tysk

Tysk
Deutsch
Land Tyskland , Østrig , Belgien , Italien , Liechtenstein , Luxembourg , Schweiz , Polen , Rumænien , Namibia , Brasilien , Danmark , Frankrig
Antal højttalere 95-100 millioner (modersmål)
75-100 millioner (fremmed sprog)
Navne på højttalere tysktalende
Typologi SOV + V2 , bøjning , akkusativ , accentuel , med intensitets accent
Skrivning Latinsk alfabet
Klassificering efter familie
Officiel status
Officielle sprog Tyskland Østrig Belgien Liechtenstein Luxembourg Schweiz Pontifikisk schweizisk vagt ( Vatikanet ) Den Europæiske Union Regionalt:






 
Styret af Tysk stavevejledning
Sprogkoder
ISO 639-1 af
ISO 639-2 deu ger
ISO 639-3 deu
IETF af
WALS styre
Glottolog stan1295
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk ):

Artikel 1

Alle Menschen er fri og gleich en Würde und Rechten geboren. Sie sind mit Vernunft und Gewissen begabt und sollen einander im Geist der Brüderlichkeit begegnen.
Menu

Kort over germanophonie .
  • modersprog
  • co-officielt sprog
  • vigtigt sprog,
    "nationalt sprog" eller
    kultursprog
  • Tysktalende mindretal

Den tyske (autonym: Deutsch , / d ɔ ʏ t ʃ / ) er en af de indoeuropæiske i familien gren af de germanske sprog . På grund af sine mange dialekter , tysk er til en vis grad et tag sprog ( Dachsprache ).

Dens historie , som et sprog, der adskiller sig fra andre vestgermanske sprog , begynder i den tidlige middelalder under det andet konsonantskift .

I det XXI th  århundrede, dets højttalere , kaldet "tysk" er fordelt hovedsageligt med omkring 100 millioner højttalere i Europa , hvilket gør dem til de mest talte sprog i EU (EU).

Geografisk fordeling

Afledte sprog

Historie

Første konsonantmutation

Med den første lyd skift ( erste Germanische Lautverschiebung ) omkring V th  århundrede  f.Kr.. AD , almindelig germansk blev født fra en indoeuropæisk dialekt . Denne transformation forklarer forskelle mellem germanske sprog (plus armensk ) og andre indoeuropæiske sprog . For enkelheds skyld kan vi præsentere fakta som følger:

Anden konsonantmutation

Vi begynder at tale tysk (eller, i " High German  " lingvistik  ), når de dialekter , der tales i det sydvestlige Tyskland gennemgik den anden konsonant mutation ( Zweite Germanische Lautverschiebung eller hochdeutsche Lautverschiebung , som er placeret rundt omkring i VI th  århundrede ), en periode, hvor den sprog begyndte at skelne nordlige dialekter ( sprog.Det , lav tysk ).

Denne fonetiske modifikation forklarer en række forskelle mellem nutidens tyske og for eksempel hollandsk eller engelsk :

for at opsummere, * k / * p / * t ➜ ch / pf (eller f ) / ts (eller s )

De nordlige dialekter, som næppe har gennemgået denne anden fonetiske mutation, er kvalificeret som nedertysk . Dette navn betragtes som stødende af visse lingvister, især hollandske (som ikke er "tyske", i det mindste siden traktaterne i Westfalen ). Men udtrykket "tysk" er her kun et sprogligt udtryk, lidt som "romersk", "slavisk" eller "skandinavisk".

Middelalderen

Mellem X th  århundrede og XV th  århundrede fandt sted en diphthongization i dialekter af det sydvestlige på samlingen i to fonemer Ei , havde og det . Dette forklarer igen nogle forskelle mellem standardtysk og for eksempel hollandsk (bogstaverne i parentes forklarer udtalen ved hjælp af det franske sprog):

I modsætning til de omkringliggende stater , forblev de germanske lande fragmenteret ( Kleinstaaterei ) under hele den middelalderen , som bidrog til udviklingen af meget forskellige og til tider indbyrdes uforståelige dialekter. Et første skridt i retning af en inter-sprog matcher Mittelhochdeutsch poetik af domstol digtere til XIII th  århundrede , selvom påvirkningen fra den almindelige befolkning var praktisk taget nul, på grund af lav læsefærdigheder . Også de germanske regioner forblev i lang tid opdelt i to sproglige regioner:

Reformens indflydelse

Perioden med "moderne tysk" "begynder konventionelt med skrifterne fra Luther  " .

Martin Luther oversatte Bibelen til "tysk" rettet til "alle mennesker", alle mannen (tysk-latinsk etymologi af ordet "tysk"), det vil sige adresseret til "tyskere", så folket af "lægekristne" har adgang til religiøse tekster, indtil da forbeholdt gejstlige. Han kan betragtes i denne forstand, historisk set som reformationen , som skaberen af ​​det moderne tyske sprog. Moderne tysk er derfor et skriftsprog, Schriftdeutsch ("skrevet tysk"): det vil være " Goethes sprog  " - i henhold til det accepterede udtryk, hvor digtere ( Dichter ), forfattere og filosoffer især skriver. " Goethe"(som det normalt refererer til den brede litterære periode med tysk romantik , der strækker sig fra slutningen af det XVIII th  århundrede XIX th  århundrede).

Luther oversatte Det Nye Testamente i 1521 og det gamle testamente i 1534. Selv om han ikke var en pioner i at etablere en interregional sprog - som forberedelse til XIV th  århundrede - det dog fast, at med den protestantiske reformation, han var med til at implantere Standard tysk i administrationer og skoler, herunder i det nordlige Tyskland, som til sidst vedtog det. I 1578 stod Johannes Clajus på Luthers oversættelse for at skrive en tysk grammatik.

Indtil begyndelsen af det XIX th  århundrede, Hochdeutsch forblev et sprog ofte skrevet, at mange tyskere , især i den sydlige del, lært i skolen lidt ligesom en "fremmed sprog", sammen med de dialekter forblev staude op 'til i dag (især i tysk -talende Schweiz ).

I midten af ​​det XVIII E  århundrede, hvad angår diktionen, er tyskerne enige om, at det er i Dresden og især i Leipzig, at man taler tysk bedst. Omvendt er Westfalen og Niedersachsen de to regioner, hvor vi taler "den værste tysk" .

Tysk i Centraleuropa

Med dominansen af ​​det østrig-ungarske imperium i Centraleuropa blev tysk lingua franca der. Især indtil midten af det XIX th  århundrede , de handlende og mere generelt, borgere der talte tysk, uanset nationalitet: Prag , Budapest , Pressburg , Agram og Laibach var tysktalende øer i kampagner, der havde bevaret deres dialekt sprog .

Standardisering af stavning og grammatik

Johann Christoph Adelung udgav den første omfattende tyske ordbog i 1781 , et initiativ efterfulgt af Jacob og Wilhelm Grimm i 1852 . Grimm Brothers 'Dictionary, udgivet i seksten bind mellem 1852 og 1860 , er fortsat den mest omfattende guide til tysk ordforråd. Den gradvise normalisering af stavningen blev afsluttet takket være staveordbogen for det tyske sprog i Konrad Duden i 1880 , som med mindre ændringer blev erklæret som officiel reference i stavereformen fra 1901 .

Klassifikation

Mens engelsk sammen med angloamerikansk udgør gruppen af vestgermanske sprog , udgør tysk sammen med hollandsk deres sydlige gren . De andre grene er den nordlige gren (kaldet skandinavisk ) med svensk , dansk , norsk og islandsk , og den østlige gren , uddød i dag.

Tysk viser derfor en ret stor leksikalsk lighed med engelsk.

Lav tysk

Høj tysk

Skrivning

Tysk er skrevet med de 26 bogstaver i det latinske alfabet , tre vokaler overvundet af en Umlaut (slags umlaut ) ä , ö og ü og et specielt grafisk symbol ß , Eszett eller scharfes S ( ligatur af S long og “s” eller ”Z”), brugt i stedet for ss efter en lang vokal eller en diftong ). Den schweiziske ikke længere bruger beta siden 1930'erne . Indtil 1940'erne blev tysk trykt i gotisk skrift ( Fraktur ) og skrevet i sütterlin , hvor disse manuskripter var forskellige versioner af det latinske alfabet.

Stavning

Tysk stavemåde udledes generelt af udtale og et minimum af viden. Men de stærke regionale forskelle i udtalen kan gøre opgaven vanskelig. De største staveproblemer på tysk ligger i:

For at fjerne nogle af de problemer, der er beskrevet ovenfor, blev de tyske, schweiziske og østrigske repræsentanter enige om at reformere stavemåden. Det trådte i kraft i 1998 i Tyskland og blev obligatorisk fra midten af 2005 . Den seneste reform går tilbage til 1901 og handlede blandt andet om undertrykkelse af timer i Thor og tilføjelsen af e til lange vokaler og accenter i bøjning af verb, sådan kritisirt ➜ kritisiert ).

De vigtigste ændringer vedrører:

Denne reform mødes med stærk kritik i Tyskland. Landet Slesvig-Holsten stemte for at vende tilbage til den traditionelle stavemåde i 1998 (beslutning annulleret af det regionale parlament )? og nogle aviser og forlag har siden besluttet at vende tilbage til konventionel skrivning.

Udtale

I modsætning til sprog som engelsk er standardtysk ( Hochdeutsch ) udtalt ret konsistent med den skrevne tekst og indeholder meget få undtagelser (lydene er ofte udtalt ens), bortset fra ordene 'lån' . Næsten alle vokaler udtales tydeligt, selv i længden, selv uden at blive efterfulgt af et stille brev for at understrege det forrige brev.

Fransktalere, der lærer tysk, har dog generelt nogle vanskeligheder, der er anført nedenfor.

Alle lyde, der ikke vises der, udtages altid på samme måde som på fransk (a, b, d, f, i, k, l, m, n, o, p, ph, q, r, t, x).

Brev til Umlaut (den franske umlaut)

Umlauts angiver også vægt. De markerer ofte flertal eller formindskelse af navneord (med "-chen" og "-lein").

Når umlauter ikke er tilgængelige (fremmed tastatur, internet osv.), Repræsenteres de af "e": ae for ä , oe for ö , ue for ü .

I Alsace - Moselle erstattes parlamenterne normalt: K oe nigshoffen , Haut-K oe nigsbourg , Hœnheim (i disse eksempler erstattes ö ) eller endda "Schweighaeuser".

Bogstaver

Sammensatte lyde

Vi skal være forsigtige med ikke at udtale en lyd og ikke to forskellige lyde for kombinationerne af to vokaler: for eksempel for kombinationen [ ei ] vil det være nødvendigt at udtale ail (eller [ i ] af det engelske ord kniv ) og ikke [ aï ] af na | ïf . Den franske lyd [ oi ] er selve eksemplet: den kan ikke udtages direkte [ eller | a ].

Oversigtstabel for tysk udtale Konsonanter
b vs. ch ck d dt dsch f g h j
[ b ], [ p ] [ k ], [ t͡s ] [ ç ], [ x ], [ k ] [ k ] [ d ], [ t ] [ t ] [ d ʒ ] [ f ] [ g ], [ k ], [ ç ] [ h ], [ ː ] [ j ], [ ʒ ]
k l m ikke ng s pf ph at r
[ k ] [ l ] [ m ] [ n ] [ ŋ ] [ p ] [ p f ] [ f ] [ k v ] [ ʁ ], [ ʀ ], [ ɐ ]
s sch ß (ss) t ts, tz tsch v w y z
[ z ], [ s ], [ ʃ ] [ ʃ ] [ s ] [ t ] [ ts ] [ tʃ ] [ f ], [ v ] [ v ] [ y ], [ j ], [ i ] [ ts ]
Vokalerne
kort på på e er jeg o ö u ü
[ a ] [ ɛ ] [ ɛ ] [ ɐ ] [ ɪ ] [ ɔ ] [ œ ] [ ʊ ] [ ʏ ]
lang a, aa, ah ä, äh e, ee, eh i, dvs. ih o, oo, åh ö, öh u, øh ü, üh
[ aː ] [ ɛː ] [ eː ] [ iː ] [ Ö ] [ øː ] [ uː ] [ yː ]
diftonger ai, ay, ei på äu, havde
[ a i ] [ A u ] [ ɔ i ] *

* [ɔi] er undertiden transskriberet på [ɔy] .

Bemærkninger:

Grammatik

Tysk er et bøjningssprog, der omfatter bøjninger og bøjninger .

Bøjning

Princippet om tysk konjugation er ret tæt på princippet om fransk konjugation. De bemærkelsesværdige forskelle er:

Med hensyn til morfologi er de tre hovedtyper af verb:

De seks modehjælpemidler ( können , power; dürfen , har ret osv.), Der bruges i et stort antal forskellige sammenhænge, ​​og verbet "wissen" (at vide) er verb med speciel bøjning (uregelmæssig i ental : "ich kann", almindeligt flertal: "wir können"), men i tidligere tider opfører de sig næsten som svage verbum: "konnte", "gekonnt".

Afvisning

Den tyske bøjning har fire tilfælde , nominativ , akkusativ , dativ og genitiv , der kombinerer tre grammatiske køn , det maskuline , det feminine og det neutrale, samt to tal , ental og flertal.

Den væsentligste bærer af deklinationstegnet er determinanten , assisteret af adjektivets epitel, hvis determinanten er fraværende eller uden slutning (declineringstegn).

Navnet bærer også præg af deklination i dativ flertal for alle køn i genitiv ental maskulin eller neutral.

Variationerne anvendes:

Syntaks

Det vigtigste syntaktiske træk ved tysk er, at det placerer vigtige elementer enten i første position i sætningen eller i den sidste position. Inversionen af ​​verbet og subjektet finder sted, når et komplement kommer i spidsen for sætningen; "  Heute geht es ihm gut == i dag har han det fint"; afvisning er tilbageleveringen af ​​verbet i slutningen af ​​den underordnede "  ..., wenn er Wein trinkt = når han drikker vin"

Et andet eksempel:

Er nahm gestern trotz go Schwierigkeiten diese Maschine i Betrieb .

Han tog denne maskine i brug i går på trods af alle vanskelighederne.

Er fremhævet:

Før handlingen og genstanden er opført, er omstændighederne. Rækkefølgen af ​​sætningen kan ændres for at understrege et af elementerne, som derefter placeres i toppen af ​​sætningen:

Gestern nahm er trotz go Schwierigkeiten diese Maschine in Betrieb.

(Det var) i går (at) han tog denne maskine i brug på trods af alle vanskelighederne.

Trotz go Schwierigkeiten nahm er gestern diese Maschine in Betrieb.

På trods af alle vanskelighederne tog han denne maskine i brug i går.

Diese Maschine nahm er gestern trotz go Schwierigkeiten i Betrieb.

Det er denne maskine, han tog i brug i går på trods af alle vanskelighederne.


Sproglig struktur og sociale anvendelser

Konsekvensen af ​​at returnere verbet i slutningen af ​​underordnede er, at det i disse tilfælde ikke er muligt at afbryde andres tale under straf for ikke at forstå, hvad han siger. Dette resulterer i måder at udtrykke sig på, at organisere og lede møder, at udvikle og holde en dagsorden, at udtrykke autoritet (forrangsspil og protokol). Denne formalisme og rytme forstås ikke altid af talere af andre sprog, hvor vi let kan afskære os selv med virkningen af ​​livlige og mindre strukturerede udvekslinger. Dette punkt kaster også lys over psykologi og sociologi: sprog opretter sociale og professionelle anvendelser, der vedvarer, selv når der bruges et andet arbejdssprog. Bevidsthed om dette faktum kan hjælpe fransk-tyske partnere til at forstå hinanden bedre og ikke at irritere hinanden.

Overkomposition

Det tyske sprog kan dispensere med en artikel i genitivet ved at sidestille to elementer (determinanter + bestemt) - eller endda meget mere. Tysk er endda kendt for sin evne til at danne meget lange overforbindelser , som tyskerne selv latterligt kalder Bandwürmer for "ensomme vers" ...

Eksempler:

Nogle af ovenstående eksempler er fiktive (de er morfologisk korrekte, men blev faktisk ikke brugt). På den anden side, når en overforbindelse er meget lang eller ikke meget almindelig, kan den deles med en bindestreg: Mehrjahres-Programmvereinbarungen , "flerårige programkonventioner".

Flerelementssammensætningen er ikke begrænset til det besatte objekt-ejerpar (af Kapitänsmütze " kaptajnhue "), men også til alle slags forhold:

På fransk har besiddelse markeret med "de" flere betydninger, der oversættes til tysk på tre forskellige måder:

Det skal først og fremmest være kendt, at det første ord i en forbindelse på tysk, ligesom adjektivet, der går forud for emnet, er mindre fremhævet, end hvis det placeres efter emnet.

Tag titlen på 3 th  volumen af tegneserien kvas , Night Cat . I titlen (og i historien) er det vigtige element (og emne) katten , kendt og ønsket. Det er kattens nat, som "tilhører" katten. Vi foretrækker derfor oversættelsen Die Nacht der Katze ( The night of the cat ) fremfor Die Katzennacht ( The night of cats ). I denne sidste formulering er det nat element ( Nacht ), som er målrettet.

Et andet nærmere eksempel på fransk syntaks: I “Nuits dans les jardins d'Espagne” er den korrekte oversættelse Nächte in den Gärten von Spanien og ikke Nächte in den spanischen Gärten . Oversættelsen af Nächte in den spanischen Gärten er "Nætter i de spanske haver".

Leksikon

Tyske sprognavne

Det tyske sprog (såvel som folket) har det særlige at have meget forskellige navne fra et sprog til et andet (for eksempel tysk , tysk , alemán , német osv.). Faktisk kommer seks forskellige rødder i spil:

På klassisk hebraisk er de tyske lande kendt som ashkenaz (אשכנז), efter populær slægtsforskning ifølge Gen. 10: 3. For moderne hebraisk, se ovenfor.

Lån

Et betydeligt antal (ca. 400) af Francic findes ord i moderne fransk have passeret romanske og oldfransk (f.eks roret , krig, klo, greb, anspore , mål , lænestol ); kun ord af nyere oprindelse kan stadig ses som leksikale lån ( frichti , ersatz ).

Eksempler på tyske ord

Ord Oversættelse Standard udtale ***
jorden Erde [ˈʔe: ɐ.də]
himmel Himmel [ˈHɪml̩]
vand Wasser [ˈVasɐ]
ild Feuer [ˈFɔɪ.ɐ]
mand Mann [mand]
Kvinder Frau [fʁaʊ]
barn Venlig [kɪnt]
spise essen [ˈʔɛsn̩]
at drikke trinken [ˈTʁɪŋ.kn̩]
høj stor [gʁoːs]
lille Klein [klaɪn]
nat Nacht [naχt]
dag Tag [taːk]
lys Licht [lɪçt]
cykel Fahrrad ['fa: ɐ̯ra: t]

Eksempel sætninger:

Tungens livskraft

Tysk har altid den semantiske mulighed for at danne nye ord ved hjælp af sammensætning og afledning.

Ligesom fransk skabte verbet til pacser ud fra et administrativt akronym af civil status ( PACS ), kan tysk tilpasse nye udtryk tilpasset aktuelle begivenheder til dagligdags sprog.

Eksempel:

Ordet lærling er blevet sagt i århundreder Lehrling, fra verbet lehren "at undervise", der betyder "den, som noget læres til", efterfulgt af den lille -ling . Hans herre var Meister .

Den administrative reform i begyndelsen af 1970'erne erstattede udtrykket Meister med to udtryk, der angav, at den ene faktisk underviser ( der Ausbildende , gerund of ausbilden "tog"), og at den anden har ret og ansvar for uddannelse ( der Ausbilder "træner"). Lærlingen blev logisk set der Auszubildende (det vil sige den, der skal trænes), kort sagt forkortelsen AZUBI (udtales ATSOUBI). Det geniale ved det sprog tilføjet for de kvindelige former den sædvanlige slutning - i og det hele ting blev erklæret ATSOUBINE . Imidlertid betegner udtrykket Biene "bi" også en smuk pige, som gjorde den tørre forkortelse til et smukt lille navn (i "Azubin" er "bin" imidlertid kort og løs, mens "Biene" er lang og anspændt).

Specificiteter i tysktalende Schweiz

Specificiteter i Østrig

Udtale: nogle bogstaver udtages forskelligt i Østrig, men på samme måde som Bayern. "R" har en tendens til at blive rullet som i Bayern, hvor østrigerne stammer fra den samme germanske stamme som bayerne (undtagen indbyggerne i Vorarlberg, som er alamanere). De første to måneder af året adskiller sig (Januar / Jänner, Februar / Fäber), men der er ikke noget specifikt leksikon for Østrig, i modsætning til i tilfælde af Schweiz.

Specifikationer for den tyske demokratiske republik (DDR)

Generelt set var sproget i den tyske demokratiske republik blevet beriget med officielle udtryk, specifikt for det politiske regime såvel som under det nationalsocialistiske regime . I almindelig sprogbrug spottede mange udtryk dem. For eksempel blev forkortelsen VEB (for Volkseigener Betrieb , fabriksejet af folket) Vaters ehemaliger Betrieb (Papas gamle fabrik) ...

Mange forkortelser taget fra kommunistisk ideologi blev brugt, de studerende skulle alle tage ML ( marxisme-leninisme ) kurser , undertiden i selskab med kammerater fra VRP (Volksrepublik Polen) eller endda VRM (Volksrepublik Mongolei). Vi finder neologismer eller nye udtryk i et stort antal felter, især:

Noter og referencer

Bemærkninger

  1. Tidligere kaldet tysk Lorraine .
  2. Værket har titlen: Grammatica Germanicae linguae ex bibliis Lutheri Germaniciis et aliis ejus libris collecta .
  3. Se Schwa .
  4. Det er det samme radikal som giver hollandsk på engelsk (til hollandsk ), Liviske på fransk. Den lave latinske thiosticus kommer fra den gamle højtyske diutisc .
  5. En anden etymologi relaterer denne rod til navnet på Niemen- floden , hvorfra de germanske stammer boede før Ostsiedlung . Derudover var der også en germansk stamme kaldet Nemetes , hvis navn ville være af keltisk oprindelse.

Referencer

  1. (de) Ulrich Ammon , Die Stellung der deutschen Sprache in der Welt , Berlin, De Gruyter ,november 2014( ISBN  978-3-11-019298-8 , online præsentation ).
  2. SIL etnolog (2013). 78 millioner standardtysk; 105 millioner inklusive øvre og mellemtyske dialekter; 120 millioner inklusive lavsaksisk og jiddisch.
  3. "  Tysk: det tyske sprog og tysktalende lande  " , på studentsmobility.com ,25. oktober 2017(adgang til 15. marts 2018 ) .
  4. (De) Bastian Sick, Der Dativ ist dem Genitiv sein Tod , Spiegel Online, 2004. ( Deutsch als Amtsprache der USA s.  131 ).
  5. Se også Fausto Cercignani , Konsonanterne for tysk: Synchrony and Diachrony , Milano, Cisalpino, 1979.
  6. Robert . Historisk ordbog over det franske sprog under dir. af Alain Rey , boks "Det tyske sprog" af M.-J. Brochard, bind I, 2000, s.  87-88-89 .
  7. "Ordet 'tysk', første tyske (1080) og allemant ( XX th c.) Er lånt fra latin Alamanus , Alemanus (også Alla- , Ger- ), der betegner flertallet som en vestgermansk folkesammenslutning , idet landet hedder Alamannia deraf Tyskland . Det latinske ord er af germansk oprindelse, den gammelhøjtyske Alaman kommer sandsynligvis fra ala- “alt, alt” (jf. Engelsk all )) og mennesket ”mand” (→ mannequin) ” . Som et ”adjektiv og som substantiv gælder det for indbyggerne i Tyskland” ( Le Robert. Historical Dictionary of the French Language , post: “Allemand, ande”, s.  86 ).
  8. Jean-Joseph Expilly , universets topografi , t.  1 , Paris, Bauche, 1757.
  9. Ludwig Erich Schmitt (hr.): Germanische Dialektologie . Franz Steiner, Wiesbaden 1968, s.  143
  10. (in) "  Fotografie  " på Duden (adgang til 30. september 2020 ) .
  11. Corentin, "Det længste ord - international version" - inklusive de længste tyske ord -, Lexiophiles,10. december 2008.

Se også

Bibliografi

Relaterede artikler

eksterne links