Gallium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gallium i fast tilstand . | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Ga | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Gallium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 31 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 13 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 4 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Dårligt metal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Ar ] 4 s 2 3 d 10 4 p 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 69,723 ± 0,001 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 130 pm ( 136 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 122 ± 15.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | Kl. 187 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 1,81 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Amfoterisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 5.999301 eV | 2 e : 20,51515 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 30,7258 eV | 4 e : 63,241 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5 e : 86,01 eV | 6 e : 112,7 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
7 e : 140,9 eV | 8 e : 169,9 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9 e : 210,8 eV | 10 e : 244,0 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
11 e : 280,7 eV | 12 e : 319,2 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
13 e : 357,2 eV | 14 e : 471,2 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
15 e : 508,8 eV | 16 e : 548,3 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse |
5,904 g · cm -3 (faststof, 29,6 ° C ), 6,095 g · cm -3 (flydende, 29,6 ° C ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Orthorhombic | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 1.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Sølvhvid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 29,7646 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 2.204 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 5,59 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 254 kJ · mol -1 ( 1 atm , 2204 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 11,80 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 9,31 × 10-6 Pa ved 29,76 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 2740 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 370 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 6,78 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 40,6 W · m -1 · K -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.330 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-163-8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fare H290, H314, P234, P280, P301 + P330 + P331, P303 + P361 + P353, P305 + P351 + P338, P309 + P311, H290 : Kan ætse metaller H314 : Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader P234 : Opbevares kun i original emballage. P280 : Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsestøj / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse. P301 + P330 + P331 : Ved indtagelse: Skyl munden. Fremkald IKKE opkastning. P303 + P361 + P353 : Ved hud (eller hår): Fjern straks alt forurenet tøj. Skyl huden med vand / brusebad. P305 + P351 + P338 : Ved øjnene: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern kontaktlinser, hvis offeret bærer dem, og de let kan fjernes. Fortsæt med at skylle. P309 + P311 : I tilfælde af bevist eller mistanke om eksponering: Ring omgående til et GIFTINFORMATION eller en læge. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uklassificeret produktKlassificeringen af dette produkt er endnu ikke valideret af Toxicological Directory Service Disclosure med 1,0% i henhold til listen over ingredienser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
80 : ætsende stof eller en der viser en mindre grad af ætsning UN-nummer : 2803 : GALLIUM Klasse: 8 Klassificeringskode: C10 : Ætsende stoffer uden subsidiær risiko; Andre ætsende materialer: Væsker; Label: 8 : Ætsende stoffer Emballage: Packing gruppe III : stoffer med lav fare. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den gallium er det grundstof af atomnummer 31 til symbol Ga. Det hører til den gruppe 13 af det periodiske system og familien fattige metaller .
Den enkelt organ gallium er et metal . Dens lave smeltepunkt ( 29,76 ° C ) gør det muligt at smelte i hånden. Spor af det findes i bauxit- og zinkmalm .
Forudsagt under navnet eka-aluminium af Mendeleïev , opdaget i 1875 , blev dets navn givet til det af opdageren, den franske kemiker Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran . En teori hævder, at navnet på gallium stammer fra dets opdagers navn (fordi "coq" på latin kaldes gallus ), men Lecoq de Boisbaudran hævdede tværtimod at have givet dette navn til elementet "til ære for Frankrig" . Derefter vil germanium og scandium blive navngivet analogt med henvisning til Germania og Scandia af deres respektive opdagere, den tyske Clemens Winkler og den svenske Lars Fredrik Nilson .
Ren gallium har et sølvfarvet udseende og knuses i fast form på samme måde som glas . Volumenet af gallium øges med 3,1%, når det størkner og bør derfor ikke opbevares i en glas- eller metalbeholder. Gallium korroderer de fleste andre metaller ved at diffundere ind i metalgitteret. På grund af dets smeltepunkt på 29,76 ° C , tæt på omgivelsestemperatur, kan gallium holdes flydende gennem fænomenet superkøling - det er det samme for cæsium og rubidium , kviksølv er det eneste flydende metal med et lavere smeltepunkt ved 0 ° C . Det kan derfor bruges i termometre med høj temperatur. Det er også kendt at have lavt damptryk ved høj temperatur.
Gallium har 31 kendte isotoper med massetal fra 56 til 86 samt tre nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er to stabile, 69 Ga og 71 Ga, og udgør alt det naturlige gallium i et forhold på 60/40. Standardatommassen af gallium er derfor 69,723 (1) u .
De 67 Ga og 68 Ga radioisotoper anvendes i medicinsk billeddannelse ( gallium scintigrafi og positronemissionstomografi ). Gallium 68 er blevet testet som et radioaktivt lægemiddel og radiomærke , men det er "ekstremt følsomt, især over for pH , temperatur eller forurenende metaller" .
Ligesom aluminium, der er lige over i det periodiske system , forekommer gallium i naturen i +3-oxidationstilstand. Det findes som urenheder i aluminiummalm ( bauxit ). Når at få alumina ved hydrometallurgiske ( Bayer-processen ), Ga 3+ ioner , som har egenskaber svarende til Al 3+ ioner er, ekstraheret som gallat GAO 2 ioner - sammen med ionerne aluminat AlO. 2 - . Imidlertid udfældes gallateionerne ikke i form af galliumhydroxid Ga (OH) 3 under udfældningstrinnet af aluminiumhydroxid Al (OH) 3, da de er i for lav koncentration. Den basiske supernatantopløsning af udfældningstrinnet genanvendes til en ny ekstraktion af aluminiumioner, gallium gennemgår et koncentrationsfænomen. Når gallateionerne er tilstrækkeligt koncentreret, ledes opløsningen ind i en elektrolysecelle .
Takket være dens redoxpotentiale (E ° = -0.56V), meget højere end for aluminium, gallium kan selektivt reduceres i form af gallium amalgam (Ga [Hg]) ved elektrolyse i celler med. Kviksølv katode. Nedbrydningen af denne amalgam i et basisk medium giver igen natriumgallat, men denne gang uden aluminium. En anden elektrolyse giver metallisk gallium med et godt renhedsniveau. De industrielle data er fortrolige, men få detaljerede oplysninger er tilgængelige, men at opnå dem ved elektrolyse giver, i tilfælde af kobber, en renhed på 99,99%. Ultrarensning af gallium (99,9999%), der kræves af halvlederindustrien , udføres ved den monokrystallinske vækstproces ( smeltet zonen metode ) og er kommercielt i årtier 2000/2010 bredt tilgængelig.
Gallium bruges hovedsageligt til at producere galliumarsenid (GaAs) og galliumnitrid (GaN).
Den årlige produktion i 2008 var 111 ton. Kina producerede 83% af verdens forsyning i 2006.
Reservationer er vanskelige at vurdere. Imidlertid anslås de til 1 Mt eller 9.000 års årlig produktion.
Hovedanvendelsen af gallium er til fremstilling af forskellige halvledermaterialer . Blandt III-V binære halvledere, kan nævnes navnlig fremsætte af galliumarsenid (GaAs), gallium antimonide (GASB), galliumphosphid (GAP) og galliumnitrid (GaN), og blandt de vigtigste ternære halvledere, aluminium galliumarsenid ( AlGaAs) og aluminiumgalliumnitrid (AlGaN). Blandt disse materialer er det mest almindelige galliumarsenid, det næstmest anvendte halvledermateriale bag silicium ; sammenlignet med sidstnævnte har den interessante elektroniske og optoelektroniske egenskaber, især en større ledningsevne for elektronerne såvel som et direkte mellemrum, der tillader, i modsætning til silicium, at bruge det til optoelektroniske applikationer såvel som udstyrsemission ( LED ) end detektion ( fotodetektor ). Det er det foretrukne substrat for aktive mikrobølgekomponenter . Gallium anvendes til aflejringer i tyndt lag ved dampfaseepitaksi ( MOCVD ) til deponering af lag af GaAs eller GaN epitaksialt dyrket i to former:
Den legering af gallium med indium og tin kaldet galinstan bruges ofte i termometre , da forbuddet mod kviksølv .
En radioisotop af gallium, 67 Ga, anvendes til medicinsk billeddannelse ( gallium 67- scintigrafi ), til påvisning af inflammationssteder, infektionssteder - osteomyelitis , bylder og andre lokaliserede infektioner, tuberkulose og mycobakterier , lungebetændelse med P. Carinei osv. . - såvel som i søgningen efter visse neoplasmer , især lymfomer og hepatocellulære carcinomer. En anden radioisotop, 68 Ga, anvendes for øjeblikket på en marginal måde som en positronemitter i positronemissionstomografi ( PET-scanning ).
Gallium er også generelt den ionkilde, der anvendes i den fokuserede ionprobe .
Gallium kan også bruges som en neutrinodetektor .
På trods af den potentielle risiko for eksponering for galliumarsenid (GaAs) i halvlederindustrien synes gallium ikke at have været genstand for omfattende toksikologiske eller økotoksikologiske undersøgelser. Gallium blev anset for at have lav toksicitet og blev anset for ikke at udgøre et helbredsproblem ved de doser, der normalt findes i vores miljø eller mad. Det ser imidlertid ud til at være ætsende for hud og slimhinder .
Nogle af dets forbindelser udviser toksicitet, der stadig er dårligt forstået; knyttet til en af komponenterne (f.eks. arsen ) eller iboende.
Kroppskinetikken af indtaget eller inhaleret gallium og dets metabolisme synes stadig dårligt kendt, men ifølge de tilgængelige undersøgelser:
Det ser ud til at have været lidt undersøgt.
Gallium har en vis toksicitet for bakterier , men (et fænomen undersøgt i Pseudomonas fluorescens ), som i nogle tilfælde i det mindste synes mere eller mindre højt afhængigt af tilstedeværelsen / fraværet af sporstoffer såsom jernphosphat. Pseudomonas fluorescens viser en vis evne til at udskille gallium.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |