
Hovedreaktion ved anoden:
Hovedreaktion ved katoden:
Da magnesium betragtes som et fast brændstof , er forskningen i genanvendelse af magnesiumoxid ved reduktion fra solenergi steget siden 2007 (se magnesiummotoren ), ligesom dem på reduktion af andre metaloxider .
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |