Lao ພາ ສາ ລາວ | |
Land | Laos , Thailand , Burma , Cambodja , Vietnam , Sydkina, Assam, De Forenede Stater , Frankrig , Australien , Japan |
---|---|
Antal højttalere | 30 millioner |
Typologi | SVO , isolerende , tone |
Klassificering efter familie | |
Officiel status | |
Officielle sprog | Laos |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | lo |
ISO 639-2 | lao |
ISO 639-3 | lao |
IETF | lo |
Prøve | |
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )
|
|
Menu | |
Distributionsområde for Lao (ekskl. Isan): i mørkeblå, som majoritetssprog, i lyseblå, som mindretalssprog. | |
Den Lao eller laotiske (autonym: ພາ ສາ ລາວ , / p ʰ har ː ˦ . S har ː ˨ ˦ . L var ː w ˦ / ) er et sprog af Tai gruppen , branchen kaldes kam-tai af familie sprog Tai- kadai . Det er det officielle sprog i Laos .
Fra et sprogligt synspunkt er Lao direkte relateret til den isan, der tales i den nordøstlige del af Thailand (hvilket er grunden til, at dette sprog også kaldes "Nordøst-Thai") og laves med det. Denne del af en undergruppe af Tai-sprog, kendt som Lao-phutai . Artisan og Lao er tæt nok på, at de på begge sider af grænsen mellem de to lande danner et sprogligt kontinuum .
Det egentlige thailandske officielle sprog i Thailand under navnet "Thai" tilhører en anden undergruppe kaldet chiang saeng (navnet på et sted i den gyldne trekant i det nordlige Thailand).
Thai og Lao er ikke forståeligt for hinanden . Med hensyn til sociolingvistisk typologi er disse derfor sprog efter afstand ( Abstand ) snarere end sprog ved uddybning ( Ausbau ).
Laosproget kan opdeles i fem regionale dialekter:
Vientiane Lao er generelt godt forstået i hele landet.
Vientiane Lao har seks toner : lav, mellem, høj, stigende, faldende høj og faldende lav, og sproget er gjort meget sjældent.
Lao er skrevet ved hjælp af sit eget alfabet, Lao alfabetet . Det er afledt som alfabetet thailandske , det XIV th århundrede den Khmer alphasyllabaire anvendt i Khmer imperium , måske via den gamle siamesiske. Den består af 38 konsonanter og 27 vokaler , skrevet fra venstre mod højre. Nogle vokaler er arrangeret foran, efter, over eller under linjen med konsonanter; der er hverken hovedstæder (skrivningen er unicameral) eller specifik tegnsætning.
Tabellerne nedenfor viser bogstaverne i det laotiske alfabet med deres fonologiske værdi i det internationale fonetiske alfabet (API) og deres efterfølgende romanisering
|
|
Laotiske vokaler er diakritikere, der kombineres med en basiskonsonant. Nedenstående tabel viser de laotiske vokalkerner, kombineret med konsonanten ‹ກ› (‹k›). Nogle laotiske vokaler har to eller tre mulige repræsentationer.
IPA | Unicode | BGN | LC | IPA | Unicode | BGN | LC | IPA | Unicode | BGN | LC | IPA | Unicode | BGN | LC | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
ກະ / ກັກ | /på/ | på | ກາ | /på/ | ååååååååååææ | på | på | |||||||||||||||
ກິ | / i / | jeg | ກີ | / iː / | ii | jeg | jeg | ເກັຽ ະ / ກັຽກ | / iə / | jeg | ເກັຽ / ກຽກ | / iːə / | iia | dvs. | īa | |||||||
ກຶ | / ɯ / | y | u | ư | ກື | / ɯː / | yy | u | ư̄ | ເກ ຶ ອະ / ເກຶອກ | / ɯə / | ua | ưa | ເກືອ | / ɯːə / | uua | ư̄a | |||||
ກຸ | / u / | u | eller | u | ກູ | / uː / | uu | eller | ū | ກົວະ / ກັວກ | / uə / | wa | ja | ua | ກົວ / ກວກ | / uːə / | vi | ja | ūa | |||
ເກະ / ເກັກ | / e / | e | é | e | ເກ | / eː / | ee | éé | ē | |||||||||||||
ແກະ / ແກັກ | / ɛ / | ei | è | æ | ແກ | / ɛː / | eei | èè | ǣ | |||||||||||||
ໂກະ / ກົກ | / o / | o | Åh | o | ໂກ | / hvor / | oo | Åh | ō | |||||||||||||
ເກາະ / ກັອກ | / ɔ / | eo | o | ǫ | ກໍ / ກອກ | / ɔː / | eoo | o | ǭ | |||||||||||||
ເກິ ະ / ເກິກ | / ɤ / | oe | havde | œ | ເກີ / ເກ ື ກ | / ɤː / | oee | havde | œ̄ | |||||||||||||
ໄກ / ໃກ / ກ ັ ຢ | /har/ | har | har | ai / ay | ກາ ຢ / ກາ ຽ | /har/ | aai | aai | har | |||||||||||||
ເກົາ | /på/ | ao | ao | ao | ||||||||||||||||||
ກໍາ | / am / | er |
fransk | Lao (latinsk translitteration) | semantik |
---|---|---|
Ja. | Gør y. ; Havde. | |
Ingen. | Bo. | (i begyndelsen af sætningen) |
tak skal du have | khob chai | |
Hej. | Sabaidii. | At gå godt. |
Hvordan går det ? | Sabaidii penh tiang dai? | Gå velvære - måde - hvad? |
Jeg; mig | khoy | |
du; du | tiao | |
kæreste kæreste | fenh | |
Har du nogen | Tiao mii fènh bo? | Du - har - ven - ikke? |
Ja jeg har. | Mii. | At have. |
Doy mii. | Ja - har. | |
Nej, jeg har ingen. | Bo mii. | Nej - har. |
Hvad hedder du ? | Tiao seu niang? | Du - navn - hvad? |
Hvor gammel er du ? | Tiao mii aniou tiak pii? | Du - har - alder - hvor meget - år? |
Har du en cigaret? | Tiao mii yasoup bo? | Du - har - cigaret - ikke? |
Jeg har ikke en cigaret. | Bo mii yasoup. | Nej - har - cigaret. |
Hvor skal du hen ? | Tiao pai sai? | Du - gå - til hvor? |
sort kaffe | dæmning kaffe | (nord for Laos) |
laam kaffe | (syd for Laos) | |
de franske | khonh Falang | mennesker - Frankrig |
Er du sulten ? | Hej khao bo? | Sult - ris - nej? |