Xiangliu (225088) Gonggong I | |
(225088) Gonggong og Xiangliu, dens naturlige satellit | |
Type | Naturlig satellit fra (225 088) Gonggong |
---|---|
Orbitalegenskaber ( æra ) | |
Semi-hovedakse | ≥ 15.000 km |
Fysiske egenskaber | |
Dimensioner | ~ 300 km |
Atmosfærens egenskaber | |
Atmosfærisk tryk | Sandsynligvis ingen |
Opdagelse | |
Opdageren | Gábor Marton , Csaba Kiss og Thomas Müller |
Billedbehandling | september 2010 |
Offentliggørelse | 17. oktober 2016 |
Betegnelse | |
Xiangliu , fuld betegnelse (225088) Gonggong I Xiangliu , er en naturlig satellit af det transneptuniske objekt (225088) Gonggong , den eneste man hidtil har kendt (februar 2019).
Ungarske astronomer Gábor Marton og Csaba Kiss , fra Konkoly Observatory , Ungarn , samt Thomas Müller , fra Max-Planck-Institut , Tyskland , identificeret denne satellit i fotografier taget fra en undersøgelse af trans-neptunske objekter. Af Hubble Space Telescope stammer fraseptember 2010. Marton annoncerer sin opdagelse den17. oktober 2016i Pasadena , ved det fælles kollokvium af European Planetology Colloquium og Division of Planetary Sciences i American Astronomical Union .
Satellitten hedder officielt Xiangliu den 5. februar 2020, på samme tid som Gonggong, med henvisning til Xiangliu , den giftige slange med ni hoveder, minister for Gonggong i kinesisk mytologi .
På nuværende tidspunkt er der kun lidt kendt om Xiangliu: med undtagelse af fotografierne af september 2010oplyste opdagerne et forsøg på at opdage satellitten på fotografier fra 2009. Månen siges at være 300 km i diameter og kredser i en afstand af mindst 15.000 km fra Gonggong, men detaljer mangler stadig i skrivende stund. meddelelsen om deres opdagelse. Satellitten har en omløbstid sandsynligvis mellem 35 og 100 dage. Når kredsløbsradius og revolutionsperioden er kendt, vil en hurtig beregning af dens masse og samlede densitet være mulig. Kropperne er imidlertid tilstrækkeligt fjerne fra hinanden til ikke at være i synkron rotation ; ligeledes ville satellitten være lille nok og af en mørk overflade til, at de første skøn over størrelsen af moderorganet forbliver relevante.