Kapverdianske kreolske Kriolu, Kriol | |
Land | Grøn hue |
---|---|
Antal højttalere | 926.078 |
Klassificering efter familie | |
|
|
Officiel status | |
Officielle sprog | Kap Verde ( nationalt sprog ) |
Sprogkoder | |
ISO 639-3 | kea |
IETF | kea |
Linguasphere | 51-AAC-aa |
Glottolog | kabu1256 |
Den kapverdiske kreolske er et sprog, der er hjemmehørende i Kap Verde . Det er et kreolsk sprog til portugisisk leksikalsk database , er modersmål for næsten alle kapverdianere, og det bruges også som andetsprog blandt efterkommere af kapverdianere i andre lande.
Den korrekte betegnelse for dette sprog er "Kap Verdean Creole", men i daglig brug kaldes det simpelthen med navnet "Creole" af sine brugere. Navnet "kapverdisk" ( cabo-verdiano på portugisisk , cabuverdiánu på kapverdisk kreolsk) eller "kapverdisk sprog" ( língua cabo-verdiana på portugisisk, língua cabuverdiánu på kapverdisk kreolsk) er blevet foreslået at betegne sproget efter dets standardisering .
Kapverdianske kreol spiller en rolle af særlig betydning for studiet af kreolistik, fordi det er den ældste kreolske (stadig talt), det er den grundlæggende portugisiske kreol med det største antal indfødte talere, den mest studerede portugisiske grundlæggende kreolske og det er en af de få kreoler på vej til at blive et officielt sprog.
På trods af landets lille størrelse har den isolerede situation betydet, at hver ø har udviklet sin egen måde at tale kreolsk på. Hver af disse måder retfærdiggør en anden dialekt , men eksperter i Kap Verde er vant til at kalde dem "varianter". Disse varianter kan grupperes i to store sorter: i syd er der kreolerne i Sotavento , som inkluderer varianterne Brava , Fogo , Santiago og Maio ; mod nord er der Barlavento Creoles , som inkluderer varianterne af Boa Vista , Sal , São Nicolau , São Vicente og Santo Antão . Sprogmyndigheder i Kap Verde betragter kreolsk som et enkelt sprog og ikke som ni forskellige sprog.
Da nogle leksikale former for den kapverdiske kreolske kan være forskellige efter hver variant, vil ordene og sætningerne i denne artikel blive præsenteret i en kompromismodel, en slags "gennemsnitlig kreolsk" for at lette forståelsen og ikke favorisere nogen variant. Når det er nødvendigt, vises den fonemiske transkription (eller undertiden den fonetiske transkription ) umiddelbart efter ordet.
For skriftsystem, se systemet Skrivning sektion .
Fra et sprogligt synspunkt er de vigtigste varianter dem af Fogo, Santiago, São Nicolau og Santo Antão, og enhver dyb undersøgelse af kreolsk bør overveje mindst disse fire varianter. Disse er de eneste øer, der modtog slaver direkte fra det afrikanske kontinent, og de øer, der har de mest konservative og deferentielle sproglige egenskaber.
Fra et socialt synspunkt , de vigtigste varianter er dem af Santiago og São Vicente, og enhver lys undersøgelse om Creole bør overveje i det mindste disse to varianter. Disse er varianterne af de to største byer ( Praia og Mindelo ), de varianter med det største antal brugere, og varianterne med en glottofagistisk tendens til nabovarianter .
Forskelle mellem kreolerne i Kap Verde:
Fogo kreolsk |
Santiago Creole |
São Nicolau Creole |
São Vicente Creole |
Santo Antão Creole |
fransk |
---|---|---|---|---|---|
Frs frâ-m '. [es fɾɐ̃] |
Fls flâ-m '. [es flɐ̃] |
Fls fló-m '. [es flɔm] |
Ds dzê-m '. [eʒ dzem] |
Ds dzê-m '. [eʒ dzem] |
De fortalte mig. |
Bú ca ê bunítu. [bu kɐ e buˈnitu] |
Bú ca ê bunítu. [bu kɐ e buˈnitu] |
Bô ca ê b'nít '. [bo kɐ e bnit] |
Bô ca ê b'nít '. [bo kɐ e bnit] |
Bô n 'ê b'nít'. [bo velsigne] |
Du er ikke smuk. |
M 'sabê. [ŋ kɐ sɒˈbe] |
M 'Câ sâbi. [ŋ kɐ ˈsɐbi] |
M 'sabê. [m kɐ saˈbe] |
M 'sabê. [m kɐ saˈbe] |
Jeg er 'seb'. [mi n sɛb] |
Jeg ved ikke. |
Cumó 'qu' ê bú nômi? [kuˈmɔ ke bu ˈnomi] |
'Módi qu' ê bú nómi? [ˈMɔdi ke bu ˈnɔmi] |
Hvad vil manêra qu 'ê bô nôm'? [k mɐˈneɾɐ ke bo navn] |
Hvad vil manêra qu 'ê bô nôm'? [k mɐˈneɾɐ ke bo navn] |
Hvad vil føre til det 'ê bô nôm'? [k meneɾɐ ke bo navn] |
Hvordan er dit navn? |
Bú podê djudâ-m '? [beruset poˈde dʒuˈdɐ̃] |
Bú pôdi djudâ-m '? [bu ˈpodi dʒuˈdɐ̃] |
Bô podê j'dó-m '? [bo poˈde ʒdɔm] |
Bô podê j'dá-m '? [bo poˈde ʒdam] |
Bô podê j'dé-m '? [bo poˈde ʒdɛm] |
Kan du hjælpe mig? |
Spiâ lí! [spiˈɐ li] |
Spía li! [spˈiɐ li] |
Spiâli! [spiˈɐ li] |
Spiá li! [ʃpiˈa li] |
Spiá li! [ʃpiˈa li] |
Se her! |
C 'kan ikke ... [e kɒ̃ˈtɐ] |
Ê 'cánta. [e ãkãtɐ] |
Êl cantâ. [el kɐ̃ˈtɐ] |
Êl cantá. [el kɐ̃ˈta] |
Êl cantá. [el kɐ̃ˈta] |
Han / hun sang. |
Bú ta cantâ. [bu tɐ kɒ̃ˈtɐ] |
Bú ta cánta. [bu tɐ ˈkãtɐ] |
Bô ta cantâ. [bo tɐ kɐ̃ˈtɐ] |
Bô ta cantá. [bo tɐ kɐ̃ˈta] |
Bô ta cantá. [bo tɐ kɐ̃ˈta] |
Du synger. |
M 'stâ cantâ. [ƞ stɐ kɒ̃ˈtɐ] |
M 'sâ tas cánta. [ƞ sɐ tɐ ˈkãtɐ] |
M 'ta ta cantâ. [m tɐ tɐ kɐ̃ˈtɐ] |
M 'tí ta cantá. [m ti tɐ kɐ̃ˈta] |
M 'tí ta cantá. [m ti tɐ kɐ̃ˈta] |
Jeg synger. |
Screbê [skɾeˈbe] |
Scrêbi [ˈskɾebi] |
Screbê [skɾeˈbe] |
Screvê [ʃkɾeˈve] |
Screvê [ʃkɾeˈve] |
At skrive |
Gossím [ɡɔˈsĩ] |
Góssi [ˈɡɔsi] |
Grinhassím [ɡɾiɲɐˈsĩ] |
Grinhassím [ɡɾiɲɐˈsĩ] |
Grinhessím [ɡɾiɲeˈsĩ] |
Nu |
Pôrcu [ˈpoɾku] |
Pôrcu [ˈpoɾku] |
Pôrcu [ˈpoɾku] |
Tchúc ' [tʃuk] |
Tchúc ' [tʃuk] |
Svin |
Conxê [kõˈʃe] |
Cônxi [ˈkõʃi] |
Conxê [kõˈʃe] |
Conxê [kõˈʃe] |
Conxê [kõˈʃe] |
Ved godt |
Dixâ [diˈʃɐ] |
Dêxa [ˈdeʃɐ] |
D'xâ [tʃɐ] |
D'xá [tʃa] |
D'xá [tʃa] |
Lade |
Dixâ-m 'quétu! [diˈʃɐ̃ ˈkɛtu] |
Dexâ-m 'quétu! [byˈʃɐ̃ ˈkɛtu] |
D'xó-m 'quêt'! [tʃɔm ket] |
D'xá-m 'quêt'! [tʃam ket] |
D'xé-m 'quêt'! [tʃɛm ket] |
Lad mig være i fred! |
Dôci [ ˈdosi ] |
Dóxi [ˈdɔʃi] |
Dôç ' [tilbage] |
Dôç ' [tilbage] |
Dôç ' [tilbage] |
Sød, sød |
Papiâ [pɒˈpjɐ] |
Pâpia [ˈpɐpjɐ] |
Papiâ [pɐˈpjɐ] |
Falá [fɐˈla] |
Falá [fɐˈla] |
Tale |
Cúrpa [ˈkuɾpɐ] |
Cúlpa [ˈkulpɐ] |
Cúlpa [ˈkulpɐ] |
Cúlpa [ˈkulpɐ] |
Cúlpa [ˈkulpɐ] |
Fejl |
Nhôs amígu [ɲoz ɒˈmigu] |
Nhôs amígu [ɲoz ɐˈmigu] |
B'sôt 'amígu [bzot ɐˈmiɡu] |
B'sôt 'amíg' [bzot ɐˈmiɡ] |
B'sôt 'emíg' [bzot eˈmiɡ] |
Din ven |
Scúru [ˈskuru] |
Sucúru [suˈkuru] |
Scúr ' [skur] |
Scúr ' [ʃkur] |
Scúr ' [ʃkur] |
Mørk (farve) |
Cárru [ˈkaru] |
Cáru [ˈkaɾu] |
Córr ' [kɔʀ] |
Córr ' [kɔʀ] |
Córr ' [kɔʀ] |
Bil |
Lebi [ˈlɛbi] |
Lebi [ˈlɛbi] |
Lêb ' [leb] |
Lêv ' [lev] |
Lêv ' [lev] |
Letvægts |
For andre eksempler se Swadesh-listen over Kap Verde Creole (pt) .
Kapverdisk kreoles historie er vanskelig at spore, og det skyldes først manglen på skriftlige dokumenter fra begyndelsen af kreolen og derefter til den udstødelse, som kreolen var dømt til under den portugisiske regerings hegemoni.
Der er nu tre teorier om dannelsen af kreolsk. Eurogenetisk teori hævder, at kreolsk blev dannet af portugisiske kolonisatorer, hvilket forenklede det portugisiske sprog for at gøre det tilgængeligt for afrikanske slaver. Dette er synspunktet for visse forfattere som Prudent, Waldman, Chaudesenson, Lopes da Silva. Afrogenetisk teori argumenterer for, at kreolsk blev dannet af afrikanske slaver ved hjælp af grammatikerne i vestafrikanske sprog og erstattede det afrikanske leksikon med det portugisiske leksikon. Dette er synspunktet for visse forfattere som Adam, Quint. Neurogenetisk teori forsvarer, at kreolsk blev dannet spontant, ikke af slaver fra det afrikanske kontinent, men af befolkningen født på øerne ved hjælp af grammatiske strukturer, der ville være medfødte, og som ethvert menneske ser ud til at have i ham. Det er synspunktet for visse forfattere som Chomsky, Bickerton, der ville forklare, hvorfor creolerne, der ligger i kilometerafstand, har lignende grammatiske strukturer, selvom disse creoler har forskellige leksikale grunde. Det bedste, der hidtil kan siges, er, at ingen af disse teorier er udelukkende bevist.
Ifølge A. Carreira, blev Kap Verde-kreolsk dannet af en pidgin portugisisk base på øen Santiago i XV th århundrede. Denne pidgin ville derefter have rejst til Vestafrikas kyst gennem lançados . Det var dengang, at denne pidgin ville have divergeret i to proto-kreoler : en, der ville være grundlaget for alle kreolerne i Kap Verde, en anden, der ville være grundlaget for Creolen i Guinea-Bissau .
Ved at samle dokumenter om koloniseringen af øerne og en sproglig sammenligning er det muligt at nå frem til nogle konklusioner. Udbredelsen af den kapverdiske kreol på de forskellige øer blev foretaget i tre faser:
Selvom kreolsk er modersmålet for næsten hele Kap Verdes befolkning, er portugisisk stadig det officielle sprog . Da portugisisk bruges i hverdagen (i skolen, i administrationen, i officielle handlinger, i forbindelserne med andre lande osv.), Eksisterer portugisisk og kapverdisk kreolsk sammen, og landene oplever en diglossiasituation . På grund af denne tilstedeværelse af portugisisk er der en proces med dekolisering i gang i alle varianter, som følgende tekst viser:
“ Quêl mudjêr cú quêm m 'encôntra ónti stába priocupáda púrqui êl sqêci dí sês minínus nâ scóla, í cándu êl bai procurâ-'s êl ca olhâ-'s. Alguêm lembrâ-'l quí sês minínus sâ ta pricisába dí materiale pa úm pesquisa, entõ êl bai encontrâ-'s nâ biblioteca tas procúra úqui ês cría. Pâ gradêci â túdu quêm djudâ-'l, êl cumêça tas fála, tas flâ cômu êl stába contênti di fúndu di curaçãu. "
“ Quêl m'djêr c 'quêm m' encontrá ônt 'táva priocupáda púrq' êl sq'cê d 'sês m'nín's nâ scóla, í cónd' êl bái procurá-'s êl ca olhá-'s. Alguêm lembrá-'l qu 'sês m'nín's táva tas pr'cisá d' material pa úm pesquisa, entõ êl bai encontrá-'s nâ biblioteca tas procurá úq 'ês cría. Pâ gradecê â túd 'quêm j'dá-'l, êl c'meçá tas fála, t'dzê côm' êl táva contênt 'd' fúnd 'd' curaçãu. "
“ Aquela mulher com quem eu encontrei-me ontem estava preocupada porque ela esqueceu-se das suas crianças na escola, e quando ela faith procurá-las ela não as viu. Alguém lembrou-lhe que som suas crianças estavam a precisar de material para uma pesquisa, então ela faith encontrá-las na biblioteca a procurar o que elas queriam. Para agradecer a todos os que ajudaram-na, ela começou a falar, dizendo como ela estava contentente do fundo do coração. "
”Denne kvinde, jeg mødte i går, var bekymret, fordi hun glemte sine børn i skolen, og da hun gik for at hente dem, så hun dem ikke. Nogen mindede hende om, at hendes børn havde brug for forskningsmateriale, så hun gik for at finde dem på biblioteket og ledte efter, hvad de ville have. For at takke alle, der hjalp hende, begyndte hun at tale og sagde, hvor glad hun var fra bunden af sit hjerte. "
I denne tekst kan vi bemærke adskillige situationer med afretning / intromission af portugisisk:
Den samme "korrigerede" tekst:
“ Quêl mudjêr quí m 'encôntra cú êl ónti stába fadigáda pamódi êl sqêci sês minínu nâ scóla, í cándu quí êl bai spiâ-'s êl ca odjâ-'s. Alguêm lembrâ-'l 'ma sês minínu sâ tam mestêba "materiale" pa úm "pesquisa", entõ êl bai atchâ-'s nâ "biblioteca" tas spía cusê quí es cría. Pâ gradêci pa túdu quêm quí djudâ-'l, êl cumêça t'pia, tas flâ módi quí êl stába contênti di fúndu di coraçõ. "
“ Quêl m'djêr qu 'm' encontrá má 'êl ônt' táva fadigáda pamód 'êl sq'cê sês m'nín' nâ scóla, í cónd 'êl bái spiá-'s êl ca oiá-'s. Alguêm lembrá-'l 'mâ sês m'nín' táva ta mestê "materiale" pa úm "pesquisa", entõ êl bai otchá-'s nâ "biblioteca" tas spiá c'sê qu 'ês cría. Pâ gradecê pa túd 'quêm que' j'dá-'l, êl c'meçá tas fála, tas dzê qu 'manêra qu' êl táva contênt 'd' fúnd 'd' coraçõ. "
Som en konsekvens er der et kontinuum mellem basilektale og akrolektale sorter.
Selvom kreolsk ikke har status som officielt sprog, er der en statslig tilgang, der forsvarer de betingelser, der er nødvendige for officialisering af kreolsk. Denne formalisering er endnu ikke afsluttet, især fordi kreol endnu ikke er standardiseret af flere grunde:
Dette er grunden til, at hver person, der taler (eller skriver), bruger sin egen dialekt , sin egen sociolekt og sin egen idiolek .
For at overvinde dette problem forsvarer nogle eksperter en standardiseringsproces af Sotavento Creoles omkring Santiago-varianten og en anden standardiseringsproces omkring São Vicente-varianten for at omdanne den kapverdiske kreolske til et pluricentrisk sprog .
Det eneste skrivesystem, der officielt er anerkendt af myndighederne i Kap Verde, hedder ALUPEC (Alfabeto Unificado para a Escrita do Caboverdiano ). Imidlertid har dette system ikke modtaget god accept blandt alle kapverdianere.
Selv om det er det eneste officielt anerkendte system, tillader den samme lov anvendelse af andre skrivemodeller "så snart de præsenteres på en systematiseret og videnskabelig måde". Da de fleste brugere ikke er bekendt med hverken ALUPEC eller API , bruger vi i denne artikel et lidt andet system til at lette læsning:
Ordforrådet for den kapverdiske kreolske kommer hovedsageligt fra portugisisk. Selvom de forskellige kilder ikke er enige, svinger værdierne mellem 90 og 95% af ord af portugisisk oprindelse. Resten kommer fra flere vestafrikanske sprog ( Mandingo , Wolof , Fulani , Temne , Balante , Manjaque osv.), Og ordforrådet fra andre sprog ( engelsk , fransk , latin osv.) Er ubetydeligt.
Etimologias- siden i denne kapverdiske - portugisiske ordbog giver en idé om de forskellige oprindelser til det kreolske ordforråd.
Den fonologiske system Kap Verdes kreolsk stammer hovedsageligt fra portugisisk den XV th til XVII th århundrede. Blandt nogle konservative træk har kreolsk de bevarede konsonanter / dʒ / og / tʃ / (skrevet "j" (i begyndelsen af et ord) og "ch" på gammel portugisisk), som ikke længere er i brug i dag. , og præ-toniske vokaler krympede ikke som på europæisk portugisisk. Blandt nogle innovative funktioner udviklede fonemet / ʎ / (skrevet "lh" på portugisisk) sig til / dʒ / og vokalerne gennemgik flere fonetiske fænomener.
I den kapverdiske kreolske kan man finde otte vokaler og deres tilsvarende næsevokaler, hvilket giver i alt seksten vokaler:
Forreste ikke- omgivet |
Centralt ikke- omgivet |
Afrundet bageste |
|
---|---|---|---|
Høj | jeg ĩ | u ũ | |
Øvre gennemsnit | e ẽ | hvor õ | |
Lavere gennemsnit | ɛ ɛ̃ | ɐ ɐ̃ | ɔ ɔ̃ |
Bas | a ã |
I den kapverdiske kreolske kan vi finde følgende konsonanter og halvvokaler:
Det personlige pronomen, der repræsenterer subjektformen for første person ental, har en meget variabel udtale i henhold til øerne.
Dette pronomen stammer fra komplementformen for første person ental i portugisisk mim og er fonetisk reduceret til lyden [m].
Denne udtale findes nu i varianter af Barlavento. I varianterne af Sotavento er denne konsonant [m] blevet reduceret til en simpel nasalitet [ƞ]. F.eks. : m 'andâ [ƞ ɐ̃ˈdɐ] "Jeg gik", m' stâ tas sintí [ƞ stɐ tɐ sĩˈti] "Jeg føler mig", m 'labába [ƞ lɐˈbabɐ] "Jeg havde vasket". Før de okklusive eller affrikate konsonanter omdannes denne nasalitet til den homorganiske nasale konsonant for den næste konsonant. F.eks. : m 'bêm [m bẽ] "Jeg kom", m' têm [n tẽ] "Jeg har", m 'tchigâ [ɲ tʃiˈɡɐ] "Jeg er ankommet", m' crê [ŋ kɾe] "Jeg vil have".
Højttalere, der er stærkt påvirket af portugisisk, har en tendens til at udtale dette pronomen som en nasal vokal um [ũ] i stedet for m ' [m].
Før nogle former for verbet sêr vender dette pronomen tilbage til sin fulde form mí i enhver variant: mí ê [mi e] "Jeg er", mí éra [mi ˈɛɾɐ] "Jeg var".
I denne artikel er dette pronomen traditionelt skrevet m ' , i enhver variant.
Mens der på fransk er accenten generelt i den sidste stavelse, kan den i Kap Verdean Creole falde på den sidste stavelse ( mu djêr / muˈdʒeɾ / "femme", en túm / ɐˈtũ / "thon") på den næstsidste ( cá sa / ˈKazɐ / "hus", så dá di / soˈdadi / "nostalgi") eller på den næstsidste ( sá badu / ˈsabɐdu / "lørdag", stó ria / ˈstɔɾiɐ / "historie"). Stedet for accenten er vigtigt, fordi det fuldstændigt kan ændre sætningens rytme. Selvom disse tilfælde er sjældne, er der nogle ord, der kun adskiller sig fra accentens sted. F.eks. : bú li / ˈbuli / "beholder til væsker", bu lí / buˈli / "at ryste".
Selvom over 90% af de kapverdiske kreolske ord kommer fra portugisisk, er grammatikken meget forskellig, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for en indfødt portugisisk taler at følge og forstå en samtale, hvis dette ikke praktiseres. På den anden side viser grammatikken mange ligheder med andre kreoler, selvom disse ikke er portugisiske.
Den grundlæggende struktur for sætningen i kreolsk er: Emne - Verb - Objekt. F.eks:
Når der er to objekter, kommer det indirekte objekt foran det direkte objekt, og sætningen tager derfor strukturen: Emne - Verb - Indirekte objekt - Direkte objekt. F.eks:
Et kendetegn, der bringer Kap Verde kreolsk tættere på andre kreoler er den dobbelte negation (f.eks: . Nada m 'ca Atcha . Liter ’Intet jeg ikke finde.’) Og selv den tredobbelte negation (f.eks: Nunca ninguém Ca tas Bába Lâ . liter. "Ingen gik derhen.").
Kun navneord, der henviser til animerende signifikanter (mennesker og dyr) udviser en kønsbøjning. F.eks:
I nogle tilfælde skelnes der mellem køn ved at tilføje adjektiverne mátchu "mand" og femia "kvindelig" til substantiverne. F.eks:
Substantiver udviser kun bøjning af tal, når de er bestemt eller kendt i sammenhængen. F.eks:
Når det materielle vedrører noget generelt, udviser dette substantiv ikke talbøjning. F.eks:
Hvis der er flere grammatiske kategorier i samme sætning, er kun den første markeret med flertal. F.eks:
Afhængig af funktion, kan pronominer være underlagt stedord eller objekt pronominer . Derudover kan pronomen i hver af disse funktioner, afhængigt af placeringen i sætningen, være matte eller toniske .
Emneord, som navnet antyder, spiller subjektets rolle. F.eks:
Ved en underlig tilfældighed er brugen af kedelige subjektpronomier og toniske subjektpronomier på kreolsk meget tæt på brugen på fransk: Eks .:
Objektpronomier spiller rollen som objektkomplement (direkte eller indirekte). F.eks:
Toniske objektspronomen bruges med fortidsformer af verb, når de er det andet pronomen i en række på to pronomen og efter præpositioner. F.eks:
Når der er to objektpronomer, kommer det indirekte pronomen først, mens direkte pronomen kommer efter, og sætningen får derfor en struktur: Emne - Verb - Indirekte pronomen - Direkte pronomen.
Der er ingen refleks pronomen. For at vise tanken om refleksivitet bruger Creole udtrykket cabéça efter den besiddende determinant. F.eks:
Der er ingen gensidige pronomen. For at vise tanken om gensidighed bruger kreolen udtrykket cumpanhêru . F.eks:
Verb viser ikke bøjning. De har den samme form for alle mennesker, og forestillingerne om tid, tilstand og aspekt udtrykkes gennem tilstedeværelsen (eller fraværet) af morfemer (kaldet " verbal aktualiserende " af Veiga), ligesom de fleste kreoler.
Verb reduceres generelt til to grundformer, en for nutid og en for fortid . Formen for nutid er den samme som for uendelig (undtagelse: sêr "at være"), som igen kommer for de fleste verber fra uendelig på portugisisk, men uden r i slutningen. Eks .: cantâ / kɐ̃ˈtɐ / (fra portugisisk kantar ), mexê / meˈʃe / (fra portugisisk mexer ), partí / pɐɾˈti / (fra portugisisk til at forlade ), compô / kõˈpo / (fra portugisisk compor ), * lumbú / lũˈbu / ( fra portugisisk lombo ). Formen for fortiden er dannet af formen for uendelig, som partiklen for fortiden ~ ba binder til . Eks .: cantába / kɐ̃ˈtabɐ /, mexêba / meˈʃebɐ /, partíba / pɐɾˈtibɐ /, compôba / kõˈpobɐ /, * lumbúba / lũˈbubɐ / (i varianter af Barlavento er partiklen for fortid ~ va (eller ~ ba ) relateret til aktualiseringen af det ufuldkomne og ikke i verbet). Det skal bemærkes, at Creoles of Haute-Guinée (Creole of Cape Verde og Creole of Guinea-Bissau ) samler fortidens mærke efter verbene, og ikke før som de fleste kreoler.
Det er vigtigt at nævne, at i variant af Santiago bevæger accenten sig tilbage til den næstsidste stavelse, i nutidens former for verb. Således har vi: Canta / kãtɐ / i stedet for Canta / kɐtɐ /, mixe / meʃe / eller Mexi / meʃi / i stedet for MExE / meʃe /, Parti / pɐɾti / i stedet for Parti / pɐɾti /, Compo / kõpo / eller Compu / ˈKõpu / i stedet for compô / kõˈpo /, búmbu / ˈbũbu / i stedet for bumbú / bũˈbu /. I de pronominale former opretholdes accenten imidlertid i den sidste stavelse: cantâ-m ' / kɐ̃ˈtɐ̃ /, mexê-bu / meˈʃebu /, partí-'l / pɐɾˈtil /, compô-nu / kõˈponu /, bumbú- s / bũˈbuz /.
Regelmæssige verberSom tidligere nævnt reduceres verb til en form for nutiden og en form for fortid, og forestillinger om mode og aspekt udtrykkes gennem verbale aktualiserere.
Den følgende tabel viser et paradigme annonciatif mode (vejledende) af verbet Dâ "give" til den første person ental:
Nutid | Tid brugt | |
---|---|---|
Perfektivt aspekt | M 'dâ | M 'dába |
Ufuldkommen udseende | M 'ta dâ | M 'ta dába |
Progressivt aspekt | M 'stâ ta dâ | M 'stába ta da |
Det perfektive aspekt af nutiden bruges, når historien vedrører situationer, der er til stede, men som er færdige, som er komplette. F.eks:
Det ufuldkomne aspekt af nutiden bruges, når historien vedrører situationer, der er til stede, men som ikke er færdige, som er ufuldstændige. F.eks:
Det progressive aspekt af nutiden bruges, når historien vedrører nuværende situationer, der sker kontinuerligt uden ophør. F.eks:
Der er ingen specifik form for fremtiden. Fremtidens fremtid kan udtrykkes på tre måder:
Det perfektive aspekt af fortiden bruges, når historien vedrører situationer, der var forbi, men som var færdige, som var komplette. F.eks:
Det ufuldkomne aspekt af fortiden bruges, når historien vedrører situationer, der var forbi, men som ikke var færdige, som var ufuldstændige. F.eks:
Det progressive aspekt af fortiden bruges, når historien vedrører tidligere situationer, der foregik kontinuerligt uden ophør. F.eks:
Der er ingen specifik form for fremtiden. Fremtidens fremtid kan udtrykkes på tre måder:
De andre tilstande - konjunktiv, betinget (ikke det samme som "betinget" på fransk), eventuelt - har ikke de forskellige aspekter, kun nutid og fortid, undtagen den forbudte (imperativ) tilstand, der ikke har andet end nutiden anspændt.
Uregelmæssige verberDer er en gruppe verb, der ikke følger det paradigme, der blev præsenteret tidligere. Disse er hjælpeverbene sêr / seɾ / "at være", stâ / stɐ / "at være", têm / tẽ / "at have" og tenê / teˈne / "at have", og modal verbene crê / kɾe / " at ønske ", sabê / sɐˈbe /" know ", podê / poˈde /" power ", devê / deˈve /" must "og mestê / mesˈte /" need ".
Der er to registre for disse verb.
I et første register (i de ældste højttalere, højttalere i landdistrikter eller højttalere, der er mindre udsat for portugisisk) er der kun to former for disse verber: en til nutid ( ê / e /, stâ / stɐ /, têm / tẽ / , tenê / teˈne /, crê / kɾe /, sabê / sɐˈbe /, podê / poˈde /, devê / deˈve /, mestê / mesˈte /) og en for fortiden ( éra / ˈɛɾɐ /, stába / stabɐ /, têmba / tẽbɐ /, tenêba / teˈnebɐ /, crêba / kɾebɐ /, sabêba / sɐˈbebɐ /, podêba / poˈdebɐ /, devêba / deˈvebɐ /, mestêba / mesˈtebɐ /). Men i modsætning til almindelige verb, når basisformen bruges alene, repræsenterer den det ufuldkomne aspekt og ikke det perfekte aspekt . Således betyder mí ê , m 'têm , m' crê , m 'podê "jeg er", "jeg har", "jeg vil", "jeg kan" og ikke "jeg har været", "jeg har eu", “Jeg ville”, “jeg kunne”, som det vil være at forudsige. Samtidig betyder mí éra , m 'têmba , m' crêba , m 'podêba "jeg var", "jeg havde", "jeg ville", "jeg kunne" og ikke "jeg havde været", "jeg" havde haft ”,“ jeg havde ønsket ”,“ jeg havde været i stand ”, som det vil være at forudse.
I et andet register er systemet blevet beriget med andre former, der er påvirket af portugisisk (hos de yngste højttalere, byens højttalere eller de mere udsatte for portugisisk). Således har vi:
Nogle forfattere kalder disse verbum "stative verbs" og inkluderer andre: gostâ , conxê , merecê , morâ , tchomâ , valê . Denne betegnelse bestrides imidlertid: ikke alle disse verb er faktisk statiske; ikke alle disse verb er uregelmæssige (f.eks. morâ ); Nogle af disse verber er regelmæssige i nogle varianter ( m 'tā gostâ - ufuldkommen til stede med tal ) og uregelmæssige i andre varianter ( m' gostâ - ufuldstændig til stede, men uden tā ).
Der er en parallelitet mellem parret med verbum sêr / stâ "at være" og parret med verbum têm / tenê "at have".
permanent | midlertidig | |
copulative verb | jo da | stâ |
besiddende verber | têm | ønske |
Verber sta og TENE ikke har en progressiv aspekt: former som * m 'STA tas sta eller * m' sta t TENE ikke eksisterer. Verbet tenê findes ikke i varianterne af Barlavento. I São Vicente og Santo Antão har verbet stâ formen stód ' for infinitiv, tas for nutidens ufuldkomne, tív' for nutidens perfektivitet og táva for fortidens ufuldkomne.
PassivKap Verdes Creole har to stemmer . Den aktive stemme bruges, når emnet er eksplicit. Den passive stemme bruges, når motivet er ubestemt eller ukendt. Der er også to former for passiv. Formen for den foreliggende konstrueres ud fra infinitiv som partiklen ~ du er forbundet . Formen for fortiden er konstrueret ud fra den infinitiv, som partiklen ~ da er knyttet til . F.eks:
For at konjugere verb i negativ form bruger vi det negative adverb ca / kɐ / efter emnet og før enhver verbal aktualisering. F.eks:
I varianten af Santo Antão er adverbet til negation n ' / n /. F.eks:
I tvingende sætninger kommer det negative adverb ca / kɐ / altid i starten. F.eks:
I varianten af Santo Antão er adverbet til negation n ' / n /. F.eks:
Adjektiver i kreolsk kommer næsten altid efter substantivet. Kun animerede navneord (mennesker og dyr) kræver adjektiv kønsbøjning. F.eks:
Adjektiver til livløse substantiver har samme form som for det maskuline. F.eks:
Generelt vises flertalsmærket ikke i adjektiver, når det først vises i en tidligere grammatisk kategori.
I kreolsk er der ingen bestemt artikel. Hvis det er absolut nødvendigt at bestemme navnet, anvendes de demonstrative determinanter.
For den ubestemte artikel er der to former, en til ental, en anden til flertal:
Disse former bruges til både maskulin og feminin.
De demonstrative determinanter har kun to grader af nærhed: tæt på at tale ( êss "dette, dette, disse ... -ci") og fjernt fra det at tale ( quêl "ce, cette ... là", quês "ces ... -là" ).
Creol har en speciel grammatisk kategori til at præsentere eller annoncere noget. Disse to ord, alí ... / ɐˈli / og alâ ... / ɐˈlɐ / kan sammenlignes med henholdsvis de franske ord "her" og "voila". F.eks:
Eksempel 1 (Santiago-variant)
Kreolsk | API- transkription | Fransk oversættelse |
---|---|---|
Oi cabu Verdi, Bo that ê NHA dôr más sublimi Oi cabu Verdi, Bo that ê NHA angústia, NHA Paxo NHA VIDA NACE Dí disafíu dí bú AIR ingrátu Vontádi FERRU ê bo n NHA Petu Gôstu pa LUTA ê bo n Nhas Bracu Bo ê nhâ guerra, Nhâ dôci amôr Stênde bús bráçu, Bú tomâ-m 'nhâ sángui, Bú réga bú tchõ, Bú flúri! Pâ térra lôngi Bêm cába pa nôs Bô cú már, cêu í bús fídju N 'úm dôci abráçu dí páz |
/ oj kabu veɾdi bo ke ɲɐ doɾ mas sublimi oj kabu veɾdi bo ke ɲɐ ɐɡustiɐ ɲɐ pɐʃõ ɲɐ vidɐ nɐse di dizɐfiw di bu klimɐ ĩɡɾatu võtadi fɛʀu e bo nɐ ɲɐ petu ɡostu pɐ lutɐ e bo nɐ ɲɐz bɾasu bo ke ɲɐ ˈStẽde buz ˈbɾasu bu toˈmɐ̃ ɲɐ ˈsãɡi bu ˈʀeɡɐ bu tʃõ bu ˈfluɾi pɐ ˈtɛʀɐ ˈlõʒi bẽ ˈkabɐ pɐ noz bo ku maɾ sy i buz ˈfidʒu nũ ˈdosi ɐˈbɾasu di paz / |
Åh Kap Verde, det er dig, der er min mest sublime smerte Åh Kap Verde, Det er dig, der er min kval, min lidenskab Mit liv blev født Fra udfordringen i dit utaknemmelige klima Jernens vilje er dig i mit bryst Smagen til kampen er dig i mine arme Det er dig, der er min krig, min søde kærlighed Stræk dine arme, tag mit blod, vand din jord, blomst ! Så det fjerne land kan komme til ende for os dig med havet, himlen og dine børn i en sød omfavnelse af fred |
Uddrag fra ordene fra Dôci Guérra af Antero Simas. De fulde tekster kan findes (med en anden stavemåde) på »Blogarkiv» Doce Guerra .
Eksempel 2 (São Vicente variant)
Kreolsk | API- transkription | Fransk oversættelse |
---|---|---|
Papái, bêm dzê-m 'quí ráça quí nôs ê, óh pái Nôs ráça ê ready' má 'brónc' burníd 'nâ vênt' Burníd 'nâ temporál dí scravatúra, óh fídj' Úm geraçõ dí túga bêó cú farjá vend 'dí África nâ scravatúra Carregód' nâ fúnd 'dí porõ dí sês galéra D'bóx' dí chicôt 'má' júg 'culuniál Algúns quí f'cá pralí gatchód' nâó fúnd 'dí porõ dí sês galéra D'bóx' dí má 'júg' culuniál Algúns quí f'cá pralí gatchód 'nâó fáhíd, ês criá êss pôv' cab'verdián ' Êss pôv' quí sofrê quinhênt's ón 'di turtúra, ôi, ôi Êss pôv' quí ravulti |
/ Pɐpaj BE Dzem ki ʀasɐ ki noʒ e ɔ PAJ noʒ ʀasɐ e pɾet min bɾɔk buɾnid nɐ Vet buɾnid nɐ tẽpoɾal di ʃkɾɐvɐtuɾɐ ɔ fidʒ ÷ ʒeɾɐsõ di tuɡɐ ku ɐfɾikan eʒ VÆRE di ewɾɔpɐ fɐɾeʒa ʀikɛzɐ eʒ Vede fidʒ di afɾikɐ nɐ ʃkɾɐvɐtuɾɐ kɐʀeɡɔd nɐ FUD di poɾõ di seʒ ɡɐlɛɾɐ dbɔʃ di ʃikot min ʒuɡ kulunial ɐlɡũʒ ki fka pɾɐli ɡɐtʃɔd nɐ ʀɔtʃɐ ɔ fidʒ tɾɐsa min tuɡɐ eʒ kɾia kabveɾdian pov es es ki pov sofɾe kiɲẽtʃ ɔn di tuɾtuɾɐ oj oj j o |
Far, kom og fortæl mig, hvilken race vi er, åh far Vores race er sort og hvid smeltet i vinden Smeltet i orkanen om slaveri, åh søn En generation af portugiser med afrikanere De kom fra Europa for at dufte rigdom De solgte Afrikas sønner ind i slaveri Belastet dybt i lastrummet på deres skibe Under pisken og det koloniale åg Nogle, der forblev skjulte i bjergene, åh sønner blandet med portugiserne, de skabte dette kapverdiske folk Dette folk, der led fem hundrede års tortur, åh, åh dette folk, der gjorde oprør fuldstændigt |
Uddrag fra ordene fra Nôs Ráça af Manuel de Novas (en) . De fulde tekster findes (med en anden stavemåde) på Kap Verde :: Mindelo Infos :: Kap Verdes musik: Nos raça Cabo Verde / Kap Verde .
Eksempel 3
Kreolsk | API- transkription | Fransk oversættelse |
---|---|---|
Túdu alguêm tas nacê lívri í iguál nâ dignidádi cú nâ dirêtus. Ês ê dotádu cú razõ í cú "samvittighed", í ês devê agí pa cumpanhêru cú sprítu dí fraternidádi. | / ˈTudu ɐlˈɡẽ tɐ nɐˈse ˈlivɾi i iˈɡwal nɐ diɡniˈdadi ku nɐ dietus ez e doˈtadu ku ʀɐˈzõ i ku kõʃsiˈẽsiɐ i ez deˈve ɐˈʒi pɐ kũpɐˈɲeɾu ku ˈspɾituˈ di fɾɐte | Alle mennesker fødes frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og skal handle mod hinanden i en broderskabsånd. |
Fri oversættelse af en st artiklen i verdenserklæringen om menneskerettigheder.