Futunian Fakafutuna | ||
Interview på futuniansk og fransk under Estates General om flersprogethed i oversøiske territorier (december 2011). | ||
Land | Frankrig | |
---|---|---|
Område | Futuna , Ny Kaledonien | |
Antal højttalere | 3.900 (2015) | |
Typologi | VSO , ergativ | |
Klassificering efter familie | ||
|
||
Officiel status | ||
Styret af | Wallisian and Futunian Language Academy | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-3 | fud | |
IETF | fud | |
WALS | fue | |
Glottolog | øst2247 | |
Den Futunan (autonym: fakafutuna ) er et sprog familie af polynesiske sprog , specielt undergruppen af den polynesiske korrekt, vestlige gren. Det tales af 4.500 mennesker i Futuna i 2008 og omkring 5.000 i Ny Kaledonien ifølge en folketælling fra 1996. Det er et ergativt sprog af VSO- typen . Futunian er tæt på samoansk såvel som wallisisk .
Futunian tales af næsten alle indbyggerne i Futuna ( Horn-øerne ), i Polynesien , og af de mange emigranter i Ny Kaledonien (region Større Noumea og Thio ), såvel som af Futunians bor i selve Frankrig . Det tales også i Wallis af hundrede futunere, der bor på øen, og de futuniske studerende i gymnasiet i Wallis og Futuna .
Bruce Biggs, citeret af Christophe Sand et al. (2007), viser, at Futunan også blev talt på øen Fiji til Naqelelevu siden første halvdel af XIX th århundrede, da øen var ejet af den ledende Futunan Keletaona. Indtil begyndelsen af XX th århundrede i det mindste, at befolkningen på øen var tosprogede Fiji-Futunan. En historie indsamlet af Biggs i 1974 om en futunian, der drev med båd fra Futuna til Cikobia Island rapporterer, at nogle indbyggere i Cikobia også oprindeligt er fra Futuna, hvilket antyder, at der muligvis er blevet talt futunian der. Isle.
Futunianerne er et polynesisk folk som følge af vandringerne fra austroneserne , der forlod Sydøstasien omkring år 2000 f.Kr. AD . Arkæolog Daniel Frimigacci vurderer, at de første indbyggere i Futuna, af Lapita- kulturen , ankom til Futuna omkring 1300 f.Kr. AD mens Christophe Sand lokaliserede denne ankomst senere omkring 800 f.Kr. AD .
Bruce Biggs, citeret af Christophe Sand, anslår, at i slutningen af det første årtusinde f.Kr. AD, proto-polynesisk adskilt i to grene: den tonganske gren ( Tongic sprog ) på den ene side, herunder Tonga og Niue øhavet , og den nukleare proto-polynesiske , der tales i Samoa , Wallis , Futuna samt på to tonganske øer , Niuafo'ou og Niuatoputapu . Dette forklarer den sproglige nærhed mellem disse øer. Futuna modtager en stærk samoansk indflydelse , selvom dens geografi gør det vanskeligt at få adgang. Christophe Sands arkæologiske forskning har vist eksistensen af kontakter mellem Futuna og øerne Cikobia og Naqelelevu i Fiji- øhavet , hvilket resulterer i gensidige sproglige lån, selvom de er begrænsede.
I overensstemmelse med princippet om ”en ø, et sprog”, der er fremherskende i Polynesien , har Futunian adskilt sig fra den nukleare proto-polynesiske, som den kommer fra.
Futunian er det første polynesiske sprog, som europæere kom i kontakt med: i 1616 landede hollænderne William Schouten og Jacob Le Maire i Futuna. Disse browsere udgive den første Futunian ordliste, som gør det muligt hollænderen Hadrian RLAND at fremhæve ligheder mellem Futunian, Madagaskar , malaysisk og andre austronesiske sprog i 1706.
Marismissionærernes ankomst i 1837 medførte sociale, politiske og religiøse omvæltninger (Futuna blev konverteret til katolicismen ), som havde konsekvenser for sproget. Fader Isidore Grétzel udviklede et skrivesystem, der var meget tæt på det, der blev brugt i dag. Fra starten er missionærernes mål at bruge folkesproget til at overbringe evangeliet . De introducerer mange religiøse ord fra latin , som nu er fast forankret i det nuværende ordforråd.
Wallis og Futuna blev et fransk protektorat i 1888, men den franske tilstedeværelse i Futuna forblev minimal. Undervisning i skolerne oprettet af missionærerne foregår på futunian, og fransk er næsten helt fraværende. Dette er grunden til, at befolkningen forbliver ensproget i mange år. Missionærernes rolle var meget vigtig i bevarelsen af Wallis-og-Futuna-folketinget, idet de leverede de første ordbøger og modsatte sig indførelsen af fransk, som administrationen ønskede.
I 1961 blev Wallis og Futuna ved folkeafstemning et fransk oversøisk territorium . Dette har dybe konsekvenser for det futunianske samfund, især med ankomsten af sekulær ungdomsuddannelse, der leveres på fransk af lærere fra det franske fastland. Siden da er uddannelse for det meste foregået på fransk, og i dag er størstedelen af den futunianske befolkning tosprogede futunian-franske. Kun den ældre befolkning, der ikke har været i skole, taler kun futunian.
Under Anden Verdenskrig , de amerikanere tog det første kontingent af Futunians ud af deres ø, i Ny Kaledonien . Det er begyndelsen på en lang vandrende tradition mod "Caillou", som har ført til oprettelsen af mere end 21.000 wallisere og futunere i Ny Kaledonien . Sidstnævnte er nu flere end de indbyggere, der forblev i Wallis-og-Futuna. Det er vanskeligt at kvantificere andelen af futunere i Ny Kaledonien, især fordi statistikken ikke skelner mellem wallisere og futunere. Men Jacques Leclerc viser, at i 2012, 1,8% af Caledonian befolkningen taler Futunian, som repræsenterer 4.900 højttalere.
Siden 2000'erne har der været en futunisk migration til Frankrigs fastland . I mangel af statistik er det umuligt at nøjagtigt kvantificere antallet af talere.
2013-folketællingen af Wallis og Futuna giver en detaljeret oversigt over den sociolingvistiske situation. I 2013 havde Futuna 3.613 indbyggere (2.156 i Alo og 1.457 i Sigave ). Blandt de over 18'ere siger 2.541 futunere, at de ved, hvordan man taler et polynesisk sprog (uden skelnen mellem wallisisk og futunisk). 2.508 af dem kan også læse og 2499 skrive på et polynesisk sprog. Folketællingen viser, at Futunian forbliver fast forankret i Futunian-samfundet, da det er det sprog, der oftest tales i familier for 2.458 mennesker. Det kan derfor estimeres, at omkring 2.500 mennesker over 18 år taler futunian i Futuna.
Den generelle delegation for det franske sprog og de franske sprog (DGLFLF) mener på sin side, at det samlede antal talere Futunan på 6500 (ved at inkludere Ny Kaledonien). Blandt dem over 18 siger 2.219 futunere, at de kan tale fransk , mens læsefærdighederne er lidt lavere: 2.048 siger, at de kan læse fransk, og 2017 kan skrive på fransk.
Sprogfærdigheder for futunere over 18 år (2013) | |||
---|---|---|---|
tale | Læs | at skrive | |
Polynesisk sprog | 96,5% | 95,2% | 94,9% |
fransk | 84,3% | 77,8% | 76,6% |
Tosprogethed er et nyligt fænomen i Futunas historie. Det var først i 1961, at franskundervisningen blev indført. I 1976 talte 70% af futunianerne over 14 ikke fransk, især de over 30 år. I 2003 havde 74% af futunianere over 14 en fransk kontrol over 76,6% i 2013. På ti år er antallet af futunere, der kan tale fransk, steget lidt, men det er stadig lavere end antallet af Wallis (81% i 2003).
Inden franskmændene ankom til øen, havde de fleste futunere (70%) været læse- skrifter på deres modersmål i skolen, en bevægelse, der begyndte i 1930'erne ifølge folketællingen i 1976. Nogle futunianere behersker ikke fransk, men kan perfekt læse og skrive deres folkesprog (især ældre). Situationen i Futuna er derfor situationen med additiv tosprogethed. Ud over fransk lærer futunere også engelsk som fremmedsprog i skolen.
Nedgang i befolkning og fald i antallet af talereI 2003 erklærede 2.897 futunere over 14 at de talte futunian sammenlignet med 2.541 blandt dem over 18 i 2013: på ti år er antallet af talere derfor faldet. Dette fald i talerne er knyttet til den voksende udvandring af unge mennesker, der rejser til Ny Kaledonien eller det franske fastland, og som ikke længere kompenseres af fødselsraten. I samme periode faldt Futunas befolkning med 25% fra 4.873 til 3.613.
Anvendelsesområder for Futunian og diglossia med franskIfølge Yves Challant kan situationen i Futuna i 2010'erne beskrives som en stabil diglossia . Faktisk har fransk og futunian begge veldefinerede anvendelsesområder, hvilket betyder, at ingen af sprogene truer det andet.
Et sprog, der tales af mere end 90% af befolkningen, er futunian det sprog, der bruges i hverdagen inden for familien, men også i det offentlige liv. Det bruges under traditionelle ceremonier, religiøse festivaler og mest sædvanlige begivenheder. Yves Challant bemærker, at futunianere kun bruger futunian, når de taler med hinanden, og kun bruger fransk, når de skal kommunikere med storbyboere. Han betragter brugen af Futunian som "meget livlig". På samme måde i sin opdaterede udgave 2015 Ethnologue klassificerer Futunan på 5 (på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er den bedste situation), "udvikling af" ( developping ): "brugen af sproget er stærk, det har en litteratur og en standardiseret form brugt af nogle højttalere, selvom den ikke er udbredt eller vedvarende ”.
På den anden side er fransk det næsten eksklusive uddannelsessprog. Futunian undervises kun få timer om ugen. Derudover sendes gymnasielærere alle til hovedstadsområdet til øen i en periode på to til fire år. Fransk er også det officielle administrationssprog - men futunere kommunikerer på futunian, hvis medarbejderen er futunian og kun på fransk, hvis det er en storby. Fransk er lingua franca mellem futunere og storbyboere, da meget få af dem lærer futunian. Derudover har fransk i kraft af sin officielle status ubestridelig prestige og konsoliderede sin position som et ”magtens sprog” ifølge Challant. Omvendt har Futunian ingen specifik status på øen. Jacques Leclerc mener, at "den franske regerings sproglige politik blot består i at ignorere de lokale sprog, wallisisk og futunisk, inden for rammerne af administrationen af staten og af institutionaliseret uddannelse".
På det politiske niveau finder vi den samme situation med diglossia. det traditionelle høvdinge, anerkendt af 1961-statutten, taler og debatterer på futunian, og et medlem af høvderskabet sikrer oversættelsen til storbyboere. Futunian kan bruges inden for den territoriale forsamling , men territoriale rådgivere skal oversætte deres kommentarer til fransk. Futunian er også religionens sprog. Dette er en konsekvens af det arbejde, missionærerne udførte ved deres ankomst for at evangelisere befolkningerne på deres sprog. Den daglige masse finder sted på Futunian. Futuna har flere futunianske præster, som derfor behersker det lokale sprog. Mange sange, salmer og bønner er blevet oversat og komponeret på futunian, og de udgør en vigtig del af bøgerne og de skrevne dokumenter (missaler, bønebog osv.).
Futunian inden for uddannelse: et meget lille stedFransk er det officielle uddannelsessprog, og Futunian har en meget begrænset plads i Futuna-skolesystemet. Det første år i børnehaven foregår på futunian, men fra den midterste sektion bruges fransk næsten udelukkende. En times futunian undervises hver uge i de to colleges i Futuna samt to timers katekisme om ugen. SNES- foreningen af Wallis-og-Futuna indikerer, at der er blevet tilbudt wallisisk og futuniansk som valgfrie emner siden 2013, hvilket skaber et ”frygtsomt udseende” i programmerne. Siden 2016 har det været muligt at præsentere Futunian som en mulighed i studentereksamen , ligesom nogle regionale sprog i Frankrig . I 2017 tog tretten kandidater en mundtlig futunian-test ved bac.
I 2016 er der stadig ingen uddannelse, der tilbyder et eksamensbevis i Futunian (derfor især vanskelighederne med at integrere det i skolesystemet og dets anerkendelse ved kandidatuddannelsen). Derudover har IUFM fra Wallis-og-Futuna lukket sine døre, og futuniske lærere skal gennemføre deres uddannelse i Ny Kaledonien. I praksis afhænger undervisningen i Futunian derfor af de pågældende lærers personlige initiativer.
Ifølge lingvist Claire Moyse-Faurie er der gjort fremskridt i undervisningen i Futunian af flere lokale lærere siden 2010'erne. Imidlertid bemærker hun, at denne indsats "også understreger det presserende behov for at oprette en struktur, der har til formål at opmuntre, konsolidere og validere alt det udførte eller igangværende arbejde vedrørende futunianen ” . Moyse-Faurie mener, at den nuværende situation i Futuna er en ubalanceret tosprogethed, som ikke tillader en harmonisk udvikling af barnet. Studerende går ind i skolesystemet og taler deres modersmål og står overfor fransk. Idet man minder om, at fordelene ved at undervise på modersmålet er blevet demonstreret i vid udstrækning, beder sprogkunderen om oprettelse af tosproget uddannelse. Moyse-Faurie og Charles André Lebon skriver også, at "National Education uundgåeligt fører til akkulturation og en kvælning af det lokale sprog på lang sigt" .
Yves Challant går også i denne retning ved at understrege, at fransk undervises på samme måde i Futuna som i Frankrigs fastland, mens det er et andet sprog for de fleste studerende. Dette medfører forståelsesproblemer for de studerende. Jacques Leclerc fordømmer denne situation, kilde til "alvorlige indlæringsproblemer" og et sociokulturelt hul, fordi indholdet af skolebøger ikke er tilpasset den lokale virkelighed. For Soane Vehika kommer problemerne med forståelse og udtryk på fransk ikke kun fra sproglige faktorer, men fra uoverensstemmelsen mellem den wallisiske og futuniske kultur med mundtlig tradition og den metropolitanske skolekultur, centreret omkring det skrevne ord og litteraturen.
Futunians sted i forhold til wallisisk: et uligt forholdYves Challant mener, at "Futunian også er i en domineret position i det forhold, den kan opretholde med Wallisian ". Faktisk er forholdet mellem Futuna og Wallis meget ubalanceret, Futuna er helt afhængig af sin "søsterø" på administrativt, politisk og økonomisk niveau. Denne ulige forhold har udviklet sig siden XIX th århundrede og installation af administrationen og af bispedømmet i Wallis. For Challant "er det derfor ikke overraskende, at denne situation også findes i de (socio) sproglige forhold mellem de to samfund".
Selvom Wallisian og Futunian er meget ens sprog, er de ikke fuldt ud forståelige. Denne ugunstige situation i Futunian betyder, at mange Futunians forstår og taler Wallisian, mens det omvendte ikke er sandt. Ifølge Karl Rensch (1990) bliver alle futunere, der går i gymnasiet i Wallis, tresproget futuniansk-wallisisk-fransk, og wallisere forventer, at futunere lærer Faka'uvea .
Wallisian nyder derfor en højere prestige end Futunian, hvilket findes i sproglige stereotyper (Futunian ville være svært at udtale, Wallisian ville være et let sprog ...). Når Wallisians og Futunians mødes, bruges Wallisian ofte som lingua franca.
I Ny Kaledonien er futunere et dobbelt mindretal: sammenlignet med resten af befolkningen, men også sammenlignet med wallisere, tre gange så mange end dem. Det futuniske sprog, der betragtes som et immigrationssprog, er ikke et af de Kanak-sprog, der er omfattet af bestemmelserne i Noumea-aftalen . Det undervises slet ikke i skolen. Derudover tales sproget kun inden for familien: i skolen bruger unge ikke det indbyrdes.
Flere forfattere, herunder Claire Moyse-Faurie , bemærker, at sproget har tendens til hurtigt at gå tabt under virkningen af en sproglig konvertering til fransk: uden for Futuna er transmission ikke længere sikret, og hvis udvandringen af futunere opretholder sit nuværende tempo, vil futunian mister flere og flere højttalere. Moyse-Faurie betragter derfor Wallisian og Futunian som truede sprog .
”Naturligvis er transmission mellem generationerne stadig ret god i Wallis og Futuna, men den er ikke længere garanteret uden for territoriet. I Ny Kaledonien, hvor så mange futunere og wallisere bor som på deres oprindelsesøer, marginaliseres de to sprog ikke kun af franskens allestedsnærværende, men også af vægten af den seneste historie. "
Etnolog anslår, at sproget i New Caledonia er truet og klassificerer det på niveau 6b (" truet "). Databasen nævner ikke Futunian på det franske fastland.
På det franske fastland forsøger adskillige foreninger at opretholde og overføre det futuniske sprog. Dette involverer især kulturelle udtryk: danse, sange, fester ... Futunian kan også bruges, undertiden i forbindelse med wallisisk, under masser, der er vært for det wallisiske og futunianske samfund i storbyområdet Frankrig. Hvis det er et af de 75 sprog i Frankrig, der er fremhævet af Bernard Cerquiglini , er Futunian næsten usynligt på det franske fastland, især da det ikke har nogen territorial base der.
Futunian nedstammer fra nuklear proto-polynesisk . Ifølge den traditionelle klassificering af polynesiske sprog , citeret af Claire Moyse-Faurie (1993), er Futunian en del af den samoiske gren af polynesiske sprog . Jeffrey Marck satte spørgsmålstegn ved denne klassificering i 1999 og mente, at den samiske gren ikke var tilstrækkeligt attesteret. I sin model bliver Futunian et uklassificeret sprog inden for den polynesiske nukleare gruppe . Dette er den klassifikation, der er vedtaget i dag, især af Glottolog .
En undergruppe af futuniques sprog (inden for den nukleare polynesiske) er blevet foreslået af Donn Thomas Bayard i 1966, herunder Futunan den Wallisian og sprog outliers ikke-ellicéennes ( Anuta , Emae , West Uvean sprog , Futuna-Aniwa , mele -fila , rennell- bellona , tikopia , vaeakau-taumako ). Denne undergruppe, der er optaget i klassificeringen af Ethnologue , er kun svagt attesteret og bestridt af Marck.
Claire Moyse-Faurie bemærker, at "Futunian ser ud til at være det mest konservative polynesiske sprog, efter at have holdt intakte alle konsonanterne for det nukleare proto-polynesiske".
Den følgende tabel viser sammenligningen af fonemer mellem forskellige polynesiske sprog såvel som madagaskisk ( austronesisk sprog ):
Korrespondance af fonemer | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fonem | Proto-polynesisk | Tongansk | Samoansk | Futunian | Wallisisk | Madagaskisk | fransk | ||||
/ikke/ | * taŋata | tangata | tagata | tagata | tagata | ranada | mand | ||||
/ s / | * sina | hina | sina | sina | hina | sina (matsaho) | gråt hår | ||||
/ ti / | * tial | sial | tial | tial | sial | fialy | Gardenia | ||||
/ k / | * waka | vaka | vil ' har | vaka | vaka | baka | kano | ||||
/ f / | * fafine | fefine | fafine | fafine | fafine | vaviny | Kvinder | ||||
/ ʔ / | * matuqa | motu ' har | matua | matu'a | matu'a | matoa | forælder | ||||
/ r / | * rua | ua | lua | lua | lua | roa | af dem | ||||
/ l / | * tolu | tolu | tolu | tolu | tolu | telo | tre |
Futunian har ingen dialekter, men der er nogle forskelle mellem at tale om kongeriget Alo og Sigave . De forhindrer ikke gensidig forståelse og tjener tværtimod til at markere højttalerens geografiske tilhørighed.
Disse forskelle kan relateres til en lyd:
Alo | Sigave | Oversættelse |
---|---|---|
pula | puna | koge |
vavai | vavae | kapok træ |
talie | talia | dahlia (lån) |
De lånte ord er undertiden forskellige fra et kongerige til et andet: æble siges således apo à Alo (lånt fra det engelske æble ), mens udtrykket pomo (i det franske æble) i Sigave bruges.
At tale om Alo har en tendens til at duplikere de grundlæggende vilkår:
Alo | Sigave | Oversættelse |
---|---|---|
fakamamimami | fakamami | at smage |
mimiti | miti | tabe sig |
momofi | mofi | varme, varme |
Endelig er der nogle leksikale forskelle mellem de to riger:
Alo | Sigave | Oversættelse |
---|---|---|
ivi | afo | linje til fiskeri |
kulo | fai'umu | mamite |
masau | palalau | tale |
sātuia | puipui | skærm |
Disse få forskelle sætter ikke spørgsmålstegn ved det futuniske sprogs enhed.
Den Futuna-Aniwa , sprog tæt Futunan, tales i to exclaves polynesiske i Vanuatu : Aniwa og Futuna (Vanuatu) . Det er af denne grund, at Futunian kaldes East Futunan på engelsk for at skelne det fra futuna-aniwa (kaldet West Futunan på engelsk).
Futunian har 5 vokaler (a, e (/ e /), i, o, u (/ u /)), som kan være korte eller lange . Lange vokaler betegnes med en makron : ā, ē, ī, ō, ū. Futunian har 11 konsonanter : 4 stemmeløse stop (p, k, t og glottal / ʔ /, betegnet med en apostrof 'eller en okina ʻ); 3 næser m, n og g (/ ŋ /) og 4 frikativer f, v, l og s. / ŋ / svarer til lyden ng som i "parkering".
Futunian har en syllabisk struktur af CVCV-typen, hvilket betyder, at to konsonanter nødvendigvis er adskilt af en vokal; det modsatte er ikke sandt (eksempler: eio (ja), tauasu (møde hvor man drikker kava), aua (partikel med negativ imperativ) osv.). Ord skal slutte med en vokal.
Leksikonet lånt fra engelsk , fransk og latin er blevet tilpasset til den syllabiske struktur i futuniansk og dens fonologi . For eksempel er ordet Frankrig blevet Falani på futunisk ved at omdanne r til l , integrere en vokal mellem hver konsonant og tilføje en endelig vokal (Falani). Engelske ord, der ender på -er , gengives ofte som -a på futunian: avis bliver nusipepa (journal). Tilsvarende kommer uafu (kaj) fra den engelske kaj.
De rigtige navne blev inkluderet i det futunianske sprog på samme princip, som for nogle efternavne ( Smith var futunisé i Simete ) navnene (Marie)> Malia , Jean> Soane Pierre> Petelo François> Falakiko , Bernadette> Pelenatita . Sankt Peter Chanel , forkynder af Futuna og martyr af Oceanien, kalder sig Petelo Sanele .
Original lyd | Transformation
på futunisk |
Eksempel | Futuniansk ord | Oversættelse |
---|---|---|---|---|
[d] | [t] | Dominica | Tominiko | Dominica |
[b] | [p] | Storbritannien | pilitania | Storbritannien, engelsk |
[g] | [k] | gas | kasa | gas |
[r] | [l] | Republik | lepupilika | Republik |
[w] | [u] | Wallis | ualisi | Wallis |
[dz], [ts] | [t] | |||
[ch] | [s] | Kina | siaina | Kina |
[j] | [s] | Julius | sulio | Juli (fra latin) |
[y] | [u] | Jesus | Sēsū | Jesus |
[ɘ (r)] | [på] | papir | pepa | papir |
Det futunianske samfund kendte ikke skrivningen, det første dokument skrevet i Futunian er en liste over 118 ord indsamlet af William Schouten og Jacob Le Maire i 1616 under deres ophold i Futuna.
Det første futunianske skriftsystem blev udviklet af fader Isidore Grétzel, stort set fonologisk, hvor han bemærkede vokalens længde med en overordnet bindestreg og glottislaget med en apostrof. Sprogforsker Claire Moyse-Faurie overtog og forbedrede Grétsels system, inklusive glottalus med en apostrof og vokalens længde med et overskrift ( macron ). Den velar nasal konsonant [n] er betegnet med bogstavet g (i modsætning til andre polynesiske sprog såsom Tongan hvor den skriftlige ng (Tonga tangata vs Futunian Tagata , "menneske".)
Skriften foreslået af Moyse-Faurie er blevet taget op i undervisningen, men i praksis bruger både futunianere og wallisere en anden stavemåde: meget ofte udelades makronen (vanskelig at skrive på et AZERTY-tastatur ) eller erstattes af en omkranse, og glottis er angivet med en apostrof eller simpelthen ikke angivet, især når det er i begyndelsen af ordet. Således er malo le ma'uli (hej) ofte skrevet malo le ma'uli eller simpelthen malo le mauli . Claire Moyse-Faurie finder ikke desto mindre, at det er vigtigt at bemærke vokalens længde og glottislaget for at skelne ordene korrekt og undgå forvirring. Dette illustreres af følgende eksempler:
Tilsvarende er adskillelsen af ord forskellig mellem den foreskrevne stavemåde og majoritetsbrugen af futunere. Således adskiller den "officielle" stavemåde præpositioner fra artikler ( ko le, i le, ki le ), mens selvlært skrivning har tendens til at holde dem sammen ( kole, ile, kile ).
Det futuniske leksikon kommer i det væsentlige fra det nukleare proto-polynesiske, hvorfra det kommer. Det har også mange lån fra engelsk , latin og fransk .
Ord | Oversættelse | Standard udtale |
---|---|---|
jorden | fenua | / fenua / |
himmel | lagi | / laŋi / |
vand | vai | |
ild | afi | |
mand | tagata | / taŋata / |
Kvinder | fafine | |
spise | kai | |
at drikke | inu | |
høj | der hvis | |
lille | 'iki'iki | |
nat | pō | |
dag | også |
De lån i Futunian sprog afspejler eksterne indgange Futuna. I den forstand tillader de at øens historie trækkes tilbage i baggrunden . Det skal huskes, at disse lån optages fra ordets udtale og ikke fra dets skrivning.
Låntagning fra andre nabolande austronesiske sprogFutunian har lånt flere ord fra sit ordforråd fra Fijian . Den præ-europæiske periode var præget af hyppige udvekslinger mellem Futuna og de omkringliggende øer Fiji (især Cikobia og Naqelevu), en kilde til gensidige, men alligevel begrænsede sproglige lån.
I dag har Futunian også ord af wallisisk oprindelse, der har fortrængt udtrykket Futunian of origin. Ifølge Claire Moyse-Faurie skyldes dette indflydelsen fra radioudsendelsen på Wallisian.
Hollandsk lånDen allerførste låntagning fra et europæisk sprog til Futunian kan være kommet fra hollandsk efter ekspeditionens to ugers ophold ledet af Schouten og Le Maire i 1616. Paul Geraghty og Jan Tent demonstrerer, at ordet pusa (bagagerum, kasse, kasse) , på futunisk), kommer fra den hollandske bus (eller bos ) (boks). De mener, at ordet derefter spredte sig til andre nærliggende øer, som ikke hollænderne havde besøgt: Niue , Tokelau , Wallis (hvor udtrykket siges puha ), så resten af Polynesien .
Engelsk låntagningAllerede inden ankomsten af missionærer, sejlere, købmænd og beachcombers (sejlere der sprang skibet) English kaldte på Futuna XIX th århundrede. Fra denne periode dateres de første lån fra engelsk inden for flere områder, især:
Indflydelsen fra engelsk fortsatte under 2. verdenskrig , da den amerikanske hær besatte Wallis Island mellem 1942 og 1946. Ord som tini (dåse, dåse ), motokā (bil, motocar ), penisini (benzin, benzin ) eller endda Amelika (amerikansk) er nu en del af det daglige ordforråd.
Latin lån Religiøst ordforrådEfter Futunas omdannelse til katolicismen i 1841 introducerede missionærer mange latinske ord , for det meste religiøse ordforråd. Vi finder for eksempel katoliko (katolik), 'ēkelesia (kirke), patele (præst, af pater ), epikopo (biskop), palokia (sogn), sagato (helgen) og dens kvindelige ækvivalente sagata (helgen), temonio (dæmon) , āselo (engel), pagani (hedensk) osv
Imidlertid importerede missionærerne ikke bare ord fra latin til religiøst ordforråd: de gav også nye ord ny betydning og skabte adskillige neologismer . Således betyder udtrykket atua, der bruges til at betegne præ-kristne guder i dag, de kristnes gud og staves med et stort bogstav ( Atua ); 'aliki , der betegner høvdinge eller adelsmænd, har fået betydningen af "Lord". Ordet tapu (som på fransk gav udtrykket tabu ), der betyder "forbudt", "hellig", blev udvidet til at omfatte religion. asotapu (søndag) betyder bogstaveligt talt "hellig dag" og / eller "forbudt dag " , hvor arbejde er forbudt søndag. Ligeledes er jul blevet oversat som pō tapu ("hellig nat"). Endelig blev begrebet treenighed gengivet af Tahitolu tapu , som bogstaveligt talt kan oversættes til "En-tre hellige".
TidsleksikonLatin har ikke kun påvirket religiøst ordforråd. Missionærerne introducerede faktisk den vestlige opfattelse af tid og kalender (timer, dage, måneder, år osv.) Gennem latin. Dette er synligt i nogle ord: temi (tid), ola (time, fra det latinske hora ), minuta (minut), sēkulō (århundrede), men især i ugedagene. Missionærerne vedtog systemet baseret på ordet feria (almindelig dag) + nummer, ligesom ugedagene på portugisisk . Efter reglerne for fonologisk tilpasning i Futunian (se ovenfor) er feria blevet felia .
Søndag er i kristen tradition den første ugedag, hvilket forklarer, hvorfor tirsdag betragtes som den tredje dag ( feliatolu ) osv.
fransk | Futunian | Kommentar |
---|---|---|
Mandag | monitē | Lån til engelsk mandag |
tirsdag | feliatolu | feria + 3: "Tredje dag" |
onsdag | feliafā | "Fjerde dag" |
torsdag | felialima | "Femte dag" |
Fredag | feliaono | "Sjette dag" |
lørdag | moeaki | "Dagen før" (søndag) |
Søndag | asotapu | "Hellig / forbudt dag" |
Latin tjente også som basis for månedernes navne, der erstattede de gamle futuniske udtryk, der blev brugt i den traditionelle præ-kristne kalender.
Latin | Futunian | fransk |
---|---|---|
Januar | Sanualio | januar |
Februar | Fepualio | februar |
Maius | Malesio | marts |
Aprilis | Apelili | April |
Maius | Maio | Kan |
Junius | Sunio | juni |
Julius | Sulio | juli |
Augustus | Akusito | august |
september | Sepetepeli | september |
oktober | Oktopeli | oktober |
november | Novepeli | november |
december | Tesepeli | december |
Fra skrifterne fra Pierre Chanel , ordbogen fra Isidore Grézel (1878) og observationer fra antropologen EG Burrows i 1932 i Futuna, lykkedes det antropologen Patrick Kirch at fastlægge navnene på de forskellige månemåneder i præ-kalenderen. , hvor året begyndte i slutningen af april, og som ikke ligefrem overlapper med månederne i den gregorianske kalender . Disse udtryk bruges ikke længere i dag og er stort set glemt.
Måneder på fransk | Måneder i futunien (Grézel) | Kommentar | Måneder i Futunian (Burrows) | Kommentar |
---|---|---|---|---|
April | Ualoa | "Kraftig regn" | Uafakaaoki | "Regnenes ende" |
Kan | Tulalupe | Tulafulu | ||
juni | Mataliki | betegnelse fælles for hele Polynesien | Kametala | Solreference |
juli | Tolu | "Tre" | Puketa | plantning af garn |
august | Palolo-mua | Lavaipaku | ||
september | Palolo-muli | Tautauapeka | Nye planter begynder at vokse | |
oktober | Munifa
Tauafu |
Kalokalo | ||
november | Vai-mua
Vai-muli |
Taufu | Begyndelsen af regntiden | |
december | Lisa-mua | Matagi | "Vind": periode, hvor cykloner ankommer | |
januar | Lisa-muli | Tagaloa | Polynesisk guddom | |
februar | Fakaafuloa | Ualasi | "Kraftig regn" | |
marts | Fakaafumate | Ualiliki | ("Lille regn"?) |
Siden Wallis og Futuna blev et oversøisk territorium i 1961 er det meste af låntagningen foretaget fra fransk . De påvirker mange områder.
Bemærk, at futunianen i visse tilfælde låner det franske ord med artiklen: lopitali (hospital, "hospitalet"), lafeti (festival, "festival"), lale (stop, "stop") som en enkelt fælles navn.
Med hensyn til Wallisian påvirker fransk det futuniske sprog mere og mere gennem langvarig kontakt mellem de to sprog.
For at indarbejde et nyt begreb eller et nyt ord bruger Futunian også oprettelsen af neologismer . "Plane" blev oversat af vakalele , der består af vaka (kano) og lele (at flyve) eller "kano, der flyver".
I modsætning til de tilstødende polynesiske sprog og især wallisisk bruger futunian ikke udtrykket papalagi ( palagi på samoansk ) til at betegne europæere, men ordet te , der betyder "hvid" .
Undertiden har betydningen af et eksisterende ord fået en ny betydning. Dette er tilfældet med kautasi (ensemble, sammenslutning), som også betyder politisk parti eller pāki (tegning, billede), hvilket også betyder foto.
Som de fleste andre polynesiske sprog er det futuniske nummersystem base 10 . Tirene dannes ved at tilføje en numerisk klassifikator til enhederne. For eksempel med kau (den mest almindelige): kaulua (20) = kau + lua (to), kautolu (30), kaufā (40) osv. Den eneste undtagelse er tallet 10, der kaldes kauagafulu , undertiden forkortet til kagufulu (se tabel). Hundredvis dannes ved at tilføje tiere præfikset + lelau til enhederne: med kau , 500 = kaulelau lima , 700 kaulelau fitu osv. Endelig dannes tusinder ved at tilføje nummeret til suffikset afe : lua afe (2000), tolu afe (3000) osv.
Figur | Kryptering på futunisk (uden numerisk klassifikator) |
---|---|
0 | |
1 | tasi |
2 | lua |
3 | tolu |
4 | fā |
5 | lima |
6 | ono |
7 | fitu |
8 | værdsat |
9 | iva |
10 | -agafulu, kagufulu |
11 | kagufulu tupu tasi, -agafulu tupu tasi |
20 | -lua |
100 | -lelau |
200 | -lelau lua |
1000 | afe |
2000 | lua afe |
Husk dog, at det futunianske talsystem ikke er identisk med det franske. Faktisk har Futunian mange forskellige numeriske klassifikationspræfikser, der bruges til at tælle bestemte typer objekter, mennesker eller dyr. Kau er den mest almindelige. For eksempel bruges lau- til at tælle længderne af siapo (traditionelt stof), fua- for frugt og knolde (således betyder "ti mango" oversat til ko fuagafulu fā mago ; "300 mango" vil betyde fulalelautolu ); tino bruges til mennesker og mata til fisk.
Som i de fleste polynesiske sprog er modsætningen mellem substantiv , verb og endda adjektiv ikke særlig markeret i futunian, kun sammenhængen gør det muligt at bestemme den grammatiske funktion. For eksempel kan folau betyde både "rejse", "rejsende" eller "at rejse". Ko le kau folau mei Ono : “disse er de rejsende fra Ono”. Bemærk, at der i Futunian ofte bruges et substantiv, hvor fransk bruger et verb.
Ordene er uforanderlige: verbene til er ikke konjugeret, og substantiverne tager ikke et bestemt mærke i flertal. Nogle leksemer fordobles dog i flertal.
Personlige stedordFutunian skelner ikke mellem køn . Ud over ental og flertal kender Futunian også duellen . I den første person kan flertal og det dobbelte være inkluderende (eksempel: tā , "vi [dig, mig og de andre]") eller eksklusive ( mā , "vi to [mig og ham uden dig]." Hvert pronomen personale har to former: en når den er placeret foran verbet og en anden når den er efter verbet.
Futunian er et VSO -sprog (verb-subject-object) -type. Den verbale gruppe begynder altid med en tidsmarkør ( e : nuværende, na : fortid, ka : nær fremtid ...), der placeres i spidsen for udsagnet.
Eksempel:
e | sua | der |
Til stede | synge | de |
" de synger "
Futunian er et ergativt sprog . Præpositionen e markerer ergativitet (må ikke forveksles med markøren for den nuværende e , i begyndelsen af en sætning):
e | kai | på | det | kimoa | e | det | pusi |
Til stede | spise | FORHOLDSORD | KUNST. | mus | ERG. | KUNST. | kat |
Futunian har ikke et verbum at være. For at udtrykke staten skal du bare udelade verbet:
e | kau | futuna |
Til stede | jeg | futunien |
Futunian bruger også den præsentative partikel ko , som kan oversættes som "det":
KB | det | patele | kan | Sigave |
PRÆSENTATION | det | præst | af | Sigave |
"Det er Sigaves præst".
Imidlertid er brugen af ko bredere: Ko i Sokota'ua , "Jeg er Sokota'ua". Om nødvendigt gentages ko :
KB | loku | fenua | ko | Falani |
PRÆSENTATION | min | Land | PRÆSENTATION | Frankrig |
Ko- partiklen kan også udtrykke fortiden, afhængigt af sammenhængen. For eksempel Ko Kalaga ko tagata na tupu i Ava , "Kalaga blev født i Ava", bogstaveligt talt "Kalaga er den mand, der blev født i Ava". Her gengives fortiden af den tidsmæssige partikel na .
Futunian skelner tid på en anden måde end fransk. I mangel af bøjning bruger Futunian tidsmarkører. Disse markører bruges også til at udtrykke tilstande (betinget, bydende nødvendigt, varighed osv.).
na (fortid)na bruges til en handling eller en tidligere stat. Futunian skelner ikke mellem fortid, det ufuldkomne eller det forgangne enkle, som følgende eksempel viser:
Ikke relevant | mānogi | koe |
FORBI | at lege | 2 nd pers. synge. |
Nao | kau | 'OK, jeg | fua | jeg | det | mā'anu |
FORTIDEN IMM. | 1 re pers. synge. | Afslut | retfærdig | OBL. | KUNST. | bade |
Præpositionen e svarer til nutiden eller mere specifikt til en ikke-fortid. Det er en handling, der stadig foregår.
E | kau | gā'oi |
Til stede | 1 re pers. synge. | at arbejde |
Det bruges også til at angive status:
E | kula | loku | kie |
Til stede | rød | min | pareo |
Fremtiden udtrykkes af e + loa :
E | sua | loa | på |
FREMTID | synge | FREMTID | 1 re pers. synge. |
Det udtrykkes også gennem sammenhængen ( apogipogi "i morgen", ka'au "der kommer"):
Ka udtrykker overhængende handling og kan oversættes som "til".
Koi bruges til at udtrykke varigheden af en handling.
Koi | moe | det | fafine |
REMANSIF | at sove | KUNST. | Kvinder |
Kua bruges til at indikere en gennemført handling.
Kua | 'OK, jeg | det | gā'oi |
FERDIG | at færdiggøre | KUNST. | job |
”Jobbet er udført. "
Denne markør bruges også til at indikere en ændring af tilstanden:
Kua | afiafi |
FERDIG | aften |
”Aften falder. (Bogstaveligt talt "det er aften"). Kua bruges således til ændringer i vejret, en person der kommer osv.
Følgende eksempel illustrerer forskellene i brugen af fuldført ( kua ) og nutid ( e ):
Kua | masaki | det | tå |
FERDIG | syg | KUNST. | barn |
”Barnet er syg” (= han er lige blevet syg).
E | masaki | det | tå |
Til stede | syg | KUNST. | barn |
”Barnet er syg” (= han er syg hele tiden).
Wallis og Futuna har en tv- og radiokanal , Wallis og Futuna 1 st . Det udsendes hovedsageligt på wallisisk og fransk . Nogle programmer eller rapporter er på Futunian, når emnet beskæftiger sig med Futuna, men samlet set har Futunian en mindre plads i medierne.
I 1867 udgav far Isidore Grézel en lille grammatik af Futunian i Revue de linguistics et de philologie comparée . I 1878 afsluttede han denne grammatik og udgav den første futunianske-franske ordbog af høj kvalitet. Denne ordbog blev afsluttet og genudgivet i 1986 af den tyske sprogforsker Karl H. Rensch. To sproglige monografier er udgivet af Claire Moyse-Faurie : en fransk-futuniansk ordbog i 1993 og en futuniansk grammatik i 1997. Moyse-Faurie har også offentliggjort adskillige artikler om futunian i lingvistiske tidsskrifter.
Da futunianske samfund har en mundtlig tradition , er der produceret meget få futunianske publikationer, og generelt er stedet for det skrevne ord stadig svagt. Imidlertid er der udgivet adskillige værker i Futunian, hvoraf det mest bemærkelsesværdige er en samling af tekster af mundtlig tradition med fransk oversættelse (sætning for sætning og undertiden med det glansede ord for ord), Kole le fonu tu'a limulimua. The Mossy-Backed Turtle , udgivet i 1995 og tilgængelig på internettet. Et andet værk af mundtlig tradition blev offentliggjort i 1999, helt på Futunian. I 1998 blev Daniel Frimigaccis bog Aux temps de la terre noire viet til arkæologien i Futuna oversat til futunian under titlen Temi o le kele 'uli .
I en artikel fra 1974 offentliggjort i Journal of the Polynesian Society offentliggjorde antropolog Bruce Biggs beretningen (på futunisk og oversat til engelsk) af Sosefo Vanai, en futunian, der drev i otte dage med båd fra Futuna til Cikobia, øen i Fiji- øhavet. . Han indikerer, at dette er den første tekst i Futunian, der er offentliggjort med noteringen af vokalens længde (makron) og glottislaget.
Mange dokumenter af religiøs karakter er blevet offentliggjort i Futunian (bønebog, massesangbøger osv.). I 1880 optrådte en katekisme i Futunian ( Ko le tosi lotu faka-futuna ). Oversættelsen af Bibelen er en meget vigtig indsats. I 1990 blev Markusevangeliet udgivet på Futunian. En oversættelse foretaget af den evangeliske kirke blev også udgivet i 2000. Endelig har Jeovahs vidner adskillige oversættelser af deres publikationer på Futunian, der er tilgængelige på deres hjemmeside. Ifølge Filihau Asitaliatini udføres oversættelserne i Nouméa.
I anledning af Pacific Mini-Games 2013 i Wallis-og-Futuna blev der udgivet et nyhedsbrev på Futunian.
Claire Moyse-Faurie indspillede mellem 1989 og 1992 flere historier om mundtlig tradition i Futunian, som er tilgængelige på LACITO- webstedet med transskription og oversættelse af teksten på fransk.
I 1964, i anledning af besøget til Futuna of the Lorientaise , blev en fransk fregat , sange på Futunian, fra kongeriget Sigave , indspillet af Thomas Baudel. De er utvivlsomt en del af de første optagelser af futuniansk musik. Disse arkiver, der også inkluderer sange på wallisisk, er tilgængelige gratis for at lytte på Thomas Baudels personlige hjemmeside sammen med periodebilleder og kommentarer på fransk, der beskriver de danser, der tilbydes til ære for franske besøgende.
Ankomsten af Internettet i Futuna i 2000'erne gjorde det muligt for sproget gradvist at komme ind i den digitale tidsalder. Ikke desto mindre forbliver forbindelseshastigheden relativt lav. I en rapport, der blev offentliggjort i 2014, vurderer Maaya-netværket og den generelle delegation for det franske sprog og sprog i Frankrig (DGLFLF) tilstedeværelsen af Futunian på internettet blandt de svageste af alle sprog i Frankrig .
Imidlertid er en stor del af futunianere til stede på sociale netværk, især Facebook - 1.400 Facebook-brugere siger, at de taler futunian ifølge DGLFLF. Det er vanskeligt at måle tilstedeværelsen af et sprog på et socialt netværk, mens det er lettere at tælle antallet af websteder på dette sprog. Dette kan give et indtryk af et virtuelt fravær af futunian på nettet, selvom mange udvekslinger i futunian finder sted på sociale netværk.
Derudover har Internettet gjort det muligt at udsende etnografiske rapporter, dokumentarfilm og videoer om futuniansk kultur, ofte på futunisk (med eller uden oversættelse til fransk). Derudover er der mange futuniske sange komponeret af kunstnerne på territoriet på nettet. Nye teknologier gør det derfor muligt at opretholde en forbindelse mellem befolkningen, der forbliver i Futuna, og diasporaen i Ny Kaledonien og på det franske fastland.
Et tresproget websted på fransk, wallisisk og futuna eksisterede kort mellem 2002 og 2003, www.uveamofutuna.com , der indeholdt en masse information om Wallis-og-Futunas historie, kultur og sprog.
I september 2019 tilføjede Kanak Language Academy Wallisian og Futunian til sin mobile applikation , som gør det muligt at oversætte ord og sætninger fra hverdagen til flere sprog fra Ny Kaledonsk.