En gruppe

I matematik er en simpel gruppe en ikke- triviel gruppe , der ikke har nogen forskellig undergruppe bortset fra sig selv og dens trivielle undergruppe.

Definition

En gruppe siges at være enkel, hvis den har nøjagtigt to fremtrædende undergrupper: ( som det neutrale element i gruppen) og sig selv.

Eksempler

Nogle eksempler på enkle grupper:

Demonstration

Lad G være en ikke-triviel gruppe, som ikke har nogen anden undergruppe end sig selv og dens trivielle undergruppe. Lad g være et andet element af G end det neutrale; undergruppen genereret af g er ikke-triviel, derfor lig med G , så G er monogen . Desuden er G endelig (ellers ville den være isomorf til ℤ og ville indeholde den strenge undergruppe 2ℤ). G er derfor cyklisk af endelig rækkefølge n . For enhver divisor d af n har G en undergruppe af rækkefølge d , så d er lig med 1 eller n . Således er n nødvendigvis primær.

Interesse

Udtrykket "enkel" betyder, at sådanne grupper på en måde ikke er "reducerbare" til en mere håndterbar gruppe. Interessen for en fremtrædende ikke-triviel undergruppe af en gruppe er ofte at tillade konstruktionen af kvotientgruppen . Undersøgelsen af reduceres derefter til den af og . Denne konstruktion er ikke mulig for en simpel gruppe, og vi kan derfor ikke reducere vores undersøgelse til en kardinal kvotientgruppe, der er mindre end den.

Enhver simpel ikke- abelsk gruppe er uløselig .

Endelige enkle grupper er vigtige, fordi de kan ses som byggestenene for alle endelige grupper , på samme måde som alle heltal kan nedbrydes til produktet af primtal .

Den klassificering af finite simple grupper blev afsluttet i 1982.

Feit-Thompson sætning

Feit-Thompson-sætningen siger, at enhver begrænset gruppe af ulige orden er løselige . Det følger heraf, at enhver ikke-abelsk enkel endelig gruppe er af ensartet orden og derfor indeholder mindst en involution (det vil sige et element i orden 2).

Noter og referencer

  1. (i) Joseph J. Rotman  (i) , En introduktion til teorien om grupper [ detail udgaver ], 4 th  udg., 1999-udgaven, s. 39 .
  2. N. Bourbaki , Elementer i matematik , Algebra , kap. 1, 1970, s. 36.
  3. D. Perrin, algebraforløb , ellipser,1996

Se også

<img src="https://fr.wikipedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" title="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;">