Den tautologi er en talemåde , hvor ekspressionen af en idé enten forstærket eller præciseret ved tilsætning af et eller flere ord, der ikke er nødvendige for at den grammatiske betydningen af sætningen, og er synonyme.
Det er en udtryksform, der er så hyppig i litterært sprog som i dagligdags sprog. I denne er figuren undertiden ufrivillig som i udtrykket "at gå op til toppen", og denne fejl bliver en perissologi .
Det modsatte af pleonasme er oxymoron .
Ordet, som i dialektik er en del af det teofrastiske ordforråd , kommer fra det græske πλεονασμός / pleonasmós , som først betyder "overbelastning". De grammattikere Belgisk Maurice Grévisse og André Goosse mener, at redundans og redundans er næsten synonyme .
Pierre Fontanier ( Les Figures du discours , 1830) indikerer, at vi skal tage betydningen af "plenitude", når det kommer til denne figur.
Pleonasmen består ofte af udtryk, der findes i samme forstand for at understrege et punkt, hvis man frygter, at det ikke fortolkes fejlagtigt eller ikke er kraftigt nok.
Eksempel:
"Jeg så det," sagde jeg, "så det med mine egne øjne set ,
som kaldes set ..."
- Molière , Le Tartuffe 12. maj 1664
Der er i dette udtryk ikke kun insisteren på at indrømme ens god tro, men også en indsats for at afklare betydningen af verbet "at se". Faktisk, når vi siger, "Jeg ser ud til at have set dette et sted før ...", måske har vi lige hørt det. Verbet "at se" har en meget bred betydning, karakteren vil derfor overbevise om, at han ikke er manden, der så manden, der mødte manden, der dræbte bjørnen, men at han godt er et direkte vidne, et øjenvidne.
”Det var en sen time, da min bror og jeg blev glemt, og vi havde det sjovt under trappen, et meget mørkt sted. Vores høje stemmer i vores heckling tiltrak vores fars opmærksomhed, der skyndte sig mod os og udbrød: "Hvad laver I to her igen?" Gå straks ovenpå og sov! Vi gjorde det under faderens pegefinger pegede imperiously på loftet. "
Ideen om at gå til toppen, at stige er ikke den eneste, som dette verb kan vække. Det engelske sprog bruger selv skamløst verbene op : klatre , spring ... Det franske verb, når det kommer til ideen om "at klatre", har naturligvis brug for en retning eller en indikation af sted for "fylde" udtrykket.
Pleonasme fungerer undertiden for at afbalancere kortheden af et ord eller en sætning, hvilket er lige så nyttigt til prosodi som det er for at sikre mening:
”At gå er fremragende for dit helbred. " "Pas på at gå" (det er sagen!) "Denne maskine fungerer meget godt" (og ikke med fødderne) ”Jeg vender mig om. " (Det er mere tilfredsstillende end at sige kort:" Jeg drejer, "da der er forskel på" drej rundt om en akse "og" i en cirkel. ".)Det sædvanlige ord "i dag" er sammenkædningen af "au jour d'hui", hvor "hui", et ord fra gammelfransk fra det latinske hodie , i sig selv en sammentrækning af hoc die , "denne dag", som ikke overføres til moderne sprog, fordi det var en døv-lydende monosyllerbar pause (i modsætning til i går ). Pleonasmen er kommet for at give det stof. Denne pleonasme fordobles af dem, der siger "i dag".
" Strøm "Konstruktionen "magt" + en infinitiv kan kombineres med konjunktiv, en tilstand, der allerede udtrykker muligheden. Imidlertid kan det betragtes som pleonastisk især for verbene i den første gruppe, da det vil være nyttigt for øret at skelne mellem den nuværende konjunktiv og den nuværende indikativ, som er identiske med nogle mennesker.
Pleonasmen bruges til at specificere den ønskede betydning af et ord:
”Denne dag har været meget smertefuld for mig, og jeg er helt sur. "
I første forstand er en vred krop blevet frataget nerverne, så her "uden reaktion". Adverbet ”tvinger” helt ordets betydning for ikke at formidle den velkendte betydning af ”at have irriterede nerver”.
" Lev dit liv. "
Det er ikke længere et spørgsmål om simpelthen at leve, men at påtage sig sit fulde ansvar med det, det består i handlinger, der skal besluttes, og begivenheder, der skal konfronteres. Pleonasme kan bruge gentagelse enten til at genoplive betydningen af et ord, der er for brugt eller overbrugt, eller for at pålægge en nuance af mening. Denne proces er kendt fra reklame-slogans. Det kan ofte sammenlignes med diaforen, der adskiller sig fra antanaclasen, for hvis sidstnævnte spiller på to betydninger af det samme ord, spiller diaforen på et simpelt skift af den samme betydning af ordet.
“Olie L.: Det er godt, og hvad mere er, det er godt! »(Normalt ikke godt, rigtig godt)
“Roquefort er Roquefort! »(Det er ikke længere den enkle ost, men dette raffinerede produkt, der stammer fra forfædre traditioner, der gjorde sit ry)"Et løfte er et løfte. (Hvad vi får til at gnistre, er også hvad vi skal holde.)
”Alle stemmer på det vindende parti. Dette slogan anvender prolepsis , hvilket er forventning. Hvis alle stemmer på det samme parti, vil han faktisk være vinderen.
"Det er jeg, der fortæller dig, hvem der er din bedstemor." » Molière ( Le Tartuffe , I, 1)
Udtrykket "bedstemor", der er indlysende for barnebarnet, bliver den oplevede person og er naturligt interesseret i hans afkoms handlinger.
Pleonasme bruges undertiden til at forynge et metaforisk udtryk:
"Nej! Nej! den lille ting vil ikke dø. Han holder fast ved livet, tværtimod og med al sin magt ... "
- Alphonse Daudet , The Little Thing
Verbet "at holde fast" er at holde godt fast. Men da det ofte bruges i en velkendt forstand ("hæng på!"), Kommer den adverbiale sætning til at huske tanken om indsats, den indeholder.
Pleonasmen punkterer endelig diskret ikke kun et antal samtaler, men også tekster. Eksempel taget fra et populært magasin:
“[Begivenheden ville have fundet sted] på en dato, der var tidligere end tidligere estimater . " Redundans, der let kunne have undsluppet, hvis det ikke havde været for en mangelfuld konstruktion. Den skulle lyde ”på en dato, der er tidligere end den tidligere estimerede. Men vi kan derfor mistanke om, at estimatet for den sidst kendte datering gik forud for det nye estimat. Men hvis denne redundans ikke særligt hæmmer udsagnet (det ville endda give mere klarhed), forbliver sætningen dårligt udtænkt. Kun en erfaren læser ville måske have bemærket det. Men "... en dato tidligere end den hidtil estimerede" ville have været tilstrækkelig.Magasiner som dagbladene er en mine med mere eller mindre opfattelige perissologier (ubrugelige pleonasmer); udtræk (lys) fra en populær portal på " potentielt farlige " vindmøller :
"Denne massakre kan i sidste ende risikere at true disse dyr med udryddelse med en bemærkelsesværdig indvirkning på økosystemet, mens flagermus lever af insekter, der er skadelige for afgrøder ..."
Hvor vi støder på en "trussel, der truer" og en "betydelig indvirkning", for hvis den kan være vigtigere end en anden, har en "indvirkning" i princippet en vis effekt."Uden at vente kunne [ministeren] lancere piloteksperimenter i den offentlige tjeneste ..." [uddrag fra en ugentlig ]
”Det er den kærlighed, jeg tænker på [sang af Françoise Hardy ]. ". Bernard Cerquiglini har med rette bemærket konstruktionens overflødighed (at have antallet af stavelser tilstrækkelig til melodien): "det er af kærlighed, som jeg tænker" (følelse, lidenskab) eller "det er den kærlighed, jeg tænker på» (At være elsket , kærlighedsaffære), formler, som hver især har deres betydning. Titlen på sangen rejser muligvis tvivl om den tilsigtede betydning, men teksten henviser til et idealiseret væsen, som du tror, du har mødt.
Men det er i sin dynamiske rolle, at pleonasmen vil være fremtrædende i at give energi til et udtryk, og at den fuldt ud erhverver sin kvalitet af talefiguren.
Fontanier minder os om dette emne om to juveler af det franske sprog, der kommer til os fra Telemachus of Fénelon, og som uden nogen fejl praktisk taget er overgået til sproget:
"... den rædsel, der får dit hår til at stå på enden og fryser blodet i dine årer ." "
Vi danner her billedet af glat hår over et bleg ansigt og det, der er legemliggørelse af venerne, der bliver blå og hærder af frygt. Læserens fantasi havde brug for et løftestang, en udløserdetalje, selvom det var overflødigt for den generelle forstand.
På samme måde skelner "klapper med begge hænder" mellem dem, der klapper let i hænderne (den ene klapper den anden) og dem, der er mere begejstrede.
Et andet citat af Fontanier:
"Må Himlens vrede, fyret op af mine ønsker,
regne ned over hende en flod af brande!"
Må jeg mine øjne er at se faldende lyn! "
Dette er den type illustration, hvor en simpel redundans ("at se med egne øjne") takket være en veldefineret sammenhæng forstærker den generelle betydning: Jeg vil selv være med på det, ikke gå glip af det, være i første række og mig selv. fortryder dette show /
Klassisk eksempel fra Iphigenia ( Racine ):
"Og at m har gjort mig denne Trojan, når jeg løber? "
Det illustrerer en pleonasme med et personligt pronomen. Denne type pleonasme er hyppig, men ikke altid afgørende. Hos Racine , Achilles understreger kraftigt sin ærgrelse og den manglende interesse, han tager i virksomheden udarbejdet af Agamemnon . Et andet eksempel citeret af Fontanier :
"Og når han tvinger naturen til at være tavs,
tre sceptere til hans trone bundet af min arm,
vil tale i stedet for hende og vil ikke være tavs !" "
Redundansen ved at "tale" og "ikke være tavs" antyder en meget stærkere betydning end bare at tale. Vær ikke tavs her oversættes til at fortsætte med at tale på trods af forhindringer og forbud (ref.: Hold kæft!). Om dette emne minder Pierre Fontanier om Voltaire 's ord, der giver kritik af det åbenlyse at tale og ikke at være tavs , ikke blottet for dårlig tro, da det er et spørgsmål om at gøre narr af dette arbejde. I det poetiske felt kan redundans være til en brug rig på effekter:
”Topmødet skinnede med hvid sne under en dyb himmel. "
Det kvalificerende adjektiv understreger derimod sneens primære kvalitet, når man ser på det: dets mousserende hvidhed. Et adjektiv kan derfor huske de sanseegenskaber ved en ting, som navnet alene næppe antyder:
Pleonasme er mest effektiv som en dynamisk figur og understøtter sjældent koldanalyse. I daglig tale er afskedigelser mere almindelige end du måske tror, og det meste af tiden går ubemærket hen i varmen fra samtalen. Konteksten vil derfor altid være afgørende for at bedømme korrektheden og interessen for det pleonastiske udtryk.
Det kan også bruges bogstaveligt, på en humoristisk måde.
"- Fru, alle kvinder er ens, når de er smukke, og hvis jeg ikke snuser pesten i en flaske, og hvis jeg ikke lægger en knust mursten på mine kinder ... - Med det, som naturen allerede har givet dig. , det ville gøre en stolt pleonasme, mit barn! sagde Heloise og kiggede på sin manager. "
- Honoré de Balzac , Le Cousin Pons .
Fra den græske perissologia : overdreven grundighed, ordforråd.
Det er en tilføjelse af detaljer, der gør redundans og ikke tilføjer noget nyt, undtagen tyngde i udtrykket. En pleonasme uden virkning på en måde. Det er ofte resultatet af en svækkelse, en ændring eller endda uvidenhed om betydningen af et ord.
Morier giver sætningen:"Denne bog vrimler med for mange fejl . "
Faktisk er adverbet "for meget" for meget, fordi ideen om et overskud allerede er illustreret med verbet "at sværme".Dagligt sprog giver os andre eksempler hver dag. Nogle udtryk er problematiske:
“Optimer så meget som muligt. ". Udtrykket "maksimalt" præsenterer også en tvetydighed: skal vi her forstå "bedst muligt" eller "under de bedste forhold" (i dette tilfælde ville det være en perissologi)? Sætningen skal drejes forskelligt, som for alliancer som "minimer / minimer"I det poetiske felt hjælper denne type redundans, ofte diskret, med at opfylde begrænsningerne i metricen:
"Ridderens sjæle, kommer du tilbage igen ?" [du er nødt til at rime med "horn"!] Taler du med Hornets stemme ? ["At tale med stemmen" er ikke lykkeligere] "
- Vigny , gamle og moderne digte , Le Cor)
Perissologi er også afhængig af historiens perspektiv:
”Han læste, hans bog var åben på knæene. " Man vil gøre indsigelse mod, at man ikke kan læse en bog, før den åbnes. Mens "læse" antyder lidt mere end hovedet på en figur bøjet over sit arbejde, bærer det åbne forslag på knæene fantasien til bogen, der holdes åben og presses på begge sider af hænderne. Fejlen ville hellere have været at skrive: ”Han bladede gennem en bog åben på knæene. Beskrivelsen er fokuseret på bevægelsen af den laminerede bog, som nødvendigvis er åben. Her kan vi igen se, hvad forskellen er mellem pleonasme og perissologi.Af en gammel konge Battos, der stammede.
Det meste af tiden vil dette ord findes som et synonym for det første. Det illustrerer gentagelsen af den samme idé i knap forskellige former og uden meget originalitet. Lidt som en stammer, der kommer omkring et ord, som han ikke kan udtale af andre, der er lettere at udtale. Vi kan gætte, at i denne overflødige stil vil besværlige omskæringer og uopmærksomhed være almindelige.
I denne henseende er her to eksempler, den første citeret af Pierre Fontanier :”Uenighed smiler og følger dem med øjnene : Med
glæde, når de ser dem , udbryder de et råb i himlen. "
“Kilder, bølger , vandløb, vandløb i Pyrenæerne ; "
- Vigny , gamle og moderne digte - Le Cor
Husk definitionen af en gav .Oftest findes det i samtalen og forrådes enten forlegenhed ved udtryk eller forsinkelse med at bringe ideer i orden eller tid til et åndedrag osv. “Ja, jeg kan godt lide musik, kun som amatør, ikke som specialist ...” (interview med LJ, Le Monde de la musique)
Vi finder også unødvendige formler i de versificerede digte:
"Jeg hvilede panden på min pistol uden pulver,
tog mig selv til at tænke og kunne ikke
bringe mig selv til at forfølge sin ulv og hans sønner, som alle tre
havde ønsket at vente på ham, og som jeg tror ,
uden hendes to ulve unger den smukke og dystre enke
Ville ikke have ladet ham være alene for at gennemgå den store test; "
- Vigny , The Destinies , The Wolf of Wolf)
Hemistich “og som jeg tror” er en udfyldning for at afslutte verset, finde rim og til sidst erstatte sammenhængen ”fordi” kraftigt. I versifikationen kaldes denne proces "en ankel".Måske mere traumatisk for sproget er sprogets tics med tunge og overflødige formler, såsom bankende:
“Lyt:” - til en person, der allerede lytter til dig; eller "Jeg vil fortælle dig en ting:" - hvorimod det at udtrykke sig består nøjagtigt i at sige ting.”Denne internationale gruppe har oplevet en stærk stigning i år med hensyn til eksporterede produkter og fortjeneste. " I stedet for bare at skrive: en stigning i dets eksporterede produkter og dets fortjeneste ...Fra det græske "tautologia": samme tale, gentag.
Dette ord findes også som et synonym for det første. Men dets betydning er fortsat vigtig, fordi det gør det muligt at oversætte anglisisme: truisme (det åbenlyse ). Det er "den åbenlyse bekræftelse" eller den ubrugelige forklaring, da ideen allerede var selvindlysende.
Det er resultatet af at glemme eller ignorere et ords etymologi. Kendte eksempler:
"En universal universalmiddel" (lang i brug) "Lavish spendings" (en lidt glemt klassiker) "Potentiel fare" (nylig udseende): hvis det ikke var potentielt, hvor ville faren være? “Muligheder, der skal gribes”: uvidenhed (under angelsaksisk indflydelse) om den franske betydning. En mulighed refererer til en mulighed, som vi har været i stand til at gribe. Dette er alle eksempler, hvor en kvalitet tilskrives en ting, enten antaget af tingenes art eller indeholdt i definitionen af ordet.Det er undertiden et produkt af en naivitet, der undslipper forfatteren. Eksempel fra en gratis morgenavis:
”Hjælpen ankom hurtigt til ulykkesstedet, men for chaufføren, der blev dræbt med det samme, var det allerede for sent. "Det kan ønskes at stigmatisere en karakters dumhed:
”Jeg har altid sagt det: mænd er lige. Der er ingen reel skelnen undtagen den forskel, der kan eksistere mellem dem. » Henry MonnierPå den anden side kan det berømte slogan La Française des Jeux blive bedraget :
”100% af vinderne prøvede lykken. " Dette slogan er pleonastisk og ikke tautologisk, og det kan forklares med dette første slogan hentet fra Montaigne fra samme firma:"Hvem kan sige, at han aldrig har en chance, hvis han aldrig prøver det?" ".
I begge tilfælde er betydningen godt understreget: du skal spille for at håbe på at vinde.”Et kvarter før hans død levede han stadig. " Denne gamle militære sang vedrørende Jacques de Chabannes, Lord of La Palice , er et berømt eksempel. Betydningen, dårligt udtrykt, betyder, at han var krigsførende (levende) indtil sin sidste åndedrag. Bemærk dog, at den oprindelige vers udtrykte jalousi mod denne stærke mand og hans brutale død: "En fjerdedel af en time før hans død, han var stadig misundelig ", der stammer fra hans gravskrift .Blandt de almindelige pleonasmer bruges mange dagligt . For eksempel :