Persisk پارسی فارسی | ||
Land | Iran , Aserbajdsjan , Afghanistan , Bahrain , Tadsjikistan , Usbekistan , Rusland , Turkmenistan | |
---|---|---|
Antal højttalere | Makro-sprog: 61.481.020 I alt : 120.000.000. |
|
Navne på højttalere | Persiske talere, Persiske talere | |
Typologi | SOV , bøjning , akkusativ | |
Skrivning | Perso-arabisk alfabet | |
Klassificering efter familie | ||
Officiel status | ||
Officielle sprog |
Iran Afghanistan (som dari ) Tadsjikistan (som Tadsjikisk ) |
|
Sprogkoder | ||
ISO 639-1 | fa | |
ISO 639-2 | per, fas | |
ISO 639-3 |
fas
|
|
IETF | fa | |
Linguasphere |
58-AAC - persisk 58-AAC-c - central persisk |
|
Glottolog | fars1254 | |
Prøve | ||
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se tekst på fransk ) مادهء ١ تمام افراد بشر آزاد زاده میشوند و از لحاظ حيثيت و كرامت و حقوق با هند. همگی دارای عقل و وجدان هستند و بايد با يكديگر برادرانه رفتار كنند. |
||
Den persiske ( autonym : فارسی , farsi eller پارسی , Parsi ) er et sprog af indoeuropæisk . Det er det officielle sprog og flersproget i Iran (centrum, syd-central, nordøst), Afghanistan og Tadsjikistan . Persisk er et bemærkelsesværdigt men mindretalssprog i Bahrain , Irak , Oman , Qatar og De Forenede Arabiske Emirater . Den Dari , dialekt af persisk, også kaldet persisk eller afghanske persisk Oriental, er et officielt sprog i Afghanistan ; det tales også i Iran og Pakistan . Ligeledes er tadsjikisk , en anden dialekt af persisk, det officielle sprog i Tadsjikistan og tales også i Kirgisistan , Turkmenistan , Usbekistan og i mindre grad i Kasakhstan . Persisk eller et af dets søstersprog tales også i Aserbajdsjan , Rusland og Usbekistan (tadsjikisk mindretal). Tidligere, den XVI th til XIX th århundrede, det var det officielle sprog i den Mogulriget .
Persisk er en del af den indo-iranske gruppe af den indo-europæiske sprogfamilie . Det er et sprog af typen " subjekt-objekt-verb ". De persiske sprog er hovedsageligt skrevet ved hjælp af det arabisk-persiske alfabet , en variant af det arabiske alfabet , selvom de ikke har noget slægtskab med det arabiske sprog , hvorfra de adskiller sig både i grammatik og i sprog. Fonologien . I Tadsjikistan , Rusland , Aserbajdsjan og Usbekistan er Tadsjiksk skrevet med det kyrilliske alfabet .
Persisk får forskellige navne: det kaldes fārsi ( فارسی ) i Iran og Afghanistan (som er en arabiseret form for persi - det arabiske alfabet inkluderer ikke en konsonant "p") eller endda persi ( پارسی , et lokalt navn gammelt, stadig brugt af nogle højttalere); der er også udtrykkene hazara og tajik (en dialekt i Centralasien ) samt dari (lokalt navn i Afghanistan). Generelt betegnes persiske talere persiske talere .
Persisk er medlem af den indo-iranske gruppe af den indo-europæiske sprogfamilie . Moderne persisk er relateret til gammel persisk ( middelalder persisk) og mellem persisk ( pehlevi , parthisk og sassanid persisk ).
Den gamle persiske , sproget for de fleste poster Achaemenid , adskiller sig fra sproget Elamite , som ikke er indoeuropæisk. Over tid er morfologien i persisk stærkt forenklet: den komplekse bøjning og deklination af oprindelsen giver plads til den regelmæssige morfologi og stive syntaks for sproget i dag. Denne udvikling kan sammenlignes med udviklingen af engelsk . Hvad angår leksikonet , blev mange ord fra nabosprog ( aramæisk og græsk i oldtiden, senere arabisk og i mindre grad tyrkisk ) introduceret i det persiske ordforråd. For nylig er låntagning fra europæiske sprog , hovedsageligt fransk og engelsk , den hyppigste.
Gensidig forståelse er generelt mulig mellem iranere, tadsjikere og persisktalende afghanere. Vi kan dog bemærke to ting: på den ene side er Dari det lokale navn på den østlige dialekt af persisk, et af de to officielle sprog i Afghanistan , inklusive Hazaragi - talt af Hazara- folket i det centrale Afghanistan. På den anden side kan tadsjikisk også betragtes som en dialekt af persisk, men i modsætning til farsi og dari er det skrevet med det kyrilliske alfabet .
Ifølge Ethnologue.com er dialekterne af persisk:
Følgende dialekter er beslægtede sprog, der tales af flere folk i Iran og i nabolandene:
Andre persiske dialekter:
Farsi og Dari er skrevet med det perso-arabiske alfabet , en variant af det arabiske alfabet . Det latinske alfabet bruges af nogle på grund af teknologi eller internationalisering. Tadsjik, påvirket af russisk , er skrevet med det kyrilliske alfabet i Tadsjikistan, men med det perso-arabiske alfabet i Afghanistan.
Tidligere to forskellige alfabeter blev anvendt til Mellemøsten persisk : en, kaldet pehlevi , er en tilpasning af den aramæisk alfabet ; det andet er et originalt iransk alfabet kaldet dîndapirak (bogstaveligt talt: skrivning af religion). Cirka 150 år efter erobringen af det persiske imperium af de muslimske arabere vedtog perserne det arabiske alfabet som erstatning for deres gamle alfabet. Teksten læses fra højre til venstre. De breve tage fire former: isoleret, indledende, midterste og sidste. Korte vokaler (a, é, o) skrives ikke, men lange vokaler (â, i eller) er. Det persiske alfabet har nogle forskelle fra det arabiske alfabet. Især har den fire yderligere bogstaver på grund af det faktum, at fire lyde, der findes på persisk, ikke findes på arabisk.
API-fonetik | Bogstav (er) | Navn (er) | Translitteration | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|
[ɒː], [a], [e], [o] | ا | alef | â, a é, o | Alfen markerer tilstedeværelsen af en indledende vokal (a, e, o) eller udtales [a] inde i et ord. Den alef kolâhdâr ( آ ), altid indledende, er udtalte en / ɒː / . |
[b] | ب | være | b | |
[p] | پ | pe | s | Eksisterer ikke på arabisk. |
[t] | ت | du | t | |
/ s / | ﺙ | se | s | Udtales som [ / s / ] i modsætning til arabisk |
[dʒ] | ج | djim | dj | |
[t͡ʃ] | چ | tché | tch | Eksisterer ikke på arabisk. |
[h] | ح | Hej | h | |
/ x / [χ] | خ | khe | kh | |
[d] | د | dâl | d | |
/ z / | ﺫ | zâl | z | |
[ɾ] | ر | re | r | |
[z] | ز | zé | z | |
[ʒ] | ژ | jeg | j | Eksisterer ikke på arabisk. |
[s] | س | synd | s | |
[ʃ] | ش | hage | ch | |
[s] | ﺹ | trist | s | Brevet ص (sâd) er begrænset til lån fra arabisk. |
/ z / | ﺽ | zâd | z | |
/ t / | ﻁ | dit | t | Brevet ط (tal) er begrænset til lån fra arabisk. |
/ z / | ﻅ | zâ | z | |
/ ʔ / [ʔ, Vˁ] | ﻉ | eyn | a, e | |
/ q / [ɢ, ɣ] | ﻍ | gheyn | gh | |
[f] | ف | fe | f | |
/ q / [ɢ, ɣ] | ﻕ | ghâf | gh | |
/ k / [kh, ch] | ک | kaf | k | Det arabiske bogstav ك bruges ikke på persisk. |
[g] | گ | gâf | g | Eksisterer ikke på arabisk. |
[l] | ل | lâm | l | |
[m] | م | mim | m | |
[ikke] | ن | navneord | ikke | |
[u], [v] | و | vâv | eller, v | Brevet bruges til at betegne lyden o i ordene دو (do, to ) og تو (to, tu ). |
/ h / [h, ɦ] | ﻩ | Hej | h | |
[j], [i:] | ی | ja | y, jeg | Dette brev er undertiden udtales ɑ: . Det arabiske bogstav ي findes ikke på persisk. |
Diakritikere på persisk inkluderer tachdid, sokoun, fathé, kasré og zammé. Disse tegn bruges meget sjældent i praksis. Takdid er et lille skråstreg placeret over en konsonant, hvilket indikerer, at det udtages to gange i træk. For eksempel udtrykkes ordet دکان ( butik ) dokkân, hvilket fordobler lyden k. Sokoun er en lille cirkel indskrevet over en konsonant for at markere, at den ikke efterfølges af en vokallyd. Dette tegn udelades oftest, undtagen når det eliminerer enhver tvetydighed. Det kan for eksempel skrives på râ (ر) i ordet مرد ( mand ). I nogle tilfælde hvor der kan være stærk tvetydighed, kan vokaler markeres på consomme ved at tilføje fathé (lille skråstreg over konsonanten) for lyden a ([a]), kasré for lyden é ([e]), zammé for lyden o ([o]). De tegnsætningstegn er de samme som på fransk, med undtagelse af komma og spørgsmålstegn ( ? ), Som er skrevet baglæns.
Flere persiske ord af arabisk oprindelse er skrevet forskelligt fra det originale arabiske ord. Således ændres alef med hamza nedenfor (إ) altid til alef ( ا ); generelt skifter marbuta ( ة ) til té (ت) eller hé (ه), selvom dette ikke er en absolut regel; flere ord, der bruger forskellige typer hamza, er skrevet med en anden slags hamza (på denne måde bliver مسؤول مسئول).
De diakritiske tegn, der bruges i det arabiske skrift, eller harakat , bruges også på persisk, selvom nogle udtages forskelligt. For eksempel er en damma på arabisk udtalt / u /, mens den på persisk udtales / o /. Den persiske variant tilføjer også et begreb om pseudo-plads til det arabiske skrift, kaldet en ZWNJ ( Zero- wide non-joiner , det ikke-adskilte bindemiddel U + 200D) i Unicode- standarden og ISO 10646-standarden. Denne karakter fungerer som et mellemrum ved at afbryde to tilstødende tegn, der eventuelt ville blive sammenføjet uden ZWNJ, som ikke har nogen visuel bredde. Persisk kendetegn er taget op af andre sprog såsom pashto eller urdu og er undertiden blevet udvidet endnu mere med andre bogstaver eller nye tegnsætningstegn.
Det persiske universelle alfabet ( UniPers / Pârsiye Jahâni) er et alfabet baseret på det latinske alfabet oprettet for over 50 år siden i Iran og populariseret af Mohammad Keyvan , som brugte det i mange persiske bøger til udlændinge og rejsende. Det lægger vanskelighederne ved det traditionelle alfabet, der er baseret på arabisk, med sine mange forskellige bogstaver til side, og tilpasser sig særligt godt til den moderne kontekst i de skrevne medier.
Det internationale persiske alfabet ( IPA2 ), der almindeligvis omtales som Pársik, er et andet alfabet baseret på det latinske skrift, der er udviklet for nylig, primært af A. Moslehi, den sammenlignende sprogforsker, der definerede projektet, under myndighed af Association of Persian Linguists . Det påstås at være den mest nøjagtige af de persiske alfabeter baseret på det latinske skrift, hvor mange sproglige aspekter af moderne persisk observeres. Disse regler er dog ikke så enkle som UniPers .
Fingilish , eller Penglish , er navnet på tekster skrevet med det grundlæggende latinske alfabet. Det bruges ofte i instant messaging- , e-mail- og SMS-applikationer .
Udtalen på persisk svarer til fransk. Persisk har seks vokaler og toogtyve konsonanter (treogtyve med "ʔ", af arabisk oprindelse), hvoraf to er affikeret / t͡ʃ / (ch) og / d͡ʒ / (j). Historisk skelner persisk længden: de lange vokaler / i: / , / u: / , / ɑ: / kontrast til de korte vokaler / e / , / o / , / æ / . Moderne talt persisk skelner dog generelt ikke længere disse slags forskelle.
Labials | Alveolar | Post-alveolar | Velarer | Glottales | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Occlusive | døv | [ p ] | [ t ] | [ k ] | [ ʔ ] | |
udtalt | [ b ] | [ d ] | [ g ] | |||
næse | [ m ] | [ n ] | ||||
Frikativer | døv | [ f ] | [ s ] | [ ʃ ] | [ x ] | [ h ] |
udtalt | [ v ] | [ z ] | [ ʒ ] | [ ɣ ] | ||
Affrikeret | døv | [ t͡ʃ ] | ||||
udtalt | [ d͡ʒ ] | |||||
Væsker | [ l ] , [ r ] | |||||
Spiranter | [ j ] |
De sætninger normal deklarative bestilles "(S) (PP) (O) V". Enkle sætninger kan omfatte valgfrie emner, præpositionelle grupper og objekter efterfulgt af verbet. Adjektivet placeres generelt efter det materielle. I dette tilfælde tilføjes ezâfé (hans [e] (é)) efter navnet for at markere forholdet mellem de to elementer. Ezafe er ikke markeret skriftligt. Hvis objektet er defineret, efterfølges det af suffikset rɑ: (ﺭﺍ) og går forud for de foreslåede grupper “(S) (O +“ rɑ: ”) (PP) V”.
Ordren er som følger:
På persisk er der intet køn for navneord , pronomen og adjektiver . En persons køn er undertiden markeret med kvalificerende navne, for eksempel siges advokat at være ﻛﻴﻞ وﻛﻴﻞ (khânom-é vakil), hvilket bogstaveligt betyder "lady advokat". Der er ingen bestemt artikel (den, den). Således siges brød ﻧﺎﻦ (nân, bogstaveligt talt brød ). Den ubestemte entalartikel (en, en) gengives af يِک (yék, one ). Det antal er ikke markeret og skal forstås implicit ved forbindelse med locution, undtagen med ordet تا (tal), som markerer forbindelsen mellem den henvisningstallet adjektiv og den materielle. Således oversættes gruppen på seks æbler som ﺷﺶ ﺗﺎ ﺳﻴﺐ (chéch tas sib) eller bogstaveligt talt "seks mængder æble". Derudover siges det at lide æbler ﺳﻴﺐ ﺩوﺳﺖ ﺩﺍﺷﺘﻦ (sib doust dâchtan), det vil sige bogstaveligt talt "æbleven at have" og at have æbler udtrykkes med ﺳﻴﺐ ﺩﺍﺷﺘﻦ (sib dâchtan), hvilket bogstaveligt svarer til "æble til har". Ezafe er et suffiks udtalt é ([e]) i slutningen af et substantiv, der efterfølges af en attribut, en anden type adjektiv eller et komplement. Det er talt, men ikke skrevet. For eksempel er varmt brød skrevet ﻧﺎﻦ ﮔﺮﻡ og udtalt nân-é-garm, bogstaveligt talt "hot-bread", mit navn er skrevet اسم من og udtales ésm-é-man, bogstaveligt talt "name-é- me", by centrum eller byens centrum er skrevet مرکز شهر og er udtalt Markaz-é chahr, bogstaveligt ”centrum”.
De verber kan udtrykke tid og udseende, og de er enige med emnet i antal. Den konjugation er meget regelmæssig i persisk. Nutid og fortid er markeret med radikalet, mens slutningen eller slutningen angiver personen og nummeret . Tredjepersons ental konjugerer med den uendelige radikale. Ligesom sprog som italiensk og spansk kan det personlige pronomen således udelades, og når det føjes til verbet, markerer det vægt på emnet snarere end handling eller tilstand. Verb er ofte af sammensat form , der anvender et hjælpestof og et substantiv, adjektiv eller gerund for at opnå en tydelig betegnelse . Der er visse former for sammentrækninger af verbet med et adverb.
Den negative form er dannet af udtrykket نا (na) placeret foran verbet. For eksempel gengives det udtryk, du ikke gjorde, af (til na-kardi = nadkardi). I den negative form er verbet, der skal sammentrækkes; således siges det ikke Ou nist , dette sidste ord er sammentrækning af na + ast . Den spørgende form udtages med en stigende prosodisk intonation i slutningen af sætningen, som på dagligdags fransk. Skriftligt er det markeret med det returnerede spørgsmålstegn (؟) og med ordet "âyâ", bogstaveligt talt "er det", men brugen af den er dog valgfri. For eksempel "har du? "Går forbi" âyâ til dâri? ".
Ingen | fransk | Emne pronomen | Translitteration | Afslutning af verbet | Translitteration |
---|---|---|---|---|---|
1 re ental | Jeg mig | من | mand | ﻢ | -er |
2 e ental | Dig dig | تو | til | ى | -jeg |
2 e flertal | Du | شما | choma | ين | -i |
De suffikser fremherskende persisk morfologi, selvom der er også et lille antal præfikser . Det persiske ordforråd inkluderer lånte ord, hovedsagelig fra arabisk , engelsk , fransk og tyrkisk .
Ligeledes påvirker persisk ordforrådene for andre sprog, især de indo-iranske og tyrkiske sprog. Mange persiske ord har også fundet vej til det engelske sprog.
fransk | Persisk | Udtale | fransk | Persisk | Udtale | |
---|---|---|---|---|---|---|
Ja | بله | balé | Ingen | نه | ikke relevant | |
Hej hej | سلام | salâm | Farvel | خدا حافظ | khodâ hafez | |
Vær venlig | لطفا | lotfan | tak skal du have | تشکر | Tachakor | |
Mand | مرد | tirsdag | Kvinder | زن | zan | |
Barn | بچه | slået | ||||
Far | پدر | pedal | Mor | مادر | mdar | |
Dreng, søn | پسر | pesar | Pige | دختر | dokhtar | |
Dag | روز | rouz | Nat | شب | chab | |
jorden | زمین | zamin | Himmel | آسمان | âsemân | |
Vand | آب | âb | Ild | آتش | vedhæfte | |
Brød | ﻧﺎﻦ | Nix | Ris | برنج | berendj | |
Æble | سیب | søskende | ||||
Blomst | گل | gol | ||||
Kat | گربه | gorbed | ||||
Marked | ﺑﺎزﺍﺭ | basar | Butik | دکان | dokkan | |
Centrum | مرکز | markaz | By | شهر | shahr | |
Hus | خانه | khâne | ||||
Seng | تخت | takht | ||||
Sundhed | سلاﻤﺖ | salâmat | stat | حال | hagl | |
Efternavn fornavn | نام | nâm | Ven | دوست | støv | |
Tor | بازی | bazi | ||||
Persisk | فارسی | vred | ||||
Høj | بزرگ | bozorg | Lille | كوچک | kutchak | |
Hed | ﮔﺮﻡ | garm | Kold | سرد | sard | |
Godt | خوب | khoub | Dårligt | بد | dårligt | |
Let | آسان | âsân | Svært | سخت | sakht | |
At vide | بلد | ballade | ||||
Interrogative adverb og pronomen | ||||||
hvem | کی | ki | Hvad hvad | چه | tché | |
Hvordan? 'Eller' Hvad | چطور | Chetor | ||||
Lille | ﻛﻢ | kam | En lille | یک کمی | yek kami eller kami | |
Meget, meget | خیلی | kheyli | ||||
godt | خوب | khoub | Forkert | بد | dårligt | |
Uden for | بیرون | biroun | Eller | کجا | kodja | |
Præpositioner | ||||||
PÅ | ﺑﻪ | være | Med | با | ba | |
I | ﺩر | dar | Af | از | az | |
Under | زیر | zir-é | ||||
Konjunktioner | ||||||
Og | و | gå / o |
De kh svarer til den spanske j ( jota ) eller det tyske ch i Bach.
fransk | Infinitiv | Udtale | Nuværende participium | Udtale | participium | Udtale |
---|---|---|---|---|---|---|
At være | بودن | boudan | ﺍﺴﺖ | ast | ﺑوﺩ | knop |
At have | داشتن | dashtan | ﺩﺍﺭ | dâr | دﺍشت | spild |
Har der | ﺑوﺩ | knop | ||||
At gå | رفتن | raftan | رو | rou | ﺭﻓﺖ | tømmerflåde |
Sige | گفتن | goftan | گوی | gouy | گفت | goft |
Give | دادن | dâdan | ده | dah | ﺩﺍﺩ | far |
Lave | کردن | kardan | کن | kon | کرﺩ | kard |
Spise | خوردن | khordan | خورد | Khord | ||
Komme | آمدن | âmadan | آ | på | آمد | âmad |
Se | دیدن | didan | بین | beholder | دﻴد | gjorde |
Lade være med | ﻧ | ikke relevant- | Ikke at være, ikke at være | nist | ||
Direkte objekt komplement opkald | را | râ- | ||||
Gå væk! | برو | boro! |
fransk | Infinitiv | Udtale | Bogstavelig oversættelse |
---|---|---|---|
Synes godt om | دوست داشتن | doust dâshtan | Ven har |
At lege | بازی کردن | bazi kardan | Spil gør |
Gå ud | بیرون رفتن | biroun raftan | Udenfor gå |
Gå ud (læg ud) | بیرون کردن | biroun kardan | Udenfor gør |