Tellurium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Skive af tellurium 3,5 cm i diameter. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Du | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Tellurium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 52 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 16 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 5 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Metalloid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Kr ] 4 d 10 5 s 2 5 p 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 18, 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 127,60 ± 0,03 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 140 pm ( 123 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 138 ± 16.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 206 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | ± 2, 4 , 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2.1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Svag syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 9.0096 eV | 2 e : 18,6 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 27,96 eV | 4 e : 37,41 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5 e : 58,75 eV | 6 e : 70,7 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
7 th : 137 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | Massiv diamagnetisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Allotropisk i standardtilstand | Krystalliseret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre allotropes | Amorf | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 6,23 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Sekskantet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 2.25 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Sølvgrå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 449,51 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 988 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 17,49 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 114,1 kJ · mol -1 ( 1 atm , 988 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 20.46 × 10 -3 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 1,3 mbar ( 520 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 2610 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 202 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 200 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 2,35 W · m -1 · K -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI + bromat | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.033.452 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 236-813-4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Advarsel H317, H332, H360, H412, P201, P261, P280, P308 + P313, H317 : Kan forårsage en allergisk hudreaktion H332 : Farlig ved indånding H360 : Kan skade fertiliteten eller det ufødte barn (angiv virkning, hvis kendt) (angiv eksponeringsvej, hvis det er endeligt bevist, at ingen anden eksponeringsvej ikke fører til den samme fare) H412 : Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger P201 : Få særlige instruktioner inden brug. P261 : Undgå indånding af støv / røg / gas / tåge / dampe / spray. P280 : Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsestøj / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse. P308 + P313 : I tilfælde af bevist eller mistanke om eksponering: søg lægehjælp. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den tellur er det grundstof af atomnummer 52, af symbol Te. Dette fjerde element i VIa-gruppen betragtes som en metalloid fra gruppen af chalcogener .
Tellur-elementet blev mistænkt mere end opdaget i 1782 af Franz-Joseph Müller von Reichenstein i guldmalm fra Transsylvanien , især sylvanit . Tak til Pál Kitaibel , der holdt forskningsflammen i live, blev den isoleret af Martin Heinrich Klaproth, der foreslog det latinske navn tellurium i 1798 . "Tellurium" er stadig det engelske navn for elementet. Navnet kommer fra det feminine latinske ord Tellus , telluris , hvilket betyder, at Jorden, den jordiske verden og i øvrigt i det gamle mytologi den romerske gudinde for Jorden, Tellus .
Tellurium blev opdaget mindre end to årtier før selen , hvis navn henviser til månen. Den svenske Berzelius , specialist i forekomster og urenheder af tellur, beviste eksistensen af det enkle legeme og elementet selen i blykamrene i processen, der førte til svovlsyre. Kemikeren offentliggjorde først i 1818 efter at have assimileret rudimenterne, kvasi-analoger, af kemien af enkle legemer og forbindelser af disse to grundstoffer. Han forenklede straks disse navne til deres initialer Te og Se, som siden er blevet deres kemiske symboler . Se og Te er en del af gruppe VI A , der består af elementerne O , S , Se, Te, Po og Lv . Kemien i S, Se og Te præsenterer et stort antal analogier, som Berzelius allerede har anerkendt. De fleste af forbindelserne med disse tre grundstoffer er isomorfe. Desuden er disse tre analoge elementer i naturen ofte forenet.
Adjektivet "tellur" kvalificerer et kemisk legeme, et mineral eller et materiale, der indeholder tellur i en betydelig andel. Adjektivet "telluriferous" indikerer snarere den signifikante tilstedeværelse af telluriseret materiale i en kendt eller ukendt samling.
Tellurium har 38 kendte isotoper , med massetal, der varierer mellem 105 og 142 og 17 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er 6 stabile , 120 Te, 122 Te, 123 Te, 124 Te, 125 Te og 126 Te og to radioisotoper med meget lange halveringstider, 128 Te og 130 Te. Disse 8 isotoper udgør hele det naturlige tellurium, de to radioisotoper er de mest rigelige (henholdsvis 31,7% og 34,1% af det naturlige tellurium), efterfulgt af 126 Te (18,8%). Tellurium deler således denne egenskab med indium og rhenium ved at have naturlige radioisotoper mere rigelige end dens stabile isotoper. Den normale atommasse tildelt tellur er 127,60 (3) u .
Den clarke er 0,002 g / t . Hvis det er oprindelsen til en naturlig enkel krop, er det især forbundet med chalcophile elementer, især Au, Ag, Fe, Hg, Se, As, Sb.
Tellur er kendetegnet ved en stor mineralogiske mangfoldighed : 158 kendte mineraler tellur, som er usædvanlig for en vare så lidt rigeligt i jordskorpen . (Poly) tellurioner eller tellurater, stabile i et meget alkalisk medium, er dog meget sjældne i naturen.
Der er meget få specifikke mineraler af tellur. Den tellurit teo 2, tidligere kaldet tellurine , er et sjældent mineral.
Tellurium findes også ofte i kombination med Au-guld, Pb-bly, Bi-vismut, Sb-antimon osv.
Det dybeste kendte telluraflejring er 2.690 meter under jorden i det canadiske skjold . Det er forbundet med blok 123A, og minedrift skulle have startet i 2012. Bekræftelse opnås efter opdagelsen af tellur i en dybde på 2.990 meter i en diamantborekerne af BQ-kaliber. Dens kvalitet som den største telluraflejring ser ud til at dukke op med tilstedeværelsen af de samme telluriums på 2.590 meter. Den bedste del er, at disse tellurer i modsætning til høje guldkvaliteter Ikke ser ud til at bevæge sig i rummet og derfor er meget lettere for en ingeniør at målrette og udtrække.
En anelse under niveau 311 (3.110 m dyb) viser mulige kulstofholdige tellurider. Under stærkt pres kunne der findes mulige uslebne diamanter der, selvom de normalt findes mellem 120-150 km dybe. Det ender i en porfyrblastmatrix . Det ville være verdens første guld-diamantaflejring .
Tellur kan sammenlignes med selen. Tyngre, det er kendetegnet ved en mere metallisk karakter. Bemærk, at det, som selen, blev fundet næsten overalt under Belle Époque i blykamre under den antikke fremstilling af svovlsyre , for eksempel af den engelske kemiker Edward Divers, der er udstationeret i Japan .
Den polymorfe enkle tellur-krop findes i naturen hovedsagelig i grå form , nemlig en krop med metallisk udseende, sprød halvleder, blålig hvid, undertiden gråhvid, lamellat og skrøbelig. Denne krystallinske krop af sekskantet mesh med gennemsnitlig tæthed 6,25 og smeltende før 500 ° C kaldes stadig naturligt tellur af mineraloger, fordi det hører til kategorien af native elementer . Brunt tellur, amorft og meget sjældnere, bliver ved stuetemperatur til gråt tellur-hexagonalt metal.
Det grå tellur opnået og oprenset i laboratoriet er oftest en sølvfarvet metalloid eller halvmetal, undertiden stålgrå, sprød og let pulveriseret (grå til brunlig pulver) med en alliaceous lugt . Dets densitet er ca. 6,23 g cm -3 til 20 ° C .
Faktisk, på trods af dets glans eller metalliske udseende, er dens varme- og el-ledningsegenskaber dårlige. Det er en halvleder. Aktiveringsenergien (leveret af fotonet) er i størrelsesordenen 0,31 eV . Elektronisk mobilitet er i størrelsesordenen 1.100 cm 2 V -1 s -1 i båndteori.
Dets smeltepunkt er af størrelsesordenen 449,6 ° C og dens kogepunkt overstiger 988 ° C eller 987,85 ° C . Tellurium fordamper rødt. Dampdensiteten er høj.
Denne enkle krystallinske krop, der er dannet af lange spiralformede kæder af Te n , er karakteriseret ved i det væsentlige kovalente bindinger, den er relativt stabil. Men når stærkt opvarmet, tellur antænder i luft, hvilket giver hovedsagelig tellurous anhydrid Teo 2. Dens forbrænding i luften frembringer en blå flamme. Dens fint spredte partikler danner en eksplosiv aerosol i luften. Eksplosionen kan udløses af defekt elektrisk udstyr eller et hvilket som helst hot spot; dets pulvereksplosioner, ofte sekundære, kan være ødelæggende.
Flydende tellur angriber jern, kobber og rustfrit stål , for eksempel type 10/18.
Uopløselig i vand og saltsyre opløses tellur i oxiderende syrer, for eksempel i salpetersyre og vandregioner og i baser.
Der er en klassisk kemisk påvisningstest ud over den lysegrønne flammetest . Tilsætningen af koncentreret svovlsyre forårsager udfældning af rød telluriumsulfit :
Te krystal solid + H 2 SO 4 aq koncentreret rygning væske → Teso 3 rød te sulfit pulverLegeringForbindelserne mellem tellur og metaller og brint kaldes traditionelt tellurider. Den enkle krop danner legeringer med jern, stål og støbejern, men også kobber og bly, guld og sølv, cadmium og zink.
Grafisk tellur er et naturligt tellurid af guld og sølv.
Tellurium kemiTellurium har en stærk semi-metallisk karakter, dens elektronegativitet i størrelsesordenen 2.1 er lavere end S (2.5) og Se (2.4). Reaktiviteten af Te er gennemsnitlig sammenlignet med disse sidste enkle kroppe.
Den telluride anion Te 2- af ionradius 2,21 Å er meget større end den tilsvarende selenid anion- eller sulfidet anion.
Tellur reagerer med ilt, det brænder i luft for at generere tellurdioxid , et fast stof meget lidt til næsten uopløseligt i vand, der er kendetegnet ved et ionisk netværk. Dette tellurøse anhydrid angribes af oxiderende syrer. Det reagerer med baser for at give neutrale telluritter, bitelluritter og tetratelluritter.
H 2 TeO 3ville ikke eksistere, men tellurit ion Teo 3 2- observeres i nærværelse af stærke baser. Strukturer, der svarede til svovlsyre H 2 SO 4eller selensyre H 2 SeO 4Eksisterer ikke. Men tellursyre med formlen Te (OH) 6 opnås direkte ved virkningen af kraftige oxidanter på det enkle faste legeme Te eller telluriumdioxid. Denne syre, derudover er svag (pK i størrelsesordenen 7), er kendetegnet ved Te 6+ ionen med meget lav ionradius 0,56 Å i centrum af en regelmæssig oktaeder, hvis hjørner er optaget af ioner, hydroxyler OH - . Den sekskantede kation repræsenterer den mest exciterede tilstand set fra et kvantesynspunkt, den demonstrerer sp 3 d 2- hybridisering . Det er en kovalent forbindelse, ret svingende og oxiderende, ligesom TEF 6 let hydrolyseres af vand.
Ligesom selenøs anhydrid nedbrydes telluranhydrid af svovlsyre og hydrogensulfidgas. I det første tilfælde kan det enkle tellurlegeme opnås direkte, men i det andet opnår kemikeren telluriumsulfider af typen TeS 2 og TeS 3syrer over for alkalisulfider.
Det kombinerer med hydrogen eller et stort antal metaller til dannelse " telluriske derivater " i bred forstand , såsom brint telluride H 2 Te, En ildelugtende gas ved stuetemperatur, mere sure og mere ustabilt end H 2 Se, dårligt opløseligt i vand og toksisk, eller usædvanligt stort antal metal tellurider, startende med natrium telluride Na 2 Te og kalium telluride.
H 2 Teforberede som H 2 Se. Det dissocierer under påvirkningen af varme smukke krystaller tellur, opnået i almindelighed under hot spot af 500 ° C . Kemiker Alfred Ditte har vist, at denne reaktive gas nedbrydes i luft, ligesom alkali-tellurider.
Der er ingen stabile polyhydrogencellulider.
Brug af det enkelte legeme og dets tilknytninger (legeringer)Liste over tellurider :
Tellurider bruges til at henvise til salte af tellursyre.
Der er ingen hydrogenpolytellurider.
Andre kombinationer med ikke-metaller :
Bemærkninger om de vigtigste oxider Teo Teo 2 Teo 3 , syrer og tilsvarende ioner .
Den tellurit og polytellurites udpege de sure eller neutrale salte opnået efter angreb af stærke baser på anhydridet tellurous teo 2. Det sjældent observeret tellursyre ville blive skrevet H 2 Teo 3og den telluriske ion svarer til TeO 3 2– .
De tellurates meget sjældne udpegede salte anhydrid LBS Teo 3.
Halider kan hydrolysere, for eksempel:
TeF 6 gas + 6 H 2 O flydende vand → 6 HF + H 6 TeO 6 vådt pulver, der ved stærk tørring nedbrydesH 6 Teo 6 → Teo 3 + 3 H 2 O dampDe kan danne mange komplekser , for eksempel TeCl 6 2– med chloridionen tilvejebragt med saltsyre :
TeCl 4 gas + HCI aq → H 2 [TeCl 6 ] våde pulver, som ved stærk tørring, sønderdelesDet er muligt på lignende måde at opnå den komplekse ion TeBr 6 2– .
Anvendelse af forbindelserIndånding forårsager døsighed, hovedpine og kvalme forbundet med tør mund og en metallisk smag. Indånding af en lille dosis tellur producerer en hvidløgslignende ånde og kropslugt .
Kontakt med øjet resulterer i rødme i øjet og øjensmerter.
Indtagelse inducerer mavesmerter, forstoppelse og opkastning .
Den tilladte eksponeringsværdi i luft er 0,1 mg / m 3 luft (ACGIH 1999).
De fleste af dets forbindelser er giftige med skade på leveren og centralnervesystemet . Nogle lande har produceret specifikke standarder.
Den globale produktion anslås til at være mellem 250 og 1000 tons om året, hovedsageligt ekstraheret sammen med selen fra bly- og kobberforarbejdningsrester .
I 1990'erne blev tellurproduktionen kontrolleret af fire hovedlande: USA, Canada, Japan og Peru. Den årlige produktion, associeret med selen, blev anslået til omkring 1.000 ton til en værdi af 1.200 FF / t .
Kemiske ingeniører, efter Elias Anton Cappelen Smith , ekstraherede det fra anodeslammet af raffineret kobbermalm.
"13.1 & 13.2 Oxygen, nitrogen, oxider, hydrogenperoxid, forbrænding, svovl, selen, tellur, polonium"
(note BNF n o FRBNF37229023 )1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |