Cadmium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ren cadmiumkrystal og terning | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | CD | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Cadmium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 48 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 12 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 5 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Blok d | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | dårligt metal eller overgangsmetal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Kr ] 4 d 10 5 s 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 18, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 112,414 ± 0,004 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 155 pm ( 161 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 144 ± 9 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 158 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 1,69 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | svag base | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 8.99382 eV | 2 e : 16.90831 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 37,48 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 8,69 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Kompakt sekskantet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | metallisk sølvgrå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 321,07 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 767 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 6.192 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 99,87 kJ · mol -1 ( 1 atm , 767 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 13.00 × 10 -3 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 14,8 Pa | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 2310 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 233 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 13,8 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 96,8 W · m -1 · K -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.320 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-152-8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
Fare H250, H330, H341, H350, H361fd, H372, H410, P210, P260, P273, P281, P391, P308 + P313, P405, P501, H250 : spontant bryder i brand ved kontakt med luft H330 : Livsfarlig ved indånding H341 : Mistænkt for at forårsage genetiske defekter (angiv eksponeringsvej, hvis det er endeligt påvist, at ingen anden vej for eksponering fører til samme hazard) H350 : Kan fremkalde kræft (angiv rute eksponering, hvis det er endeligt bevist, at ingen andre eksponeringsveje forårsager faren) H361fd : Mistænkes for at skade fertiliteten. Mistænkes for at skade det ufødte barn. H372 : Demonstreret risiko for alvorlig skade på organer (angiv alle berørte organer, hvis kendt) efter gentagen eksponering eller langvarig eksponering (angiv eksponeringsvej, hvis det er endeligt påvist nogen anden eksponeringsvej fører til samme fare) H410 : Meget giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger P210 : Holdes væk fra varme / gnister / åben ild / varme overflader. - Rygning forbudt. P260 : Indånd ikke støv / røg / gas / tåge / dampe / spray. P273 : Undgå udledning til miljøet. P281 : Brug påkrævet personligt beskyttelsesudstyr. P391 : Saml spildt produkt. P308 + P313 : I tilfælde af bevist eller mistanke om eksponering: søg lægehjælp. P405 : Opbevares låst. P501 : Bortskaf indhold / beholder til ... |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
D1A, D2A, D1A : Meget giftigt materiale med alvorlige øjeblikkelige virkninger Transport af farligt gods: klasse 6.1 gruppe I D2A : Meget giftigt materiale med andre toksiske virkninger kræftfremkaldende egenskaber: IARC gruppe 1, ACGIH A2; kronisk toksicitet: nefrotoksicitet; forringelse af postnatal udvikling hos dyr 0,1% offentliggørelse i henhold til listen over ingrediensoplysninger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den cadmium er det grundstof af atomnummer 48, af symbol Cd. Den enkle krop Cadmium er et metal .
En legering indeholdende cadmium eller en genstand dækket af et tyndt lag cadmium (metal) siges at være cadmium .
Cadmium er et element i gruppe 12 og periode 5 . Strengt taget er det en dårlig metal , som ikke opfylder definitionen af overgangsgrundstofferne ved IUPAC ; i praksis er det imidlertid meget ofte assimileret med overgangsmetaller i lærebøger og mange andre værker. Det er en del af " zink gruppe ", eller gruppe II B, som omfatter, ved at øge atomnummer, 30 Zn, 48 Cd og 80 Hg, elementer karakteriseret ved to elektroner på underskal s over en sub. -Komplet d lag . Elektronkonfigurationen af cadmium er [Kr] 4d 10 5s 2 . Zink og cadmium er ret ens elektropositive metaller.
Elementet blev opdaget som pioner omkring 1809 af den svenske kemiker Magnus Martin af Pontin (de) eller Magnus Martin Pontin (de) takket være de første studier af elektrokemi. Men elementet blev genopdaget inden for rammerne af klassisk mineralsk kemi: det kaldes på tysk "das Cadmium" eller "das Kadmium" definitivt i 1817 af professoren i analytisk kemi ved universitetet i Goettingen Friedrich Stromeyer, der forbereder den enkle krop, blødt og hvidt metal for første gang fra zinkcarbonat ZnCO 3uren, dækket med gullige pletter. Dette arbejde med kemiens grundstof cadmium blev bekræftet så tidligt som i 1818 af tre tyske kemikere, farmaceut-kemiker og industriist Carl Hermann fra zinkoxider, Carl Karsten (de) og Paul Meissner eller Paul Traugott Meißner (de) at uafhængigt bekræfte den første videnskabelige hypotese.
Ordet cadmium kommer fra den middelalderlige latinske cadmia eller fra den græsk-latinske kadmeia , det gamle navn givet til zinkcarbonat, før det endelige navn på smithsonite , tilskrevet i 1832 af François Sulpice Beudant . Minearbejdere omkring den antikke by Thebe udvindede allerede denne malm for at fremstille forskellige "messing" og "bronze". Husk at byen Theban i Boeotia blev grundlagt ifølge legenden af den udenlandske kriger Cadmos eller Cadmus, hvis citadel og kongerige således bærer navnet Kadmeia på fransk Cadmée .
Dette navn er derfor forbundet med sin rod til blandingen kaldet " calamine ", men også til det definerede mineral calamine . Den græsk-latinske betegnelse cadmia udpeget i Europa både alle typer oxiderede zinkmalmer, som er kalaminerne beskrevet på en erudit måde, og i den tekniske tradition, cadmia fornacum eller cadmies, dannes disse aflejringer af støv og oxider metal på væggene af metallurgiske ovne. For eksempel, i Larousse ordbog af XX th århundrede viste sig efter 1920 cadmia refererer først af resten, der sættes på væggen i ovnen toppen af højovnen, og et andet navn kvalificeret af adverbiet tidligere matcher skala, i følelse af et defineret mineral- og / eller malmsten, det vil sige i forhold til kroppen "cadmiumcarbonat", som i ren tilstand kaldes smithsonit. Adjektivet "cadmic" nævner, hvad der har med cadmium at gøre (grundstof eller enkel krop) eller kvalificerer, hvad der indeholder cadmium.
Den almindelige fortolkning af, at cadmium kommer fra ordet "cadmium", undertiden betegnet som restaflejring, er baseret på det faktum, at cadmiummetallet produceret af industrien i Øvre Schlesien så tidligt som i 1852 kom fra reduktionen af zinkstøv og cadmium., med andre ord kammerater , samlet i udvidelser af retorter, der spiller rollen som vandrette digler af zinkovne , hvor cadmiummetallet endelig opnås ved en destillation, der garanterer mindst mulig urenheder. Denne proces spredte sig over hele verden indtil dens forsvinden omkring 1920.
Cadmium er et giftigt element (især ansvarligt for Itai-itai-sygdommen ) og økotoksisk , blandt de mest problematiske med hensyn til miljømæssig sundhed blandt spormetalelementer og tungmetaller . Geostatistiske analyser har vist, at i visse regioner i verden, herunder Frankrig, har visse jordarter (marine sedimenter) naturligt et højt cadmiumindhold (med risiko for forurening af planter eller dyr og vand). Visse gødninger (fosfater) er den hyppigste kilde til jordforurening, også i Europa.
Cadmium har 38 kendte isotoper , med massetal, der varierer mellem 95 og 132, og 12 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er seks stabile , 106 Cd, 108 Cd, 110 Cd, 111 Cd, 112 Cd og 114 Cd og udgør sammen med to primordiale radionuklider , 113 Cd og 116 Cd alt det naturlige cadmium. Den mest rigelige er 114 Cd (28,73% naturligt cadmium) og den mindst rigelige 108 Cd (0,89%). 106 Cd, 108 Cd og 114 Cd mistænkes for at være radioaktive med halveringstider i størrelsesordenen ti millioner gange universets alder eller endnu større, men deres henfald er indtil videre mislykket. Aldrig blevet observeret. Cadmium tildeles en standard atommasse på 112,411 (8) u .
Cadmium er et relativt sjældent element. Den clarke er 0,15 g / t .
Cadmium findes meget sjældent i sin oprindelige stat. Det oprindelige cadmium blev opdaget af russiske geologer i fælderne i det østlige Sibirien i 1979.
Cadmium er ofte forbundet med zink, kobber og bly i malm.
Temmelig sjældne malme, som meget ofte blandet med blende, greenockite CdS βpotentielt indeholdende 77,8% eller otavit eller naturligt cadmiumcarbonat, forbliver i praksis uudnyttet eller lidt udnyttet, fordi cadmium er til stede i næsten alle zinkmalmer (cadmiumindholdet varierer fra 0,01% til 0, 05%. Cadmiummetal opnås industrielt som et ved produkt ifølge zink metalindustrien , støv blandet med ristningsluft fra sulfidmalme såsom ZnS blandinger, men også undertiden kobber og bly. Det udvindes også fra lud fra den elektrolytiske produktion af zink.
Dens produktion afhænger af zink i en variabel andel på 1,8 til 6 kg cadmium / ton produceret Zn (i gennemsnit 3 kg / t zink).
Cadmium er også til stede i bly- og kobbermalm såvel som i naturlige fosfater (34 ppm for jordanske fosfater , 380 ppm for tunesiske fosfater ).
Den enkelte cadmiumlegeme er et skinnende sølv-hvidt metal, let blålig, ømt og blødt, meget formbart og duktilt med en tinhvid glans. Det er blødere end zink og tin . Dens kompakte sekskantede gitter deformeres af forlængelse, hvilket forklarer en anisotropi af krystalegenskaber. Cadmiummetal bøjes let, det hviner, når det bøjes. Han smører kalkene. Gnides på papiret, efterlader det et gråt mærke.
Den elektriske resistivitet af cadmium er fire gange højere end kobber.
Udsat for luft mister den sin glans. Over tid pletter det ved kontakt med luft. Det er lidt ændret i fugtig luft. Det er uopløseligt i vand og i baser. Rent vand har ingen handling, selv ikke ved kogning.
Cadmium er et sølvfarvet hvidt metal med fysiske egenskaber svarende til zink. Dens atomare molmasse er 112,4 g / mol . Dens specifikke masse er 8.650 kg / m 3 . Dens lineære ekspansionskoefficient er i størrelsesordenen 30,6x10 -6 . Ved hærdning kan den tilsyneladende tæthed gå fra 8,6 til 8,69, og dens Mohs-hårdhed stabiliseres ved 2.
Det er duktilt (evne til at strække sig), formbart (evne til at forme) og modstår atmosfærisk korrosion, hvilket gør det til en beskyttende belægning til jernholdige metaller. Det er derfor, det anvendes i galvanoplastic overtræk, f.eks cadmium udpladning af stål til beskyttelse i havvand miljø. Det er således et elektro-galvanisering metal, den beskyttende belægning af stålet at kunne være en indbetaling. Elektrolytisk.
Det enkle kadmiummetallegeme er mere flygtigt end zink. Det smelter ved 320,9 ° C og koger omkring 767 ° C ved et tryk på en atmosfære. Når kadmium koger, afgiver det gule, orange eller orange-gule dampe, både giftige og kvælende. Dens dampmassefylde ville være omkring 3,94 af Henri Sainte-Claire Deville og dets damptryk er vigtigt, eftersom 400 ° C . Langsomt afkølet krystalliserer denne sag i damptilstand til regelmæssig octahedra.
En cadmium-damplampe (Cd begrænset under vakuum) lyser stærkt, men med en blågrøn basisfarve i ligevægt.
Cadmiums kemiske egenskaber svarer til zink .
Cadmium er kalkofilt. Det reagerer direkte med det enkle svovllegeme. Den klassiske test er udfældningen af gul cadmiumsulfid med hydrogensulfidgas eller forskellige andre alkalisulfider.
Cd metal fast + H 2 S sulfidet hygrogenic gas → H 2 gas + CdS gult fast pulverDet oxiderer meget lidt ved stuetemperatur, og når det opvarmes, brænder det med en orange flamme i luften, hvilket giver en giftig brun røg, som ser ud til at være vandfri gulbrun oxid CdO, uopløselig i overskud af natriumhydroxid. Reaktionen er eksoterm:
2 Cd solidt metal + O 2oxygen gas i luften → 2 CdO solid gulbrun med = -513 kJ / molCadmiumdamp nedbryder vand til rødt, afgiver brintgas og efterlader CdO.
Damp cd + H 2 Ofordampede → H 2 gas + CdO pulver solid gul brunCadmium er opløseligt i koncentrerede og undertiden fortyndede stærke syrer. Når det reagerer med stærke syrer, er det let opløseligt i stærk og fortyndet salpetersyre , det forbliver dårligt opløseligt i koncentreret saltsyre og svovlsyre , medmindre det er varmt. Cadmiummetal opløses under udvikling af brint i de tidligere beskrevne syrer, men også i eddikesyre , en svag syre.
De opnåede cadmiumsalte, farveløse, undertiden forskelligt hydratiserede, er opløselige i vand. Placeret på et zinkglas, genererer ethvert salt aktiveringen af følgende redox-par , hvilket forklarer den krystallinske aflejring af cadmiummetal.
Zn 0 + Cd 2+ → Zn 2+ + Cd 0 metal med Δε 0 ≈ 0,36 VDet er opløseligt i vandige opløsninger af ammoniumnitrat og i svovlsyreopløsninger uden udvikling af hydrogengas. I sidstnævnte tilfælde giver opløsningen en blanding af opløseligt cadmiumsulfit og cadmiumsulfid, der udfældes.
Cadmium reagerer også direkte med simple halogener, selen, fosfor osv.
Metallurgien af cadmium er integreret med zink , bly eller sjældnere kobber. I alle tilfælde genvindes en del af cadmium ved filtrering af gassen, der kommer fra ristningen.
Her er to genopretningssager, pyrometallurgi og zinkhydrometallurgi :
PyrometallurgiCadmium udvindes under raffinering af zink. Den "svamp cadmium" opnåede raffineres ved varmesmeltning (ca. 450 ° C ) i nærvær af natriumhydroxid for at fjerne zink og bly i form af zinkat og plumbate derefter ved destillation ved 770 ° C .
HydrometallurgiCadmium er i opløsning (0,2 til 0,3 g Cd / L) i elektrolysebadet. Det genvindes efter udtømning af Zn 2+ ved cementering ved hjælp af zink. Der opnås blåt slam indeholdende mindst ca. 6% cadmium og 15% kobber.
Det andet genanvendelige støv beriges til 7 til 10%.
Slam og / eller støv angribes derefter i et svovlsyre-medium. Cd 2+ ioner i form af CdSO 4 aqreduceres igen til metal ved karburisering med zinkstøv. Metallisk cadmium karburiserer eller udfældes.
Cadmium adskiller cementum eller cementering fase indeholdende sulfater og forskellige urenheder (Zn, As, Sb, Cu, Ni) ved destillation eller fordampning ved 400 ° C .
Elektrokemisk proces til opnåelse af 99,97% cadmiumRaffinering finder sted ved udvaskning eller udvaskning med svovlsyre med rensede produkter, der kommer fra den elektrolytiske proces, der fører til produktion af zink. Opløsningen neutraliseres, de væsentlige urenheder såsom Pb, Cu eller As udfældes.
Elektrolysen udføres i små enheder, nemlig plastbeholdere med blyanoder og aluminiumkatoder, der roterer. Badets spænding er i størrelsesordenen 3,5 V med en strømtæthed på 200 A / m 2 . Elektrolytaflejringerne af cadmium fjernes og smeltes.
Cadmium markedsføres i form af stænger, plader, stænger, kugler eller granulater.
Der er mange legeringer, især med Zn, Cu, Ag, Pb, Bi, Sn. Legeringer med bly, tin, sølv er meget duktile og formbare, mens legeringer af cadmium med guld , kobber , platin og andre platinoider er skøre.
Tilstedeværelsen af cadmium giver anti-friktionsegenskaber og bidrager ofte til en sænkning af smeltepunktet. Dette metal er til stede i friktionslegeringer, tryklegeringer, i legeringer til svejsning og lodning, i Woods legering, tidligere af typen Cd 2 Pb 2 Sn 4, fremragende til støbning osv.
CdZn legeringer blev brugt til aluminiumsvejsning.
En typisk lodde legering, der smelter ved 615 ° C, er Ag 30 Cu 45 Zn 30 Cd 5. Ag 30 Cu 26 Zn 21 Cd 18 legeringsignifikant mindre kobber og cadmium belagt selv en ordre af smeltepunkt 607 ° C .
AuCd guld cadmium legeringer en af de tidligste kendte formhukommelseslegeringer . Husk, at et lavt indtag af cadmium giver guld en særlig glans.
HgCd amalgamer katodematerialet af Weston celle eller celle , i kontakt med en CDSO 4 opløsning som en elektrolyt.
Kadmiums kemi svarer til den af zink og i mindre grad bly. Hovedoxidationsnummeret er II. Monovalent cadmium forbliver ret sjældent, men cadmiumhydrid (I), cadmium tetrachloraluminat (I) (en) er ikke fortrolige.
Den divalente cadmiumion fortrænges af metalzink i opløsning: den er mindre reaktiv end zink. Således saltopløsninger cadmium II bringes i kontakt med Zn 0 eller Al 0 frigivelse af cadmium metal, som bundfald.
Cadmium (II) salte er mindre hydratiserede end zinksalte. Cadmiumhalogenider er også mindre ioniserbare, og bortset fra det ionisk strukturerede cadmiumfluorid kan de lettere danne komplekser i opløsning.
Tendensen for salte til at danne komplekser, ofte af koordination 4, er stærk. Således er de komplekse anioner eller kationer ofte farveløse Zn (Cl) 4 2−, Zn (CN) 4 2−, Men også Cd (NH 3 ) 6 2+, Cd (C 2 O 4 ) 2 2−, Cd (C 4 H 4 O 6 ) 2 2−, Cd (EDTA) 2−, Etc. Cadmium danner vigtige komplekser med dithiocarbamat ...
De bedst kendte sammensatte kroppe er:
Der er omkring ti fysiske målinger ved spektrometri, præcise op til nogle gange nogle få ppb. Traditionel kemisk analyse, fx involverer gravimetri eller vejning efter udfældning i en H 2 S -medium. cadmiumsulfid CdS.
Cadmium har mange anvendelsesmuligheder: til cadmiumbelægning eller beskyttende belægning af cadmium på potentielt oxiderbare metaller eller legeringer, til galvanisering , til specielle svejsninger (elektriske eller elektroniske kredsløb, legeringer med lave smeltetemperaturer osv.), Inden for elektrokemi (fremstilling af katodetype til cadmium og / eller blyakkumulator, til genopladelige nikkelcadmiumbatterier) men også især i tv- skærme , reaktorkontrolstænger eller nukleare celler, farvestoffer ( emalje , rød-orange keramisk glasur ) osv.
Det bruges i sammensætningen af mange legeringer med lavt smeltepunkt ( svejsninger , sælgere ). Legeringer med lavt smeltepunkt fremstilles for eksempel til lodning af elektriske ledere (Ag 50%, Cd 18%, Zn 16%, Cu 15%) og til sikringer (Bi 50%, Pb 27%, Sn 13%, Cd 10%, smelter ved 70 ° C ); Andre legeringer med lavt smeltepunkt anvendes i brandsikringssystemet, såsom sprinklersystemer.
Visse legeringer af cadmium med guld er en del af familien af "intelligente" metaller (med formhukommelse) og bruges derfor til at fremstille ubrydelige briller, rør i atomkraftværker osv.
Det bruges til fremstilling af visse akkumulatorbatterier ("genopladelige batterier") af nikkel-cadmium Ni-typen./ CD, HgO/ CDeller ONi (OH)/ CDog Ag 2 O / CD.
De elektriske akkumulatorer, såsom genopladeligt Ni-Cd "stakke" , kan karakteriseres af materialet fra den positive elektrode, et blandingspulver af nikkelhydroxid og grafit og det, der udgør den cadmiumbaserede negative elektrode 20 til 25% jern. De aktive materialer placeres i perforerede nikkelbelagte stålposer (0,1 mm huller ) 10 mm brede. Elektrolytten er en vandig opløsning af KOH: 6 til 8 mol / liter . Her er standardligningen i retning af afladningen (og omvendt af genopladningen)
Cd enkelt metallegeme ved anoden + 2 stærkt basisk vandig NiO (OH) + 2 H20→ Cd (OH) 2 vandigt stærkt basisk + 2 Ni (OH) 2 nikkelhydroxid i katodenDer er en "hukommelseseffekt" på niveauet af elektroderne, som pålægger en minimal disciplin af opladning og afladning.
Selvom det i øjeblikket erstattes af enheder af lithium-ion eller nikkel-metalhydrid Ni-MH-typen , bruges Ni-Cd-batterier stadig på trods af deres hukommelseseffekt i applikationer, hvor den interne modstand skal forblive lav (høj strøm trækker): elektriske motorer , walkie-talkie , etc.
I 1992 var produktionen af Ni-Cd-akkumulatorer 1,3 milliarder enheder, hvoraf 60% af japanske producenter og 15% af franske; Cadmium bruges således også til indsamling af solenergi.
Men dets vigtigste masseanvendelser forbliver de af dets forbindelser, der vedrører antikorrosionsbelægninger (påført i et tyndt lag på stål ved cadmiumbelægning , cadmium beskytter mod korrosion, især saltvand) eller fremstilling af stabile farvepigmenter (gule og røde). Den overfladebehandling med cadmium er begrundet i, at cadmium er uforanderlig i adfærden luft og god i havmiljøet. Cadmiumplettering udføres ved elektrolyse. Bruges især til at beskytte nitter inden for luftfart .
Cadmiumpigmenter er hovedsageligt baseret på cadmiumsulfid og undertiden zinksulfid . Disse er blandede krystaller af CdS gul og ZnS hvid, forbundet med CdSe rød, hvilket forklarer Cd (S, Se)orange i farve ved blanding. Disse blandinger af let dispergerbare rene stoffer har god modstandsdygtighed over for lys og UV, varme og vejrforhold og er blevet brugt i stor skala i maling (gul New York taxaer), i plast (hjelme, briller, keramik ...)
Van Gogh brugte CdS at gøre det gule af hans solsikker.
Således gul 35 eller gul 37 baseret på en præcis blanding af ZnS og CdS, orange 20 baseret på Cd (S, Se), rød 108 x CdS.y CdSevar almindelige farvestoffer i plast, såsom polyolefiner og polystyren, fra 1960'erne og 1970'erne. Men cadmium blev gradvist anerkendt af myndighederne som et tungt, meget giftigt metal, i sig selv og dets forbindelser, som kan frigøres fra maling, plast og polymer blandinger ved termisk nedbrydning eller langsom nedbrydning. Derfor faldet i denne række af mineralpigmenter, som begyndte i 1990'erne.
Cadmiumforbindelser, såsom cadmiumcarboxylater eller undertiden cadmiumsulfid, kan anvendes som stabilisatorer eller stabilisatorer sammen med andre metalforbindelser baseret på Zn, Ba, Sr af almindelige polymere materialer, såsom PVC . Forbindelser opnået med organocadmians kunne anvendes som et støbemiddel eller til at stabilisere PVC.
Det Europæiske Fællesskab har vedtaget et direktiv, der kun begrænser anvendelsen af cadmiumpigmenter til tilfælde, hvor de ikke kan udskiftes (polymerer);
Andre anvendelser af elementet er:
Elementet cadmium er meget giftigt, som Friedrich Stromeyer forudsagde, så giftigt som bly og kviksølv. Ved indtagelse af produkter, der er opløst i kroppen eller ved indånding via bronkiernes alveolater , passerer de ind i blodet, akkumuleres i leveren og forårsager alvorlige nyreproblemer. Det danner metalforbindelser med urinstof , der fungerer som et kompleksdannende middel.
Cadmiumoxiddampe har et farligt potentiale svarende til fosgenets . Indånding ved lav koncentration forårsager vedvarende feber, kendt som "støberfeber", " metalfeber " eller " metalfeber ". Indånding ved høj koncentration forårsager ødem i lungen . Den tilladte grænse på arbejdspladsen er sat til 0,05 mg CdO pr. M 3 .
Cadmium har en divalent kation med en ionradius meget tæt på calcium . Så ligesom strontium interagerer cadmium med calcium i knogler. På grund af dets stærke og lange tilbageholdelse i levende organismer kan det let erstatte calcium i knoglekrystal og ændre dets mekaniske egenskaber. Således forårsager det overskydende cadmium, der er til stede i kroppen, knogleporøsitet, knogledeformation, multiple frakturer, progressiv krympning af kroppen, umulig at reparere eller helbrede, som det fremgår af de sidste faser af " Itai-itai " sygdommen. Beskrevet i 1955 af det japanske medicinske erhverv. Sygdommen betegnes simpelthen ved gentagne skrig fra smerter fra patienterne, der lider af frygtelig smerte i leddene, før de dør af knogletrofi og fuldstændig lammelse.
Frivilligt eller utilsigtet spild af cadmiummateriale i floder har katastrofale virkninger på vandlevende dyr. Selv beskeden forurening fører til den akutte dødelighed hos en lang række fisk. Men spredningen af slam, der indeholder tungmetaller (bly, kviksølv og cadmium), forklarer, at grundstoffet cadmium findes mere end i form af ubetydelige spor i fødevaresektorerne (ris, chokolade ...). De østers kan indeholde i mindre forurenet vand en mængde cadmium minimum i størrelsesordenen 0,05 mg / kg tørstof. Men i delvis cadmiumholdigt havvand kan de indeholde op til 5 mg / kg uden at spilde væk på grund af den større tilstedeværelse af zink.
Det er let at forstå, at den kontrollerede genanvendelse af metal og især dets salte (ofte glemt), den omhyggelige rensning af spildevand og spildgasser er af afgørende betydning for miljøet.
Det varierer efter mange parametre, især miljømæssige, og i urinen har det en tendens til at stige med alderen og til at falde med BMI ( Body Mass Index ).
I Frankrig offentliggjorde den " perinatale komponent " i det nationale bioovervågningsprogram i 2018 en vurdering af imprægnering af gravide kvinder, især med cadmium (og andre metaller og nogle organiske forurenende stoffer) under overvågningen af en kohorte på 4.145 gravide (" Elfe Cohort ”. Denne kohorte inkluderer kvinder, der fødte i Frankrig i 2011, undtagen Korsika og TOM ). Den urinanalyse af 990 gravide kvinder ankommer til fødselsstiftelsen afslørede cadmium i 88% af de urinprøver prøverne analyseret ( geometrisk middelværdi : 0,12 ug / l , med 0,17 ug / g af kreatinin , det vil sige et niveau tæt på gennemsnit fundet hos gravide kvinder i USA fra 2003 til 2010). For disse 990 gravide kvinder steg cadmiuri (urin-cadmiumindhold), der oversteg HBM-II 1-tærsklen på 4 μg / L med mødrenes alder og faldt med BMI og niveauet for undersøgelsen. Imprægnering er også generelt højere blandt tunge forbrugere af rodfrugter ( purre , gulerod , løg osv.), Men ikke som man kunne forvente af litteraturen blandt forbrugere af kartofler eller fisk .
Det er vanskeligt at udlede virkningerne af disse indeks for imprægnering af mødre med cadmium på embryoet på grund af den potentielle effekt af graviditet på cadmiumudskillelse i urinen (litteraturen er modstridende på dette punkt) og fordi anbefalinger til at reducere eller stoppe med at ryge under graviditet.
Analyser foretaget på forhistoriske knogler og fra successive epoker viser, at mennesker er blevet stærkt forurenet med cadmium siden den industrielle revolution.
Mennesker kan for eksempel være forurenet gennem rygning , visse gødninger, der er naturligt rige på cadmium, industrielle kilder, visse skaldyr og madlavning i beholdere, der frigiver lave doser cadmium. Undersøgelser, der er foretaget især i 1980'erne, har bekræftet de negative virkninger af cadmium på organismen (især nyresystemet ) og dets kræftfremkaldende status ; det øger blodtrykket og er en kilde til lidelser i bevægeapparatet, hvilket fører til en langsom og signifikant deformation af kroppen hos mænd, især embryoet, som kan blive forurenet via moderkagen hos gravide kvinder, der udsættes for et svagt kontamineret miljø . Dens indånding er også farlig.
Den tyske bioovervågningskommission har vedtaget som tærskelværdien HBM-IIHBM-II 4 μg / l (i urin ), fordi den tilgængelige videnskabelige viden over dette niveau viser en øget risiko for skadelige helbredseffekter for patienter, der er modtagelige individer i den generelle befolkning .
Det er for nylig blevet foreslået af hospitalspraktikere at tilføje en metallisk profil til den individuelle sundhedsvurdering .
Dette element er giftigt i lave doser for mange dyre- og plantearter, akvatiske og terrestriske.
For eksempel :
Den gamle eller nylige udledning og spredning af cadmium (pigmenter, fyldstof osv.) Eller forurening af regnvand med cadmium som en hyppig forurening i gamle zinkværker kan være en årsag til diffus miljøforurening.
Konfronteret med disse risici og andre miljøforureninger udskiftede mindre forurenende NiMH-batterier og mindre sundhedsfarlige NiCd-batterier fra 2008 inden for Den Europæiske Union . De NiMH-batterier er også blevet erstattet af lithium-ion batterier i næsten alle mobilenheder .
I South Australia , i 1970'erne , agronomer observere de tørre jorder, underkastes hyppig opstigende saltvand , frygtet på lang sigt delvis kationisk udskiftning, men katastrofalt for kvaliteten af afgrøderne, af magnesium ved zink og calcium med cadmium . Men de forstod også zinkens vigtige rolle, som hindrer cadmiums toksiske virkning, reducerer eller forhindrer dets fiksering ved at indtage det rigtige sted på proteinstederne. I et hav- eller terrestrisk miljø reducerer et højere zinkindhold, paradoksalt giftigt for visse levende organismer, giftigheden af cadmium og især dets ofte irreversible indtrængen i kroppen. Også en førsteklasses diæt med højt indhold af cadmium med et alvorligt underskud på zink og calcium er faktisk årsagen til katastrofer i fødekæden .
Det er bydende nødvendigt at forbyde cadmium fra gødning og acceptere beskedne mængder zink, især da kunstvanding undertiden kan bruge mere eller mindre saltvand på fattige og sure jordbund. God lerjord, rig på lerhumiske komplekser, eller godt ændrede jordarter med højere pH er meget mindre følsomme over for denne forurening.
Cadmiums toksicitet for levende organismer er relateret til det faktum, at det fortrænger essentielle metalioner i makromolekyler . Alle kendte intracellulære afgiftningssystemer er afhængige af proteiner på steder, der er rige på svovl, steder der menes at være i stand til også at opfange andre tungmetaller . Liu et al. for nylig (2019) viste, at bakterien Pseudomonas putida således kan inaktivere cadmiumet, der trænger igennem det, men via et protein, der er specifikt for cadmium, kaldet CadR (som reagerer selektivt på cadmium); det binder til DNA og regulerer positivt dets transkription af andre cadmium afgiftende proteiner. Denne selektivitet er knyttet til typerne af bindingssteder: cadmium fanges først af et sted, der er rig på cystein , og af et andet sted, der er rig på denne gang med histidin , via en dobbeltbinding, der fælder cadmium.
Det er faldet kraftigt i havene siden 1980'erne, men satserne forbliver bekymrende lokalt, især i skaldyr og organismer øverst i fødekæden . I Europa er det centrale Belgien særlig berørt såvel som de tidligere østlige lande.
I Kina menes cadmium at være til stede i en betydelig del af risproduktionen.
Oprindelsen af cadmium forurening er mangfoldige, med især:
Bidraget fra fosfatgødning er 2 til 6 g Cd / ha og pr. År, dvs. i Frankrig, 82 t / år . I fødekæden er cadmium hovedsageligt koncentreret i bladene af planter (salat, kål, men også tobak).
Cd-indholdet i luften varierer fra 1 ng / m 3 i landdistrikter til 20 ng / m 3 i industrielle områder og 30 µg / m 3 nær Etna .
Cadmiumrisikoen fra fosforgødning i Europa begynder at blive taget i betragtning. I Europa har Kommissionen offentliggjort adskillige tekster og beslutninger vedrørende nationale bestemmelser vedrørende det maksimalt tilladte cadmiumindhold i gødning.
Cadmium er begrænset eller forbudt til bestemte anvendelser. Det er et af de metaller, der skal kontrolleres i drikkevand (i de fleste lande).
I Europa siden 1 st juli 2006, RoHS-direktivet (" Begrænsning af brugen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr ") begrænser dets anvendelse i visse produkter, der sælges i Europa (inklusive belysning og elektronik, ekskl. batterier). De andre berørte metaller er bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromobiphenyler (PBB), polybromerede diphenylethere (PBDE), sidstnævnte er begrænset til 0,1% af vægten af homogent materiale, men grænsen for cadmium er 10 gange lavere end for sidstnævnte produkter 0,01%. Bemærk: dette direktiv kan udvides til at omfatte andre produkter og andre toksiske stoffer.
Verdensproduktionen af enkeltmetallegeme cadmium var omkring 18.000 t / år i begyndelsen af 1990'erne. De vigtigste økonomiske anvendelser i verden vedrørte cadmiumplettering (næsten en tredjedel), fremstilling af pigmenter og stabilisatorer til plast (ca. en fjerdedel) . for hver), anvendes i akkumulatorer (ca. 15%) og legeringer (3 til 4%).
Den globale og udbredte vækst af elektrokemiske batterier og akkumulatorer har ændret fordelingen af cadmiumanvendelser.
Geografisk område | År | Tonnevis |
---|---|---|
Verden | 1994 | 18 882 |
Canada | 1994 | 2 129 |
Kina | 1994 | 1.300 |
Belgien | 1994 | 1.557 |
Mexico | 1994 | 1.255 |
tidligere Sovjetunionen | 1994 | 1.407 |
Tyskland | 1994 | 1.145 |
vestlige verden | 1996 | 12.708 |
Europa | 1996 | 5633 |
Japan | 1996 | 2 357 |
Forenede Stater | 1996 | 1 238 |
Cirka 10 til 15% af verdens cadmiumproduktion er fremstillet af genbrugsmaterialer.
Tabellen overfor viser de årlige produktioner i forskellige lande.
Det er hovedsageligt fremstillet af Ni-Cd-akkumulatorer og -sælgere.
Det skal bemærkes, at for eksempel i Frankrig kommer næsten halvdelen af cadmiumbehovet fra genbrug (ca. tusind ton cadmium genanvendt om året).
vestlige verden | 1996 | 13.803 |
Europa | 1996 | 5.329 |
Verden | 1994 | 16.780 |
Japan | 1994 | 6.527 |
Belgien | 1994 | 2 944 |
Frankrig | 1994 | 1.860 |
Forenede Stater | 1994 | 1.700 |
tidligere Sovjetunionen | 1994 | 900 |
Tyskland | 1994 | 850 |
UK | 1994 | 664 |
Kina | 1994 | 600 |
Tabellen overfor viser forbruget pr. Land pr. År (i ton).
Nedenstående tabel viser betydningen af forbrug efter brugssektor i den vestlige verden (i%).
År | 1996 | 1980 |
---|---|---|
Cd-Ni batterier | 70% | 30% |
Pigmenter | 13% | 25% |
Galvanisering | 8% | 25% |
Stabiliserende | 7% | 15% |
Legeringer og forskellige | 2% | 5% |
I 2014 var Frankrig en nettoeksportør af cadmium ifølge fransk told. Den gennemsnitlige eksportpris pr. Ton var € 8.300.
" Overgangselement: et element, hvis atom har en ufuldstændig d-underskal, eller som kan give anledning til kationer med en ufuldstændig d-underskal." "
“5. Zink, cadmium, kviksølv; 20.1. Metallegeringer; 20.2. Metallegeringer (fortsat); 20.3 Metallegeringer (fortsat) "
SCHER, Udtalelse om nye konklusioner om fremtidige tendenser for cadmiumakkumulering i EU-agerjord [PDF] , Den Europæiske Union
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |