Baudolino

Baudolino
Forfatter Umberto Eco
Land Italien
Venlig Picaresque roman historisk detektiv
Oprindelig version
Sprog Italiensk
Redaktør Bompiani
Udgivelsessted Milano
Udgivelses dato 2000
ISBN 88-452-4736-8
Fransk version
Oversætter Jean-Noel Schifano
Redaktør Kvæle
Udgivelsessted Paris
Udgivelses dato 2002
Antal sider 557
ISBN 2-246-61501-1
Kronologi
Tidligere Øen dagen før Den mystiske flamme af dronning Loana følge

Baudolino er en roman historie Umberto Eco offentliggjort i 2000 (oversat til fransk i 2002 af Jean-Noël Schifano ), som tager det XII th  århundrede i Piemonte italiensk. Den indeholder Baudolino, en ung dreng-historiefortæller, der krydser kejser Frederick Barbarossas skæbne. Baudolino løgne derefter tage på en historisk dimension og føre ham ind i eventyr, der fører ham til plyndringer af Konstantinopel , i fodsporene på den gral og i jagten på den rige præsten John .

Resumé

Den eponyme helt blev født i 1141 i den sydlige del af Piemonte, og han blev adopteret som teenager af den fremtidige kejser Frédéric Barberousse. Dette er udgangspunktet for historien, hvis indstilling er Baudolinos fortælling om hans liv, tres år senere, til en byzantinsk dignitær.

De første 25 kapitler er organiseret som en historisk roman: Baudolino er vidne til de store begivenheder i sin tid, fra kroningen af ​​Frederick til korsfarernes sæk i Konstantinopel gennem slaget ved Legnano og afgang af den tredje korstog . Umberto Eco forestiller sig nogle gange ganske utrolige, men altid sjove omstændigheder, der gør Baudolino til oprindelsen af ​​alle slags kendte begivenheder eller legender; ligesom figurerne i Foucaults Le Pendule er han en løgner, hvis løgne går i opfyldelse, ligesom forfatter Umberto Eco formår at få os til at tro på hans forestillinger.

Paraplyfod Djævel mand
Hovedløs Store ører
Forskellige mærkelige figurer citeret i romanen, som de vises i Nürnberg-kronikken i 1493 . Startende fra det øverste venstre billede og bevægelse med uret vises: en sciapod , en satyr , en panotean og en blemmye .

De følgende ti eller elleve kapitler er helt forskellige: de fremkalder den rejse, som Baudolino og nogle ledsagere ville have gjort på jagt efter den legendariske præst John eller på jagt efter Gradale eller Graal . Endelig løsner slutningen af ​​bogen flere tråde, der tilsyneladende er forladt i løbet af historien.

I hele det arbejde, historiske kendsgerninger fortalt med præcision er blandet med en fantasi tæt på Tusind og én nat (ligesom fart af Sindbad ) samt temaer, eventyr romaner, (her strengt taget picaresque), endda politifolk. Han er inspireret af autentiske figurer, ligesom digteren Abdul, hvis digte og den umulige kærlighedshistorie er de fra trubaduren Jaufré Rudel , især digtet L'Amor de Lonh . Det tager også den berømte historie om nizaritterne op .

Som altid elsker Umberto Eco at tage sproglige og historiske elementer op, specifikt Piemonte , eller at kaste et par spar på den studerendeverden, han kender godt.

Fejl på en verbal form

I 2000, i en alder af 96 år, griber den italienske sprogforsker Giuliano Bonfante en sidste gang offentligt ind for at fastslå en defekt verbal form i romanen.

Noter og referencer

  1. (it) "  Muore centenario Giuliano Bonfante  " , på ricerca.repubblica.it , La Repubblica ,10. september 2005.
  2. (it) Stefano Bucci, "  E 'morto a 101 anni il grande glottologo Giuliano Bonfante: Addio al linguista che bacchettò Eco  " , Corriere della Sera ,9. september 2005 :

    "  L'ultimo intervento pubblico del professor Giuliano Bonfante, scomparso mercoledì a 101 anni nella sua casa di Roma, risale al 2000 quando aveva bacchettato Umberto Eco per un" convenirono "al posto di" convennero "rintracciato nel romanzo Baudolino (Bompiani) dove si legge: "Questo è lo sfacciato più sfacciato che abbia mai incontrato in vita mia - disse Borone - e gli altri convenenirono". Bonfante aveva così motivato (reed tramite lettere ai giornali) la sua bocciatura: "Da un autore coltissimo come Eco, che ammiro per la sua scrittura affabulatoria, non mi sarei mai aspettato una declinazione verbale sbagliata, completeamente fuori dallualea norma unata. La bacchettata a Eco aveva fatto notizia reed perché veniva proprio da Bonfante, considerato uno dei massimi linguisti italiani nonché professore emerito di glottologia all'Università di Torino e membro dell'Accademia dei Lincei dal 1958.  "


    Den ultimative offentlige indblanding af professor Giuliano Bonfante, der døde onsdag 101 år gammel i sit hus i Rom tilbage i 2000, da han fastgjorde Umberto Eco for "  convenirono  " i stedet for "  convennero  ", der blev fundet i romanen Baudolino (Bompiani), hvor man kan læse : "  Questo è lo sfacciato più sfacciato che abbia mai incontrato in vita mia - disse Borone - e gli altri convenirono  " - oversat til fransk, side 286, af Jean-Noël Schifano af "Her er den frække le mere fræk end i mit liv Jeg har nogensinde mødt, ”sagde Boron, og de andre var enige. " note wikipédia- Bonfante havde således motiveret sin korrektion (ved formidling af breve adresseret til aviserne):" På vegne af en forfatter, der var kultiveret som Umberto Eco, som jeg beundrer for hans fantastiske skrivning, ville jeg aldrig have forventet en fejlagtig verbal bøjning , helt uden for den nuværende samlede norm ”. Denne genopretning af Eco var især blevet bemærket, da han kom fra Bonfante, selv betragtet som en af ​​de største italienske lingvister, professor i lingvistik ved Torino Universitet og medlem af Academy of Lyncéens siden 1958.traduction wikipédia

eksterne links