Philips Numan

Philips Numan Beskrivelse af dette billede, kommenteres også nedenfor Philips Numan, Den Leydtsman der Sondaren (oversat fra fransk efter et arbejde af Louis de Grenade , 1588 , fragment af forsiden Nøgledata
Fødsel omkring 1550
Bruxelles Duchy of Brabant Habsburg NetherlandsVåbenskjold Brabant.svg
 
Død 19. februar 1627
Bruxelles Duchy of Brabant Spanish NetherlandsVåbenskjold Brabant.svg
 
Primær aktivitet historiker
digter
degnen
sekretær for byen Bruxelles
Forfatter
Skrive sprog fransk
latin
hollandsk
Genrer Historie - Poesi

Philips Numan , født omkring 1550 i Bruxelles og døde den19. februar 1617i samme by , er historiker , digter og kontorist og sekretær i Bruxelles . Han skrev på hollandsk , latin og fransk .

Biografi

I 1583 udgav han sin Den Spieghel under pseudonymet Hippophilus Neander .

Den leydtsman der sondaeren , udgivet af Christophe Plantin i Antwerpen , er en oversættelse efter det på fransk af et værk af Luís de Granada , oprindeligt på spansk ,

Beskrivelsen af ​​shows og spil i anledning af ærkehertug Ernest af Østrigs tiltrædelse såvel som lovprisningen, som Numan lavede for ærkehertugene Albert og Isabella , er omstændige værker.

Han skrev historien om miraklerne i Notre Dame , der skete i Montaigu .

Modtagelse af det poetiske værk på hollandsk

Foppens roste sine talenter: han ville være en yndefuld og elegant digter. Denne mening blev delt af Kantelaar og Siegenbeek, som ikke desto mindre beklager, at de mange bastardord vanærer hans sprog. Imidlertid forsvarede Numans sig fra disse talrige lån i forordet til hans Strijt des gemoeds ved at spotte den store stolthed, som nogle mennesker har med hensyn til originalitet og antikken i deres sprog, idet han foragtede alt, hvad der er lånt fra andre. På den anden side finder Kalff , at hans originale værker på hollandsk , Den Spieghel og Den strijt , er opløftende, men blottet for poesi.

Et eksempel på de moraliserende og opløftende kvaliteter ved denne poesi:

Uddrag fra Strijt des gemoeds , 1590
Oprindelig version: Gratis oversættelse på fransk:
Wat baet eten in drincken versaken, Daer men t bloed der armen suypt, alst dickwils gebeurt? Wat baet dat men in de kercke schreyt, sucht en treurt, Hvor mænd køber ikke en da og vilonnye? Hvad er brugen af ​​at opgive måltider og drikkevarer, Når vi suger de fattiges blod, som det ofte sker? Hvad nytter det at græde og sukke og klage inde i kirken, Hvad hvis vi udefra ikke viser andet end baseness?

Kunstværk

Bibliografi

Referencer

  1. Jacobus Kantelaar, Matthijs Siegenbeek, Euterpe: een tijdschrift tot bevordering van fraaije kunsten en wetenschappen , bind 1, Allart, 1810 , s.  127
  2. "[…] de groote feeste die sommige zijn makende van den eygendom ende outheyt van hour tale ende sprake, versmadende alle tghene dwelck vuyt andre sprog ofte spraken ontleent ofte toegevueght is"  ; citeret fra GS Overdiep, Geschiedenis van de letterkunde der Nederlanden , bind 3, Standaard Boekhandel, Anvers / Bruxelles / Teulings 'Uitgevers-maatschappij, Bois-le-Duc , sd [ 1944 ], s.  148 -149
  3. G. Kalff, Geschiedenis der Nederlandsche letterkunde , bind 3, JB Wolters, Groningen , 1907 , s.  266
  4. Uddrag fra Den strijd des gemoeds citeret af FASnellaert, i: Verhandeling over de Nederlandsche Dichtkunst i België , Mémoires kronet af Royal Academy of Sciences og Belles Letters of Brussels , Royal Academy, 1838 , s.   230