Beryllium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Være | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Beryllium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 2 e periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Jordalkalimetal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ He ] 2 s 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 9.0121831 ± 0.0000005 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 112 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 96 ± 3 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 1,57 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Amfoterisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 9.32270 eV | 2 e : 18.21114 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 153,89661 eV | 4 th : 217,71865 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | Massiv ( diamagnetisk ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 1.848 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Sekskantet kompakt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 5.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Hvidgrå metallic | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 1.287 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 2471 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 12,20 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 292,40 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 4,85 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 10 mmHg 1860 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 13 000 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 1825 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 31,3 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 201 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI , H 2 SO 4 fortyndet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.318 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-150-7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fare H301, H315, H317, H319, H330, H335, H350i, H372, P201, P260, P280, P284, P301, P305, P310, P338, P351, H301 : Giftig ved indtagelse H315 : Forårsager hudirritation H317 : Kan forårsage en allergisk hudreaktion H319 : Forårsager alvorlig øjenirritation H330 : Dødelig ved indånding H335 : Kan forårsage irritation af luftvejene H350i : Kan forårsage kræft ved indånding. H372 : Demonstreret risiko for alvorlig organskade (angiv alle berørte organer, hvis kendt) efter gentagen eksponering eller langvarig eksponering (angiv eksponeringsvej, hvis det er endeligt bevist, at ingen anden eksponeringsvej fører til den samme fare) P201 : Opnå speciel instruktioner inden brug. P260 : Indånd ikke støv / røg / gas / tåge / dampe / spray. P280 : Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsestøj / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse. P284 : Bær åndedrætsværn. P301 : Ved indtagelse: P305 : Efter øjenkontakt: P310 : Kontakt straks et GIFTINFORMATIONSCENTER eller en læge / læge. P338 : Fjern kontaktlinser, hvis offeret bærer dem, og hvis de let kan fjernes. Fortsæt med at skylle. P351 : Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fast beryllium: D2A, D2B, D2A : Meget giftigt materiale, der forårsager andre toksiske virkninger Kræftfremkaldende egenskaber: IARC gruppe 1, ACGIH A1; kronisk toksicitet: berylliose D2B : Giftigt materiale, der forårsager andre toksiske virkninger Hudsensibilisering hos mennesker Oplysning om 0,1% i henhold til listen over ingredienser Kommentarer: Der findes en anden klassificering for beryllium (pulver). For flere detaljer, se dette produkt. Beryllium pulver : B4, D1A, D2A, D2B, B4 : Brandfarligt faststof Transport af farligt gods: klasse 4.1 D1A : Meget giftigt materiale med alvorlige øjeblikkelige virkninger Transport af farligt gods: klasse 6.1 gruppe II D2A : Meget giftigt materiale med andre toksiske virkninger Kræftfremkaldende egenskaber: IARC gruppe 1, ACGIH A1; kronisk toksicitet: berylliose D2B : Giftigt materiale, der forårsager andre toksiske virkninger Hudsensibilisering hos mennesker Oplysning om 0,1% i henhold til ingrediensoplysningslisten Kommentarer: Der findes en anden klassificering for beryllium (metal) . For flere detaljer, se dette produkt. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NFPA 704 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 3 0 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
64 : giftigt fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende UN-nummer : 1567 : BERYLLIUMPULVER Klasse: 6.1 Etiketter: 6.1 : Giftige stoffer 4.1 : Brandfarlige faste stoffer, selvreaktive stoffer og desensibiliserede eksplosive faste stoffer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den beryllium er et grundstof af symbol Be og atomnummer 4. I periodiske system , er det den første repræsentant for de jordalkalimetaller . Navnet beryllium kommer fra det græske βήρυλλος ( beryllos ), der betegnes akvamarin eller smaragd.
Et bivalent element, beryllium, er et jordalkalimetal med et stålgråt udseende. Det er let, skrøbeligt og giftigt .
Beryllium har det højeste smeltepunkt af alle lette metaller. Det er skrøbeligt, men lettere og seks gange stærkere end aluminium .
Dens duktilitet er ca. en tredjedel større end stålets . Det har fremragende varmeledningsevne , er ikke-magnetisk og er modstandsdygtig over for koncentreret salpetersyre .
Det er meget permeabelt for røntgenstråler og frigiver neutroner, når de rammes af alfapartikler , såsom dem, der udsendes af radium eller polonium .
Under normale temperatur- og trykforhold er beryllium modstandsdygtig over for oxidation, når den udsættes for luft. Et tyndt lag oxid dannes, hvilket giver det dets evne til at ridse glas.
I naturen findes det hovedsageligt i form af komplekse oxider eller aluminosilicater kaldet beryler , hvis mest kendte værdifulde repræsentanter er smaragd og akvamarin . Det udnyttes fra omkring tredive malme (især bertrandit og beryl). Verdens største miner findes i USA , Kina og Mozambique . Ingen er åbne i Europa.
Beryllium bruges på mange områder, hvilket førte til optagelse på listen over 27 kritiske mineralråmaterialer, men på grund af dets toksicitet ( se nedenfor) erstattes det, hvor det er muligt, med erstatningsmaterialer.
Beryllium bruges hovedsageligt som hærdningsmiddel i visse legeringer , især moldamax , en kobber-berylliumlegering, der anvendes til fremstilling af forme til plast . Disse legeringer er lette, stive, varmebestandige og har en lav ekspansionskoefficient.
Beryllium er også inkorporeret i visse specielle legeringer, for eksempel materialer, der kan bruges til friktion .
De findes i golfklubber , urpendler (antimagnetiske), gyroskoper , rumapplikationer (den primære reflektor i James Webb-teleskopet , Hubbles efterfølger i 2018, er lavet af beryllium) og luftfart . Det blev anvendt i Formel 1 for dets enestående ydeevne med hensyn til forholdet mellem dets elasticitetsmodul og dens densitet, derefter til produktion af bremse kalibre og stemplerne i form af Aluminium-berylliumlegeringer. Det blev efterfølgende forbudt i konkurrencemotorer på grund af dets høje toksicitet . Det var tidligere blevet brugt inden for luftfart til stempelmotors ventilfjedre ( beryllium bronze ).
Det gør det også muligt at fremstille ikke-eksplosive værktøjer til sprængstofindustrien .
Porsche-mærket eksperimenterede med beryllium til fremstilling af bremseskiver for at reducere massen af dem, en første gang i Hockenheim i 1966 i 906, men den lave pålidelighed og omkostningerne ved disse fik ingeniørerne til at vende tilbage til konventionelle stålskiver til resten af sæsonen. Beryllium-skiverne blev efterfølgende testet i bakkekørsel, stadig af Porsche, på 909 "Bergspyder" med mere succes, bilens lave vægt (mindre end 400 kg tør), tyngdekraften bidrog naturligvis til at reducere behovet for spredning af kinetisk energi og bilens korte levetid (et par kilometer maksimalt) tolererede berylliumskiverne tilstrækkeligt behovene til denne specifikke anvendelse. De blev igen testet for sportsprototyper på 908/3 indtil 1969, men igen med usikre resultater. De meget høje omkostninger, der ikke tillod anvendelse på "kunde" -biler, var derefter nødvendige for mærkningens udviklingsprogrammer og den høje toksicitet af disse elementer for piloter og mekanikere skubbede producenten til at stoppe udviklingen af elementer. Beryllium friktionsring. Vægtbesparelserne for de 4 berylliumskiver i stedet for stålskiverne var i størrelsesordenen 10-15 kg afhængigt af bilen. Det er derfor let at forstå interessen for disse eksperimenter på et tidspunkt, hvor forskrifterne ikke pålagde nogen minimumsmasse.
Blandet med en alfa-emitter, såsom americium eller gamma med høj energi, hvis den anvendes som en kilde til langvarige neutroner, der er nødvendige for reaktordrift.
Reaktioner implementeret:
Beryllium anvendes også som moderator i form af oxid ( glucin ) i nogle atomreaktorer og som en komplementær kilde til neutroner i den eksperimentelle fusionsreaktor ITER .
Neutronfilter for at opnå “rene” neutronstråler fri for andre partikler.
Berylliumoxid anvendes i elektronik , især i højfrekvens og inden for højspændingsområdet . Denne krop har faktisk den egenskab at være en god elektrisk isolator (lave dielektriske tab), mens den har god varmeledningsevne . Imidlertid har dets anvendelse som en isolator i halvledere (mellem siliciumskiver og emballager) stort set givet plads til andre meget mindre giftige materialer såsom aluminiumoxid .
Dens anvendelser som isolering og eksternt kontaktmateriale i elektronik såvel som dets inkorporering i silikonefedt er også blevet opgivet på grund af meget betydelige sundhedsrisici.
I "bruger" -programmer, højttaler fabrikanter, f.eks Yamaha (NS-1000), Focal JMlab , TAD (professionel og høj ende Pioneer-udstyr ), og membraner, såsom elektrosmeltesamling Products, bruge den til at danne membran højttaler diskant af høj kvalitet, i stand til at gengive frekvenser op til 60.000 hertz . Faktisk er materialets stivhed og lethed aktiver for denne anvendelse (meget høj naturlig frekvens af membranen).
I geomorfologi og paleoseismology , den 10 Vær isotop , skabt af kosmiske stråler , anvendes til cosmogenic isotop datering af overflader eller til bestemmelse af erosion satser .
De glaciologerne fundet to beryllium koncentrationstoppe i polare iskerner (nord og syd) i boringen Vostok , boring Byrd ; i GRIP-boringen og i den nye " Dome C ", EPICA , omkring -40.000 år gammel.
Vi antager, at de skyldes anomalien i det jordbaserede magnetfelt i Laschamp, hvilket svarer til en ekstraordinær svaghed i det jordbaserede magnetfelt, som på disse to tidspunkter ville have tilladt en bestråling af Jorden, der har begunstiget produktionen af kosmogene isotoper . Denne dobbelte top bruges til at forsøge at rette datoerne for borehuller lavet i forskellige halvkugler.
Beryllium er blevet brugt i tandplejen, hvor det indgår i sammensætningen af legeringer beregnet til fremstilling af tandproteser (kroner, brorammer). Dens evne til at lette vedhæftningen af keramik har gjort det inkorporeret i et stort antal legeringer, ædle eller ikke-ædle, beregnet til fremstilling af bøsninger til keramiske metalkroner eller broer. Siden 2002 har ISO-standarden begrænset beryllium til 0,02% af den samlede masse. Mange mennesker har dog stadig legeringer i munden, hvis berylliumindhold overstiger denne standard.
Andre anvendelser af dets krystallinske egenskaber: Røntgenvindue , for eksempel vindue på et røntgenrør eller en røntgendetektor : vinduet isolerer enhedens indre fra omgivelserne.
Beryllium har 12 kendte isotoper , med et massetal, der varierer mellem 5 og 16. Kun 9 Be er stabil og repræsenterer næsten al naturlig beryllium. To af radioisotoperne af beryllium er blevet påvist i naturen: 10 Vær med en halveringstid på 1,39 millioner år og 7 Vær med en halveringstid på 53,22 dage; begge er kosmogene nuklider skabt af interaktionen mellem kosmiske stråler med atomernes kerner i luften. De andre radioisotoper har meget korte halveringstider og kan kun detekteres i de instrumenter, der blev brugt til at skabe dem kunstigt.
Navnet beryllium kommer fra det græske ord βήρυλλος ( berullos ), beryl , som i sig selv kommer fra bêrullos , krystal. På et tidspunkt blev det opkaldt glucinium , fra det græske γλυκύς ( glukús ), sødt, en kvalificering på grund af den søde smag af dens salte.
Dette element ville være blevet opdaget af Louis-Nicolas Vauquelin i 1798 i form af oxid ( BeO ) i beryl og i smaragder . Friedrich Wöhler og Antoine Bussy isolerede sig uafhængigt i 1828 ved at reagere kalium på berylliumchlorid . Dens atommasse blev bestemt af den svenske kemiker.
Produktionen af beryllium i industriel skala begyndte ikke rigtig før efter første verdenskrig . I løbet af 1920'erne blev det oprindeligt støttet af Siemens & Halske i Europa og af Union Carbide and Carbon Corporation i De Forenede Stater . I 1930'erne var de eneste producenter i verden USA og Tyskland. Mens der i Nordamerika er adskilt mellem The Beryllium Corporation (brug af patenter fra Hugh S. Cooper) og The Brush Beryllium Company (patenter af Michael G. Corson), forbliver Europa under det tyske selskabs H. Vaccumschmelze AGs dominans, sidstnævnte producerer på licens fra Siemens.
Beryllium er et meget giftigt, ikke-radioaktivt metal. Det er klassificeret blandt de mest giftige grundstoffer som arsen (As), cadmium (Cd), krom (Cr), bly (Pb), thallium (Tl) og kviksølv (Hg). Beryllium fungerer som kræftfremkaldende gift , der påvirker cellemembraner og binder til visse regulatoriske proteiner i celler. Beryllium kan forblive påviselig i urinen i op til 10 år efter eksponering. Det er klassificeret som en kategori 1 kræftfremkaldende af Den Europæiske Union og er derfor i Frankrig underlagt dekret CMR 2001-97 af1 st februar 2001 (hvilket gælder enhver eksponering for beryllium).
Beryllium er økotoksisk (og især kræftfremkaldende). Det er den mindste af metalkationer . Og hvis det virker relativt lidt mobilt i vand med neutral eller alkalisk pH , er det på den anden side i jord eller miljøer, der er naturligt sure (hyppige i en stor del af verden) eller gøres sure af mennesker.
Den lave naturlige overflod af beryllium (3 × 10-4 %) betyder, at det ikke udgør noget særligt miljøproblem, men det kan koncentreres i kul og i granitklipper såsom pegmatitter i form af flere mineraler: bertrandit , beryl . .. Derefter cirkulerer den med biotilgængelighed og en stadig dårligt vurderet tilbøjelighed til at koncentrere sig i visse organer eller i visse arter. De termiske anvendelser af kul injicerede en betydelig mængde af det i atmosfæren , hvis nedfald berikede omgivelserne omkring industrielle og bymæssige steder ved hjælp af kul (ofte forbundet med sur regn , især for kul med et højt svovlindhold).
Der er kontroverser om dets anvendelse i tandpleje i proteser .
Påvisning af beryllium i menneskekroppen ved meget høje doser er altid forbundet med skadelige virkninger (af varierende sværhedsgrad). Beryllium er:
Dette resulterer i helbredseffekter, der er klassificeret i flere kategorier:
Indånding af " store " koncentrationer af beryllium (mere end 1 mg pr. Kubikmeter luft) eller langvarig indånding (mere end ti år), selv ved lave doser , kan forårsage en sygdom kaldet kronisk sygdom i kroppen. Beryllium eller berylliumsygdom (CBD eller til kronisk berylliumsygdom). Denne sygdom påvirker lungerne , har mange punkter til fælles med lungebetændelse og kan udvikle sig til svær kardiorespiratorisk svigt.
Dyremodel: Mens indtagelse af beryllium af menneskekroppen ikke har vist direkte og skadelige virkninger på mave og tarm , resulterer indtagelse af beryllium af dyr i tilstedeværelsen af læsioner i maven. Disse organer.
Sensibilisering: Nogle mennesker bliver overfølsomme over for beryllium (de udvikler en allergisk reaktion på dette element). Hos nogle få mennesker har direkte udsættelse for beryllium (hudkontakt) forårsaget hudskader med eller uden granulomatose og betændelse i luftvejene.
Der er udført adskillige undersøgelser af stigningen i antallet af dødsfald som følge af lungekræft blandt mennesker, der er ansat på fabrikker, der bruger beryllium.
Forurening af menneskekroppen med beryllium forekommer hovedsageligt på 4 måder:
Det kan findes i naturligt vand og industrielt spildevand i spormængder. Generelt varierer koncentrationen af beryllium i naturligt vand og spildevand mellem 0,1 og 500 μg / L , men når denne koncentration overstiger 0,2 μg / L , begynder vi at tale om et miljøproblem.
LuftforureningBeryllium kan være meget skadeligt ved indånding. Der er faktisk en stor sammenhæng mellem niveauet af beryllium i human urin og det i luften, hvilket beviser, at forureningen i menneskekroppen ikke kun skyldes vandforurening, men også vandforurening.
Forurening med proteserI kontakt med spyt korroderer enhver legering indeholdende beryllium og frigiver ioner, der diffunderer ind i det omgivende væv og delvist indtages. Korrosion er så stærkere med disse legeringer, da beryllium, et meget reaktivt metal, reagerer i nærværelse af ethvert andet metal. Kronisk forgiftning, der skyldes permanent diffusion af berylliumioner i kroppen, er en faktor til dysregulering af immunsystemet , især hos personer, der er allergiske (eller følsomme over for beryllium efter langvarig kontakt).
Tandlæger (fræsning) og tandproteser udsættes også for det gennem deres arbejde (i 1990 brugte 50% af tandproteser en berylliumlegering).
Luftvejssygdomme og lungesygdomme induceret ved eksponering for beryllium (Be) og partikler indeholdende det er kendt og er blevet grundigt undersøgt; De har vist, at eksponering for Be over 100 μg / m3 kan forårsage alvorlige pneumopatier , mens kronisk eksponering forårsager lungesygdomme kaldet kroniske sygdomme forårsaget af Be (BCM) eller berylliose .
Ifølge det nationale forsknings- og sikkerhedsinstitut udsættes omkring 12.000 ansatte i Frankrig for beryllium, herunder 6.000 inden for almindelig mekanik, 3.000 tandproteser og mange andre (fremstilling af elektroniske komponenter og videnskabelig instrumentering, elektronisk optik, smykker, bearbejdning ved fjernelse af materiale eller slid , genbrug af affald, brug af pulvere baseret på berylliumsalte beregnet til at belægge indersiden af lysstofrør , fremstilling af aluminium med en højere risiko for grundlæggere og tankoperatørers elektrolyse ...
Dette produkt har ingen lugt og kan ikke detekteres på sædvanlig måde. Derudover har mange produkter, der indeholder det, ikke et sikkerhedsdatablad , der forklarer, hvorfor det for ofte glemmes i miljø- og erhvervsmæssig risikovurdering, og grænseværdien kan overskrides ganske ofte. ( de berørte virksomheder er ikke altid opmærksomme på den fare, som de udsætter nogle af deres arbejdstagere for, advarede INRS igen i 2009.
Denne sygdom (tabel nr . 33 over erhvervssygdomme ) er også ifølge INRS stadig "ofte udiagnosticeret og sandsynligvis underrapporteret" og er lettere forvekslet med sarkoidose, patienter er generelt uvidende om, at de har været i kontakt med beryllium.
Occupational Exposure Limit Value ( VLEP VLEP 8H): det var 2 µg / m 3 i Frankrig og i flere lande, men det vil utvivlsomt snart skulle revideres nedad, fordi "epidemiologiske undersøgelser har bedt amerikanske organisationer om at foreslå 2006 en meget lavere værdi".
Den vægtede gennemsnitlige eksponeringsværdi (TWAEV) er 0,15 µg / m 3 i henhold til tillæg 1 til forordningen om arbejdsmiljø og sikkerhed (RSST) (2007). Den tidligere TWAV på 2 pg / m 3 , stadig er gældende i forskellige lande, forhindrer ikke sensibilisering til beryllium.
Test: Siden slutningen af 1980'erne er der ofte brugt en laboratorietest til at detektere sensibiliseringen af en arbejdstager over for beryllium; dette er lymfocytproliferationstest i nærværelse af beryllium, "Beryllium Lymphocyte Proliferation Test" (BeLPT).
For eksempel er det den mest anvendte test til at opdage, om arbejdere, der arbejder på atomreaktorer, viser symptomer på CBD eller kronisk berylliumsygdom . En positiv test indikerer, at individets immunsystem er i stand til at reagere på tilstedeværelsen af beryllium i kroppen, og at patienten har en meget høj risiko for at udvikle denne sygdom under eksponering. men der er uenighed i det videnskabelige samfund om dets forudsigelige værdi for berylliose. En person kan have en positiv BeLPT uden nødvendigvis at være bærer af berylliose. At vide, at berylliose kan tage op til 30 år at udvikle sig hos en sensibiliseret person, er korrelationen mellem BeLPT og kronisk berylliose ikke signifikant på et givet tidspunkt.
Sensibilisering ved hudkontakt med lave doser er mulig, god rengøring og dekontaminering anbefales at holde sig under tærskelværdien på 0,2 μg / 100 cm 2 Be (meget vanskeligt for overflader af materialer, der indeholder Be).
Foranstaltninger til beskyttelse af arbejdere: I et forurenet miljø og i fabrikker, hvor beryllium er allestedsnærværende, er personalet særligt udsat. Passende beskyttelse (handsker, masker, handsker og tyk beskyttelsestøj) reducerer risikoen.
Den dekontaminering af overflader forurenet af Vær udføres først ved støvsugning støv med en støvsuger udstyret med et ”filter med høj effektivitet” ( HEPA ), derefter ved våd rengøring med detergent. Nogle sure rengøringsprodukter kan udtrække Be fra overflader, der indeholder det. Rengøres med et mindre aggressivt produkt (neutral eller basisk, reducerer f.eks. Forureningen af en overflade af kobber-berylliumlegering, samtidig med at en kontaminering er lavere end 3,0 μg / 100 cm² (værdi, der ikke må overskrides i Canada, for områder, der indeholder Be, med eksponeringskontrolforanstaltninger og iført beskyttelsesudstyr).
En anden rengøringscyklus anbefales, når overfladeforurening forbliver over 0,2 μg / 100 cm². Hvis Be er til stede i et materiale, der bliver pulverformigt (for eksempel nedbrydende beton), kan sidstnævnte stabiliseres (tætningsmiddel, harpiks, linolie osv.).
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |