Med det gamle Gascon mener vi middelalderens sprog i Gascogne, enten inden for omkredsen af det moderne Gascon- domæne eller hertugdømmet Gascogne, også kendt som Vasconie. Der findes mange skriftlige dokumenter for at uddybe studiet i århundrederne efter den høje middelalder .
Den Gascon blev beskrevet som en romansk Lanque med substrat Aquitaine (aquitan eller proto-baskisk ) opkaldt efter tidligere ombordværende i trekant Atlantic - Garonne + Ariege - Pyrénées . Den tidligere Gascon er middelalderlig form Gascon påvises i skrifter af XI th århundrede til XV th århundrede ( middelalderen (r) central og sent ).
Ordet Gascon (i betydningen sprog) vises omkring 1300 såvel som catalansk og provençalsk samt "lingue occitane" eller "linguam occitanam" (på latin). Ordet Béarnais (for at betegne sproget) har været brugt i næsten 500 år; Béarnais er en del af det gasconiske sproglige rum, og det nød status som det autonome fyrstedømme Béarn indtil Henri IV , konge af Navarra (og Lord of Béarn), der blev konge af Frankrig.
Aquitano-roman er navnet på en mellemform, og vedrører udviklingen af Aboriginal sprog romaniseret i perioden siden Romerriget (det jeg st århundrede den V th århundrede ) og / eller højmiddelalderen (det VI th århundrede til X th århundrede ). Den gamle valutaer Undersøgelsen viste tilstedeværelsen, fra VI th århundrede , træk karakteristiske for Gascon senere i teksten til disse dokumenter.
Latin (i sig selv i evolution) dominerer i de få tekster, der er tilbage indtil den høje middelalder . Gradvis kan folkesprogens udvikling opdages ved deres spor i skrifter på latin og derefter i skrifter i gamle Gascon. Som i andre tilfælde kan det officielle skriftsprog, der er kommet ned til os (her latin , behersket af gejstlige), adskille sig fra udviklingen af det sprog, der tales, især af folket, mens eliterne er mere åbne over for (nye ) strøm.
Holdet fra Kurt Baldinger skelner tre perioder for skriftlige tekster, der har overlevet:
Store samtidige historiske begivenheder kan have påvirket:
Imidlertid fik Gaston III de Foix-Béarn (kendt som Fébus) Béarn de facto uafhængighed , der bevarede sit sprog inden for lovområdet især indtil 1620.
“Det gyldne århundrede med Gascon-poesi (1550-1650)” (Pierre Bec), så fremkomsten af digtere fra Gascon-renæssancen . Det franske eksempel på La Pléiade inspirerer dem. På den anden side understøttes Gascon og Bearn litteratur og poesi af Albrets hus og Jeanne d'Albrets protestantisme ; Pey de Garros og Arnaud de Salette oversætter Davids salmer til henholdsvis Gascon og Bearnese rim . Blandt andre vigtige værker skriver Garros også sine Eclogues.
Forskningen har gjort det muligt at etablere databaser til efterfølgende konsultation:
Oprindeligt kaldet Onomasiologisk ordbog for den gamle Gascon (ord klassificeret efter tema og ikke i alfabetisk rækkefølge), var DAG en idé om Kurt Baldinger (1919-2007). Hans oprindelige idé var at samle tokens "indfødte" ( dialekt ) er til stede i alle tilgængelige tekster i Biscay siden deres begyndelse eller omkring 1100 indtil slutningen af det XVI th århundrede .
For at kompensere for det virtuelle fravær i middelalderens Gascon af tekster fra litterære eller religiøse genrer eller af specialiseret viden, hvilket forklarer den relative svaghed ved studiet af leksikonet i den antikke periode, ønskede Kurt Baldinger at udnytte alle kildedokumentarerne til at skabe en historisk ordbog.
Projektet gennemgik tre på hinanden følgende faser, baseret på tilpassede metodologiske valg:
Det sproglige korpus fra det gamle Gascon stammer fra forskningen fra Thomas Field ( University of Maryland, County of Baltimore , Baltimore, USA ) om middelalderens sprog i Gascony; værktøj, der først blev udviklet i denne sammenhæng, blev det sat online, fordi det kunne være af interesse for et bredere publikum.
Dens formål er at give en database, der vil lette den sproglige og kulturelle undersøgelse af Biscay siden begyndelsen af det XII th århundrede indtil 1500, en samme tidsinterval som DAG. Arkiverne indeholder tusindvis af dokumenter i Gascon, hvoraf mange ikke er offentliggjort, fordi Gascon-domænet stadig er et af de mindst kendte af de middelalderlige romanske sprog.
Med undtagelse af Béarn Fors (og selvfølgelig for domænet occitansk , de troubadourer ) vigtigste Gascon på tekster synes at have fokuseret mere på forfatterne af moderne og nutidige epoker, herunder digtere i det XVI th århundrede til hængslet mellem Mellemøsten Tidsalder og moderne tid .