Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa

Denne artikel kan indeholde upubliceret arbejde eller ubekræftede udsagn (Januar 2014).

Du kan hjælpe ved at tilføje referencer eller fjerne ikke-offentliggjort indhold. Se diskussionssiden for flere detaljer.

Rom-traktaten fra 2004 Nøgledata Præsentation

Titel	Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa
Land	europæiske Union
Anvendelsesområde	Nogen
Type	International konvention
Tilsluttet	EU-lovgivning

Vedtagelse og ikrafttræden

Adoption	Afvist ved folkeafstemning
Underskrift	29. oktober 2004

Læs online

Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa

Traktater, der udgør
Den Europæiske Union Nøgledata

Traktaten om Den Europæiske Union (1993 - 2009) Maastricht-traktaten (1992) Amsterdam-traktaten (1997) Nice-traktaten (2001) Traktaten om Den Europæiske Union (2009 -) Lissabontraktaten (2007)

Den traktat om en forfatning for Europa , kaldet europæiske forfatning , forfatningstraktaten , men Rom-traktaten II eller Rom-traktaten fra 2004 , undertiden forkortet Tece eller TCE, undertegnet i Rom af stats- og regeringscheferne i EU på29. oktober 2004, skulle have trådt i kraft den 1 st november 2006, på betingelse af at være blevet ratificeret af hver af de femogtyve underskrivende stater , hvilket ikke var tilfældet i bøde .

På grund af denne fiasko blev Lissabontraktaten oprettet for at erstatte denne forfatningsmæssige traktat. Det inkorporerer de fleste af de ændringer, der var i forfatningstraktaten, men i form af ændringer . Dets princip blev stoppet den23. juni 2007på Det Europæiske Råd i Bruxelles og dets tekst godkendt af Det Europæiske Råd i Lissabon den19. oktober 2007.

Den Bulgarien , Den Rumænien og Tyrkiet også en del af underskriverne af Rom (som observatører), ikrafttræden af denne traktat bør også omfatte de første to, fra1 st januar 2007, efter ratificeringen af ​​deres tiltrædelsestraktat undertegnet i Luxembourg den25. april 2005.

Motivationer

Traktaten om Den Europæiske Union Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Charter om grundlæggende rettigheder Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa Traktaten om Den Europæiske Union Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Lissabon- traktaten Traktaten om Den Europæiske Union Traktaten om Den funktionsmåde af Europæiske Union Charter om grundlæggende rettigheder Charter om grundlæggende rettigheder

Der er fremsat to hovedårsager til at retfærdiggøre udviklingen af ​​denne traktat:

• en vis vanskelighed med at få et Europa på 25 til at arbejde med de samme regler som for et Europa med 15  ;
• et ønske om i en enkelt tekst at samle de forskellige traktater, der har fulgt hinanden gennem årene, fra grundlæggelsen af ​​Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1951 til Nice-traktaten i 2001 for at gøre dem mere læselig og forståelig for europæiske borgere, dette sidste punkt fejler på grund af denne forfatnings meget store kompleksitet.

Tre store udviklinger:

• Den Europæiske Union opfordres til at erstatte det nuværende Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union
• de tre søjler (De Europæiske Fællesskaber, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager) ville være blevet slået sammen, dog med opretholdelse af specifikke procedurer inden for udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar
• EF- og EU-traktaterne samt alle traktaterne, der ændrede og supplerede dem, ville være blevet erstattet af en enkelt traktat.

Juridisk synspunkt

Fra et juridisk synspunkt var teksten ikke formelt en stats forfatning . Denne traktat om oprettelse af en forfatning for Europa , titlen vedtaget af de kontraherende parter, var ikke beregnet til at skabe en føderal eller overnational europæisk stat. Denne tekst var en traktat, der, som dens præambel indikerer, ville etablere en forfatning, når den var ratificeret. Som sådan har det inden for Unionens kompetence forrang over medlemsstaternes lovgivning (artikel I-6), hvilket desuden ofte var tilfældet i henhold til eksisterende traktater. I forventning om dette ændrede de fleste medlemsstater deres egne nationale forfatninger for at muliggøre denne overførsel af suverænitet.

Den Europæiske Unions karakter gennem denne traktat kunne således have lignet en konføderation med en betydelig overførsel af kompetencer fra medlemsstaterne og suveræne inden for valuta, handel osv.

Enhver efterfølgende ændring af forfatningen ville have krævet enstemmighed mellem medlemslandene og som regel ratificering med et flertal på mindst 4/5 af dem; for visse ændringer, f.eks. for at udvide anvendelsesområdet for afstemning med kvalificeret flertal, ville enstemmig enighed i Det Europæiske Råd (og derfor regeringer) dog have været tilstrækkelig.

Tekstudvikling

Indledende bemærkning

Idéen om en forfatning tager rod i det kontinentale Europa. Imidlertid er ideen om en forfatning defineret i den stramme betydning af udtrykket det modsatte af den britiske kultur.

Udtrykket "forfatning" synes at have haft sin betydning i de sejre i nej i de lande, der nægtede det. Således kan selve forestillingen om en forfatning for Europa fortolkes som en begrænsning i staternes suverænitet.

Derudover indeholder projektet overgangsfaser. Omfanget af det kvalificerede flertal bestemt af forfatningen trådte i kraft fra forfatningens ikrafttræden. Derudover var der planlagt midlertidige foranstaltninger til sammensætningen af ​​Europa-Parlamentet for lovgiveren 2004-2009.

Den protokol (34) om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer i EU indarbejdet de fleste af overgangsordningerne, som endte på31. oktober 2009. Teksten skulle ratificeres førOktober 2006 af de 25 EU-medlemsstater at træde i kraft.

Hvis traktaten dog skulle ratificeres af fire femtedele af medlemsstaterne, og en eller flere medlemsstater havde haft vanskeligheder med at fortsætte ratificeringen, blev Det Europæiske Råd beslaglagt sagen. Udkastet indeholdt en to-årig frist for medlemsstaterne til at fortsætte med ratificeringen.

Kristen arv

En af debatterne forud for ratificeringen af ​​forfatningstraktaten handlede om den historiske omtale af den kristne arv på kontinentet. Et første udkast til præamblen nævnte oplysningens filosofi, men ikke kristendommen. Blandt tilhængerne af omtale af kristendommen var Angela Merkel og især repræsentanterne for Polen (uanset regeringspartiet). Frankrig var den største modstander af optagelsen af ​​denne religiøse arv i forfatningstraktaten. Valéry Giscard d'Estaing var af den opfattelse, at kristendommen ikke kunne nævnes uden at nævne de andre tilstedeværende religioner; for det andet var Jacques Chiracs regering stærkt engageret i sekularisme på fransk med en streng adskillelse mellem stat og offentlig tilbedelse. Pierre Moscovici , daværende EU-kommissær med ansvar for økonomien, erklærede den 8. maj på BFM TV, at han ”ikke tror på Europas kristne oprindelse”. Ingen henvisning til denne arv blev tilføjet.

Kontekst i traktaten

Underskrivelsesceremoni

I Rom er den29. oktober 2004, blev undertegnet den anden Rom-traktat, den kendt som "af den europæiske forfatning", mellem de 25 medlemsstater i Unionen , men også - til den endelige handling - af tre kandidatlande ( Bulgarien , Rumænien og Tyrkiet ). En erklæring blev også underskrevet af Kroatien som observatør (dets tiltrædelsesforhandlinger skulle først starte efter1 st januar 2005og var blevet udsat sinus for at blive genoptaget i oktober 2005 ). Denne tekst blev oversat til de tyve officielle sprog i Unionen ud over irsk såvel som bulgarsk , rumænsk og tyrkisk (hvis versioner, selvom de var officielle, endnu ikke var autentiske i henhold til artikel IV-448, stk. 1) af traktaten og på deres side ville ikke være blevet officielle versioner før ikrafttrædelsen af ​​den nævnte tiltrædelsestraktat).

Den blev underskrevet på bakken af Capitol , aktuelle sæde for rådhuset i byen Rom , i Hall of Horatier og Curiatii , den samme ene som allerede havde underskrevet jeg st Rom-traktaten (den25. marts 1957) oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab . Reglen ville have været, at den blev underskrevet i Irland , Unionens præsiderende stat, da den blev vedtaget i juni 2004 .

Se listen over underskrivere af Rom-traktaten fra 2004 .

Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa

Udkast vedtaget ved konsensus af den europæiske konvention den 13. Juni og10. juli 2003og leveret til formanden for Det Europæiske Råd i Rom den18. juli 2003. Denne tekst * er redigeret af regeringskonferencen. Den endelige tekst blev vedtaget af stats- og regeringscheferne for de 2519. juni 2004på Det Europæiske Råd i Bruxelles . Det blev formelt underskrevet i Rom den29. oktober 2004( 2 e  Rom-traktaten efter traktaten fra 1957 ). Den ville ikke være trådt i kraft, før den var blevet ratificeret af hver af medlemsstaterne.

Ratifikationer

Forfatningstraktaten måtte ratificeres af hver af de 25 EU-medlemsstater i 2004 i henhold til gældende regler i hver stat, oftest ved parlamentarisk afstemning og i nogle tilfælde ved folkeafstemning . Ratifikationsprocessen skulle afsluttes inden for to år efter underskrivelsen af ​​traktaten, med andre ord før29. oktober 2006. I tilfælde af at visse stater ikke deponerer deres ratifikationsinstrumenter inden denne dato, hvilket har været tilfældet, specificeres det i artikel IV-443, at "Det Europæiske Råd tager sagen op". Erklæringen nr .  30 siger, at hvis fire femtedele af staterne ikke har ratificeret før29. oktober 2006, Det Europæiske Råd behandler spørgsmålet.

Ratifikation ved parlamentarisk afstemning

• Den Litauen ratificerer traktaten ved11. november 2004- således forud for Italien, hvis regering symbolsk godkendte ratifikationsforslaget lige om aftenen af ​​undertegnelsen af ​​traktaten i Rom .
• I Ungarn ratificerede Parlamentet traktaten med 322 stemmer ud af 38520. december 2004.
• Den Slovenien ratificeret traktaten1 st februar 2005.

• De Østrig ratificerer traktaten25. maj 2005. Det Forbundsrådet , overhuset i det østrigske parlament, ratificeret af 59 stemmer for, 3 den europæiske forfatning, der bekræfter ratificeringen af det nationale råd .
• I Italien er det6. april 2005, bemyndigede senatet republikkens præsident til at ratificere traktaten med 217 stemmer mod 16, hvilket bekræftede den foreløbige afstemning i deputeretkammeret i januar .
• I Grækenland er den19. april 2005det unicameral parlament stemte for at ratificere traktaten med 268 stemmer for, 17 imod og 15 hverken for eller imod;
• I Letland , efter nogle oversættelsesfejl, blev ratificeringen frosset den19. april, Saeima ratificerede traktaten den Juni 2 , 2005lige efter de negative franske og hollandske folkeafstemninger. Ud af 100 stedfortrædere stemte 71 for, 5 imod og 6 undlod at stemme. Den endelige oversættelse skulle følge.

• I Cypern er den30. juni 2005, ratificerede det unikamerale parlament traktaten med 30 stemmer for, 19 imod og en hverken for eller imod.
• På Malta er den6. juli 2005Repræsentanternes Hus stemte enstemmigt og med bifald ratifikation, bliver den 10 th medlemsstat at ratificere teksten.

• Den belgiske afsluttet ratifikationsprocessen procedure med godkendelse af traktaten ved den flamske parlament om8. februar 2006.
• I Estland , den Riigikogu ratificeret traktaten ved9. maj 2006(73 stemmer for og 1 imod, ingen undlader at stemme), hvor de største estiske politiske partier har stemt for dette projekt. Estland bliver det 13 th medlemsstat at ratificere teksten.
• I Finland er det13. maj 2006, Parlamentet godkendte med 104 stemmer (24 imod og 11 hverken for eller imod) en regeringsrapport tendens at ratificere traktaten. Selve traktaten er ratificeret den5. december 2006, Med 125 stemmer for og 39 imod, hvilket gør Finland den 14 th stat til traktaten, lige før afslutningen af dens formandskab for Den Europæiske Union den31. december 2006. Ifølge en europæisk kilde har Finland endnu ikke fuldført sin godkendelsesproces, da de nationale parlamentariske organer har stemt for teksten, men Ålandsøerne , der har autonom status, har endnu ikke stemt.
• Det Rumænien og Bulgarien integrere Den Europæiske Union den1 st januar 2007gennem parlamentet og blive partier i traktaten (i kraft af deres respektive tiltrædelsestraktater ).

Ratifikation ved folkeafstemning og parlamentarisk afstemning

• Den Spanien stemte "ja" på det rådgivende folkeafstemning20. februar 2005. Den spanske Cortes bekræftede denne afstemning.

“Sí” (for): 76,73% (10.804.464 vælgere) “Nej” (imod): 17,24% (2.428.409 vælgere) Hvide og nul: 6,03% (849.093 vælgere) Deltagelsesgrad: 42,32%. Fraværsfrekvens: 57,68%.

• Den luxembourgske stemte "ja"10. juli 2005. Den luxembourgske parlament godkendte en folkeafstemning resultaterne af udgangen af 2005. Det er den 13 th staten til at ratificere traktaten.

“Jo” (for): 56,52% (109.494 vælgere) Mod: 43,47% (84.221 vælgere) Hvide og dummies: 3,04% (5.894 vælgere) Afvisning ved folkeafstemning

• Den Frankrig stemte nej i folkeafstemningen om29. maj 2005.

Endelige resultater valideret af forfatningsrådet  : “Ja” (for): 12.808.270 stemmer (45,33% af de afgivne stemmer) “Nej” (imod): 15.449.508 stemmer (54,67%). Hvide og ugyldige: 730.522 stemmer (2,52% af vælgerne). Valgdeltagelse: 69,37% (28.988.300 vælgere) Fraværsfrekvens: 30,63% (12.800.902 vælgere). Registreret på listerne: 41 789 202 vælgere (tal inklusive franskmænd, der bor i udlandet)

• Det Holland stemmer imod traktaten i en vejledende folkeafstemning, den første til at blive afholdt i Holland, på1 st juni 2005 :

“  Voor  ” (for): 38,4% (2.940.730 vælgere) “  Tegen  ” (imod): 61,6% (4.705.685 vælgere) Valgdeltagelse: 62,8% af vælgerne. Fraværsfrekvens: 37,2%. Ingen beslutning

• I Slovakiet er den11. maj 2005, Parlamentet godkendte traktaten med 116 stemmer for, 27 imod og 4 hverken for eller imod; præsidenten har endnu ikke anbragt sin underskrift på handlingen.
• I Tyskland er den27. maj 2005Den Bundesrat bekræftet (ud af 16 delstater , 15 stemmer for og kun én undlod at stemme, at i delstaten Mecklenburg-Vorpommern ) den meget gunstige indledende afstemning i Forbundsdagen . Den Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland har endnu til at underskrive dette instrument, som han vil gøre, når forfatningsdomstolen har taget stilling til appel af CSU stedfortræder (af suverænitet til højre) Peter Gauweiler modsætning til traktaten. Forfatningsdomstolen afventer afklaring af situationen (jf. Die Welt ,1 st november 2006). Strengt taget, i mangel af præsidentens underskrift, har Tyskland ikke ratificeret traktaten.
• I Storbritannien , udenrigsminister Jack Straw annoncerer suspension af folkeafstemningen om forfatningen i sit land på6. juni 2005 ;
• Efter sin præsident, et mindretal i parlamentet, bad Den Tjekkiske Republik om at suspendere ratifikationsprocessen den7. juni 2005(efter det franske og nederlandske dobbelt "nej", derefter Det Forenede Kongeriges beslutning om at suspendere sin ratifikationsproces) beslutter at anmode om at fortsætte ratifikationen ved at underskrive en fælles erklæring med de andre central- og østeuropæiske lande (10. juni 2005).
• Selv om det sidste Europæiske Råd i Bruxelles med Luxembourgs formandskab accepterede en pause i ratificeringsprocessen (de endelige erklæringer fra Rådet har dog ingen juridisk virkning), blev der dog fremsat forskellige og modstridende udtalelser bagefter. Luxemburgs premierminister Jean-Claude Juncker har besluttet, at folkeafstemningen den 10. juli afholdes efter planen, Estland har besluttet at fortsætte sin parlamentariske ratifikation, mens andre lande har besluttet at udsætte deres folkeafstemninger eller parlamentariske stemmer (især Sverige, Danmark, Portugal). I andre lande endnu ikke taget nogen klar beslutning.

Således har 16 lande ratificeret traktaten. Dette tal stiger til 18, hvis vi mener, at undertegnelsen af ​​traktaten fra præsidenterne for Tyskland og Slovakiet er et nødvendigt skridt til ratificering, men som ikke kan sætte spørgsmålstegn ved den på lang sigt.

I 2007 repræsenterede disse 18 lande 2/3 af Unionens medlemslande og 66% af Unionens befolkning.

Det skal bemærkes, at disse tal ikke gør det muligt at vurdere befolkningens samlede vedhæftning til denne tekst, da kun fire folkeafstemninger har fundet sted (to ratifikationer: Spanien, Luxembourg og to afvisninger: Frankrig, Holland) mod 14 processer ad den parlamentariske rute. Eksemplet med Frankrig er betydningsfuldt i denne henseende: et klart flertal af stedfortræderne var for en ratifikation, som dog blev afvist med 55% af stemmerne under folkeafstemningen om29. maj 2005.

Status for medlemsstaternes holdning til ratifikation

Land	Dato for ratifikation	Metode til ratifikation	Resultater
Tyskland	12. maj 2005 27. maj 2005	Bundestag Federal Council ( Bundesrat )	Ja
	?	Præsidentens underskrift	-
Østrig	11. maj 2005 25. maj 2005	National Council (Nationalrat) Federal Council (Bundesrat)	Ja
Belgien	28. april 2005 19. maj 2005 17. juni 2005 20. juni 2005 29. juni 2005 19. juli 2005 8. februar 2006	Senatet Repræsentanternes Hus i Belgien Parlamentets hovedstadsregionen Bruxelles -Parlamentets og tysksprogede fællesskab vallonske Parlamentets Parlamentets franske fællesskab i Belgien flamske parlament	Ja
Cypern	30. juni 2005	Repræsentanternes Hus	Ja
Danmark	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
Spanien	20. februar 2005 28. april 2005 18. maj 2005	Rådgivende folkeafstemning Kongressen for Deputeret Senat	Ja
Estland	9. maj 2006	Riigikogu	Ja
Finland	5. december 2006	Eduskunta	Ja
Frankrig	29. maj 2005	Folkeafstemning	ingen
Grækenland	19. april 2005	Rådet for Grækerne	Ja
Ungarn	20. december 2004	nationalforsamling	Ja
Irland	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
Italien	25. januar 2005 6. april 2005	Deputeretkammeret senat for Republikken	Ja
Letland	2. juni 2005	Saeima	Ja
Litauen	11. november 2004	Seimas	Ja
Luxembourg	28. juni 2005 10. juli 2005 25. oktober 2005	Deputeretkammeret (første afstemning) Rådgivende folkeafstemning Deputeretkammeret (anden afstemning)	Ja
Malta	6. juli 2005	Parlament	Ja
Holland	1 st juni 2005 2. juni 2005	Rådgivende folkeafstemning Tilbagetrækning af lovforslaget uden afstemning	ingen
Polen	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
Portugal	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
Tjekkiet	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
UK	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet
Slovakiet	11. maj 2005 -	Nationalt råd	Ja
		Præsidentens underskrift	-
Slovenien	1 st februar 2005	nationalforsamling	Ja
Sverige	-	Ratifikationsprocessen er suspenderet

Nye medlemslande

Bulgarien og Rumænien har allerede ratificeret traktaten ved at ratificere deres tiltrædelsestraktat (trådte i kraft den 1 st januar 2007). Se artikel I.2 i denne tiltrædelsestraktat.

Parlament	Dateret	Resultater		Statsoverhovedets underskrift
Bulgarien	11. maj 2005	Ja. 231 stemmer for, 1 imod.		Skilt
Rumænien	17. maj 2005	Ja. 434 stemmer for, ingen imod.		Skilt

Artikel II.1 i samme traktat gør dem også parter i Nice-traktaten i mangel af fuld ratificering af den forfatningsmæssige traktat, hvilket er tilfældet.

Ikrafttræden

Hvis det var blevet ratificeret af alle signatarstater tidligere 29. oktober 2006(de 25 ratifikationsinstrumenter deponeret i Rom ), ville forfatningstraktaten være trådt i kraft den1 st november 2006. I modsat fald finder denne ikrafttræden sted, hvor det er relevant, "  den første dag i den anden måned efter deponeringen af ​​ratifikationsinstrumentet af den underskrivende stat, der er den sidste til at udføre denne formalitet  " (artikel IV-447.2 i traktaten).

Desuden  hedder det i den sidste erklæring om slutaktstraktaten ( nr . 30), at "hvis ved udgangen af ​​en periode på to år [er efter29. oktober 2006], fire femtedele af medlemsstaterne har ratificeret den nævnte traktat, og en eller flere medlemsstater har stødt på vanskeligheder med at fortsætte den nævnte ratifikation, Det Europæiske Råd behandler spørgsmålet ” . Den 4 / 5 th , dvs. 20 stater ud af de 25 medlemsstater har undertegnet traktaten, foruden Bulgarien og Rumænien, betragtet med tilbagevirkende kraft underskrivere (herunder optagelse i1 st januar 2007ændrer denne andel). Dog ved1 st januar 2007, 17 medlemsstater har allerede ratificeret traktaten, 3 har ikke ratificeret den på grund af en folkeafstemning (Frankrig og Holland) eller en urapporteret appel til den føderale forfatningsdomstol i Karlsruhe (Tyskland) og 7 stadig for at starte deres ratifikationsprocedure (Det Forenede Kongerige , Irland, Sverige, Danmark, Tjekkiet, Polen og Portugal).

Tysklands kansler Angela Merkel , fungerende præsident for Den Europæiske Union i første halvdel af 2007 , har imidlertid gentagne gange siden begyndelsen af ​​året erklæret, at 18 medlemsstater allerede har ratificeret traktaten, som også synes at omfatte Tyskland. i dette nummer, og "  at deres mening skal tages i betragtning  ".

I Madrid var det faktisk de 18 medlemsstater, der mente, at de havde ratificeret den traktat, der mødtes den26. januar 2007med uformel støtte fra Irland og Portugal. De lande, der havde sagt "nej" (Frankrig og Holland) og de lande, der synes fjendtlige over for ratifikation (Tjekkiet i spidsen) blev ikke inviteret til dette møde på højeste niveau. De 18 lande erklærede: "at ønsker at arbejde på grundlag af forfatningstraktaten for at nå til enighed om en tekst, der bevarer dets indhold og dets balance  " med de medlemsstater, der ikke har afvist ratificeringen eller som endnu ikke er enige. Udtalt. . Princippet om en ny tekst fra en regeringskonference i anden halvdel af 2007 og ville have titlen Reformtraktat (den fremtidige Lissabontraktat), der erstatter traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med traktaten om Unionens funktionsmåde og tager det grundlæggende i Forfatningstraktat, blev godkendt af de 27 medlemsstater på Det Europæiske Råd i23. juni 2007.

De nye regler om kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet (artikel I-25) ville imidlertid kun have været anvendt fra EU 1 st november 2009eller efter valget af Europa-Parlamentet. Ændringen af ​​reglerne for udnævnelse af medlemmer af Kommissionen bør ikke finde sted inden 2014 , det vil sige i slutningen af ​​mandatet for den første Kommission, der blev udpeget efter en eventuel ratificering af forfatningstraktaten (artikel I-26.5 og 6). I mangel af denne ratifikation vil Nice-traktaten fortsat finde anvendelse.

Traktatens tekst

Teksten består af 448 artikler, opdelt i fire dele, indledes med en præambel.

Den første del er effektivt beslægtet med en forfatning, der beskæftiger sig med den institutionelle samfundsstruktur, den anden del, kendt som "chartret om grundlæggende rettigheder", definerer et vist antal rettigheder for borgerne, hvis anvendelse er alvorligt reduceret i dets termer de sidste to artikler, den tredje del optager "acquis communautaire", den fjerde del vedrører de generelle og endelige bestemmelser (ratifikation, ændringer osv.). Nummereringen af ​​artiklerne er kontinuerlig, men hvert artikelnummer er forud for nummeret i romerske tegn på den del, det hører til: den første del slutter således med artikel I-60, og den anden del begynder med artikel II-61.

Til traktatteksten er der på den ene side vedlagt 36 protokoller om specifikke emner såsom de nationale parlamenters rolle, anvendelsen af ​​nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet eller specifikke spørgsmål i visse lande, på den anden side et bilag I, der indeholder en liste over produkter, der er omfattet af den fælles landbrugspolitik, og et bilag II, der viser de oversøiske lande og territorier, der er underlagt et associeringssystem med Den Europæiske Union.

Teksten er affattet på de tyve officielle sprog i Unionen såvel som på irsk (art. IV-448 (1)). Versioner af traktaten på bulgarsk , rumænsk og tyrkisk blev også etableret med hensyn til status for disse tre lande som observatører under udarbejdelsen af ​​traktaten. De er kun gyldige siden tiltrædelsestraktaterne (underskrevet25. april 2005for Bulgarien og Rumænien ) blev ratificeret og trådte i kraft den1 st januar 2007. Dette er endnu ikke tilfældet med den tyrkiske version (tiltrædelsesforhandlingerne er knap startet). De andre kandidatlande, Kroatien og Makedonien , modtog ikke den samme behandling, kroaterne havde kun underskrevet en erklæring, der var knyttet til traktaten, som observatørland, og den officielle status for den makedonske kandidat var endnu ikke blevet undersøgt af Kommissionen.

Den Europæiske Unions kronologi

Underskrift   Ikrafttræden   Traktatens navn

1948 Bruxelles-traktaten 1948

1951 1952 EKSF-traktaten

1954 1955 Parisaftale

1957 1958 Romatomtraktaten (TEC) Euratom-traktaten

1965 1967 Fusionstraktaten

1975 uofficiel institution i 1976

1986 1987 Europæiske Fælles Akt

1992 1993 Maastricht-traktaten ( TEU og TEC )

1997 1999 Amsterdam-traktaten ( TEU og TEF )

2001 2003 Nice-traktaten ( TEU og TEF )

Lissabontraktaten 2007 2009 ( TEU og TEUF )

De tre søjler i Den Europæiske Union

De Europæiske Fællesskaber

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)

Opløst i 2002

Den Europæiske Union (EU)

Økonomisk Fællesskab Europæisk (CEE)

Det Europæiske Fællesskab (EF)

TREVI

Retlige og indre anliggender (RIA)

Politi- og retligt samarbejde i straffesager (CPJMP)

Europæisk politisk samarbejde  (EPC)

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

Western Union (OU)

Vesteuropæiske Union (WEU)

Opløst i 2011

Kilder

Referencer

1. "  Lissabontraktatens værktøjskasse af Valéry Giscard d'Estaing  ", Le Monde.fr ,26. oktober 2007( ISSN  1950-6244 , læst online , adgang til 30. august 2017 ).
2. "2006 eller 2009: hvornår TEC træde i kraft?" » , Af MEP Alain Lipietz .
3. "Europa - Den vrede Vatikanet" , Le Point , nummer 1 603.
4. Da præsident Chirac nægtede at nævne de "kristne rødder i Europa"
5. Pressebriefing af hr. Jacques Chirac, republikkens præsident, om forhandlingerne om den europæiske forfatning, udnævnelsen af ​​en ny præsident for Europa-Kommissionen og den for en ny europæisk udenrigsminister, Bruxelles den 17. juni 2004.
6. "Kristne rødder i Europa: svar på Pierre Moscovici"
7. "Kontrovers omkring Pierre Moscovicis ord om de kristne rødder i Europa"
8. Letlands udenrigsministerium: Den nuværende status for traktaten om oprettelse af en forfatning for Europa .
9. Letlands udenrigsministerium: Offentlige informationsaktiviteter om EU-forfatningen .
10. Jean François-Poncet , "  Lissabon-traktaten  " , om senatet .fr ,30. januar 2008(adgang til 7. december 2016 ) .
11. "  Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa  " om EUR-Lex (adgang til 7. december 2016 ) .

• Denne artikel er helt eller delvist taget fra artiklen "  Appel des 200  " (se listen over forfattere ) .

Suppler

Dybdegående aflæsninger

• International ret, europæisk ret og normhierarkiet . Terry Olson, Paul Cassia . Lov og retfærdighed. PUF. ( ISBN  2-13-055494-6 ) .

Relaterede artikler

• Folkeafstemning om den europæiske forfatning
• Konvention om Europas fremtid
• Positionspapirer om den europæiske forfatningstraktat
• Sammenlignende ret - Forfatningsret - Europæisk lov
• Hierarki af standarder - Retssikkerhed
• Europas Forenede Stater - national suverænitet

eksterne links

• Endelig version i HTML-format med bilag, erklæringer og protokoller
• Udkast til traktat om oprettelse af en forfatning for Europa af konventionen * (PDF-format)
• Oplysninger fra det franske senat vedrørende den europæiske forfatning . Det inkluderer især sammenligningen med de gældende traktater, som giver en god idé om virkningen af ​​den europæiske forfatning med en kommentar til hver artikel i forfatningen, der fremhæver eventuelle ændringer foretaget i forhold til tidligere tekster.
• Den (konsoliderede) tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEC).
• Den (konsoliderede) tekst til traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
• Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa (Rom, 29. oktober 2004) En version tilgængelig på CVCE-webstedet.