Det kreolske udtryk , både substantiv og adjektiv, i gammel spansk creollo , er blevet criollo . Den første kreolske nation i verden var Kap Verde- øerne , der blev opdaget af portugiserne i 1456 og meget hurtigt befolket af europæere, men også deporterede afrikanere sat i slaveri. Ordet "crioulo" stammer fra den portugisiske criado, som betyder tjener. Creolen opstod i Amerika efter ankomsten af Christopher Columbus i 1492. Udtrykket kreol, der blev overført til det franske og engelske sprog mellem 1595 og 1605 , ifølge nogle ordbøger, betegner en person født i en tidligere koloni af europæisk forældre. ... Mens Garcilaso de la Vega skrev i 1580 i historien om inkaerne: "Børnene af spaniere, der blev født i Indien, kaldes criollo eller criolla ; de sorte gav dette navn til børn, der blev født til dem i Indien, for at skelne dem fra dem som blev født i Indien. De blev født i Guinea, deres hjemland ... Spanierne lånte dette navn af dem ".
Ifølge Robert Chaudenson , en specialist fra Réunion , er der to hovedtyper af kreoler rundt om i verden, hvor udtrykket her og der har to forskellige betydninger:
På Reunion Island er kreolerne således individer fra øens territorium, så alle dem, der ikke blev født der, kan ikke være kreoler ( Zoreilles , Karanes , Mahorais eller Comorians af den første generation). De andre samfund som Yabs , Cafres , kineserne , Zarabes , Malbarerne er kreolske, men vil kun blive kvalificeret som kreolske indirekte, for eksempel når de er i en gruppe, der inkluderer flere kreolske samfund. Derudover øges tiltrækningen for multikulturelle identiteter, unge defineres oftere og ofte som kreoler, i det mindste hvis vi skal tro forskeren Lucette Labache, og i denne sammenhæng siger vi mere og oftere kreolsk som man ville sige indbygger .
Udtrykket bruges især med hensyn til Caribien ( Guadeloupe , Saint-Barthelemy , Martinique , Haiti , Guyana, etc.), de Mascarenes ( Réunion , Mauritius, etc.), men også andre regioner ( Hawaii , Kap Verde , etc . ). I andre sprog eller dialekter, finder vi tilsvarende udtryk såsom: criollo, Crioulo, creolo, kriolu, criol, Kreol, Kreyòl, kriulo, kriol, krio , etc.
I henhold til den kreolske litterære bevægelse såvel som foreningen "Alle kreoler" er også kvalificeret som kreolske blandede sproglige systemer som følge af kontakt mellem europæiske befolkninger og indfødte eller deporterede såvel som de respektive kulturer i de forskellige kreolske befolkninger. Djolo, dets franske navn Jean-Luc civil Divialle, mener sproget kendt som "kreolsk" er et af de få sprog i antikken Egypten . Han demonstrerer dette ved hjælp af Dibombari Mbocks "Kuma-metode".
Ifølge fransksprogede ordbøger ( Larousse og Robert ), er kreolsk en "person af europæisk afstamning, eller oftere af blandet race", født i troperne til forældre, der kom fra Europa, og som bosatte sig der, som modstand mod ikke-hvide på den ene side, men også i opposition til de franske, spanske og portugisiske, der for nylig er ankommet fra Europa eller simpelthen passerer gennem en tropisk ø . Engelsksprogede ordbøger tilbyder for eksempel ikke denne racedefinition af kreoler (med undtagelser som Merriam-Webster).
Således blev der normalt betegnet under navnet creolen kejserinden for den franske Joséphine de Beauharnais , født i Martinique. Disse samme ordbøger kommer efterhånden til at indrømme, at vi også betegnes med udtrykket kreolsk , fra det XX th århundrede , den mestizo befolkning, men de siger det er misvisende, "i forlængelse", en simpel brug. På en meget sammenhængende måde specificerer ordbøgerne om vanskelighederne med det franske sprog ofte: forveks ikke med kreolsk og mestizo eller mulat . De hvide kreoler (kaldet Békés Martinique, store hvide i Guadeloupe) er mest knyttet til definitionen i de franske ordbøger. Men hvad ordbøgerne præsenterer som en nylig udvikling, født af brug, udgør ordets oprindelige betydning.
Men for Reunionese , kreolsk udpeger en person af forskellige ophav født på stedet, herunder små hvide , de Cafres , de Malbars , den kinesiske og Zarabians ; de mauretaniere betragtes også som kreoler, ved mod Zoreilles , det vil sige hovedstadsområdet franske, den Karanes eller Comorians ikke, i hvert fald for dem af den første generation, selv om meget få af dem er født i Reunion føler kreolsk. Hvad der styrker den kreolske identitet udover at være født på øen, er brugen af det kreolske sprog.
Høringen af engelske, spanske eller portugisiske sprogbøger og læsning af franske tekster før Louis XIVs regeringstid og den sorte kode viser, at udtrykket kreol ikke oprindeligt havde en etnisk betydning: han var kreol, der blev født her for at forældre fra andre steder, deraf kreolske negere (født lokalt) i modsætning til afrikanere bragt i slaveri (kaldet "bossal" på Haiti ), men også kreolske høner (født i hønsehuset) eller af kreolske heste (i stalden) i modsætning til til kyllinger købt på markedet eller importerede heste. De svin kan udpeges som Creole i Haiti og den franske Vestindien ; i sidstnævnte kan udtrykket også anvendes på geder , køer eller hunde .
Udtrykket kreolsk har derfor en anden betydning i forskellige territorier. Det var hovedsageligt i Guadeloupe og Martinique, at det blev konfiskeret af det hvide aristokrati; derfra gik det let til hovedstaden Frankrig på grund af det faktum, at disse sukkerøer var i mere regelmæssige og tætte forbindelser med metropolen end for eksempel Guyana eller Réunion. I Louisiana , hvor forbindelsen med metropolen var blevet afbrudt meget tidligt, inkluderer ordet kreolsk mænd af farve. I Det Indiske Ocean i Mauritius betegnes efterkommere af slaver eller mennesker med flere oprindelser som kreoler , hvor de hvide mauritere kaldes “fransk-mauritere”. I Réunion betegner dette udtryk hovedsageligt metis efterkommere af de første franske bosættere, hvor efterkommerne af slaver kaldes caféer . På denne ø er begrebet kreolsk (ikke at forveksle med det kreolske, som i det væsentlige er vestindisk), i overensstemmelse med den primære betydning af ordet kreolsk , ikke racistisk betegnet.
Afhængig af den vedtagne fortolkning kan udtrykket derfor bidrage enten til at opretholde en adskillelse baseret på et racehierarki eller til at samle alle kreolerne født lokalt til forældre fra andre steder ( hvide europæere , sorte afrikanere, indiske indianere , syro-libanesere osv. . ) inden for den samme “kreolske identitet”.
I øjeblikket betegner creolisering , en forestilling om antropologi og lingvistik , i det væsentlige en proces til oprettelse af en ny kultur (eller sprog) som et resultat af interbreeding og spontan fremkomst i et nyt miljø. Partisanerne i den kreolske bevægelse er ikke alle enige om, at konceptet skal udvikle sig uafhængigt af enhver forankring i en defineret geohistorisk virkelighed; med andre ord, dette koncept ville ikke markere et radikalt brud med begrebet negritude , opfundet af Léopold Sédar Senghor , Aimé Césaire og Léon-Gontran Damas . Der er for eksempel ikke enstemmighed i at indrømme Saint-John Perse inden for de “kreolske breve”.
Advarsel! Den Cajun og kreolsk er de to identiteter og to forskellige sprog.
Udtrykket "Louisiana Creole" henviser normalt til Louisiana Creole-befolkningerne i De Forenede Stater og hvad der er forbundet med dem. I Louisiana kan den kreolske identitet være vildledende: den har intet at gøre med det kreolske sprog kendt som Louisiana Creole .
Under den franske og spanske kolonisering i Louisiana var brugen af udtrykket "kreolsk" som adjektiv kun forbeholdt koloniale regeringer. Vi kaldte kreolsk enhver person, produkt eller dyr født i kolonien. Den kreolske slave var meget bedre end afrikaneren, fordi han allerede talte et sprog, der var forståeligt for franskmændene (derfor fransk eller Louisiana kreolsk), og han var mindre modtagelig for sygdomme på grund af koloniets klima.
Salget af den franske koloni Louisiana i 1803 forårsagede en kulturel opdeling mellem de franske højttalere af kolonien og de angelsaksere, der kom for at administrere det nye område. Den første guvernør for Louisiana Territory, William CC Claiborne , en angelsaksisk født i Tennessee, havde som sit første mål at assimilere den fransktalende koloni Louisiana. Hurtigt ville han komme i opposition med den gamle fransktalende herskende klasse.
Det var fra dette øjeblik, at de gamle indbyggere i Louisiana begyndte at identificere sig som kreoler for at skelne sig fra angelsakserne . I New Orleans ville rue du Canal markere den sproglige grænse mellem de franske / kreolske og engelske sprogkvarterer. Deraf navnet på det berømte franske kvarter i New Orleans , hvor byens frankofoner boede.
Da den amerikanske kongres stemte for at afskaffe slaveri, stod de gratis mulat i Louisiana på side med de konfødererede slaver. Under fransk og spansk administration fra Louisiana anerkendte koloniloven tre rækker af Louisiana-samfundet: hvide, frie farvede mennesker og slaver, som ikke eksisterede i New England .
Denne ejendommelighed tillod fremkomsten af en ny identitet i kolonien, den for fri farvede mennesker . Da Unionen vandt krigen, mente den frie sorte mand, at hans identitet blev truet af afskaffelsen af slaveri, som placerede ham i samme kategori som de tidligere slaver. Ligesom de hvide hævdede den tidligere fri farvede mand omkring fyrre år tidligere medlemskab af den kreolske gruppe for at skelne den fra den tidligere slave.
Hvad angår de fransktalende slaver, forsøgte de at etablere en katolsk og kreolofonisk identitet. Men denne skelnen falmede med Civil Rights Movement og Black Pride Movement i 1960'erne , da den sorte derefter skulle vælge mellem en kreolsk identitet og assimilering i det langt mere indflydelsesrige engelsktalende sorte samfund.
I dag Louisiana Creole er på vej ud. Der er ikke oprettet nogen officiel sproglig bevægelse for at bevare den.
Men den kreolske identitet revalueres igen på grund af en ny dille for det franske sprog Cajun , opmuntret af staten.
I kolonitiden var kreolerne ( criollos , på spansk) spanierne født i Amerika af europæisk slægt . Det faktum at være født på det amerikanske kontinent af en far og en mor af spansk oprindelse (uanset om de blev født i storbyområdet Frankrig eller ej) gjorde en person til en kreolsk.
På trods af deres mange privilegier i forhold til andre "kaster" kolonial , kreoler var en ulempe i forhold til prærogativer de koloniale administratorer: ja, i det XVIII th århundrede, de spanske kolonier i Amerika, forskellen mellem " Criollo " (født i Amerika) og “ halvøerne ” (“halvøerne”, det vil sige født i Spanien) var afgørende, for så vidt som Bourbons kun tildelte politisk magt til den anden til skade for den første, der kun udnævnte “halvøns” administratorer ( vicekonger ).
Denne konkurrence blev over tid til en aktiv konfrontation, der voksede gennem århundredet: Fra 1810 tog mange kreoler side for uafhængigheden af de territorier, hvor de blev født, mod de "halvøer", der ønskede dem. Se forblive i folden af Spanien.