Denne artikel behandler historien om at skrive på rumænsk , det nuværende skrivesystem og den fonemiske værdi af bogstaver samt rumænsk stavemåde .
Den rumænske forfatterskab begynder relativt sent, ved XVI th århundrede , på grund af historiske forhold og særlige kulturelle, hvis evolutionen er gået fra kyrillisk til det latinske alfabet .
Baseret på en erklæring fra Dimitrie Cantemir ( XVIII th århundrede ), de protochronistes hævde uden bevis, at den rumænske tilsyneladende først blev skrevet i latinske alfabet, men de ældste rumænske skriftlige dokumenter, der er blevet bevaret ( XVI th århundrede ) er skrevet i en kyrilliske alfabet tilpasset rumænsk, fordi det var fra X th århundrede alfabetet gamle slaviske bruges af ortodokse kirke og i administrationen af rumænske fyrstendømmer af Valakiet og Moldavien . Den allerførste dateres fra 1521 . Det er et brev - Neacșus brev - fra en købmand fra Câmpulung Muscel, Neacșu, rettet til borgmesteren i Brașov , Johannes Benkner, for at advare ham om, at " tyrkerne forbereder et overraskende angreb på hele Transsylvanien og Wallachia ". Dette alfabet er som følger:
Brev | Brevnavn | Numerisk værdi | Udtale | Nuværende korrespondent | |
---|---|---|---|---|---|
1 | A а | az | 1 | / a / | på |
2 | Б Б | log | / b / | b | |
3 | В в | vede | 2 | / v / | v |
4 | Г г | glagoli | 3 | / ɡ / | g, gh |
5 | Д д | dobru | 4 | / d / | d |
6 | Є є | Han er | 5 | / e / | e |
7 | Ж ж | jivete | / ʒ / | j | |
8 | Ѕ ѕ | dzelo / dzialu | 6 | / d͡z / | |
9 | З з | zemlia | 7 | / z / | z |
10 | И и | ije | 8 | / i / | jeg |
11 | І і | jeg | 10 | / i / | jeg |
12 | К к | caco | 20 | / k / | c, kap |
13 | Л л | liudie / lude | 30 | / l / | l |
14 | М м | vildfarne / vildledte | 40 | / m / | m |
15 | N ɴ | naș | 50 | / n / | ikke |
16 | О o | vi | 70 | / o / | o |
17 | П п | pocoi | 80 | / p / | s |
18 | Р р | riți / râță | 100 | / r / | r |
19 | С с | slovo / slovă | 200 | / s / | s |
20 | Т т | tvirdo / ferdu | 300 | / t / | t |
21 | Ѹ ѹ | Ucu | 400 | / u / | u |
22 | У ȣ | u | / u / | u | |
23 | Ф ф | fârtă | 500 | / f / | f |
24 | Х х | heru | 600 | / h / | h |
25 | Ѡ ѡ | ot | 800 | / o / | o |
26 | Щ щ | ști / ște | / ʃt / | .t | |
27 | ц ц | ți | 900 | / t͡s / | ț |
28 | Ч ч | cervu | 90 | / t͡ʃ / | vs. |
29 | Ш ш | hende | / ʃ / | ș | |
30 | Ъ ъ | ieru | / ə / / ʷ / |
ă intet brev |
|
31 | Ы ы | ieri | / ɨ / / ʲ / / ʷ / |
â , î jeg intet brev |
|
32 | ь ь | 1. | / ə / / ʲ / / ʷ / |
ă jeg intet brev |
|
33 | Ѣ ѣ | eti | / e̯a / | ea | |
34 | Ю ю | iu | / ju / | iu | |
35 | Ѩ ѩ | iaco | / ja / | jeg | |
36 | Ѥ ѥ | dvs. | /JEG/ | dvs. | |
37 | Ѧ ѧ | jeg | / ja / / e̯a / |
jeg ea |
|
38 | Ѫ ѫ | ius | / ɨ / | har | |
39 | Ѯ ѯ | csi | 60 | / ks / | x |
40 | Ѱ ѱ | psi | 700 | / ps / | ps |
41 | Ѳ ѳ | fita | 9 | / θ /, / ft / | |
42 | Ѵ ѵ | ipsilon / ijiță | 400 | / i / / u / |
jeg u |
43 | ↑ ↑ | i | / ɨn /, / ɨm / | în, îm | |
44 | Џ џ | gea | / d͡ʒ / | g |
Den eneste diacritic anvendte var breve ( ˘ ) til at markere et semi-vokal , på и , jeg , ȣ , ѡ .
Her er et eksempel på vores faders tekst på rumænsk kyrillisk (ca. 1850 ) translitereret til det nuværende rumænske alfabet:
Татъль ностру | Tatăl nostru |
---|---|
Tatăl nostru, carele ești în ceriuri: Sfințascăse numele tău: Vie împărățiia ta: Fie voia ta, pre cum in ceriu, și pre pământ. Pâinea noastră cea de toate zilele, dăneo noao astăzi. Și ne iartă noao datoriile noastre , pre cum și noi ertăm patienticilor noștri. Și nu ne duce pre noi în ispită. Ci ne izbăveaște de cel rău. Că ata iaste împărățiia, și Putearea, și mărirea în veaci, amin. |
I dag translitteration bruges i Rumænien og Moldova til at gøre i den nuværende rumænske stavning tekster, anthroponyms og tidligere rumænske navne, men uden for disse lande, at proceduren XVI th århundrede , når det latinske alfabet blev brugt sporadisk, men med den ungarske eller polske script af tiden, som i bogen om protestantiske religiøse sange oversat fra ungarsk, dateret mellem 1570 og 1573 (den ældste rumænske tekst i det latinske alfabet) eller i "Vor Fader" transskriberet i polsk skrift af den moldaviske boyar Luca Stroici, offentliggjort i 1594 af en polsk lærd .
I det XVIII th århundrede , de lærde i rumænsk Transsylvanien grupperet i den kulturelle bevægelse af Skole transsylvanske påvirket af oplysningstiden franske insistere på latinsk oprindelse af rumænsk og fortaler skift til latinske alfabet tilpasset den rumænske sprog. En af hovedpersonerne i denne bevægelse, Samuil Micu Klein , foreslog i 1779 de første regler vedrørende latinsk skrivning af rumænsk. I 1819 , Petru Maior (ro) , et andet medlem af transsylvanske School, offentliggjort detaljerede forslag om dette stavning, derefter, i 1825, en rumænsk-latin-Hungarian- tysk ordbog optrådte, et kollektivt arbejde, som også gengivet, at af 1819. I forordet og i ordbogens krop vises den rumænske tekst i det latinske alfabet og på kyrillisk. Den foreslåede stavemåde er baseret på det etymologiske princip . Flere andre etymologiske stavemåder vil blive foreslået senere.
Mellem 1797 og 1828 blev kyrillisk skrivning forenklet flere gange. Efter forslag fra Ion Heliade Rădulescu , intellektuel fra Wallachia, blev der mellem 1830 og 1860 anvendt et alfabet kaldet overgangsbestanddel bestående af kyrilliske og latinske bogstaver. Samtidig tilbyder IH Rădulescu en næsten fonemisk stavemåde , påvirket af italiensk .
Overgangsalfabetet var som følger:
Bogstaver | A a | Б Б | В в | G g | D d | E e | Ж ж | Ḑ ḑ | Z z | Jeg i | Ĭ ĭ | K k | Л л | M m | N n | O o | П п | Р р | S s | T t | У ȣ | F f | Х х | Ц ц | Ч ч | Щ щ | Ш ш | Ъ ъ | Î î | Џ џ |
Nuværende ækvivalenter |
på | b | v | g, gh | d | e | j | z | z | jeg | jeg | c, kap | l | m | ikke | o | s | r | s | t | u | f | h | ț | vs. | ș | .t | på | jeg | g |
I 1860 skiftede vi endelig til latinsk skrivning med en etymologisk stavemåde. Et bemærkelsesværdigt eksempel på denne skrivning er August Treboniu Laurian og Ioan C. Massim's Dictionary of Romanian udgivet i 1871 . Eksempel på en artikel fra denne ordbog:
Oprindelig tekst | Nuværende transkription | Oversættelse |
---|---|---|
BAIATELLU, sm, deminutivu in baiatu , 1. in intellessu propriu: are unu baiatellu formosu ca unu angerellu ; - 2. in intellessu metaforicu, cu espressione de desmerdare, in locu de amatu: de candu te ai dussu, baiatelle, n'amu mai pusu la gutu bordelle . | BĂIEȚEL, sm, diminutiv din băiat , 1. în înțeles propriu: er un băiețel frumos ca un îngerel ; - 2. în înțeles metaforic, cu expresiune de dezmierdare, în loc de amat: de cad te-ai dus, băiețele, n-am mai pus la gât mărgele . | GARÇONNET, sm, diminutiv for dreng , 1. bogstaveligt: hun har en dreng så smuk som en lille engel ; - 2. i metaforisk forstand ved at tryllebue i stedet for elskede: siden du gik, min lille fyr, har jeg ikke lagt nogen perler rundt om halsen . |
Store kontroverser fandt sted mellem tilhængere af etymologisk stavemåde og dem med fonemisk stavning indtil 1881 , da det rumænske akademi besluttede sig for sidstnævnte. Imidlertid ophører konfrontationerne mellem tilhængere af de to principper ikke, da der er etymologiske elementer i denne stavemåde.
De vigtigste stavereformer, generelt i retning af forenkling, undtagen de sidste to, blev anvendt i 1904 , 1932 , 1953 , 1964 og 1993 .
I begyndelsen af XX th århundrede , det forenkler scriptet som følger:
I 1953 blev brevet â fjernet , derefter, i 1964, blev det genindført, men kun i ordet român og dets derivater , som også kunne bruges i familienavne (eksempel: Brâncuși). I 1993 vendte vi tilbage til reglerne før 1953 vedrørende â (se rumænsk stavemåde nedenfor ).
Rumænskes latinske alfabet består af 31 bogstaver:
A a , Ă ă , Â â , B b , C c , D d , E e , F f , G g , H h , I i , Î î , J j , K k , L l , M m , N n , O o , P p , Q q , R r , S s , Ș ș , T t , Ț ț , U u , V v , W w , X x , Y y , Z z .
Q q , W w , Y y (officielt introduceret i alfabetet i 1982) og K k er ikke en del af det grundlæggende rumænske alfabet; disse bogstaver bruges kun til at skrive de importerede ord, såsom kilogram , kvasar , watt og yoga .
De officielle navne på brevene har varieret over tid. I dag accepterer det rumænske akademi flere varianter, hvis antal for nogle konsonanter når tre:
a, ă, â din a, be / bî, ce / cî, de / dî, e, ef / fe / fî, ge / ghe / gî, haș / hî, i, î din i, i / jî, ka / kapa, el / le / lî, em / me / mî, en / ne / nî, o, pe / pî, kü, er / re / rî, es / se / sî, șe / șî, te / tî, țe / țî, ve / vî, dublu ve / dublu vî, ics, igrec, ze / zet / zî
Den korrekte diakritikum under bogstaverne Ș og Ț er det komma, der abonneres, men det var cedillaen, der var fremherskende i starten af computeren, da der ikke var de korrekte varianter i tegnsættene. Så disse bogstaver er stadig undertiden skrevet Ş og Ţ , selvom det korrekte diakritiske middel er blevet introduceret i Unicode 3 efter anmodning fra det rumænske akademi.
Fonemiske værdier for bogstaver og grupper af bogstaverBogstaver:
Brev | API- transkription | Beskrivelse | Eksempel | |
---|---|---|---|---|
på | / a / | om en fransk | en rc "bue" | |
på | / ə / | næsten har engelsk i et tip "om" | ă sta "denne" | |
på | / ɨ / | nogenlunde ы russisk i в ы "dig" | c â NTEC "sang" | |
b | / b / | b fransk | b ine "god" | |
vs. | / k / | c Fransk i visse stillinger | c orb "krage" | |
d | / d / | d fransk | d rept "rigtigt" | |
e | / e / | hverken lukket som é eller åben som è , medium | e l e v "elev" | |
/ e̯ / | halvvokal, udtalt i samme stavelse med vokalen efter den | d e al "bakke" | ||
/ Jeg / | som Illé i vådt | e ste "han / hun er" | ||
f | / f / | f fransk | f ilm "film" | |
g | / g / | g fransk i nogle stillinger | g rav "seriøs" | |
h | / h / | suget som i Ha! Ha! | h motel "hotel" | |
jeg | / i / | jeg er fransk i nogle stillinger | jeg dee "idé" | |
/ d / | y i øjnene | jeg redigerede "barn" | ||
/ ʲ / | stort set jeg i bunker | lup i "ulve" | ||
jeg | samme udtale som for â | î nger "engel" | ||
j | / ʒ / | j fransk | j oc "spil" | |
k | / k / | k fransk | k ilogram "kilogram" | |
l | / l / | l fransk | Jeg arg "stort | |
m | / m / | m fransk | m er "hav" | |
ikke | / n / | n fransk | n har "næse" | |
o | / o / | groft o fransk | o m "mand" | |
/ O / | halvvokal, udtalt i samme stavelse som vokalen, der følger den | s o er "sol" | ||
s | / p / | p fransk | p 're "ikke" | |
q | kun med fremmede ord, udtalt som i disse | |||
r | / r / | r rullet | r ar "sjælden" | |
s | / s / | Franske s i visse stillinger | s ac "taske" | |
ș | / ʃ / | ch i skaldet | ș akal "sjakal" | |
t | / t / | t fransk | t ren "tog" | |
ț | / t͡s / | ts i tsar | ţ Inta "mål" | |
u | / u / | eller fransk | u rs "bjørn" | |
/ m / | ingen u ă "ni" (nummer) | |||
v | / v / | v fransk | v i "vin" | |
w | kun med fremmede ord, udtalt som i disse | |||
x | / ks / | x fransk | ta x i "taxa" | |
/ gz / | e x handle "nøjagtig" | |||
y | kun med fremmede ord, udtalt som i disse | |||
z | / z / | z Fransk | z onă "zone" |
Brevgrupper:
Gruppe af breve | API- transkription | Beskrivelse | Eksempel |
---|---|---|---|
c + e eller i | / t͡ʃ / + / e / eller / i / | tch på tjekkisk |
c st "himmel" her nci "fem" |
ch + e eller i | / k / | hvad i spørgsmål |
ch estiune "spørgsmål" ch inină "kinin" |
g + e eller i | / d͡ʒ / | dj i Adjani |
g er "gel" g inere "gendre" |
gh + e eller i | / g / | gu i guide |
Gh eor gh e "Georges" gh idon "styr" |
Rumænsk stavemåde er fonemisk i høj grad sammenlignet med fransk. Undtagelserne er indrømmelser til morfologiske og etymologiske principper .
Den mest oplagte undtagelse er transkriptionen af vokalen [ɨ] med to bogstaver, â og î . Den nuværende regel er at skrive â inde i ordene (eksempel: ac â nta “synge”) men î i slutningen (f.eks. En cobor î “gå ned”) og i begyndelsen af ordet ( en î ncepe “start”) , herunder når î original følger et præfiks ( en re î ncepe "igen"). Da denne regel er formaliseret, skal den derfor anvendes i officielle dokumenter og undervises i uddannelsesinstitutioner, men den er genstand for kontrovers og følges ikke af visse lingvister, forfattere, journalister, forlag og tidsskrifter, der systematisk bruger î , undtagen ordet român og dets derivater.
Det er rigtigt, at reglen har et bestemt etymologisk grundlag. I mange tilfælde, â fra en til latin (f.eks. C har Ntare > ac â NTA "synge"), og Î indledende stammer ordet I latin ( i n > î n "i"), men Enkelheden i den fonemiske stavning, og også den videnskabeligt ubegrundede karakter af reglen modsætter sig den som argumenter. Lingvist George Pruteanu nævner, at der blev stemt om det under en session i det rumænske akademi, hvor kun to sprogkyndige var til stede, og den ene stemte imod og den anden undlod at stemme. Faktisk retfærdiggør intet brugen af â i ord af ikke-latinsk oprindelse. Derudover kommer â ikke altid fra et a i ord arvet fra latin (fx v e ntus > v â nt "vind", r i vus > r â u "flod", f o ntana > f â ntână "springvand" ad u ncum > ad â n 'deep') og î initialord ikke altid en i (f.eks. angelus > î nger "angel"). Andre lingvister, der er imod denne regel, er for eksempel Mioara Avram (ro) i Rumænien og Ion Bărbuță (ro) i Moldova.
En anden afvigelse fra fonemisk stavemåde transkription e af diftongen [I] i begyndelsen af få ord. Denne diftong er normalt transskriberede dvs. (f.eks dvs. ren "hare", et dvs şi "at komme ud"), men de personlige stedord e u "Jeg, mig", e l "han, ham", e jeg "de, dem ”, e den ’de’og former af verbet en fi ’at være’( stede indikativ e Şti ’tu es’, e ste / e ’il / elle est’ ufuldkommen vejledende e ram , e rai , e ra , e ram , e rați , e rau ) følger skriftligt en litterær tradition, skønt deres begyndelse udtales [i].
En vanskelighed for elever i rumænsk er, at halvvokalerne ikke kan skelnes skriftligt fra de tilsvarende vokaler. Vi skriver for eksempel CRE I oane "blyanter", og av i oane "fly", men det første ord udtales [Kre. j o̯ane] og den anden [av i .wane]. Det er også tilfældet med i i slutningen af et ord, der udtages [i] for eksempel efter konsonant + r ( membr i "medlemmer"), men [ʲ] asyllabisk i andre tilfælde: liber i "fri".
Det morfologiske princip manifesteres for eksempel i transkriptionen af diftongen [ja] af ea (i stedet for ia ) i de ord, hvis bøjning indebærer vekslingen mellem [e] og [ja]: cre e z «Jeg skaber” ~ cre ea ză “han / hun skaber”.
Selvom den toniske accent kan ramme enhver stavelse blandt de sidste fem af et ord, er dens plads ikke markeret undtagen i ordbøger. Det er dog i de sædvanlige tekster, hvis der er risiko for forveksling mellem homografier . Dette er for eksempel tilfældet med ordet copii, der betyder "kopier" eller "børn", afhængigt af om stresset er henholdsvis den første eller den sidste stavelse. Derfor, hvis konteksten ikke er klar nok, sætter vi en akut accent på den accenterede vokal: cópii “kopier”, copíi “børn”.
Der er nogle forskelle mellem tegnsætning og store bogstaver sammenlignet med fransk:
I 1924 (da den nuværende Republikken Moldova var en del af provinsen Bessarabia , der tilhørte Rumænien) i den daværende moldoviske socialistiske sovjetiske autonome republik , som stort set svarede til den selvudnævnte moldoviske republik af den nuværende Dniester , formaliserede vi til rumænsk, som vi officielt kaldte " Moldavian ", et kyrillisk alfabet baseret på det russiske alfabet . Det blev brugt indtil 1932 og genindført i 1938 efter en periode med genbrug af det latinske alfabet. Det kyrilliske alfabet blev brugt efter Anden Verdenskrig i den moldoviske socialistiske sovjetrepublik . Det var følgende:
Bogstaver | A a |
Б б |
В в |
Г г |
Д д |
E e |
Ж ж |
Ӂ ӂ |
З з |
И и |
© © |
К к |
Л л |
M м |
Н н |
O o |
П п |
Р р |
C c |
T т |
У у |
Ф ф |
Х х |
ц ц |
Ч ч |
Ш ш |
Ы ы |
ь ь |
Э э |
Ю ю |
Я я |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Latin ækvivalenter |
på | b | v | g, gh | d | e, dvs. | j | g | z | jeg | jeg | c, kap | l | m | ikke | o | s | r | s | t | u | f | h | ț | vs. | ș | har | jeg | på | iu | jeg, ea |
Uden at kende denne specifikke translitteration af moldovisk brugte nogle bibliotekarer, kartografer og oversættere før 1989 translitterationen af det russiske sprog, hvilket gør tekster, toponymer og antroponymer uforståelige. Efter 1989 forsvandt denne vanskelighed, da Sovjet-Moldovas øverste sovjet vedtog det latinske alfabet for " Moldovan ".
Denne beslutning finder ikke anvendelse i Transnistrien, der udskilt i 1991 . Der er "Moldovan" stadig skrevet med det kyrilliske alfabet fra 1924.