Denne artikel handler om den bogstavelige betegnelse på tal på fransk .
0 = nul | 10 = ti | 20 = tyve | 100 = hundrede |
1 = en | 11 = elleve | 30 = tredive | 1000 = tusind |
2 = to | 12 = tolv | 40 = fyrre | 10.000 = ti tusind |
3 = tre | 13 = tretten | 50 = halvtreds | 100.000 = hundrede tusind |
4 = fire | 14 = fjorten | 60 = tres | 10 6 = en million |
5 = fem | 15 = femten | 70 = halvfjerds, halvfjerds | 10 9 = en milliard, tusind millioner |
6 = seks | 16 = seksten | 80 = firs, firs, firs | 10 12 = en billion |
7 = syv | 17 = sytten | 90 = halvfems, halvfems | 10 15 = en billard, tusind billioner |
8 = otte | 18 = atten | 10 18 = en billion | |
9 = ni | 19 = nitten | 10 21 = en billion |
I traditionel stavning er elementære navne, der danner tal mindre end hundrede , sammenkædet af bindestreger, undtagen når de er knyttet af sammenhængen og .
I Frankrig accepteres denne stavemåde, men bør ikke længere undervises. Dette diskuteres i den officielle uddannelsesbulletin nr . 512. april 2007(til fordel for en kommentar, side 81) og den særlige udgave af Bulletin of Education nr . 319. juni 2008(til fordel for en note, side 37). Den korrigerede stavemåde er referencen.
I Quebec gør lærere, der vælger at undervise i korrigeret stavemåde, af egen hånd. Undervisningsministeriet tager dog højde for korrektionerne i korrektionen af eksamener ved slutningen af året og i stavelisten for lærere (for primær, 2014). Hvad forlagene, der producerer undervisningsmateriale, har de valget om at integrere stavekorrektionerne i deres værker eller ej; flere og nyere værker inkluderer dem.
Office québécois de la langue française finder på sin side, at hverken de traditionelle stavemåder eller de nye foreslåede stavemåder bør betragtes som defekte. Denne holdning svarer til Académie française, som i 1991 erklærede, at de gamle stavemåder stadig blev accepteret, og at de nye stavemåder ikke kunne afvises.
1990 stavemådeDen rapport 1990 om stavning rettelser foreslåede nye regler om bindestreger. De blev offentliggjort i De Europæiske Unions Tidende Den Franske Republiks af6. december 1990. Vi skriver sammensatte tal med bindestreger mellem hvert element (fx enogtyve-tre-hundrede-to ).
Milliarder , millioner og tusinder , som er navne, påvirkes ikke af denne berigtigelse (f.eks. Tre milliarder fem hundrede millioner seks hundrede og syvoghalvfems tusind ).
Stavemåden fra 1990 skelner mellem visse brøker og ordinaler, der udtages på samme måde:
Eller:
Denne formular med systematiske bindestreger godkendes derefter til skrivning af alle cifre, selv i mangel af tilsyneladende tvetydighed, for at fjerne andre uklarheder i forbindelse med sammenstillingen af forskellige numre (for eksempel i nummeret telefonnummer og digitale identifikatorer):
Millioner , milliarder og højere multipla er substantiver , ikke adjektiver: de er enige hele tiden (hvad enten de bruges som kardinaler eller som ordinale) og altid skrevet uden bindestreg.
Kardinal adjektiverTyve varierer kun i firs, når det ikke efterfølges af et andet kardinal adjektiv .
Cent varierer kun, når det ikke efterfølges af et andet kardinal adjektiv .
Mille er et ufravigeligt adjektiv.
De foregående regler gælder for kardinal adjektiver. For ordinære adjektiver forbliver tyve og et hundrede uændrede. Vi vil derfor skrive:
Koordinationskoordinationen og bruges i de sammensatte tal mindre end hundrede til at forbinde de ti til enheden en eller elleve . På den anden side bruges den ikke i enoghalvfems eller i enoghalvfems .
Det er også nødvendigt at undgå at tilføje og mellem de ti og enheden, hvis antallet ikke ender på et , og det skal heller ikke tilføjes efter hundrede eller tusind .
Imidlertid finder vi undertiden sammenhængen og i tusind og et og hundrede og et (brugen deraf er sjældnere), når disse tal bruges til at betegne en stor ubestemt mængde eller i en litterær sammenhæng.
Tal skrevet med cifre større end 999 skal grupperes i grupper på tre cifre startende fra højre. Dette er dog valgfrit for tal med kun fire cifre. De således opnåede grupper skal adskilles af et ikke-brudende rum for at undgå upassende orddeling eller ideelt set af et fint ikke-brudende rum . Nogle numre bør dog ikke følge denne regel, såsom tal og datoer.
For eksempel :
Den engelske skrivekonvention fastlægger kommaet som tusinder. Denne konvention fører til forvirring for tal mindre end eller lig med 999.999. For eksempel tolkes 1.234 (skrevet i henhold til den engelske konvention) på fransk som decimaltallet et og to hundrede og fireogtredive tusindedele og ikke som hele tallet tusind to hundrede og fireogtredive .
Schweizisk typografiI schweizisk typografi er skikken at bruge en lige apostrof som tusinder separator:
Skrivning af cifre efter decimaltegnet i et tal styres af de samme regler, det vil sige de er grupperet i grupper på tre cifre startende fra højre.
Matematikere bruger generelt ciffer-for-ciffer-skrivning.
Når det kommer til endelige monetære poster, er det almindeligt at læse tallet efter decimaltegnet som et heltal.
Mens romanske sprog normalt bruger derivater af det latinske septuaginta , octoginta og nonaginta i 70, 80 og 90 ( jf. Spansk setenta , ochenta og noventa eller portugisisk setenta , oitenta og noventa ), bruges fransk fra Frankrig og Quebec af sammensatte udtryk ved base 20 (det vigesimale system ). Deres oprindelse er ikke klar, og brugen af et formodet gallisk vigesimaltælling stilles ofte spørgsmålstegn ved. En nordisk indflydelse er også mulig ( dansk bruger for eksempel basen tyve i nogle tal). Den Breton anvendes også. Imidlertid kan hovedsagelig schweiziske og belgiske franske bruge udtryk fra det latinske decimalsystem.
Brugen af base 20 findes i gamle udtryk; tidligere, kunne man bruge 15-20 til at sige tre hundrede (deraf Quinze-Vingts hospital i Paris , grundlagt af Louis IX omkring 1260 for at imødekomme blinde og udstyret med tre hundrede steder, og derfor XV-XX) eller tres at sige én hundrede og tyve (således siger Frosine in l ' Avare af Molière à Harpagon, der smigrer ham på hans levetid: "Ved min tro sagde jeg hundrede år, men du vil passere de tres.", akt II, scene 5).
Vigesimal hundredeFor tal mellem 1.100 og 1.999 er det almindeligt at udtale eller transkribe dem ved at nedbryde dem i hundreder snarere end tusinder (bindestreg kan også bruges før hundreder eller cent , på samme måde som mellem 200 og 999), især til ordinal numre brugt i dating:
Tidligere var det sædvanligt at skrive mil foran et eller flere andre tal fra år 1001, mil fra det latinske ental mille og mille fra flertallet milia (eller millia ) . Mil blev derfor brugt til kun at betegne tusind og tusind , flere tusinde.
I dag opfattes brugen af hirse som gammel, selvom den ikke er skyld. Det foretrækkes derfor at bruge stavemillen , korrekt i alle sammenhænge, til at udtrykke årene 1001 til 1999. Derudover kan mil aldrig bruges i notationen af år 2000 og efterfølgende, da den er ental, kan den ikke bruges ... kan ganges. Vi finder også undertiden året tusind i stedet for året tusind, selvom tusind ikke følges af et andet tal.
|
|
Det arkaiske flertal af adjektivet tyve ud af firs er kun skrevet, hvis det ikke efterfølges af et andet cifferelement (fra et til nitten ), nødvendigvis forbundet med en bindestreg, og kun hvis tallet betegner en kardinal (vi skriver altid 80 for adjektivet ordinært tal).
I modsætning til de andre tiere skriver vi ikke koordination og mellem firs og enhed.
|
|
Udtalen på tyve er ofte / vɛ̃ t /.
Udtalen af otte er / w it / i stedet for / ɥ it /.
Den belgiske og schweiziske særtræk ( "halvfjerds" og "halvfems") er historisk, og det var almindeligt at bruge decimal system i Frankrig i XV th århundrede. Således blev det sagt "tusind seks hundrede og halvfjerds" og ikke "tusind seks hundrede og halvfjerds" for datoen 1670. Opgivelsen af dette system går tilbage til Frankrig fra XVIII th århundrede.
|
|
Mens helvetism firs bruges i fransktalende Schweiz i kantonerne Vaud , det Wallis og Fribourg , firs , der indgår i alle udgaver af det franske akademi Ordbog og rådgives af officielle instrukser af 1945 for at lette læring aritmetiske næppe brugt nogen mere i den fransktalende verden .
I kantonerne Genève , Jura eller Neuchatel ved brug af firs som i Frankrig, men Vigesimal overlevelse ud over de ti berørte.
Udtalen på tyve er ofte / vɛ̃ t /.
|
|
Selvom de lærte varianter i Aosta Valley-skolesystemet i de fleste tilfælde er de, der anvendes i Frankrig ( halvfjerds , firs og halvfems ), bruger Valdônanterne de varianter, der er angivet nedenfor i daglig brug. Ovenfor, især på grund af deres lighed med den fransk-provencalske Valle d'Aosta .