Varianter af sinogrammer
Det samme sinogram tegnes muligvis ikke på samme måde afhængigt af det land og sprog, hvor det bruges (se asiatiske sprog med sinogrammer ) og afhængigt af, om teksten er håndskrevet eller udskrevet. Der er faktisk mange grafiske variationer .
Forenklinger og lokale variationer
Vi kan i øjeblikket finde tre vigtigste varianter til samme sinogram:
- Traditionel variant (繁体字/繁體字, ), der tidligere blev brugt i det kejserlige Kina såvel som i Republikken Kina, herunder det nuværende Taiwan ), Hongkong , Macao , Singapore og republikken populære i Kina i dets tidlige dage.
- Forenklet variant (简体字, ), der anvendes i People's China, og hvis første definition blev offentliggjort i 1956 , ledsages af en transkription i latinske tegn kaldet hanyu pinyin til læring af udtale fra 1958 ;
- Oprindelig japansk variant, baseret på traditionelle kinesiske tegn, mens den tilpasser sig det japanske sprog ( Kyūjitai kanji (旧 字体 漢字 ) );
- Moderne japansk variant, der blander forenklet kinesisk, traditionel kinesisk og modificerede former for disse to scripts, ( Shinjitai kanji (新 字体 漢字 ) );
- Koreanske variant, der anvendes indtil begyndelsen af XX th århundrede , der ligner den kinesiske form, men tilpasset den koreanske sprog ( koreansk : 한자 , Hanja ;漢字);
- Vietnamesisk variant , svarende til den traditionelle kinesiske form, det eneste officielle script fra Vietnam indtil 1918 , da det franske besættelse blev det latinske alfabet et nyt officielt script.
På den anden side kan vi påpege tilfældet med tegn, der er specifikke for kantonesisk, og minimale forskelle mellem håndskrevne og trykte sinogrammer ...
Vi kan illustrere dette med et simpelt eksempel; i disse tre systemer tegnes sinogrammet for "dragen" hver gang på en anden måde:
- traditionel kinesisk karakter, koreansk, vietnamesisk og japansk form af Kyūjitai:龍 ;
- forenklet karakter:龙 ;
- Japansk shinjitai-karakter:竜
Hvis ikke alle tegn er påvirket af disse uoverensstemmelser (flertallet forbliver fælles for de tre systemer), kan antallet af sinogrammer, der findes i flere varianter, kræve separat læring af hvert system (selvom mange brugere af de traditionelle tegn i praksis er i stand til at læse de mest almindelige forenklede tegn, især når forenklingen kommer fra en gammel reduktion). På den anden side kan visse karakterelementer, der er fælles for de forenklede og traditionelle systemer, spores med en lille forskel, hvilket dog ikke forhindrer læsning og ikke rigtig fortjener at nævne de to stavemåder.
Med hensyn til de japanske varianter kræver de kun specifik læring til skrivning og ikke læsning, foruden nogle tegn, der virkelig er ulæselige for en kineser, hovedsagelig forenklinger, der er specifikke for kanji (som 竜, som er en japansk forenkling af 龍 / 龙, eller igen 図 for 圖 / 图) forskellene er hovedsageligt i rækkefølgen af detaljer og forstyrrer ikke læsning (selv for visse forenklinger: kanji単 er skrevet 單 i hànzì, men er meget tæt på den forenklede kinesiske 单). Omvendt findes nogle kinesiske tegn ikke på japansk. Ligeledes er forskellene normalt minimale. For eksempel tegnes tegnet for "sort" snarere 黒 på japansk, men 黑 på kinesisk. Vi må dog ikke glemme det faktum, at japansk og kinesisk bortset fra grafisk ikke har noget til fælles: de mest bemærkelsesværdige forskelle vil hovedsagelig vedrøre brug og betydning af tegn. Endelig, da japansk har brug for færre tegn end kinesisk for at skrive sig selv (takket være dets kana- pensum ), er en japansk sandsynligvis ikke i stand til at læse alle de tegn, som en kineser bruger.
Se Forenkling af sinogrammer for flere detaljer.
Gratis varianter
Der har længe eksisteret i skrivningen af gratis varianter af samme karakter, kaldet 異體 字 / 异体 字yì tǐ zì ( itaiji i Japan). I øjeblikket bruges mange af disse varianter (undertiden fra kalligrafi ) ikke længere, men kan findes i gamle udgaver. Andre er i hyppig brug. For eksempel ordet for "flok", som kan skrives 群 eller 羣. Kun placeringen af clef afviger (羊YANG , ”ram”, placeret til højre for eller under den fonetiske del af IDEO-fonogram ). I øjeblikket foretrækkes 群 i det forenklede system, men 羣 er forblevet i Japan og i det traditionelle system ud over 群. Da varianterne ofte betragtes som traditionelle tegn, har forenklingen af de karakterer, som Kina besluttede, elimineret et stort antal af dem sammen med de andre traditionelle plot.
Vi navngiver 俗 體 字 / 俗 体 字sú tǐ zì de såkaldte "vulgære" tegn og betragtes som fejl, undertiden opført i store ordbøger . Dette er ofte forenklinger af mere komplekse tegn, som brugen ikke har godkendt.
Trykt og håndskrevet skrivning
De trykte tegn kan afvige fra de håndskrevne tegn med hensyn til detaljerne i orienteringen af bestemte linjer, for eksempel til og med tilstedeværelsen eller fraværet af disse linjer:
| Manuskript (kalligrafi) | Trykt | |
 Vil svare til følgende trykte form: |
|
|
| shuō "at tale" | ||
Forskellene er minimale, men bemærkelsesværdige og vedrører orienteringen af linjerne (første linje tegnet som et skråt punkt, 丶, i manuskriptet, som en vandret linje i udskrivningen, 一; to skrå linjer i V over højre firkant i manuskript, 丷, men 八 i den trykte version). Håndskriften i dette eksempel er kalligrafisk. I den aktuelle håndskrift reduceres antallet af linjer, undertiden for at opnå en enkelt linje, der krydser stien til sinogrammet i rækkefølgen af de trukkede linjer.
Det skal dog ikke antages, at alle trykte materialer bruger de formularer, der her omtales som "trykt": Kinesiske læringsmetoder er ofte typografiske med trykte tegn, der efterligner håndskrevne tegn (et eksempel ses ovenfor med tegnet i bunden af første kolonne), så de studerende lærer plotene korrekt. Derudover kan varianterne være mere eller mindre synlige eller endog fraværende afhængigt af de anvendte udgaver og skrifttyper. Det er faktisk ikke muligt at give en generel regel om brugen af de trykte varianter. Uanset hvad forstyrrer de ikke læsningen.
Andre variationer
Det er interessant at citere sagen om nüshu (女 書 / 女 书), "kvinders håndskrift", som ikke rigtig er en variant af tegnene, men en original måde at skrive mandarin specifikt på kvinder i Jiangyong County i den kinesiske provins Hunan . Nu usædvanligt blev det frit inspireret af layoutet af visse tegn og udgjorde ikke en logografisk skrivning, men en pensum på mere end syv hundrede grafer (fra tusind til 1500 tællingsvariationer).
Variantkodning
Unicode behandler variantproblemet på en kompleks måde på grund af Han-foreningsprocessen . Under Han-forening blev nogle næsten identiske varianter i de kinesiske, koreanske eller japansktalende regioner kodet med det samme kodepunkt og kan kun skelnes ved brug af forskellige skrifttyper . Andre mere divergerende varianter er kodet af forskellige kodepunkter. På websider afhænger visningen af forskellige variationer af de skrifttyper, der er tilgængelige på computeren, sammensætningen af webbrowseren samt IETF-sprogidentifikationsmærket for websiderne. Systemer, der er klar til at vise korrekte variationer, er sjældne, fordi mange brugere ikke har standardskrifttyper installeret, og browsere ikke er konfigureret til at vise korrekte variationer som standard. Nedenfor er eksempler på forskellige former for kinesiske tegn med forskellige kodepunkter og identifikationsetiketter.
| Forskellige kodepunkter, identifikationsmærkat for Kina |
Forskellige kodepunkter, ID-etiket til Taiwan |
Forskellige kodepunkter, identifikationsmærkat for Hong Kong |
Forskellige kodepunkter, identifikationsmærke for japansk |
Forskellige kodepunkter, identifikationsmærkat til koreansk |
|
|---|---|---|---|---|---|
| 戶 戸 户 | 戶 戸 户 | 戶 戸 户 | 戶 戸 户 | 戶 戸 户 | |
| 爲 為 为 | 爲 為 为 | 爲 為 为 | 爲 為 为 | 爲 為 为 | |
| 強强 | 強强 | 強强 | 強强 | 強强 | |
| 畫 畵 画 | 畫 畵 画 | 畫 畵 画 | 畫 畵 画 | 畫 畵 画 | |
| 線 綫 线 | 線 綫 线 | 線 綫 线 | 線 綫 线 | 線 綫 线 | |
| 匯 滙 | 匯 滙 | 匯 滙 | 匯 滙 | 匯 滙 | |
| 裏 裡 | 裏 裡 | 裏 裡 | 裏 裡 | 裏 裡 | |
| 夜 亱 | 夜 亱 | 夜 亱 | 夜 亱 | 夜 亱 | |
| 龜 亀 龟 | 龜 亀 龟 | 龜 亀 龟 | 龜 亀 龟 | 龜 亀 龟 |
Her er eksempler på forskellige former for kinesiske tegn med de samme kodepunkter og forskellige identifikationsetiketter.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||