Brint | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Flydende brint i et boblekammer . | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | H | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Brint | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 1 e periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Ikke-metal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | 1 s 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 1,00794 ± 0,00007 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 25 pm ( 53 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 31 ± 17.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 120 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | -1, +1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | amfoter | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 13.598443 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse |
0,089 88 g L −1 (gas, CNTP ), 0,070 8 kg L −1 (flydende, −253 ° C ), |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Sekskantet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NFPA 704 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4 0 0 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1049 : VÆSKE, KOMPRIMERET Klasse: 2.1 Mærkning: 2.1 : Brandfarlige gasser (svarer til de grupper, der er udpeget med store F); |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den hydrogen er det grundstof af atomnummer 1, af symbol H. hydrogenet til stede på jorden er lavet næsten udelukkende af den isotop 1 H (en proton , nul neutron ); den indeholder ca. 0,01% af 2 H (en proton, en neutron). Disse to isotoper er stabile . En tredje 3 H isotop (en proton, to neutroner), ustabil , produceres i nukleare eksplosioner. Disse tre isotoper kaldes henholdsvis " protium ", " deuterium " og " tritium ".
Hydrogen kan have oxidationstrin 0 ( dihydrogen H 2 eller metallisk brint ), + I (i de fleste af sine kemiske forbindelser ) og -I (i metalliske hydrider ). Brint er et elektropositivt element , ofte ioniseret i H + eller H 3 O + -tilstanden . Men det danner også kovalente bindinger , især i vand og organisk materiale .
Hydrogen er hovedbestanddelen af Sun og de fleste stjerner (hvis energi kommer fra termonuklear fusion af denne hydrogen), og interstellare eller intergalaktiske stof . Det er en hovedkomponent af de gigantiske planeter , i metallisk form i hjertet af Jupiter og Saturn , og i form af fast, flydende eller gasformigt brint i deres yderste lag og i de andre kæmpe planeter. På Jorden, er det primært til stede i form af vand væske, fast stof ( is ) eller gas ( vanddamp ), men det er også indeholdt i de dampe af visse vulkaner danner H 2 og metan CH 4 .
Denne gas blev først identificeret af Cavendish i 1766 , der kaldte den "brandfarlig luft", fordi den brænder eller eksploderer i nærvær af ilt , hvor den danner vanddamp. Lavoisier betegnede denne gas med navnet hydrogen, der består af præfikset "hydro-", fra det græske ὕδωρ ( hudôr ), der betyder "vand", og suffikset "-gen", fra det græske γεννάω ( gennaô ), "for at generere ”. Dette er gassen med den kemiske formel H 2 , videnskabelige navn som nu "dihydrogen".
Dihydrogen kaldes næsten altid "hydrogen" i almindeligt sprog.
Brint er det mest almindelige element i universet : 75% efter masse og 92% efter antal atomer. Det findes i store mængder i stjerner og gasplaneter; det er også hovedkomponenten i tåger og interstellar gas .
I jordskorpen udgør brint kun 0,22% af atomer, langt bag ilt (47%) og silicium (27%). Det er også sjældent i den jordbaserede atmosfære , da det kun repræsenterer 0,55 ppm atmosfæriske gasser i volumen . På Jorden den mest almindelige kilde til hydrogen er vand , hvis molekyle består af to hydrogenatomer og ét oxygen- atom ; hydrogen er frem for alt hovedbestanddelen (i antal atomer) af alt levende stof, der er forbundet med kulstof i alle organiske forbindelser . For eksempel repræsenterer hydrogen 63% af atomer og 10% af den menneskelige krops masse.
Under meget lave tryk, som dem, der findes i rummet , har hydrogen tendens til at eksistere som individuelle atomer, fordi det ikke kolliderer med andre atomer for at kombinere. De brintskyer er grundlaget for processen med stjernedannelse .
Brint er det enkleste kemiske element ; dens mest almindelige isotop består kun af en proton og en elektron . Brint er det letteste atom. Da den kun har en elektron, kan den kun danne en kovalent binding : det er et ensartet atom .
Fast brint kan imidlertid være metallisk, når det er under meget højt tryk . Derefter krystalliserer den med en metallisk binding (se metallisk brint ). I elementets periodiske system findes det i søjlen af alkalimetaller . Men ikke at være til stede i denne tilstand på jorden, betragtes det ikke som et metal inden for kemi .
Den hydrogen capture tværsnit (200 mb med termiske neutroner og 0,04 mb med hurtige neutroner) er lav nok til at tillade anvendelsen af vand som en moderator og kølemiddel i atomreaktorer.
Hydrogenatomet er det enkleste atom, der findes. Det er derfor den løsning, som Schrödinger-ligningen i kvantemekanik er den enkleste for. Undersøgelsen af denne sag er grundlæggende, da det gjorde det muligt at forklare atomorbitaler og derefter de forskellige kemiske bindinger med teorien om molekylære orbitaler .
Brint er det eneste element, som hver isotop har et specifikt navn for, fordi deres forskel i masse (sammenlignet med hydrogenatomets) er signifikant: fra enkelt til dobbelt eller tredobbelt, hvilket forklarer hvorfor, i modsætning til hvad der gælder for isotoper generelt kan disse forskelle påvirke de kemiske egenskaber af deuterium eller tritium i forhold til protium (isotopisk virkning). Den tungt vand (D 2 O), som indeholder tunge isotoper af hydrogen, er toksisk eksempel (høj dosis) for mange arter. På grund af den store forskel i masse mellem isotoperne nedsættes faktisk kinetikken for reaktioner i vandig opløsning betydeligt.
De mest bemærkelsesværdige isotoper af brint er:
Hydrogen, til stede i store mængder i hjerter stjerner, er en kilde til energi gennem kernefusion reaktioner , der kombinerer to kerner af hydrogenatomer (to protoner ) til dannelse af et atom kerne. Helium . De to veje for denne naturlige kernefusion er proton-protonkæden fra Eddington og den katalytiske kulstof-nitrogen-ilt-cyklus fra Bethe og von Weizsäcker .
Kernefusion udført i brintbomber eller H-bomber vedrører mellemliggende isotoper af fusion (brint bliver til helium), såsom det der finder sted i stjerner: tunge isotoper af brint, helium 3 , tritium osv. Men i en H-bombe varer nukleare reaktioner kun nogle få snesevis af nanosekunder, hvilket kun tillader reaktioner i et enkelt trin. For at opnå omdannelsen af hydrogen til helium er det imidlertid nødvendigt med flere trin, hvoraf den første, reaktionen af en proton, er meget langsom.
Siden 2006 har ITER- projektet haft til formål at verificere "videnskabelig og teknisk gennemførlighed af nuklear fusion som en ny energikilde ".
Undtagen ved meget lav (som i det intergalaktiske rum ) eller meget høj (som i de centrale dele af Jupiter og Saturn ) tryk , den enkelt organ er hydrogen består af H 2 molekyler ( dihydrogen ).
Ved ekstremt høje tryk er brint i en såkaldt "mørk" tilstand mellem mellem en gas og et metal. Det reflekterer ikke lys og transmitterer det ikke. Det bliver også en meget svag leder af elektricitet. Det svarer til de alkalimetaller, der følger i gruppe 1 i det periodiske system .
Ved lavere tryk er brint en monoatomisk gas .
Den brint molekyle findes i to kernespin isomerer : ortho hydrogen ( parallelle spin ) og para hydrogen (antiparallel spin).
Under normale temperatur- og trykforhold , som i de fleste tilstande af interesse i kemi og geovidenskab , hydrogen er en molekylær gas med formlen H 2, Hydrogen . Dihydrogen danner også store " molekylære skyer " i galakser , som er kilden til stjernedannelse .
Ved meget lavt tryk og meget høj temperatur er hydrogen en monoatomisk gas (derfor med formlen H), dette er især tilfældet med interstellar eller intergalaktisk gas . På grund af den enorme disse rum og på trods af meget lav densitet af gassen, monoatomisk hydrogen udgør næsten 75% af den atomare masse af universet .
Fast brint opnås ved at sænke temperaturen under brintets smeltepunkt, placeret ved 14,01 K ( -259,14 ° C ). Den faste tilstand blev først opnået i 1899 af James Dewar .
Metallisk brint er en fase af brint, der opstår, når den udsættes for meget højt tryk og meget lave temperaturer . Dette er et eksempel på degenereret stof . Nogle mener, at der er en række tryk (omkring 400 GPa ), hvorunder metallisk brint er flydende , selv ved meget lave temperaturer.
Triatomic hydrogen er en meget ustabil allotrope form, af den simple krop hydrogen, med formlen H 3.
Hydrogenatomet kan miste sin enkeltelektron for at give H + ionen , almindeligvis benævnt protonen . I virkeligheden er det atom, som har mistet sin eneste elektron reduceret til dens kerne, og i tilfælde af den hyppigst forekommende isotop 1 H, denne kerne kun består af én proton. Dette navn er ikke strengt korrekt, hvis vi tager højde for tilstedeværelsen, omend diskret (mindre end 0,02%), af andre isotoper. Navnet hydron er mere generelt (vi siger også hydrogenion på trods af den mulige forveksling med anionen H - ). Dens radius er meget lille: ca. 1,5 × 10 −15 m mod 5 × 10 −11 m for atomet.
I opløsning findes protonen ikke i fri tilstand, men er altid bundet til et molekyls elektronsky. I vandig opløsning solvatiseres den med vandmolekyler; vi kan forenkle betragtning af at det fanges af et molekyle vand H 2 O, Danner en ”hydronium” H 3 O + ion , også kaldet ”oxonium-” eller ”hydroxonium”.
Hydrogenatomet kan også erhverve en anden elektron til at give " hydrid " -ionen H - , hvilket giver den den samme stabile elektroniske procession som heliumatomet .
Brint spiller en primordial rolle i en syre-base-reaktion (som defineret i Brønsted-Lowry-teorien ), da sidstnævnte formelt svarer til udvekslingen af en hydrogenion H + mellem to arter, hvor den første ( syren ) frigiver H + ved bryde en kovalent binding, og den anden ( basen ) opfanger denne H + ved at danne en ny kovalent binding:
Den hydrogenbinding er en elektrostatisk vekselvirkning mellem et hydrogenatom kemisk bundet til en elektronegativ atom A, og en anden elektronegative atom B (A og B typisk er O , N eller F i organisk kemi).
Denne binding spiller en vigtig rolle i organisk kemi, da oxygenatomerne O, nitrogen N eller fluor F er i stand til at danne hydrogenbindinger, men også i uorganisk kemi mellem alkoholer og metalalkoholater .
Hydrogenatomet kan gribe dens enkelt elektron til dannelse af en kovalent binding med mange ikke-metalliske atomer.
De mest berømte forbindelser er:
Brint er også til stede i alle organiske molekyler , hvor det hovedsageligt er bundet til kulstof- , ilt- og nitrogenatomer .
Brint kombineres med de fleste andre grundstoffer, fordi det har en gennemsnitlig elektronegativitet (2.2) og således kan danne forbindelser med metalliske eller ikke-metalliske grundstoffer. Forbindelserne, som det danner med metaller, kaldes " hydrider ", hvor det findes som H - ioner, der normalt findes i opløsning. I forbindelser med ikke-metalliske grundstoffer danner hydrogen kovalente bindinger , fordi H + -ionen har en stærk tendens til at forbinde sig med elektroner. I syrer i vandig opløsning, H 3 O + ioner dannet kaldes " hydronium " eller " oxonium " ioner , en kombination af proton og en vand molekyle .
Brint korroderer mange legeringssystemer ved at svække dem. Dette kan føre til katastrofale fejl, f.eks. I brændselsceller eller visse katalytiske processer. Dette er et alvorligt problem for industrier, der producerer eller bruger brint. Det er stadig en hindring for produktion, transport, opbevaring og bred anvendelse af dette produkt.
Den materialevidenskab forskning mere modstandsdygtige materialer til hydrogenskørhed, men dette arbejde kompliceres af vanskeligheden ved at måle eller observere hydrogen og eksperimentelt på atomar skala. Chen et al. lykkedes i 2017 i at observere den præcise tredimensionelle (3D) fordeling af hydrogenatomer i stof under anvendelse af en ny tilgang til atomare probe tomografi baseret på deuterization , kryogene overførsel og relevante data analyse algoritmer .
Meget få undersøgelser ser ud til at være udført på disse emner, muligvis fordi levende organismer ikke menes at være udsat for brintgas i naturen. Faktisk, da denne gas er meget let, spredes den hurtigt mod de meget høje lag i atmosfæren.
Med hensyn til toksicitet for mennesker kan brint absorberes i kroppen ved indånding. I et industrielt miljø eller i nærværelse af en stor lækage kan en skadelig koncentration af denne gas (lugtfri) i luften hurtigt nås (og også danne en eksplosiv blanding med luft, ilt, halogener og alle kraftige oxidatorer, især i tilstedeværelse af en metallisk katalysator, såsom nikkel eller platin). I høje koncentrationer udsætter brint folk for forværrede eksisterende lungeproblemer og anoxi med symptomer som hovedpine, ringe i ørerne, svimmelhed, døsighed, bevidsthedstab, kvalme, opkastning og depression. Alle sanser ” og en hud, der kan få en blålig farvetone før kvælning, hvis eksponeringen er langvarig.
Brint vides endnu ikke (2019) for at være en kilde til mutagenicitet, embryotoksicitet, teratogenicitet eller reproduktionstoksicitet.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |