IJ (Amsterdam)

Luftfoto: fra venstre til højre, den Nordsøen Canal , IJ og IJmeer

Administration

Land

Holland

Underinddeling

Amsterdam

Geografi

Kontakt information

52 ° 22 '51' nord, 4 ° 56 '38' øst

Type

Kunstig sø, tidligere havbugt

Højde

−0.4 (vinter) / −0.2 (sommer) m

Hydrografi

Mad

Amstel

Udsending (er)

Nordsøkanalen

Geolocation på kortet: Holland

Geolokalisering på kortet: Nordholland

Den IJ er en sø hollandsk ferskvand af Nord Holland , ligger i Amsterdam . Adskilt i to med låse er det resterne af en meget større bugt .

Navnets oprindelse

Navnet IJ er relateret til hydronymet Aa og betyder "vand". "IJ" er en digraf på hollandsk , derfor brugen af et stort bogstav til "J". På gamle kort var navnet Ye eller simpelthen Y , som på 1850 vist nedenfor.

Geografi

I dag er denne sø i to dele:

mod vest, den Binnen-IJ (den indre IJ), eller Afgesloten-IJ (den lukkede IJ), modtager 0,6% af vandet fra Rhinen som derefter strømmer mod Nordsøen kanal med hvilke der ikke nogen fysisk adskillelse, hvilket gør det muligt at nå havnen i IJmuiden og Nordsøen efter en pumpestation og et system med låse ;
mod øst danner Buiten-IJ (ydre IJ) udvidelsen af søerne IJmeer og Markermeer uden nogen fysisk adskillelse.

Disse to søer er adskilt af alle de orange låse .

Historie

Der er flere teorier om oprindelsen af YI . Måske startede denne som en strøm efter et gennembrud i klitterne i Castricum .

Mere sandsynligt er IJ en rest af en nordlig arm af Rhindeltaet .

Endelig kunne IJ også komme fra Almere- søen .

I romertiden kommunikerede imidlertid IJ på den ene side med søen Almere og Vecht og på den anden side med Nordsøen . Forbindelsen med sidstnævnte forsvandt efterfølgende, mens IJ i middelalderen blev udvidet. Dette skyldes fremkomsten af Zuiderzee , i sig selv et resultat af en række storme (såsom All Saints Flood of 1170 ). I middelalderen blev diger langs IJ bygget. Mod syd ligger Amstel- floden og øst for Saint-Antoine-diget (senere erstattet af andre). Mod vest blev Amstel-floden blokeret af Haarlemmerdijk og Spaarndammerdijk digerne . Mod nord blev IJdijk bygget. Langs de nordlige diger har flere landsbyer dukket op; fra øst til vest er Durgerdam , Schellingwoude , Nieuwendam og Buiksloot , som i dag er en del af kommunen Amsterdam .

I midten af det XIX th århundrede , blev det besluttet at dræne det meste af denne bugt , som udvides til Velsen og Beverwijk , og opbygge en dæmning med låse adskille IJ i to. Buiten-IJ (den østlige del) forbliver en forlængelse af Zuiderzee . På samme tid blev Nordsøen kanal bygget uden nogen adskillelse fra Binnen-IJ (vestlige del); det blev indviet i 1876 .

Den nuværende IJ er derfor kun resterne af en meget større bugt, det var en stor arm af havet i Zuiderzee .

Efter 1932 og opførelsen af Afsluitdijk og indtil 1976 med opførelsen af Houtribdĳk var IJ en del af IJsselmeer .

I nærheden af Spaarndam er en anden IJ , en lille sø, der var en del af den samme vandmasse, og som også bevarede det samme navn.

Kunstige øer

I hjertet af Amsterdam , overfor den gamle munding af Amstel , er der skabt tre kunstige øer ; det anvendte sand kom fra klitterne i IJmuiden og byggepladsen for Nordsøkanalen . Den Amsterdams hovedbanegård , åbnede i 1889 , blev bygget på disse øer. Således blev det historiske centrum af Amsterdam adskilt fra IJ, og dets havnefunktion blev flyttet vest og øst.

Ved slutningen af det XIX th århundrede blev et nyt havneområde dannet i den østlige del af Binnen-IJ, flere halvøer kunstig. End XX th århundrede , dette område blev omdannet til et boligområde, med mange hjem overser vandet i IJ.

Længere mod øst, i Buiten-IJ og IJmeer , blev der oprettet to kunstige øer. Den fort Pampus , en del af Defence Line of Amsterdam , blev bygget i 1870'erne . Det nye distrikt IJburg er under opførelse: det nødvendige sand til opførelsen af denne ø kommer fra regionen Lelystad .

Mod vest tog flere halvøer form efterhånden som havnen i Amsterdam voksede.

Under tørringen af IJ var vi i kommunen Haarlemmerliede en Spaarnwoude nye polder inklusive tre tidligere øer Ruigoord , De Hoorn og januar Rebellenwaard . Da myndighederne i byen Amsterdam ønskede at ødelægge landsbyen Ruigoord og dens omgivelser til opførelse og udvidelse af Afrikahaven havneområde , lykkedes en bølge af protester og demonstrationer delvis at beskytte dette område.

Vejudvikling

Flere færger forbinder IJ's nordlige og sydlige bred. Siden 1897 har der været en tjeneste mellem Amsterdam Central Station og Amsterdam-Noord . I løbet af XX th århundrede er antallet af færgeruter stigende. Siden 1943 er de alle blevet leveret af det samme kommunale transportselskab, som også driver sporvognslinjerne .

Siden anlæggelsen af flere broer og tunneler er betydningen af færger til vejtransport stærkt faldet: i dag bruges de hovedsageligt af fodgængere og cyklister.