Ѣ

iat
Grafik
Hovedstad	Ѣ
Små bogstaver	ѣ, ᲇ
brug
Skrivning	Kyrillisk
vigtigste fonemer	[jɛ], [ɛ]

Den jat' (store bogstaver: min  ; små bogstaver: ѣ eller, for den høje IAT, ᲇ ) eller IAT (fra russisk ять ) er et gammelt brev af kyrilliske alfabet og, under et andet layout, af den glagolitisk alfabet  ; det bruges ikke længere undtagen på kirkens sprog. Dens standard transliteration er ě ( e caron , lånt fra det tjekkiske alfabet ). I oldslavisk antydede det sandsynligvis en åben og lang forreste vokal, repræsenteret i det internationale fonetiske alfabet med [æː] eller endda diftongen [ieː] .

Det blev fjernet fra det russiske kyrilliske alfabet under stavereformen fra 1917 - 1918 under påskud af at duplikere brevet е (betegnet "ïé").

Oprindelse

Der var intet enkelt bogstav i Glagolitic svarende til А yodiseret (forud for konsonanten [j] kendt som "yod"), så de kyrilliske repræsentationer af ordene "ıазва, ıарость, ıасли" ("pest, raseri, krybbe") Blev sendt med det første bogstav jat '  ; dermed forklare det samme navn på brevet, der er udpeget ıадь ( yad ' ) i annotation af en kopist af XIII th  århundrede, som kan være en variant af ѣдь, Jed' , 'mad' (jf med samme betydning снедь , moderne russisk еда ).

Kyrillisk, at Jat ' er normalt tegnede sig for den 32 th  bogstav i alfabetet og skrive  ; Glagolitisk er den 33 th  bogstav og dens repræsentation er: . Det har ingen numerisk betydning.

I et lille antal gamle kyrilliske inskriptioner finder vi også det isolerede bogstav kendt som jatʹ yodisé ‹Ꙓ›.

Brevform

Oprindelsen til den glagolitiske form for jat finder ikke en tilfredsstillende forklaring; de vigtigste antagelser er en ændring af det store alfabetbogstav eller endog ligaturer . Det kyrilliske formular kan næppe forklares yderligere: normalt, henledes opmærksomheden på forholdet til den bløde tegn (Ь) og det hårde tegn (Ъ), men også med den korsformede aspekt af glagolitisk bogstav az (A): . I gamle kyrilliske inskriptioner (især af serbisk oprindelse) finder vi en symmetrisk kontur af jat ' , der ser ud som en Δ under et omvendt T eller under et kors. Efterfølgende har standardformularen Ѣ spredt sig meget bredere. Undertiden fik den vandrette bjælke til venstre et meget fint snit, og de øverste højre dele blev reduceret, indtil de forsvandt helt; den ekstreme form for denne transformation består i XIX th -XX th århundreder, var en slags ГЬ knyttet hovedsageligt håndskrevne poster og kursiv, men nogle gange ret skriftligt, især i titler, plakater osv Når brevet i form af ГЬ findes i middelalderens tekst, kan det være en jat ' såvel som et hårdt tegn (Ъ).

Udviklingen af ​​den fonetiske værdi af bogstavet jat '

Lydene repræsenteret ved dette brev go tilbage til en fælles slaviske vokal (betegnet * Ě ) selv stammer fra den lange indoeuropæiske vokal * ² (jf fx indoeuropæiske * sæd > Fælles slaviske * SEME , Latinamerikansk sæd , tysk samen , Fransk semen ); reflekserne af diftongerne * ai , * oi blev efterfølgende tilsat . Historien om de slaviske sprog antyder, at fra slutningen af ​​den fælles slaviske æra kendte dette fonem forskellige erkendelser efter et spektrum, der går fra [a] til [e] lang; mange fakta (inklusive rumænske lån) vidner også om en diftongisme, som dukkede op senere.

I historisk tid konvergerede lydene repræsenteret af bogstavet jat med lyde repræsenteret af andre bogstaver (hvilket gjorde jat ' ude af brug), men denne proces er blevet udført forskelligt på forskellige sprog:

• på russisk og hviderussisk er jat ' fonetisk konvergeret med [e] repræsenteret af bogstavet "е" (betegnet "ïé") (russisk: хлеб, хлебный  ; hviderussisk: хлеб, хлебны ("brød", substantiv og adjektiv);
• på ukrainsk med "i" ( хлiб, хлiбний );
• på bulgarsk med "я" ("ïa") ( хляб ) eller "е" ( хлебен );
• i serbokroatisk , på forskellige måder afhængig af dialekt, hvilket også afspejles i skriftlig ( хлеб - хљеб - хлиб  , den første variant findes primært i Serbien , den anden i Montenegro , er den tredje ikke som litterært).

Imidlertid er jat ' skriftligt bevaret selv efter denne fusion:

• i Serbien , det Jat ' (hvor det kaldes 'јат' eller 'јаћ') forsvandt under overgangen til det serbiske alfabet ( 'voukovitsa') i den første halvdel af det XIX th  århundrede;
• i Montenegro blev dette nye alfabet (montenegrinsk variant) vedtaget i 1863  ;
• i Rusland blev jat ' afskaffet under den ortografiske reform af 1917-1918;
• i Bulgarien blev jat ' (betegnet "е двойно", e dobbelt ) afskaffet for første gang i 1921 , men efter revolutionen i 1923 blev den gamle stavemåde genoprettet; den Jat ' blev afskaffet en anden gang, endeligt, i 1945 .

I den ukrainske baseret skriftsystem i XIX th  århundrede og begyndelsen af det XX th  århundrede , den Jat ' kun ville møde nogle af de første varianter (i Maximovich systemet, blev det anvendt etymologisk, der er altså næsten de samme steder som på russisk, men det blev udtalt "i" og kaldet "eryjka"); den ukrainske udtale er blevet kodet ved hjælp af bogstaverne i det russiske alfabet, jat ' efter konsonanterne repræsenterede en svækket "е" (ex: синѣ море [det blå hav], som nu er skrevet синє море (pron. synïé morè) ), mens det i begyndelsen af ​​ord og efter vokaler svarede til det aktuelle bogstav “ї” yodiseret eller (mere sjældent) til “є” (“ïé” på ukrainsk).

Den Jat ' også havde en nysgerrig brug i serbokroatisk skriftsystem af midten af århundredet, kaldet 'bosantchitsa'( bosančica ): det repræsenterede enten lyden [j] (konsonant yod), eller, når det blev placeret i foran Н og Л ( N og L ), en befugtning af disse konsonanter (dvs. den samme funktion som den italienske g i kombinationerne gn og gl ); denne jat ' kunne forveksles med det nærliggende formbogstav Ћ ( tché ).

Forsvind af jat fra russisk udtale og skrivning

Den ubetingede vedligeholdelse af Jat ' efter den alfabetiske reform Peter I st ( 1708 ) viser, at udtalen af bogstaverne "е" og "ѣ" derefter stadig sandsynligvis var anderledes. Men allerede i anden halvdel af det XVIII th  århundrede , Mikhail Lomonosov bemærkede, at "bogstaverne 'e' og 'ѣ' har til fælles sprogbrug en knap mærkbar forskel, læsning er meget klart og kræver [...] for 'e 'rundhed, for' ѣ 'finesse'. Et århundrede senere finder filologen Grot utvetydigt i sin "russiske ortografi" ( 1885 ), at: "i deres udtale er der ikke den mindste forskel". I visse regionale dialekter er der imidlertid bevaret en specifik nuance i dag i de understregede stavelser af lyden "e", der tidligere var skrevet "ѣ".

På samme tid kæmpede Trediakovsky allerede for afskaffelsen af jat ' . En legende er bevaret, at Nicolas I først spekulerede på, om han ikke skulle udstede en ukase om det, men havde afvist ideen, efter at det blev antydet, at det var jatten, at en kultiveret mand var forskellig fra en uvidende. Stavningsreformprojektet i 1911 , udarbejdet af Imperial Academy of Sciences , forblev konservativt på dette punkt; bogstavet jat ' forblev i nogen tid de russiske skolebørns mareridt på grund af vanskelighederne med at assimilere en lang ordliste og på trods af brugen af mnemoniske vers . Hukommelsen om disse skoleøvelser forbliver i den adverbiale sætning "на ять" (na jat '), der bogstaveligt betyder "at jat" "og bruges i sætningerne " выучить на ять "(vyoutchit' na jat ') og" Работа сделана на ять. "(Rabota sdelana na jat ') betyder henholdsvis" at lære / vide perfekt, lige ved fingerspidserne "og" Jobbet blev gjort upåklageligt. "

Reformen af ​​russisk stavemåde i 1918 blev annonceret af adskillige cirkulærer fra den foreløbige regering i løbet af sommeren 1917 (det var først i skolen, at den nye stavemåde blev indført) og bekræftet ved et dekret fra den sovjetiske magt iDecember 1917 ; skrifterne og pressen blev konverteret til denne nye stavemåde ved et dekret fra 1918.

I den generelle bevidsthed var reformen (inklusive fjernelse af jat ' , som ganske vist vedrørte færre ord end fjernelse af det hårde tegn i konsonantfinalen, men symboliserede uddannelsessystemet fra tidligere), stærkt forbundet med bolsjevikernes handlinger. , således at brevet "ѣ" næsten blev det symbolske bogstav for den "hvide" intelligentsia. Faktisk blev emigrantpublikationer stavet på den gammeldags måde indtil efter Anden Verdenskrig .

Ifølge purister forårsagede fjernelsen af ​​brevet jat skader på det skrevne russiske sprog:

• den Jat ' var, med 'i', en af de sjældne breve, hvis grafik brød monotonien af linjen;
• Fra datoen for afskaffelsen af jat ' blev mange homonymer med forskellige rødder, hvoraf nogle oprindeligt indeholdt bogstavet "e", andre "ѣ", også homografier. Så:
  • 'ѣсть' (at spise) og 'есть' (der er) [pron. "Han er'"]
  • 'лечу' (jeg flyver [i luften]) og 'лѣчу' (jeg helbreder) ["liétchou"]
  • 'синѣ́е' (mørkere) og 'синее' (blå) [sin ié ié / s i nié]
  • 'вѣдѣніе (kompetence, jurisdiktion) og' веденіе (kørsel, forvaltning) [ v IED diénié / kappedes IED nægtet ] osv

Mere besværlig var tilnærmelsen af ​​flertalspronomenet 'всѣ' → 'все' (vsié = alle) med det neutrale 'всё' (vsio = alle): umlaut udelades generelt på vokalen "ë", det er i nogle sammenhænge, ​​vanskeligt at gendanne målformen.

Den Jat ' i dag

På russisk

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var der en tendens i ideologi og kultur til at idealisere fortiden og "genoplive de gode gamle dage". Det er ikke ualmindeligt at se jat ' , det barske tegn og andre træk ved prærevolutionær stavning genopstået i virksomhedsnavne og i reklamer, men ofte forkert. Oprigtige, om end ikke meget alvorlige, forslag om at genoplive stavemåden inden revolutionen dukker op. Deres tilhængere kalder jat ' "det mest autentiske russiske bogstav", den "hvide svane" i det russiske alfabet (Shoumskikh, 1998). Hertil kommer, at Jat ' er blevet foreslået som en af de varianter af rubel symbol . Imidlertid står den over for stærk konkurrence i denne symbolske funktion af det hårde tegn ( Ъ , for eksempel brugt som et autonym af den økonomiske uge Kommersant ), som forbliver på tastaturerne og ofte bruges i stedet for jat ' af filologerne selv i fravær af passende karakter.

På bulgarsk

Situationen ligner den russiske, især da den bulgarske reform fandt sted omkring tyve år senere.

I Bulgarien har den forskelligartede udvikling af jat ' givet anledning til det, der kaldes " jat- grænsen  " (med hærdning af den endelige [t] på dette sprog: jatova granica ), der strækker sig omtrent fra Nikopol til Donau i Thessaloniki på Det Ægæiske Hav . Dette er den vigtigste bulgarske isogloss , som afspejler udtalen af ​​den gamle jat '  :

• enten som a / a / forud for en våd konsonant (repræsenteret af я i bulgarsk standard) eller / e / i øst: bjal , flertal beli , бял - бели
• eller kun som e, i vest: bel - beli , бел - бели, denne udtale fortsætter i de makedonske og serbiske dialekter .

Fjernelsen af jat fra det bulgarske alfabet i 1945 blev af mange makedonere i Bulgarien set som et "forræderi mod vestlige dialekter" og en kunstig adskillelse mellem bulgarske og makedonske dialekter. Efter 1989 forsøgte mange højreorienterede politiske og kulturelle organisationer, såsom det bulgarske nationale radikale parti og den makedonske interne revolutionære organisation (VMRO) at indlede en debat om stavereform og genindførelse af jat ' .

På serbisk, kroatisk, montenegrinsk, bosnisk

Også her manifesterer ideen om at vende tilbage til jat ' fra tid til anden , men af ​​ikke-nostalgiske, men politiske årsager til national forening: Målet er, at de forskellige varianter af sprogets udtale (Ekavian, Iekavian, Ikavian) har en unik stavemåde, og forskellen er hovedsageligt begrænset til en anden læsning af dette brev.

• Eksempel: det gamle adjektiv лѣп ( lěp , "smuk") er nu skrevet og udtalt, afhængigt af dialekten og afhængigt af forskellene mellem de nationale sprog i det tidligere Jugoslavien, леп ( lep ), лип ( lip ) eller лијеп ( lijep ).

Regler for brug af jat ' i prærevolutionær russisk stavemåde

Bogstavet jat 'blev brugt:

• i den sammenlignende og superlativ suffiks adjektiver og adverbier: -ѣе (-ѣй), -ѣйшій: сильнѣе, сильнѣй, сильнѣйшій, сильнѣйше (men ikke i slutposition : глубже, рлечее, сильнѣе, сильнѣй, сильнѣйшій, сильнѣйше (men ikke i endelig position: глубже, лрчее, лручее, undtagen kortform: болѣ, менѣ, долѣ, тяжелѣ );
• de dative og Prepositional enkelt navneord: о столѣ (объ) Аннѣ, о морѣ, о счастьѣ (men også: о счастіи ), men i intet tilfælde registreret enten til akkusativ ( идемъ (гдѣ) въ морѣ? , men идемъ (куда? ) • море) ;
• til de tre former for det personlige pronomen мнѣ, тебѣ, себѣ ;
• til de instrumentale pronomen кѣмъ, чѣмъ (men til præpositionen: о чемъ ), тѣмъ, всѣмъ (men til præpositionen: о всемъ ), såvel som til alle tilfælde af flertallet af т в og в (stavningen все fortolkes som • );
• i flertal feminin pronomen онѣ ;
• i tallet двѣ og dets derivater: двѣсти, двѣнадцатый
• i alle tilfælde af det feminine flertal af tallene однѣ og обѣ  : однѣхъ, однѣмъ, однѣми, обѣихъ, обѣимъ, обѣими ;
• i præfikset нѣ- i ubestemt betydning (men ikke i negativ forstand): нѣкто, нѣчто, нѣкій, нѣсколько, нѣкогда (i betydningen: “vi ved ikke hvornår, en gang”); men i negativ forstand: некогда ("[Jeg har ikke] tid"), нѣкоторый osv.
• i adverbier og forholdsord гдѣ, внѣ, здѣсь, нынѣ, послѣ, кромѣ, развѣ, вездѣ, возлѣ, подлѣ, доколѣ, отколѣ, доселѣ, отселѣ, индѣ, зѣло og deres derivater: нынѣшній, кромѣшный, здѣшній, извнѣ etc.
• i sammensatte adverb og præpositioner, der er bygget på substantiver, i tilfælde der kræver slutningen ѣ  : вмѣстѣ, вродѣ, вдалекѣ, вдвойнѣ osv.
• i infinitive verb (med tre undtagelser: переть (ся), тереть (ся), мереть og deres forbindelser): имѣть, хотѣть, смотрѣть, болѣть, краснѣть osv. ; denne yate forblev i bøjning og afledte former: имѣть - имѣю - имѣлъ - имѣя - имѣвшій - имѣніе  ;
  • men i adjektivformer som виденъ eller боленъ blev det skrevet е  ; ligeledes i disse former vises stedet for det verbale suffiks ѣ adjektivets suffiks -ен- med et null е ( видна, больна );
  • analogt blev jat 'ikke brugt i formularer som ясновидецъ , сидень (det bekræftes af formularerne med е bortfaldet: ясновидца , сиднем );
  • i navneord den slutter -ѣніе konstateredes , samt -еніе imidlertid Jat ' fandtes kun i form afledt af verber i -ѣть ( потемнѣть - потемнѣніе , og затемнить - затемненіе );
• i omkring hundrede forskellige rødder, hvis liste skulle huskes; skolebørn brugte specifikke mnemoniske vers til dette formål, hvoraf de bedst kendte vises i den følgende passage, taget fra NK Kul'mans russiske metode , offentliggjort i Skt. Petersborg i 1914:

Russisk vers	Empirisk transkription	Oversættelse
Бѣлый, блѣдный, бѣдный бѣсъ	Biélyï, bliednyï, biédnyï biés	En fattig bleghvid djævel
Убѣжалъ голодный въ лѣсъ	Oubiéjal golodnyï v relateret	Løber sulten væk i skoven
Лѣшимъ по лѣсу онъ бѣгалъ,	Liéchym po forbundet eller wegal,	Som en sylvan løb han gennem skoven
Рѣдькой съ хрѣномъ пообѣдалъ	Riéd'koï s khrienom poobiédal	Han spiste på en sort radise med peberrod
И за горькiй тотъ обѣдъ	I za gorkiï tot obiéd	Og til dette bitre måltid
Далъ обѣтъ надѣлать бѣдъ ...	Dal obiet nadiélat 'biéd ...	Løfte om at forårsage ulykke ...

I nogle tilfælde anvendte reglen mere eller mindre: jat 'blev således næsten aldrig brugt i ikke-slaviske rødder, eller når der var et beslægtet ord indeholdende et "ё" ( медовый - мёдъ ), eller når vokalen var forældet ( лен - льна ).

Regler for brug af jat ' på kirkeslavisk

Stavemåden for det gamle slaviske er tæt på præ-revolutionær russisk (listen over rødder med en jat 'er praktisk talt den samme), selvom jat' i slutningen ofte bruges på steder, der er uventede for nogen. Af ikke advaret, for eksempel:

• • селѣхъ, на небесѣхъ (generelt er slutningerne -ахъ / -яхъ for det meste kun specifikke for ord i -а / -я  ; i andre tilfælde i stedet for -яхъ finder vi -ехъ, og i stedet for -ахъ - -ѣхъ med jat ');
• i den hårde deklination af adjektiver, samt for korte former: къ мудрѣ женѣ , въ чистѣ поли som komplet: къ мудрѣй женѣ , на чермнѣмъ мори (undertiden, især i tekster, der består af for nylig i -ой , -омъ , но , betragtes som uønskede russismer
• i den dobbelte form for verb, ender de feminine former med jat ', dem af det maskuline i –а  : несева / несевѣ (vi begge bærer), несета / несетѣ (I to bærer / de / de bærer begge), несохова / несоховѣ (vi begge bar på ), несоста / несостѣ (jer to bar / de / de begge bar) osv.

I andre tilfælde, i stedet for russisk jat, skriver man i liturgisk slavisk (og man udtaler) И (/ i /): въ мори , на краи , къ земли , къ юноши eller (ifølge den gamle slaviske tradition) IA  : ıасти (for есть , "at spise"), ıахати , ıаздити (for ехать / ездить , "at gå").

Når man læser en tekst på liturgisk slavisk (ifølge russisk standard), udtages jat 'som e , igen med mulige perifere varianter, hvilket afspejler indflydelsen fra det lokale sprog: Så Uniates of Ukraine Western kan læse det som en [ и] (i de østrig-ungarske og for nylig ungarske og tjekkoslovakiske udgaver af liturgiske slaviske tekster er jat 'regelmæssigt repræsenteret af det latinske bogstav i ).

I de nuværende glagolitiske versioner (kroatisk og tjekkisk) af liturgisk slavisk er jat 'i begyndelsen af ​​et ord og efter vokalerne repræsenteret af lyden [ja].

Kodifikation

Indkodning	Gået i stykker	Decimal	Hexadecimal	Octal	Binær
Unicode	Store bogstaver	1122	0462	002142	00000100 01100010
	Lille bitte	1123	0463	002143	00000100 01100011

Bemærkninger

1. Vi finder nogle gange andre stavemåder på fransk: iat ' , yate , yat ...
2. Rapporteret af AM Selichtchev ( Старославянский язык [ Old Slavic ], Moskva 1951, repr. 2002: s. 259)
3. Se f.eks logoet for den bulgarske foreningen Promena ( ”Change”), hvilke kampagner til revision af loven lægemiddel i Bulgarien (rapporteret i bulgarsk-sproget artiklen bg: Ят ).
4. Kilde: Engelsk sprogartikel i: Yat # Bulgarian

Referencer

• (ru) Denne artikel er helt eller delvist hentet fra Wikipedia-artiklen på russisk med titlen "  Ѣ  " ( se listen over forfattere ) .

Relaterede artikler

• Russisk stavemåde før 1918
• Kyrillisk alfabet
• Glagolitisk alfabet
• Russisk alfabet

eksterne links

• (fr) Kyrilliske tegn i Unicode-standarden (version 5.0)
• (fr) Glagolitiske tegn i Unicode-standarden (version 5.0)