Den Josephus om Jesus er navnet givet af moderne forfattere til en passage findes i de tre store håndskrifter af jødiske Antiquities af historikeren Jøde af sene jeg st århundrede Josefus , hvor nævnes Jesus af Nazareth . Det har været genstand for adskillige undersøgelser, og dets ægthed er under debat i eksegeternes samfund. Tilføjelser af kristen oprindelse, der sandsynligvis dateres tilbage til antikken, har faktisk ændret visse sektioner, så de stemmer overens med kristne dogmer.
Tre passager fra jødiske antikviteter fremkalder tegn fra Det Nye Testamente. Den første er Testimonium flavianum , den anden - hvor der ikke er tale om Jesus - præsenterer " Johannes Døberen ", den tredje nævner meget kort " Jakob, bror til Jesus siger Kristus".
Den Josephus om Jesus findes i præmis 63 og 64 i Bog XVIII . Flere manuskripter fra middelalderen præsenterer forskellige versioner. Det mest almindelige er det samme som citeret af Eusebius fra Cæsarea (~ 265- ~ 340) i to af hans bøger: Den kirkelige historie og evangelisk demonstration . Teksten kunne dog have været ændret, især med de passager, der er angivet i parentes:
”På det tidspunkt dukkede Jesus op , en klog mand [hvis han skal kaldes et menneske for]; han gjorde vidundere, en herre over mennesker, der med glæde modtog sandheden. Han uddannede mange jødere og også mange grækerne; [Dette var Kristus.] Og da Pilatus ved fordømmelsen af de første blandt os dømte ham til korset, ophørte de, der tidligere havde elsket ham. [For han viste sig for dem på den tredje dag levende igen; de guddommelige profeter havde sagt disse ting og ti tusind andre vidundere om ham.] Indtil nu er gruppen af kristne (så opkaldt efter ham) ikke forsvundet. "
Der er mange andre versioner med ganske betydningsfulde variationer, i tekster af Flavius Josephus på forskellige sprog, men også på græsk og latin . En slavisk version findes endda i The War of the Jewish , et andet værk af Flavius Josephus (i stedet for jødiske antikviteter ).
Den kristne Universal History i arabisk sprog af Agapios af Menbidj , biskop Melkite af Hierapolis i X th århundrede , synes at henvise til en version måske selv på arabisk, hvilket svarer næsten nøjagtigt til den tekst redigeret mulige interpolationer:
“Josephus den hebraiske talte også om dette i sine bøger om jødenes krige: På det tidspunkt var der en klog mand ved navn Jesus, hvis opførsel var god; dets dyder blev anerkendt. Og mange jøder og andre nationer blev hans disciple. Og Pilatus dømte ham til at blive korsfæstet og dø. Men de, der havde gjort sig til hans disciple, forkyndte hans lære. De sagde, at han viste sig for dem tre dage efter korsfæstelsen, og at han levede. Han blev betragtet (af dem) som den messias, som profeterne havde talt vidundere om. "
Hvis vi skal tro vidnesbyrd Origenes ( III th århundrede) af Theodoret Kyros ( V th århundrede) af Photios ( IX th århundrede), og selv Jacques de Voragine ( XIII th århundrede), som synes at have versioner, som ikke omfatter dette afsnit ville der på den anden side have været adskillige andre passager, der talte om de grundlæggende figurer i den kristne bevægelse i Flavius Josephus 'bøger. Disse passager findes imidlertid ikke i Josephus 'bøger, som vi kender dem i dag.
Spørgsmålet om ægtheden af Josephus om Jesus opstår fra det XV th århundrede med Lorenzo Valla og XVI th århundrede med den holdning, som Lucas Osiander (1534-1604).
Faktisk Origen en kommentar til XVIII th bog af jødiske Antiquities i hans " Mod Celsus ", beklager, at Josefus " ikke genkende Jesus som Kristus ," og sagde noget overraskende: ifølge ham, Josefus tilskrives ruinen af templet " for hævnen, som Gud ville påføre den død, som de havde påført Jakob den retfærdige (Jesu bror) ". En passage, der er forsvundet versioner vi kender i dag, men stadig i XIII th århundrede Jacques de Voragine i sin bog The Golden Legend , citeret af at tillægge Josefus .
Andre kristne forfattere indtil IV th århundredeEusebius af Caesarea , ved ( IV th århundrede ), er den første til at nævne Flavianum Testimonium i sin klassiske udgave, men det er blevet anset for gentagne gange usandsynligt, at det var skrevet af Josefus til for ham, ingen anden forfatter citerer eller nævner det.
Jacques Giri siger: "Nogle add at [passage] er aldrig citeret af kirkefædrene i II th århundrede III th århundrede, der læser Josefus. Samtidig efter IV th århundrede, nogle kristne forfattere, der læser Josefus, som Photios gør for eksempel, ikke taler, som om den kopi af de jødiske Antiquities de havde hænderne indeholdt ikke denne passage. "
Photios-biblioteketI IX th århundrede , Photius , patriark af Konstantinopel , skriver boganmeldelser på en række bøger. Biblioteket i Konstantinopel var dengang et af de bedste biblioteker, kendt for kvaliteten af dets manuskripter, og Fotoapparater var en af de største forskere i sin tid. Han navnlig er etableret noter på tre bøger af Flavius Josephus ( War of the jøder , jødiske oldtidsminder , og en bog han kaldte Antiquities jødernes ) og, hvis han nævner den passage, som taler om " Johannes tilnavnet Døberen ", han gør nævner ikke nogen, der taler om Jesus. Da han etablerede sin læsebesked til en nu mistet bog, The Chronicle of the Kings of the Jewish , fortrød han det:
”Som alle andre jødiske forfattere nævnte [ Retfærdig fra Tiberias , en anden jødisk historiker] ikke Kristi komme, det der skete med ham, hans mirakler. "Dette indikerer, at den passage, der nævner Jesus, Testimonium flavianum , ikke eksisterede i bøgerne fra den jødiske forfatter Flavius Josephus, der var tilgængelige for Photios. Det synes at være tilfældet for den version af V th århundrede læses af Theodoret Kyros , fordi det udsætter næsten den samme idé, at Origen : Josefus ikke anerkender Jesus som Kristus.
Lige ved Tiberias var militær guvernør i Galilæa på samme tid som hans rival Flavius Josephus . Han nævner ikke Jesus. Flavius Josephus i sin selvbiografi siger flere gange at have kollideret med de retfærdige i Tiberias og med andre medlemmer af hans tendens, begge kritiserer hinanden i deres bøger, gør hinanden ansvarlige for oprørets nederlag, nævner ingen guddommelig hævn forårsaget af drab på en profet.
Den slaviske version af jødernes krigVi finder passagen omtrent svarende til den version, som Eusebius fra Caesarea afslørede i den anden store bog af Flavius Josephus : Jødernes krig på det slaviske ( oldslaviske ) sprog. Dette er meget forskelligt fra de græske manuskripter, som vi kender til. Slavisk er det sprog liturgiske af slavisk ortodokse , denne version er kendt under flere manuskripter stammer fra det XV th århundrede til det XVIII th århundrede . Dette er ikke en oversættelse af den græske tekst, fordi den nævnte "slaviske Josephus" indeholder 22 passager, der ikke findes i den græske version.
Imidlertid har denne version af Testimonium flavianum forskelle med den for Eusebius fra Cæsarea, forskelle, der førte til, at partisanerne i afhandlingen om delvis interpolation på én gang overvejede, at det var den version, som alle de andre stammer fra. Denne afhandling går hånd i hånd med den hypotese, HSJ Thackeray fremsatte i 1928, ifølge hvilken den slaviske tekst kunne være oversættelsen af den mistede original ", som Flavius Josephus ville have skrevet på arameisk, hvilket ville forklare forskellene. Denne hypotese, der er taget op af flere specialister fra Bibelskolen i Jerusalem, kommer dog op mod NA Mescerskij's patientoversættelsesarbejde, hvis omhyggelige analyse har ført til et så stort antal uoverensstemmelser, at det er vanskeligt at tilskrive dem. Flavius Josephus . Det virker tvivlsomt, om denne slaviske version går tilbage til antikken. ”De fleste forskere, der har undersøgt spørgsmålet, mener, at det er lettere at overveje, at de slaviske tilføjelser stammer fra middelalderen . Værket er tilpasset af dets middelalderlige oversætter for at udfylde det, der skal være passeret for huller i den kristne læser; denne forklaring er så meget mere sandsynlig, da de otte vigtigste slaviske tilføjelser vedrører Johannes Døberen , Jesus og kristendommens oprindelse . "
Siden offentliggørelsen af versionen af Agapios af Shlomo Pines , tror de fleste tilhængere af den delvise interpolation, at det snarere ville være Agapios, der kunne have været basisversionen.
Kontroversen intensiveret i XVII th århundrede og XVIII th århundrede , hvor Voltaire og encyclopedists pålagt ideen om en falsk. Ernest Renan var den første store moderne lærde efter Henri Wallon dog til at forsvare ægthed, underlagt mindre interpolationer. Afhandlingen om total interpolation var fremherskende mellem de to krige, derefter efter offentliggørelsen i 1971 af de syriske manuskripter af Shlomo Pinès , den om delvis interpolation.
Denne afhandling, den mest almindelige blandt nutidige historikere, er en mellemposition mellem afhandlingen af en komplet forfalskning - en komplet interpolering af passagen - og den af en total ægthed - teksten ville ikke indeholde nogen tilføjelse: ved at isolere punktlige interpolationer, som sandsynligvis oprindelsen af kristne tilføjelser formentlig går tilbage til oldtiden, kan man få en tekst, der kunne have skrevet et judæiske historiker af i st århundrede .
Fuld interpolationIfølge denne tese er hele passage ville være Christen Derudover før henvisningen i Eusebius af Caesarea (Begyndelsen på IV th århundrede ).
Argumenterne til fordel for denne afhandling er som følger:
Repræsentanter for dette synspunkt : Alfred Loisy , Prosper Alfaric , Paul-Louis Couchoud , Jacques Moreau , Charles Guignebert , Pierre Battifol , Léon Herrmann , Daniel-Rops , Marie-Joseph Lagrange , Marcel Simon , Pierre-Aimé Puech , Edmond Stapfer , Solomon Zeitlin , Pierre Geoltrain , Gérard Mordillat , Jérôme Prieur .
Delvis interpolationIfølge denne afhandling revideres teksten kun delvist: når udtrykkene med kristne konnotationer er fjernet, vises en sammenhængende tekst, der svarer til Josefus stil, hvor Jesus simpelthen betragtes som "en klog mand". Dette er det synspunkt, der var blevet vedtaget af Ernest Renan, og som synes at være fordelagtigt i dag.
Ordgrupperne, der anses for at være interpoleret, varierer alt efter forfatterne, men er oftest en del af det: "hvis det imidlertid er nødvendigt at kalde ham mand" og "Denne var Kristus", sjældnere "For han dukkede op for dem ... ", og andre.
Shlomo Pinès , fra det hebraiske universitet i Jerusalem , fremhævede denne hypotese ved at offentliggøre forladte versioner af Testimonium : Agapios og krønikeskrivere Georges Kédrénos (skrevet på græsk) og Michael den Syriske .
Det ser ud til, at en kort form for Testimonium har cirkuleret , der specifikt vises syrisk, som ikke inkluderer de kontroversielle passager, og som ville være imod "den vestlige" tradition. Overensstemmelsen mellem manuskripterne til trods for varianter er til fordel for denne teori.
Den bagvedliggende idé er, at den bedre ville have bevaret den originale tekst, da den er til stede i en region, hvor kristendommen har været uafhængig af den ortodokse kristendom, og som har været under muslimsk dominans.
Den syriske version ville ifølge dens modstandere have sin oprindelse i den græske version og ville repræsentere en forringet stat. Som Étienne Nodet påpeger , "han blev betragtet som Messias" antyder, at Josephus ikke brugte ordet som et navn, men rejste spørgsmålet om Messiaship of Jesus (som på en måde bringer os tilbage til den oprindelige indsigelse mod traditionel tekst), og at dets romerske læsere var opmærksomme på, hvad den handlede om.
Ifølge Alice Whealey (Whealey, Alice, "The Testimonium Flavianum in Syriac and Arabic, New Test. Stud. 54, 2008, s. 573-590 , doi: 10.1017 / S0028688508000301), der gennemgik de syriske tekster, ville Agapios have den den samme syriske kilde som den syriske Michael, nemlig en oversættelse af Eusebius ' kirkelige historie ; teksten til Michael den Syriske ville være en mere trofast afspejling af den og ville fortjene mere opmærksomhed end Agapios; i sidste ende ville det kun være nødvendigt at korrigere sætningen "han var Kristus" på græsk, fordi Flavius Josephus ville have skrevet "han blev betragtet som Kristus".
Repræsentanter for dette synspunkt : Henri Wallon , Ernest Renan , Albert Réville , Maurice Goguel , Adolf Harnack , Robert Eisler , Giuseppe Ricciotti , Shlomo Pinès , Jean Daniélou , Antoine Guillaumont , Pierre Prigent , Charles Perrot , André-Marie Dubarle , Mireille Hadas -Lebel , John P. Meier .
Fuld ægthedIfølge denne opfattelse, ville det være et vidnesbyrd om jødedommen af I st århundrede til hedningerne, for hvem Kristus er kun en agitator, og jøder, for hvem det er en del af den messianske strøm.
Denne afhandling understøttes stadig af nogle samtidige, der forsøger at redde tekstens integritet, mens de prøver at give den en acceptabel betydning.
Argumenterne til fordel for denne afhandling er som følger:
Repræsentanter for dette synspunkt : Gustave Bardy , Louis-Claude Fillion , Théodore Reinach , Alphonse Tricot , Léon Vaganay , Eugène Mayaud , André Feuillet , René Draguet , Franz Dornseiff , Henri Cazelles , André Pelletier , Étienne Nodet , Serge Bardet .