| Maori Maori , te reo Maori | |
| Land | New Zealand |
|---|---|
| Antal højttalere | 185.955 |
| Typologi | VSO |
| Klassificering efter familie | |
|
|
| Officiel status | |
| Officielle sprog | New Zealand |
| Styret af | Maori sprogkommission |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | midt |
| ISO 639-2 | mao, mri |
| ISO 639-3 | mri |
| IETF | midt |
| Linguasphere | 39-CAQ-a |
| WALS | mao |
| Glottolog | maor1246 |
| Prøve | |
| Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )
Rarangi 1 |
|
Den Maori i New Zealand (autonym: REO Maori , / m har ː . Ɔ . ɾ i / ), almindeligt kendt som maori , er en polynesisk sprog talt af Maori , den indfødte befolkning i New Zealand . Det er tæt knyttet til Cookøerne Maori , Paumotu og Tahitian . I 1987 blev sproget et officielt sprog i New Zealand; Engelsk er kun officielt de facto . I henhold til 2018-folketællingen har Maori 185.955 højttalere eller 4% af landets samlede befolkning. Omkring en ud af fem voksne i Maori kan tale sproget. Det var oprindelig en mundtlig sprog, transskriberet af europæiske missionærer i XIX th århundrede ved hjælp af den latinske alfabet .
Det 1 st august 1987, Maori bliver et officielt sprog i New Zealand ved Māori Language Act 1987 . Engelsk har derimod de facto officiel sprogstatus . I 2006 blev det newzealandske tegnsprog også et officielt sprog. Ministerier, administrationer og regeringsorganer har en dobbelt betegnelse. Således kaldes indenrigsministeriet officielt Department of Internal Affairs på engelsk og Te Tari Taiwhenua i Maori. Et andet eksempel er den nationale posttjeneste New Zealand Post (Maori: Tukurau Aotearoa ) genkender postadresser med et maori-navn. IMarts 2004Der oprettes en tv-kanal med programmer udelukkende på maori-sproget, Maori Television .
På vejnetværkssiden forsøger vi imidlertid at begrænse brugen af tosproget skiltning for at sikre bedre læsbarhed af vejskilte. Skiltningen forbliver derfor engelsk i de fleste tilfælde. Det er kun tosproget omkring store kulturelle seværdigheder.
Der er flere dialektvarianter af maori. Arbejdet fra den anglikanske ærkebiskop af Auckland, R. Maunsell, med titlen Grammar of the New Zealand Languages (1894), adskiller sig således kun for Nordøen syv varianter: Rarawa , Nga Puhi , Waikato , kaka of Plenty. , Port-Nicholas- Wanganui og Wanganui Mokau ). Den nuværende standard New Zealand Maori er af historiske grunde hovedsageligt inspireret af Waikato ( Rotorua- regionen ) -varianten .
Alligevel er der i dag øjeblikkelig interforståelse mellem alle maori-dialekter, variationerne hovedsagelig vedrører forskelle i udtale.
| Maori | Dialektale fonetiske varianter | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Stavning | Fonologi | Ngā Puhi | Waikato | Taranaki | Taupo | Rotorua | Tai-rāwhiti |
| bæltedyr | / taːtou / | [ taːtou ] | [ taːtou ] | [ taːtou ] | [ taːtou ], [ taːtau ] | [ taːtau ] | [ taːtau ] |
| râtou | / raːtou / | [ ɾaːtou ] | [ ɾaːtou ] | [ ɾaːtou ] | [ ɾaːtou ], [ ɾaːtau ] | [ ɾaːtau ] | [ ɾa: tau ] |
| han Jeg | / hei / | [ hei ] | [ hei ] | [ ʔei ] | [ hei ], [ hai ] | [ hai ] | [ hai ] |
| teina | / teina / | [ teina ] | [ teina ] | [ teina ] | [ teina ] | [ taina ] | [ taina ] |
| whaka- | / ɸaka- / | [ ɸaka- ], [ haka- ] | [ ɸaka- ] | [ ʔʍaka- ] | [ ɸaka- ] | [ ɸaka- ] | [ ɸaka- ] |
Maori består af tyve fonemer under hensyntagen til de korte og lange versioner af de fem vokaler:
| Bilabial | Labio-velar | Alveolar | Velar | Global | |
|---|---|---|---|---|---|
| Næse |
m [ m ] (lyd) |
n [ n ] (lyd) |
ng [ ŋ ] (lyd) |
||
| Occlusive |
p [ p ] (døve) |
t [ t ] (døve) |
k [ k ] (døv) |
h [ ʔ ] (døv) |
|
| Fricative |
wh [ ɸ ] (døv) |
w [ ʍ ] (døv) |
h [ h ] (døv) |
||
| Spirant |
w [ w ] (lyd) |
||||
| Rullet |
r [ r ] (lyd) |
||||
| Slået |
r [ ɾ ] (lyd) |
| Tidligere | Central | Bageste | |
|---|---|---|---|
| Lukket |
i [ i ] (kort) |
u [ u ] (kort) |
|
| ī [ iː ] (ligger ned) | ū [ uː ] (liggende) | ||
| Semi-lukket |
e [ e ] (kort) |
o [ o ] (kort) . |
|
| ē [ eː ] (liggende) | ō [ oː ] (liggende) | ||
| Åbnet |
a [ a ] (kort) |
||
| à [ aː ] (liggende) |
Det skal bemærkes i tabellen ovenfor, at de angivne fonetikker ikke tager højde for diftonger (de mest almindelige er ei [ej], au [aw] eller [ow]), konsonantmutationer (inklusive mp, der let bliver til [ b], eller nk, der let bliver [ᵑk]) eller vokal (inklusive nasalisering af vokaler), mutationer, der også er almindelige på andre sprog (inklusive engelsk), og hvis fonetiske realisering også varierer alt efter dialektvarianterne.
Lingvistikere, uanset om de er europæiske eller indfødte, har længe analyseret maorier og alle Stillehavssprog gennem prisme af klassiske beskrivelser af vores europæiske sprog. De pålagde dem et vist antal forudkonstruerede rammer, refleksionsgitre, inspireret af metasprog og indoeuropæiske grammatiske klassifikationer.
I betragtning af disse klassiske beskrivelser som en form for glottocentrisme har sprogforskning, hvad enten det er fransktalende eller engelsktalende, forsøgt i flere år at komme ud af denne tvangstrøje med, må vi indrømme mere eller mindre lykke. Spørgsmålet opstår især med hensyn til grammatisk kategorisering. De velkendte kategorier af verb, substantiv, adjektiv ... har meget mere gennemtrængelige grænser på disse sprog. Visse lexemer kan således bruges som substantiv, adjektiv, verb, afhængigt af markøren, der ledsager den. Ligeledes får den hyppige brug af sætninger, der er beskrevet som ikke-verbal, nogle sprogforskere til at sige, at disse sprog er sprog uden verbo-nominel modstand.
Med hensyn til New Zealand Maori forsøgte Bruce Biggs, en newzealandske sprogforsker, således at definere alternative grammatiske kategorier uden dog at stille spørgsmålstegn ved postulatet om verbo-nominel opposition. Spørgsmålet er også at vide, om denne tilgang oprindeligt finder anvendelse på alle de andre polynesiske sprog , derefter austronesisk .
Han skelner således, hvad han kalder baser (leksikale ord) fra partikler (grammatiske ord)