Ruthenium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ruthenium krystaller . | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Ru | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Ruthenium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 44 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 5 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Blok d | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | overgangsmetaller | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Kr ] 4 d 7 5 s 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 15, 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 101,07 ± 0,02 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 130 pm ( 178 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 146 ± 19.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 2, 3, 4 , 6, 8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Svag syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 7.36050 eV | 2 e : 16,76 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 28,47 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 12,1 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Kompakt sekskantet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 6.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Metallisk sølvhvid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 2334 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 4150 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 24 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 595 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 8,17 × 10 -3 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 1,4 Pa ved 2249,85 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 5970 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 238 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 13,7 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 117 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.297 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-127-1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
Fare H228, P210, H228 : Brandfarligt fast stof P210 : Holdes væk fra varme / gnister / åben ild / varme overflader. - Rygning forbudt. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den ruthenium er det grundstof af atomnummer 44, Ru symbol.
Ruthenium er en del af platingruppen , en undergruppe af overgangsmetaller . Den enkle rutheniumlegeme er et hårdt, skørt metal ved stuetemperatur.
Ruthenium blev identificeret i de sorte pulverformige rester af platinproduktion og isoleret i 1844 af kemiker Carl Ernst Klaus , kærligt kendt på russisk som Karl Karlovich eller Karl Karlovic Klaus på ukrainsk. Han viste ruthenium oxid at indeholde en ukendt ny metal og ekstraheret seks gram af kongevand uopløselige del af råt platin .
Ruthenium, sandsynligvis i lav kvalitet eller i spormængder, havde allerede undgået Smithson Tennants analyse i 1803 og 1804. Jöns Jacob Berzelius gav udtryk for en tvivl efterfulgt af en videnskabelig veto om arbejdet, sandsynligvis akavet udarbejdet, kemifarmaceut Gottfried Osann , derpå tildelt skolekemi i Dorpat i Estland, der troede, han havde opdaget i 1828 . Sidstnævnte forsker havde faktisk undersøgt resterne af opløsningen af rå platin fra Urals rutsjebane i vandregioner og hævdede at have fundet tre nye elementer i gul spiritus (i virkeligheden Ir, Rh, Ru) og fuld forsikring, han havde kaldt en af dem, der stadig var ukendt, "ruthenium", hvilket betyder på latin "relateret til Rusland". Berzelius ved at gentage eksperimentet havde ikke fundet noget nyt metal i væsentlig mængde, da han var klar over angelsaksisk arbejde, kendte han iridium og rhodium.
I 1844 blev rutheniummetallet opnået for første gang af Karl Karlovich Klaus i ren tilstand og især i mængde. Denne Dorpat-fødte estiske forsker, russisk af tysk oprindelse, der arbejder ved universitetet i Kazan, undersøger forsigtigt lignende rester, udvikler kemien af ruthenium, bekræfter Osanns banebrydende arbejde med dette nøjagtige element og opretholder betegnelsen "Ruthenium", tilpasning af det latinske Ruthenia “ Rusland ”. Inden man går hen imod en nationalistisk forklaring, foretrækkes det imidlertid at tro, at det er oprindelsen til den "videnskabelige kvalifikation" af platinets oprindelse.
Den kemiker Polsk Jędrzej śniadecki blev også isoleret i 1807 (han havde udpeget vestium ) fra platin malm, men han gav afkald rettighederne til sin opdagelse.
Ruthenium fås fra den gule spiritus, der opsamler de andre platinoider i et vandigt medium efter ekstraktion af platin og især af osmium. Behandlingen af denne spiritus gør det muligt at opnå en metallisk svamp, derefter krystaller af iridium og ruthenium, som i princippet er adskillelige, men ofte i praksis som en legering. Metalkrystaller kan opvarmes i en sølv digel med en blanding af smeltede alkalier, baseret på KOH kaliumchlorid og KNO 3 kalium nitrat. Vask med vand gør det muligt at opløse det gule kaliumruthenat og opnå en rest eller bundfald baseret på iridiumoxid . Dette K-ruthenat varmebehandles med chlorgas (Cl 2) I retort, derefter hyperruthenic eller -anhydrid RuOz 4destilleres. Opløsning af mættet hyperruthenic anhydrid udføres med Ru 2 CO 3 kaliumchlorid, let opvarmning med alkohol gør det muligt at udfælde og således genvinde metallet Ru.
Sammen med rhodium , palladium , osmium , iridium og nativt platin er det en del af " platinagruppen ". Denne platinoid er en del af osmium-undergruppen og i en bredere forstand af gruppe 8 .
Ruthenium har 34 kendte isotoper , med massetal, der varierer mellem 87 og 120, og 7 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er syv stabile , 96 Ru, 98 Ru, 99 Ru, 100 Ru, 101 Ru, 102 Ru og 104 Ru, og udgør alt det naturligt tilstedeværende ruthenium, hvor den mest rigelige er 102 Ru (31,5%). Ruthenium tildeles en standard atommasse på 101,07 (2) u .
Blandt de stabile isotoper af ruthenium har 99 Ru og 101 Ru isotoper begge 5/2 nuklear spin. Det er derfor muligt at udføre ruthenium-NMR. Deres gyromagnetiske forhold er henholdsvis 1.234 og 1.383 (i 107 rad.T -1 .s -1 ). Da de andre isotoper ikke har nuklear spin, kan de ikke bruges i NMR.
Desuden er de tilstødende spins (nukleare eller elektroniske) derfor potentielt koblet med ruthenium.
Det element Ru clarke er lidt mindre end 1 mg / ton .
Det er sjældent findes i native tilstand (som en metal kaldet nativ ruthenium ofte indeholder iridium) eller det meste af tiden som en lav kvalitet legering med platin og iridium.
Det har de samme mineraler som platin, emblemet for platinoiderne. Den mineralske , en bestanddel af dets vigtigste direkte malm, er laurite (RuS 2). Spor af ruthenium og andre platinoider findes også i en række nikkel- og kobbermalm .
Verdensproduktionen er omkring 12 tons om året; det er ofte et biprodukt ved ekstraktion af ædle metaller fra "platinminen": iridium, rhodium, platin og palladium.
Den enkelte krop er et hvidt til sølvgråt metal med en densitet på omkring 12,2 (lys PGM med Rh og Pd) og en karakteristisk metallisk glans. Det hører til det sekskantede krystalsystem, især karakteriseret ved et kompakt sekskantet gitter.
Det er et relativt hårdt metal, men skørt. Det smelter omkring 2330 ° C og koger ved ca. 4100 ° C . Det har egenskaber svarende til osmium og platin.
Dens metallurgi er kompleks. Det kommer på to måder via pulvermetallurgi eller lysbuesmeltningsteknikker i en inert argonatmosfære.
Ruthenium har stor modstandsdygtighed over for kulde og varme, placeret i kemisk aggressive miljøer, syrer og baser.
Ruthenium er uforanderlig i luft og uopløselig i vand, det er praktisk talt utilgængeligt af syrer , herunder vandregier , medmindre der tilsættes kaliumchlorat , en operation, der gør oxidationen eksplosiv.
Det er let opløseligt i smeltede baser.
Dette metal er i pulver med en større eller mindre specifik overflade en polyvalent katalysator. Det bruges til at fremme hydrogenering, såsom visse reduktioner og oxidationer.
Ruthenium har den interessante egenskab at øge hårdheden af Pt og Pd legeringer. Legeringer af ruthenium med platin og palladium er særligt stabile og meget hårde. De kan bruges i smykker eller almindeligvis som en pennespids eller som en del af mekanisk modstand, men også til elektriske kontakter i forskellige relæer og elektriske kontaktorer.
Det øger også, tilsat i meget lille andel, korrosionsbestandigheden af titanium, som springer med en faktor på 100 med en simpel tilsætning på 0,1 masseprocent af Ru.
Dens kemi er kendetegnet ved oxidationsgrader fra 0 til VIII. De mest stabile valenser er II, III og IV.
Når det opvarmes rødt, reagerer ruthenium med iltgas .
Der er rutheniumdioxid RuO 2og især rutheniumtetraoxid RuOz 4.
Ruthenium reagerer med fluorgas over 300 ° C ː
Ru fast krystal, pulver + 3/2 F 2 gas → Ruf 3 gasDer er således forskellige fluorider, såsom RuF 3, RuF 4, RuF 5, RuF 6.
Det reagerer også med andre enkle halogenlegemer, for eksempel klorgas .
Ru fast krystal, pulver, rødglødende + 3/2 Cl 2 gas → RuCl 3 gasDer er således forskellige rutheniumkomplekser chlorider, såsom RuC 2og RuC 3.
Ruthenium angribes af det enkle svovllegeme såvel som mange halvmetaller P, Se, Te, As, Sb ...
For eksempel,
Ru solid krystal + S enkeltkropsvovl → RuS 2 fastDet danner meget let komplekser, for eksempel med kulilte (carbonyler), med forskellige olefiner med god konformation ( ruthenocen ...), med acetylacetone ...
Dette metal øges i miljøet. Det har ingen kendt sporelementrolle .
Det angriber menneskers hud . Det formodes at være kræftfremkaldende . Dens indhold i miljøet, herunder i sedimenter (for eksempel i en sø undersøgt nær Boston ) ser ud til at være steget for nylig (siden introduktionen af platinoidkatalysatorer , især i stor skala i katalysatorer beregnet til at reducere visse parametre. Af køretøjets forurening. ).
I september og oktober 2017, er øgede niveauer af ruthenium 106- stråling blevet målt i aerosoler i atmosfæren i flere europæiske lande, inklusive Tyskland, på et niveau højst så højt som naturlig baggrundsstråling, og derfor a priori ikke særlig farlig, men mystisk med hensyn til dens oprindelse.
Analyse af atmosfærisk flux angiver en kilde, der ligger syd for Ural , Rusland eller Kasakhstan . Ifølge IRSN er den mest sandsynlige zone placeret mellem Volga og Ural, uden at det er muligt at specificere den nøjagtige placering af udledningsstedet.
Ingen satellitulykker (sjældent udstyret med isotopbatterier baseret på denne isotop) er blevet registreret, og der mistænkes en kilde, der er mistet af et medicinsk center. Mængden anslås til 100-300 terabecquerels , hvilket er en radioaktivitet i fare for den lokale befolkning.
Ifølge IRSN fandt hændelsen, der blev rapporteret i oktober i Vesteuropa, sted i løbet af den sidste uge i september, sandsynligvis i Mayak-atomkomplekset i det sydlige Rusland. En lækage kunne have fundet sted, da teknikere skænkede fremstillingen af en kilde til cerium-144, der var nødvendig til forskning i sterile neutrinoer, der blev foretaget på det nationale laboratorium i Gran Sasso i L'Aquila (Italien). Den russiske regering har imidlertid kraftigt benægtet, at en ulykke fandt sted på dette sted.
I overensstemmelse med europæiske standarder ville niveauet af radioaktivitet, der blev produceret af denne hændelse, have resulteret i, at de maksimale forureningsgrænser for fødevarer blev overskredet over afstande i størrelsesordenen få titalls kilometer omkring udledningsstedet. IRSN vurderer, at sandsynligheden for et scenarie, hvor import af fødevarer (især svampe), der er kontamineret med ruthenium 106, er "ekstremt lav" og tilføjer, at "konsekvenserne af en ulykke af denne størrelse i Frankrig ville have krævet lokalt for at gennemføre befolkningsbeskyttelsesforanstaltninger over en radius på omkring et par kilometer omkring udledningsstedet ” ( IRSN ).
Den CRIIRAD forbliver forsigtige; for hende er afvisningen af denne hændelse 375.000 gange større end den maksimalt tilladte årlige afvisning af Cruas atomkraftværk (Ardèche). CRIRAD vurderer, at når produktet først er faldet til jorden på plantedækslet, kan det fremkalde varig forurening.
Ligesom for andre platinoider er dets økotoksicitet dårligt forstået, men det vides at være bioakkumuleret i knogler hos varmblodede dyr .
I form af rutheniumtetroxid (RuO 4 ) har den egenskaber svarende til osmiumtetroxids egenskaber (den er derfor meget giftig, flygtig og kan forårsage eksplosioner, hvis den bringes i kontakt med brændbare materialer).
Kinetikken og fordelingen i forskellige vandorganismer af opløseligt ruthenium 106 (i form af nitrosylnitratkomplekser) blev undersøgt i 1970 - i laboratoriet - efter absorption af dyr eksponeret for dette produkt i opløsning i vand i en til ti dage - i rækkefølge for bedre at forstå og sammenligne denne kinetik i henhold til den type organisme, der overvejes (skraber eller filter hvirvelløse dyr, fisk). De testede arter var Anadonta anatina (en slags ferskvandsmusling) og to ferskvandsnegle Lymnaea stagnalis og Viviparus contectus samt en ferskvandsfisk ( Alburnus lucidus ) og flere marine organismer: Fucus vesiculosus (en alge af familien Fucaceae ), Mytilus edulis (den almindelige musling), Littorina littorea og Purpura lapillus (to havsnegle, der ofte bruges som bioindikatorer ). Det blev foreslået ved denne lejlighed, at disse arter absorberer meget forskelligt denne form for ruthenium (sneglen fikserer meget mere end fisken), at absorptionen synes stærkt afhængig af temperaturen (i alle de undersøgte arter), og at nogle arter fixer den i ikke-vitale dele af deres organisme ( byssus , skal ).
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |