Uropi | |||||||||
Forfatter | Joel landais | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Oprettelsesdato | 1986 | ||||||||
Kategori | internationalt hjælpesprog | ||||||||
Klassificering efter familie | |||||||||
|
|||||||||
Prøve | |||||||||
Artikel 1 i menneskerettighedserklæringen ( tekst på fransk )
Fortælling humant gen lifri id egli i værdigt id rege. Lu se indaven ki razòn id kozàv id doʒ akto do unaltem in u spirt fratidi.
|
|||||||||
Den Uropi er et kunstsprog skabt i 1986 af Joël Landais, en fransk lærer, med henblik på at tjene som et sprog assistent for Europa og bidrage til at skabe den europæiske identitet. Uropi er eksplicit baseret på de indoeuropæiske sprog .
Uropi nød en vis berygtelse i Europa i begyndelsen af 1990'erne, men det ser ikke ud til, at der blev dannet en bevægelse som et resultat af denne omtale. Imidlertid er Uropi, som et hjælpesyntetisk sprog , ikke beregnet til at opbygge et nyt sprogligt eller kulturelt samfund, men snarere at skabe en enkel og praktisk sammenhæng mellem tilsyneladende forskellige sprog og kulturer ved at reflektere deres fælles.
I slutningen af sine sprogstudier ved University of Orléans-Tours , derefter ved Sorbonne og ved École normale supérieure de Saint-Cloud , passerede Joël Landais agrégationen på engelsk . Han taler engelsk , italiensk , spansk , tysk og kender også moderne græsk og russisk . Han underviser i øjeblikket på en gymnasium i Chartres . Sammen med sin uddannelse som sprogforsker førte hans rejser gennem Europa , derefter Senegal , Maghreb , Egypten , Mexico , USSR , Caribien , Vietnam og hans lidenskab for sprog ham til at skabe Uropi, som han har været på arbejder i mere end 30 år.
Den Uropi alfabet har 24 bogstaver, de 26 bogstaver i det latinske alfabet minus q, x og y, men med tilføjelsen af bogstavet ʒ , som kommer fra den internationale fonetiske alfabet . Alle bogstaver udtages som på fransk, undtagen følgende:
Den toniske accent forbliver normalt på hovedroten. Imidlertid er nogle suffikser (som -èl, der indikerer instrumentet) og slutningen af fortiden --ì altid med accenten; i enhver kombination af to eller flere suffikser falder vægten på det næstsidste suffiks. Spændingen bemærkes af en alvorlig accent (à è ì ò ù) på den stressede vokal, når den vedrører den sidste stavelse. For eksempel: kotèl, perì, fotò, menù = kniv, porta, foto, menu .
Uropis rødder kan opdeles i tre kategorier:
Indo-europæiske rødderUropi er først og fremmest en måde at genskabe enhed mellem de indoeuropæiske sprog . Til dette formål består en stor del af Uropis rødder af de fælles indoeuropæiske rødder , men forenklet i udtale og i længde (ofte har rødderne kun en stavelse, undertiden to). Således siges mor at være mata (indoeuropæisk: * mâtêr ); solen siges at være sol (indoeuropæisk: * sâwel ). Disse forenklinger svarer til den naturlige udvikling af indoeuropæiske rødder, som gav de ord, der blev brugt i dag på moderne indoeuropæiske sprog. Så mata svarer til hindi mata , sol til spansk og skandinavisk sol .
"Blandede" rødderNår der ikke er kendt nogen indoeuropæisk rod, eller hvis en virkelighed bruger flere rødder på forskellige sprog, kan Uropi bruge blandede rødder , låne fra forskellige sprog på en sådan måde, at det oprettes det ord, der lettest kan genkendes af højttalere af det største antal af indoeuropæiske sprog. Således Liamo, at kærlighed , den Li kommer fra de germanske og slaviske sprog ( jf lieben i tysk og lioubit ' på russisk), og den -Am , fra de latinske sprog ( amo, Amare, amar) ; eller mand, vigtigste , den ma- kommer fra det latinske sprog og den -og , fra de germanske sprog. Denne proces er ikke så kunstig som den ser ud: den er blevet observeret på naturlige sprog, for eksempel opstod Hautfransk fra krydset mellem gamle fr. aut (fra det latinske altus ) og francique hôh . Det bruges også bevidst på sprog som engelsk til at danne portmanteau-ord " portmanteau-ord" , for eksempel kommer den berømte London- smog fra krydsning af røg og tåge . Lad os også citere ordene franglais , denglisch (D = deutsch + engelsk), spanglish (US = spansk + engelsk).
Disse blandede ord udgør kun 3% af Uropi-ordforrådet.
Internationale ordUropi giver også plads til et stort antal "internationale" ord, såsom taksì, skol (skole), bus, kunst, matc (match), poliz (politi), simfonij (symfoni), tabàk (tobak) osv.
Som et meget stort antal konstruerede sprog giver Uropi et stort sted til sammensatte ord , enten mellem to rødder eller ved hjælp af anbringelser .
Blandt de første kan vi for eksempel give lucitòr, fyrtårn , af luc, lys og tor, tårn ; eller fra sopo til søvn , sopisàk, sovepose eller sopivagòn, sovebil .
Hvad angår afledningen ved hjælp af affikser, kan vi også give mange eksempler: fra davo, at give , på en disdavo, at distribuere ; fra et sådant mål opnår man atelo, at opnå ; fra brek, brud , og os, udenfor , har vi usbrèk, udbrud ; fra apel, æble , vi aplar, æbletræ og aplaria, æbleplantage .
I de fleste tilfælde kan læseren eller lytteren let finde rødderne og derfor betydningen af det sammensatte ord uden problemer. Imidlertid har nogle afledninger, der følger etymologien af ækvivalente ord på naturlige sprog, i sig selv en ret metaforisk betydning. Således betyder ruspeko , bogstaveligt talt at se tilbage , respekt ; eller incepo , i den rette forstand at forstå indeni , betyder han at forstå , som den armenske imprnèl (at forstå, at blive gravid) af pernèl = at forstå.
Efter eksemplet med visse nuværende indoeuropæiske sprog har Uropi bevaret en minimalistisk bøjning med to tilfælde: nominativ og genitiv . De har to tal , ental og flertal.
De uropi navneord kan inddeles i to hovedgrupper: dem ender i en konsonant, der sluttede i -a ; et meget lille antal navne lånt fra internationalt ordforråd, for eksempel ( burò, menù, taksì, klicè ) slutter med en accent vokal.
Blandt dem, der slutter med en konsonant, finder vi blandt andet alle navneord, der repræsenterer en mand eller et mandligt dyr: mand: mand; gal: hane . ( mandlige navne )
Substantiver, der repræsenterer kvinder eller kvindelige dyr, slutter med et -a : ʒina: kvinde; galla: høne ( kvindelige navne ).
Alle de andre substantiver er neutrale: de ender ligegyldigt med en konsonant eller i -a : for eksempel: tab: tabel eller ment: ånd eller endda teatra: teater eller centra: center . De svarer til det neutrale personlige pronomen "jeg"
Substantiver | nominativ ental | genitiv ental | nominativ flertal | genitiv flertal |
---|---|---|---|---|
slutter med en konsonant | kun | kuni | kune | kunis |
slutter med en | mata | matu | matas | matus |
slutter med en anden vokal | taksì | taksì | taksìs | taksìs |
De kvalificerende adjektiver varierer hverken i antal eller i tilfælde. De placerer sig foran de substantiver, de kvalificerer. Der er ordentlige adjektiver: bolle: god; glen: grøn; kurti: korte såvel som adjektiver afledt af navneord. I dette tilfælde er deres form identisk med genitiv ental: mani: viril, maskulin; ʒinu: feminin .
Der er nogle kvantitative ubestemte adjektiver, der kan tage flertalsmærket; disse adjektiver tjener også som pronomen: mol, muldvarp = meget (af), poj, poje = lille (af), tal, fortælling = alt, alt, ek, eke = noget, -s.
Personlige pronomen har tre tilfælde: nominativ , akkusativ (som også tjener før alle præpositioner) og dativ . I stedet for genitivet bruger vi besiddende adjektiver. Der er tre pronomen i tredje person ental (maskulin: han ; feminin: ce ; kastreret: je ) samt et refleksivt pronomen. For eksempel: I = I (nominativ), ma = mig, mig (akkusativ), mo = mig, à moi (dativ), tu, ta, til , etc. Liste over personlige pronomen : i, tu, he, ce, je, nu, vu, lu = je, tu, il, elle, il / elle (neuter) , vi, du, de. Reflekteret pronomen: sia = se.
Uropi-verber kender de vejledende , imperative og betingede tilstande , såvel som en simpel form, en durativ form og en perfekt form.
1: en ; 2: fra ; 3: sortering ; 4: kwer ; 5: fyr ; 6: hans ; 7: sep ; 8: oc ; 9: nev ; 10: af ; 100: sunte ; 1000: tilie . 357: trisunte-pindes-sep .
Ordinaler dannes ved at tilføje et i eller et j : duj : sekund; pini : femte ; undtagen pri : først .
Fraktioner dannes ved tilsætning af t : trit : tredje ; undtagen mij : halvdelen .
Lydfil | |
Mirabò-broen | |
Mirabò-broen | Mirabeau-broen |
---|---|
(pa Guillaume Apollinaire) |
|