Secretum secretorum

Secretum Secretorum Billede i infobox. En side fra Kitâb Sirr al-'asrâr to tabeller for at bestemme, om en patient vil leve eller dø i henhold til den numeriske værdi af hans navn.
Sprog Latin
Forfatter Pseudo-Aristoteles ( i )
Genrer traktaten
Trial

Den Secretum secretorum , Secret des hemmeligheder , også kendt som Aristoteles 'Brev til Alexander , er en middelalderlig pseudo-aristoteliske afhandling, om okkultisme , men også politik . I en form, der ligner encyklopædi og fyrstenes spejl , beskæftiger den sig med meget forskellige emner som politik, moral , fysiognomi , astrologi , alkymi , medicin og de magiske egenskaber af planter, sten og tal. Han havde en vigtig indflydelse i Europa i den høje middelalder . Ifølge Gast denne bog “den mest anvendte bog i Europa i middelalderen. "

Sammensætning

En del af hemmeligholdelsens hemmelighed ( Secretum secretorum ) kaldes sundhedsregimet ( De regimine sanitatis , med andre ord livets hygiejne). Planen for den nyeste version (version C) er som følger:

  1. Indhold.
  2. Første prolog, der beskæftiger sig med forholdet mellem Aristoteles og Alexander og traktatens sammensætning, efterfulgt af de to breve udvekslet af stagiritten og erobreren efter hans erobring af Persien.
  3. Prolog af Yahyâ ibn al-Batrik, påstået oversætter, der minder om omstændighederne med opdagelsen af ​​bogen og stadierne i dens oversættelse.
  4. Moralske kapitler.
  5. Hygiejne kapitler.
  6. Uddrag fra kapitlerne om retfærdighed.
  7. Uddrag fra kapitler om regering.
  8. Fysiognomi.


Historie: tilskrivning og oversættelser

Denne pseudepigraph er præsenteret som et brev adresseret af Aristoteles til Alexander den Store , som han havde været vejleder i Makedonien fra 343 til 341 f.Kr. AD, og ​​som netop havde besejret den persiske konge Darius III.

Faktisk Secret of Secrets som følge af en arabisk udgave af X- th  århundrede den Kitab al-Sirr'asrâr (i arabisk  : كتاب سر الأسرار ). Nogle historikere, herunder J. Ruska ( Al-Razis Buch Geheimnis der Geheimnisse , 1937, reed. 1973) giver ham som forfatter Abû Bakr al-Râzî (Rhazes, 865-925). Andre har foreslået Yuhannâ ibn al-Bitrîq omkring 941.

Det distribueres i Europa i to latinske versioner, en kort, en lang. Den korte version, der dukkede op omkring 1145, centreret om medicin, blev oversat af Johannes af Sevilla Johannes Hispalensis mellem 1112 og 1128 under titlen De Regimine sanitatis eller Epistula Alexandro de dieta servanda . Den lange version, omkring 1220, er oversat af Philip af Tripoli (identificeret af Haskins med en Canon Philip af Tripoli, citeret i registre over Gregor IX og Innocent IV ).

Den Secretum secretorum er blevet oversat til mange folkelige sprog . Det er den sidstnævnte, som hovedsageligt formidles, især XV th  århundrede . Teksten er mere eller mindre modificeret under de efterfølgende oversættelser. Pierre d'Abernon omkring 1287 lavede en versificeret og stort set revideret version af den.

Det kommenteres af Albert den Store og Roger Bacon og inspirerer encyklopædiske afhandlinger som Placides og Timeo eller Sidrac 's Book .

I en udvidet version af XIII th  århundrede fundet alkymistiske overvejelser, herunder den berømte smaragdtavlen ( Tabula smaragdina ).

Noter og referencer

  1. Abd al-Raḥmān Badawī, transmission af den græske filosofi i den arabiske verden på Google Books , Vrin, 1968, s.  11 .
  2. Charles Homer Haskins Studies in the history of mediaeval science Cambridge, Harvard University Press, 1924. (Harvard historical studies, XXVII.) [1]

Bibliografi

Teksten og dens versioner

Kommentarer til teksten

Tekststudier

Se også

Relaterede artikler

eksterne links