Onkel Vanya

Onkel Vanya
Forfatter	Anton Chekhov
Nb. handlinger	4
Anslået varighed	3 timer
Oprindelig version
Oprindelig titel	Дядя Ваня
Originalsprog	Russisk
Oprindelses land	Russisk imperium
Oprindelig udgivelsesdato	1897
Oprettelsesdato	26. oktober 1899
Sted for skabelse	Moskva kunstteater

Onkel Vanya (Дядя Ваня) er et skuespil af Anton Chekhov i 1897, der blander drama og komedie.

Dette stykke er inspireret af stykket Le Sauvage , også af Anton Tchekhov. Stykket blev først opført i andre provinsbyer og havde kun premiere på Moskvas kunstteater den26. oktober 1899efter mange retoucheringer med Olga Knipper i rollen som Elena. Succes er ikke øjeblikkelig. Maxim Gorky , der så stykket i Nizhny Novgorod , lykønskede dog forfatteren. FraOktober 1898, Skriver Anton Chekhov til sin bror Mikhail: ”Min onkel Vanya optræder i hele provinsen. Du kan virkelig sige, succes er uforudsigelig. Jeg regnede overhovedet ikke på denne mønt. "

Argument

Det fortæller historien om afslutningen på det begivenhedsrige sommerophold af Ivan Voïnitsky (onkel Vanya, der giver sit navn til stykket), af hans mor og hans niece med den gamle professor Sérébriakov og hans unge kone Eléna.

Led

Stykket består af fire akter uden opdeling i scener.

Tegn

• Alexander Vladimirovich Sérébriakov: pensioneret professor;
• Éléna Andréevna: lærerens unge kone, 27 år gammel;
• Sophia Alexandrovna (Sonia): datter af en første seng af Sérébriakov;
• Maria Vassilievna Voïnitzika: enke, mor til professorens første kone;
• Ivan Petrovich Voïnitzki: "onkel Vanya", hans søn;
• Mikhail Lvovitch Astrov: læge;
• Ilia Ilitch Téléguine: ødelagt grundejer;
• Marina: en gammel barnepige;
• En bondegård.

detaljer

• Ivan Voïnitsky (onkel Vanya), bliver en drømmer og doven, jaloux på sin svoger Serebriakov, pensioneret professor og indbildsk hypokondriak . Stykket foregår på ejendommen til Sonia, datter af professoren og niece til Vanya. Sidstnævnte udnyttede godset hele sit liv for at sende indtægterne til Serebriakov, hvis videnskab han beundrede. Cirka et år inden stykket begynder, mister han alle sine illusioner om sin svogers menneskelige og intellektuelle egenskaber, hvilket gør ham særlig bitter, da han føler at han har spildt sit liv.
• Elena er professorens anden kone. Meget yngre end sin mand er hun meget smuk og keder sig dybt i godset. Hun er ikke længere forelsket i sin mand og føler sig forført af doktor Astrov.
• Professor Serebriakov er egoistisk og klager hele tiden. Han skriver ”at åbne åbne døre”. Han har haft succes med kvinder. Han er en aldrende intellektuel, der føler sig som en eksil i sit lands ejendom. Han kan ikke tåle at se sig selv blive gammel og lever på en skæve måde: han skriver om natten, sover om dagen ...
• Sonia er datter af professoren og hans første kone. Hun driver boet sammen med sin onkel Ivan, som hun kalder "onkel Vanya". Hun har været forelsket i doktor Astrov i meget lang tid, men han kan ikke lide hende og bemærker hende ikke engang. Hun er ikke smuk og falmer endnu mere i ensomhed.
• Astrov er landlæge og kommer undertiden for at besøge ejendommen. Han nyder ikke længere at tage sig af sine patienter og elsker ikke længere nogen. Han er kun tiltrukket af naturen. Vi forstår hurtigt, at han blev forelsket i Elena. Hans besøg på godset er blevet meget hyppigere.
• Marina er Sonias barnepige .
• Téléguine er en ødelagt ejer, der bor på godset tæt på Sonia og onkel Vania.
• Maria er bedstemor til Sonia, mor til Vanya og stedmor til Sérébriakov, som hun elsker. Hun er en provinsiel russisk intellektuel , typisk for 1860'erne .

Der strides mellem Serebriakov, der ønsker at pantsætte boet uden at bekymre sig om datterens fremtid, og Ivan Voïnitsky, der foregiver at dræbe sin svoger. Til sidst forlader Serebriakov og Elena ejendommen for evigt og overlader hovedpersonerne til deres frustrationer og skæbne.

Forholdet diagram

Værdier

Chekhov arbejder på at knuse illusionerne om kærlighed og penge som årsag til lykke.

Serebriakov er karikaturen af ​​kolde og egoistiske intellektuelle. Han er ude af ømhed over for sin egen datter, Sonia.

Astrov er ude af stand til at elske andre. Alkohol fungerer som et tilflugtssted for ham for at udtrykke sin følsomhed og sine drømme.

Eléna er opmærksom på sin ubrugelighed, hun er en kvinde, der ikke har fundet sin eksistensberettigelse.

Karaktererne og deres forhold er komplekse og subtile. De mulige fornøjelser fra hinanden krydser hinanden uden nogensinde at blive fundet.

Stykket er en række livsstunder. Karaktererne rører ved deres fejl, deres kvaliteter og deres lidelser.

Den sidste linje

• Den sidste linje i stykket inspirerede Sergei Rachmaninov til at skrive Vi vil hvile (Op. 26 n o  3 "  ! Мы отдохнём  " på russisk ).
• Jacques, Thibault- helten , freskoen af Roger Martin du Gard , husker, da han lige har mistet sin formidable far; passagen antyder sandsynligvis en forestilling af stykket fra Pitoëff Company  :

"En sætning, som en musikalsk erindring, sang til minde om ham ..."  Vi vil hvile  . "
Det var slutningen på et stykke, han havde set i Genève  : han havde stadig skuespillerindens stemme i ørerne, en slaver med barnlige træk med oprigtige og feberagtige træk, der gentog mens han svingede. Hans lille hoved: "  Vi vil hvile ...  ". En drømmende intonation, en lyd spundet som en harmonisk, ledsaget af et træt blik, hvor der naturligvis var mere resignation end håb: "  Du har ikke haft glæde i livet ... Men tålmodighed, onkel Vania, tålmodighed ... Vi vil hvile ... Vi vil hvile ...  ”. "

-  Roger Martin du Gard , The Dead Fader , 6 th  volumen af Thibault .

Onkel Vania i Frankrig

• 1921, Georges Pitoëff
• 1961, Jacques Mauclair , Comédie-Française
• 2001, Jean-Luc Jeener , North West Theatre , North West Theatre
• 2007 Onkel Vania på landet , Jacques Livchine og Hervée de Lafond Theatre of the Unit
• 2016, Julie Deliquet , på Comédie-Française ( Théâtre du Vieux Colombiers )
• 2016, Philippe Nicaud, på Festival d'Avignon , Festivalfavorit
• 2018, Philippe Nicaud, Essaïon Theatre og på Avignon Festival
• 2019, Jean-Luc Jeener, Théâtre du Nord-Ouest , som en del af det komplette Tchekhov
• 2019, Stéphane Braunschweig , Odéon Theatre

Filmtilpasninger

• I 1970 , Andrei Kontchalovsky tilpasset det til biografen: Onkel Vanja ( Diadia Vanya ).
• I 1986 , Gueorgui Tovstonogov tilpasset stykket i biografen Onkel Vanja ( Diadia Vanya ), med støbt af Leningrad Dramaten .
• I 1994 , Louis Malle tilpasset det i biografen under titlen Vanya, 42 e  rue ( Vanya, 42nd Street ).

Noter og referencer

1. Introduktion til stykket af Elsa Triolet i Anton Tchekhov , Works 1 , s.  355, La Pleiade
2. André Markowicz Onkel Vania File , s.  106
3. https://www.nouvelobs.com/rue89/rue89-theatre-et-balagan/20100506.RUE9454/le-theatre-de-l-unite-promene-oncle-vania-a-la-campagne.html

Fransk oversættelse

• Anton Tchekhov ( overs .  André Markowicz ), onkel Vanya: Scener fra livet på landet i fire akter , Arles, Actes Sud , koll.  "Babel" ( nr .  104),2001( 1 st  ed. 1994), 139  s. ( ISBN  978-2-7609-1640-1 )

Bibliografi

• Françoise Darnal-Lesné ( pref.  Declan Donnellan ), Anton Tchekhov: Onkel Vania , Paris, Bréal, koll.  "Kendskab til et værk" ( nr .  96)Juli 2005( 1 st  ed. 2005), 125  s. ( ISBN  2-7495-0450-3 , læs online )