Shanghainese

Shanghainese 上海 话 (Zaonhe gho) 上海 闲话 (Zaonhe ghegho) 沪语 (Wu nyu)
Land	Kina
Område	Shanghai og omegn
Antal højttalere	10-14 millioner (2015)
Typologi	SVO + SOV
Klassificering efter familie
- Kinesisk-tibetanske sprog - kinesiske sprog - wu - Shanghainese
Sprogkoder
ISO 639-3	suji
Linguasphere	79-AAA-dbb
Glottolog	shan1293
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder  : 人 人生 而 自由 ， 拉 尊严 脱 仔 上 一律 平等。 伊拉 有 理性 脱 仔 良心 并 应 以 兄弟 关系 个 精神 相对 待。

Den Shanghainese (i kinesisk  :上海话 ; transkription Shanghainese: zanhererau / z ɑ ˨ . H e ˦ . Ɦ ɛ ˨ . Ɦ ʊ ˩ /  ; i Pinyin  : shànghǎihuà ), også kaldet Shanghai dialekt , er en form dialekt af wu tales i Shanghai by . Inden for den sproglige gruppe wu repræsenterer den den nordlige form. Med fjorten millioner talere er det den mest almindelige form inden for denne sproglige gruppe.

Shanghainese er også et skriftligt og velidentificeret sprog med kun to tonale kontraster (høj og lav) i modsætning til mandarin (fire toner) og kantonesisk (ni toner).

Shanghai-Mandarin-dilemmaet

Brug af Shanghainese fremmes ikke i skoler, aviser og radiostationer, i modsætning til Mandarin . Tegn fra universiteterne i Shanghai husker: "Tal mandarin!" Imidlertid høres Shanghainese ofte i radioen såvel som episodisk på tv - en serie kaldet Nie Zhai ("Djævelens gæld") blev udført i dialekt. Undertekster på mandarin foretrækkes derefter frem for kopiering. I 2004 blev en Shanghainese-version af Tom og Jerry forbudt fra luften.

I August 2005rapporter rapporterede, at Shanghainese ville blive undervist i gymnasier, hvilket gav anledning til stor kontrovers. Tilhængere af denne reform bønfaldt kulturel fordel, dens modstandere hævdede, at reformen ville tilskynde til forskelsbehandling af studerendes oprindelse: Shanghainere har ry for karikaturiseret og undertiden hovmodig stolthed over deres egen identitet, idet de ser ned på kineserne, der stammer fra andre provinser.

I September 2005, har Shanghai kommunale regering lanceret et incitamentsprogram for mandarin talt i Shanghai. Arbejdere i servicebrancher vil blive forpligtet til at besvare deres klienter udelukkende i mandarin og tage en mandarin-test i 2010. De med dårlig mandarin eller for stærk accent bliver nødt til at deltage i genopfriskningskurser.

Fonologi

Indledende konsonanter

De indledende konsonanter for Shanghainese er som følger:

		Labials	Alveolar	Palatals	Velarer	Glottales
Næse		[ m ] (m)	[ n ] (n)		[ ŋ ] (ng)
Occlusive	døv	[ p ] (p)	[ t ] (t)		[ k ] (k)	[ ʔ ] (')
	suget	[ p ʰ ] (ph)	[ t ʰ ] (th)		[ k ʰ ] (kh)
	lyd	[ b ] (b)	[ d ] (d)		[ g ] (g)
Affrikeret	døv		[ t͡s ] (tz)	[ t͡ɕ ] (c)
	suget		[ t͡s ʰ ] (ts)	[ T͡ɕ ʰ ] (ch)
	lyd			[ d͡ʑ ] (dj)
Frikativer	døv	[ f ] (f)	[ s ] (s)	[ ɕ ] (x)		[ h ] (h)
	lyd	[ v ] (v)	[ z ] (z)	[ ʑ ] (j)		[ ɦ ] (r)
Spiranter	elværk	[ w ] (w)		[  j ] (y)
	tværgående		[ l ] (l)

Bemærkninger:

• De konsonanter alveolær-palatal Har allofon palato-alveolær .
• [ n ʲ ] (gn) er undertiden udtalt [  ɲ ] .
• Apostrofen kan også adskille to stavelser i tilfælde af tvetydighed. For eksempel er ordet天鹅(svane) romaniseret 'thi'ngu' og ikke 'thingu', fordi stavelserne er 'thi ngu' og ikke 'tynde gu'.
• Tilføjelse af et 'h' bag nogle konsonanter indikerer en afvigelse  : [ ʔ m ] (mh), [ ʔ v ] (vh), [ ʔ n ] (nh), [ ʔ z ] (zh) og [ ʔ l ] (lh ). I andre tilfælde er skovrydning angivet forskelligt: [ ʔ ŋ ] (nk) og [ ʔ ɲ ] (kn) (allofon af [ ʔ n ʲ ] ).

Vokaler

	Tidligere		Elværk		Bageste
	ikke- arr.	arr.	ikke- arr.	schwa	ikke- arr.	arr.
Lukket	[ i ] (i)	[ y ] (iu)			[ ɯ ] (u)	[ ʊ ] (til)
Halvt lukket		[ ø ] (eu)	[ ɘ ] (oe)
Medium				[ ə ] (e)
Halv åben	[ ɛ ] (e)				[ ǫ̃ ] (til)	[ ɔ ] (o)
Åben	[ ã ] (år)				[ ɑ ] (a)

Bemærkninger:

• Der er også vokalen [ z̩ ] (bemærket ‹y›). Sidstnævnte indledes altid med ‹s›, ‹z›, ‹ts› eller ‹tz›.
• ‹E› udtales [ ə ] i lukkede stavelser og [ ɛ ] resten af ​​tiden.
• ‹Au› transskriberes undertiden ‹oo›, især i angelsaksiske kredse.
• Hvis vokalen [ y ] følger ‹j›, ‹dj›, ‹x›, ‹ch›, ‹gn› eller ‹y›, bemærkes det ‹u›.

Endelige konsonanter

Der er tre sidste konsonanter: 'n', 'q' og 'l'. Den endelige 'n' angiver nasaliseringen bag 'a' eller 'o' og konsonanten [  ɲ ] i alle andre tilfælde. 'Q' angiver et glottislag, og 'l' findes kun i den sidste [ ə ɫ ] (el).

Toner

• Shanghainese har kun to tonale kontraster: bin og chî, fordi Shanghainese toner bestemmes af forholdene for stemmeløse eller klangfulde konsonanter og lange og korte vokaler.
• Stavelser med korte vokaler (angivet med -q) har en tone kaldet zaq (kort). De andre er: skraldespand (naturlig eller flad) eller chî (fløjtet eller skråt).
• Med døve konsonanter (inklusive dæmpede: lh, mh, nh, kn, nk, vh, zh) er tonerne højere, klassificeret som feminine toner (modsætninger er maskuline toner (yan).
• Betydningen af ​​tone er begrænset i det moderne Shanghai, især i kedelige vokaler. Vi markerer kun accenttonerne.
• Accenten ^ for at angive chî-tonen. Med en kedelig konsonant, inchi (den feminine fløjtetone), er denne tone lidt lavere og længere end dens kontrast, inbin (den naturlige feminine tone); med en klangfuld konsonant, yanchî (den maskuline fløjtetone), er denne tone i moderne sprog allerede forvekslet med sin kontrast: yanbin (den naturlige maskuline tone).
• Den akutte stress “´” for andre toner, bin opstår aldrig med en kort vokal, zaq forekommer altid med en kort vokal (med –q). I et ord med kun én stavelse markerer man ikke den akutte accent.
• Når det ikke er muligt at bruge accenten (på det engelske tastatur), bruger vi "–r" eller "-h" i stedet for "^". (nu kan det spanske tastatur markere ý, kan ikke gøre ŷ, det fransk-canadiske tastatur gør det modsatte).

Almindelige Shanghainese ord og sætninger

oversættelse	latin metode	IPA
Shanghainese	Zânhe rérau	zɑ̃'hɛɦɛɦʊ
Hej	nón hô	nɔ̃ hɔː
farvel	tzêwe	ˈTsɛwɛ
Vær venlig	hage	ʧʰin
tak skal du have	jâja	ʒaja eller ʒaʒa
undskyld	têveqchi	tɛvəˑʧʰi
denne	etzaq	ˈƐtsɐʔ
her	etaq	ˈƐtɐʔ
det	emitaq	ˈƐmitɐʔ
her	geqtaq	gɐˑtɐʔ
eller	râlitaq , sadifan	a̤ɺitɐʔ , sadifɑ̃
hvilken	râlitzaq	a̤ɺitsɐʔ
hvad	hende	hende
hvem	sâgnin	dens afslutning
hvornår	sâzenkuan	sazənkuɑ̃
Hvordan? 'Eller' Hvad	nânen , nâna , nânenka	nanən , nana , nanənka
hvor meget?	Cîdi?	ʧidi
Ja	ê	ˈƐ
ingen	véqzy, mmeq, vio	vəˑz1 , m̩məʔ , viɔ
hjemme	Óqlixian	hvor
Hvor er toiletterne?	Tsŷsuke leqla ralitaq?	tsʰ1sɯkɛ ɺɐˑɺɐʔ a̤ɺitɐʔ
Jeg ved ikke	Ngû veq-xiôteq.	ŋɯ vəˑʃɔtə; ʔ
engelsk	Ínven	ˈInvən
Taler du engelsk?	Nón Ínven skal være kán vá?	nɔ̃ ˈinvən wɛtəʔ kãː va
jeg elsker dig	Ngû ê-nón.	ŋɯ ɛː nɔ̃
jeg elsker dig	Ngû êmoq-nón.	ŋɯ̤ ɛmoʔ nɔ̃
Jeg elsker dig også	Ngû êmoq sáq nón!	ŋɯ ɛmoˑsɐʔ nɔ̃
Jeg elsker dig så meget	Ngû lô hueúxi nón req!	ŋɯ ɺɔː ˈhɯøʃi nɔ̃ ɦəʔ

Noter og referencer

1. Se http://www.zanhei.com/pitch.html for at få flere oplysninger om tonalsystemet
2. http://blog.chinatells.com/2009/12/3853#more-3853 Shanghai Dialekt i spidsen for at blive udslettet
3. (i) Journal of internationale fonetiske Association , vol.  45, Cambridge University Press ,december 2015( læs online ) , s.  321-337 (udgave 3)

Se også

Relaterede artikler

• sproglig
  • sprogliste
    • sprog efter familie
      • Kinesisk-tibetanske sprog
        • kinesiske sprog
          • wu
• romanisering af wu
• Shanghainese latinsk fonetisk metode
• Joseph Edkins , en protestantisk sprogmissionær , der har offentliggjort værker, der vedrører grammatik og ordforråd på Shanghainese.

eksterne links

• Gratis projekt, der blandt andet samler 3000 sætninger på Shanghainese med lyd og oversættelse på mere end 80 sprog.
• Værktøj til konvertering af en sætning i Shanghai til et internationalt fonetisk alfabet
• 100 kommunikationssætninger i Shanghai
• (zh) Shanghai input