I lingvistik er et kreolsk sprog (på engelsk : kreolsk ; på spansk : criollo ; på portugisisk : crioulo ) et sprog, der er blevet indfødt i et samfund, men som oprindeligt stammer fra en pidgin . En kreolsk er et sprog så komplekst og lige så rig som ethvert andet modersmål. På den anden side er en pidgin et forenklet, dårligt og relativt ustabilt sprog, der tjener til at lette kommunikationen mellem forskellige befolkninger. Pidgin omdannes til kreolsk, når det tales indfødt og permanent af en befolkning. Det er denne permanente anvendelse, der beriger og komplicerer de kreolske sprog. For eksempel kan vi overveje, at det engelske sprog i middelalderen var en kreolsk baseret på et germansk substrat og et romersk bidrag.
Det sproglige samliv mellem afrikanske bosættere og deporterede, der er slaver i Caribien , Louisiana og det Indiske Ocean, fødte således de såkaldte kreolske sprog. Der er mange kreoler med indoeuropæiske leksikale baser , især fra det engelske, portugisiske og hollandske sprog for de mest udbredte, men også baseret på andre sprogfamilier, for eksempel malaysiske kreoler .
Et 'kreolsk sprog' eller simpelthen kreolsk er et sprog, der har udviklet sig fra forenkling og blanding af forskellige allerede eksisterende sprog over en relativt kort periode. Selvom ideen ligner en blandet eller hybrid sprog, er kreoler ofte præget af en tendens til at systematisere deres nedarvede grammatik (eksempel: ved at fjerne uregelmæssigheder eller ved at regulere bøjningen af uregelmæssige verb). Som ethvert sprog er kreoler præget af et grammatiksystem, har et stabilt og omfattende ordforråd og erhverves af børn som modersmål. Disse tre træk adskiller et kreolsk sprog fra en pidgin. De créolistiques eller créologie , er studiet af Creole sprog og så er underkategorier af lingvistik. En person, der deltager i denne undersøgelse, kaldes en kreolist.
Det nøjagtige antal kreolske sprog er ikke klart. Disse er generelt baseret på europæiske sprog som engelsk og fransk på grund af europæisk kolonisering og den atlantiske slavehandel, der begynder kort tid efter. Med forbedringen af skibsbygning og navigation var handlende nødt til at lære at kommunikere med mennesker over hele verden, og den hurtigste måde at gøre det på var at oprette en pidgin eller et forenklet sprog, der var tilpasset. Creolske sprog stammer delvis fra disse pidgins. Ud over kreoler, der har europæiske sprog som base, er der for eksempel kreoler, der er baseret på arabisk , kinesisk og malaysisk . Den kreolske med det største antal talere er haitisk kreolsk med næsten tretten millioner indfødte, efterfulgt af Tok Pisin med omkring fire millioner, de fleste af dem andetsprogede.
Det kreolske sprog eller betegnelsen for kreolsk er ikke eksklusivt for det fransktalende Caribien.
Det kreolske sprog er fra en samtale Regional. Det adskiller sig fra en ø til en anden uden en præcis regel, meget livlig afhængigt af perioden, og stammer fra en transformation af fransk, engelsk, spansk, afrikansk sprog eller Kalinagos sprog, endda andre sprog i kolonitiden æra (mindretal og begrænset til status som "hemmeligt" sprog i slave- og kolonialsystemet). Creol, som oprindeligt var en pidgin (jf. Forskellene mellem en pidgin og en kreol ), blev modersmål for slavernes efterkommere og i forlængelse af befolkningen i den pågældende region. Ordene lånt fra basissprogene har faktisk gennemgået et sæt ændringer (fonetisk, semantisk osv. ), Der giver dem deres egen identitet, men somme tider lader dem genkendes af modersmålets højttalere.
Der er flere slags kreoler. I det franske Caribien bestod dette sproglige kommunikationsmiddel af ord af forskellig oprindelse, men har en syntaks, en grammatik og en bøjning baseret på modellen til sprogene i det vestlige og centrale Afrika http: / /creoles.free. fr / Cours / afrique.htm .
Du bør vide, at udtrykket creolisering først og fremmest kommer fra et kolonialt navn. Kreolisering svarede til akklimatisering til det nye miljø for den nyligt deporterede slave. Den kreolske, der henviste til den europæiske oprindelse født i en koloni, betød ordet faktisk creolisation integrationen af kultur og mores af den dominerende, dvs. her kreolsk, af slaveren.
Sprogligt set er creolisering en socio-etnisk proces, der er identisk med processen med pidginization. Denne proces involverer et overordnet sprog, der repræsenterer sproget for et socioøkonomisk dominerende mindretal og mindst et substratsprog , der tales med et stort flertal. Visse forskelle, både socio-etniske og sproglige, skelner faktisk ikke processerne for creolisering og pidginisering.
For eksempel er haitisk kreol sociohistorisk med en fransk superstrate (kolonifransk baseret på populær fransk i Paris).
Flere hypoteser er blevet fremsat for at forklare genereringen af en kreol.
Ifølge en af dem, især forsvaret af Thomason & Kaufman, såvel som af Singler, er creolisering bemærkelsesværdig for sin hurtighed. Knap 10 til 20 år er nok, hvilket de ser som en brutal sproglig forandring. Processen finder sted over en eller to generationer eller 25 år efter samfundets regionale etablering.
Ifølge en anden hypotese, især forsvaret af DeGraff , Fournier og Wittmann, er oprettelsen af en kreol en rent sociohistorisk kendsgerning og udgør ikke en undtagelse fra teorierne om universel grammatik og sproglig forandring .
Som dialekter, der hævder fuld sprogstatus, har visse bevægelser også til hensigt at formalisere kreolsk.
På grundlæggende leksikalsk tysk
Engelsk leksikalsk
Arabisk leksikalsk
Spansk leksikalsk
Kongo- leksikalsk
Malaysisk leksikalbaseret
Hollandsk leksikalsk
fransk | Haitisk kreolsk | Guadeloupe Creole | Guyansk kreolsk | Martinican Creole | Reunionese Creole | Mauritian Creole |
---|---|---|---|---|---|---|
mig jeg | mwen, kort | mwen, en | mo | mwen, mand | mwin, moin, mi, amwin, amoin | mo, mwa |
dig dig | eller / oumenm | hvor du | til, eller | eller, wou eller menm | eller, twé, toué, atwé, atoué, ti, vou, vi, | til, to |
han hun | li / limenm | jeg, li | jeg, li | li, i, li menm | li, lu, ali, alu | li |
vi | nou / noumenm | vi | vi | nou, nou menm | nou, ni, nøgen | vi |
du | nou / noumenm, zot | zòt | zòt | zot, zot menm | zot, or, vi et vou (høflighed) | zot, eller (høflighed) |
dem, de, de | yo / yomenm | yo | ja | yo, yo menm | Azot, banna, bann-la, zot, zot-tout | zot, ban la |
vand | dlo | dlo, agwé | dilo, d'lo (kort form) | dlo | dolo, delo, dlo | dilo |
jorden | sent | sent | latè (-a) | sent | ter | senere |
at drikke | bwe | bwe | bwe | bwè, brè | bwar drink | bwoar |
himmel | syel | syel | syel-a | syel | syel, siel | lesiel |
dag | Spil | Spil | Spil | Spil | zour dag | lizour |
spise | manje | manje | manje | manje | manzé, manje | manze |
Kvinder | fanm | fanm | fanm, mand, madanm | fanm, madanm, machè | fanm, madanm | fam, fru |
mand | nonm, monchè, misyé, boug, neg | bevæg dig, nej | boug, blæser, wonm | boug, nonm, misyé, neg | boug, bononm, zonm, méssié, missié | zom, misié, bolom, lom, boug |
vil | vle | vee | det | det | vé, veu, | le, oulé |
ild | dife | difé | difé | difé | dofé, dfé | difé |
høj | gran | gwan, gran | gran | gran | gran | gran |
nat | lannwit | lannwit ( lyden t ) | lannwit ( lyden t ), soukou | lannwit ( lyden t ), nwèssè | nwit, night ( lyden t ), fénoir | lanwit ( lyden t ) |
lille | skam, skam | ti, piti, toupiti, toupit | piti, ti, toupiti | ti, medlidenhed, medlidenhed | ti, pti | piti, ti, tipti |