Gud redde kongen | |
Nationalsang af | Kongeriget Frankrig |
---|---|
Andre navne) | Monarkiets salme |
Sangtekster | salmist (kong David ) |
Domine, salvum fac regem er et motet, der de facto tjentesom den nationale og kongelige salme til Frankrig under fejringen af messen under Ancien Régime . På fransk oversættes sangens titel til: "Lord, red kongen". Det repræsenterer godt monarkiet med fransk guddommelig ret . Denne indskrift er synlig på loftet over orgelet til kapellet i Versailles-paladset .
Det er normalt et lille stykke sammensat som et motet relateret til nattverd i messen . Da opførelsen af Sanctus var traditionelt forskelligartet og ikke strengt fast, tillod selv motu proprio af pave Pius X Inter pastoralis officii sollicitudes (1903) et eller to valgfrie moteter. Med sin bibelske tekst var dette motet derfor ret legitimt og accepteret i den katolske liturgi. Han nød nemlig et af de øjeblikke af frihed, der blev tilbage i messens almindelige. Dette synges efter forhøjelsen , lavet af fejringen, der erstatter eller uden at erstatte det sidste vers Hosanna . Dette er også grunden til, at Domine, salvum stadig synges på latin i Frankrig. De, som landene i protestantismen udfører på den vulgære tunge, er intet andet end omskrivninger.
Traditionen med at bede for kongen ved messen var i de frankiske kongeriger ret gammel. Ved VII th århundrede , vi bad for ham, citere eksempler på Abraham , af Moses og David .
Desuden er der i den almindelige af messen , den Sanctus blev ofte fragmenteret og modificeret. Især i Frankrig havde de små moteter tendens til at erstatte det sidste Hosanna- vers efter højden. På den ene side var det motetten O salutaris Hostia fra salmen af Saint Thomas Aquinas . På den anden side var det også dette motet Domine Salvum fac Regem taget fra det sidste vers i Salme XIX af David " Domine, salvum fac Regem and exaudi nos in die qua invocaverimus te ". Det ser ud til, at oprindelsen til dette motet er en af mange ritualer, der er ejendommelige for Notre-Dame de Paris , ligesom salmen O salutaris hostia .
Ifølge Jean Richard , middelalderhistoriker , går oprindelsen dog tilbage til korstogene, der blev udført af Saint Louis . I september 1245 mødtes det generelle kapitel i Cîteaux efter Saint Louiss bedring fra en sygdom. Af hensyn til paven og kong Louis IX tilføjede deres klostre i Kongeriget Frankrig nu påkaldelsen Domine, salvum fac regem under fejringen af messen.
Det var i begyndelsen af det XVII E århundrede, at man sang motetten " Domine, salvum fac regem " ved Det Kongelige Kapel , fordi Nicolas Formé (1567-1638), assisterende mester i kapellet i Louis XIII , havde det allerede komponeret. . Således dateres de resterende notationer inklusive Antoine Boësset tilbage til Louis XIIIs regeringstid.
Denne salme findes også i konkurrencereglerne, der blev oprettet i Le Mans i 1633, til fejring af Saint Cecilia . Det var en enestående ceremoni for oprettelsen af denne festival i Le Mans. Ved højden,
”Vi synger med respekt og hengivenhed O salutaris hostia efter sædvane, så uden interval, Domine salvum fac Regem og exaudi nos i musik i tre på hinanden følgende kor: instrumenterne først med et par stemmer og derefter korets musik, hvorefter orgelet fortsætter sit spil indtil den sidste påståelse af det velsignede nadver ”
- Canon Bernardin Le Rouge, La feste de Madame Saincte Cécile (Archives de la Sarthe, G21, 25. februar 1633)
Desuden specificerede Pierre Perrin ved udgivelsen af sin bog Cantica pro capella Regis i 1665 den musik, der dagligt fejres under lavmesse i Det Kongelige Kapel, i nærværelse af kong Louis XIV :
”I salmens længde, da de er sammensat til kongemessen , hvor der normalt synges tre [motetter], en stor, en lille til højden og en Domine salvum fac Regem .... De af højden er mindre og kan vare indtil efterkommunen, når domænet begynder . "
En af de tidligste versioner, der er kendt i dag, er Jean-Baptiste Lully , skønt han ikke havde nogen forpligtelse ved Det Kongelige Kapel. Michel-Richard de Lalande , en af de vigtigste sub-mestre i denne kapel, skrev også ni ” Domine, salvum fac regem ” blandt hvilke S.107 - S.111 tilskrives før 1700. De motetter S.112 og S. 113 ville være komponeret i 1704. Således har flere franske komponister, herunder François Couperin, fortsat denne tradition.
Det er indlysende, at dette motet blev komponeret til messen, hvis denne er dedikeret til kongen og kongeriget. Fordi Marc-Antoine Charpentier også komponerede dette motet, skønt han ikke opnåede nogen kongelig funktion før sin død. Der er 24 moteter tilbage af det såvel som nogle instrumentale stykker som forspil.
Nogle gange blev Domine, salvum fac regem også udført i almindelig sang . For eksempel sang Vincentianerne det i slutningen af deres højtidelige masser.
Dette var officielt den franske kongesang indtil 1792.
I det XIX th århundrede, Charles Gounod tilføjet denne salme i slutningen af den højtidelige Masse til ære for St. Cecilia , løbe fra November 22, 1855 fest af den helgen. På det tidspunkt var statsoverhovedet Napoleon III . Så at teksten blev ændret som en bøn fra kirken, hæren og nationen: " Dominer, salvum fac Imperatorem nostrum Napoleonem et exaudi nos in die qua invocaverimus te ".
I dag udføres henrettelsen i henhold til ordet Galliam, der erstattede dem.
Oprindelig tekst | Oversættelse |
---|---|
Dominer salvum fac regem |
Herre, frels kongen! |
I modsætning til hvad der blev sendt, var oprindelsen til flere nationale hymner, hvor den nævnte Gud redd dronningen ikke var domæne, salvum fac regem . Hypotesen går tilbage til grundlæggelsen af Royal House of Saint-Louis i 1686 af kongen af Frankrig Louis XIV . De unge beboere ønskede at synge deres egen salme på fransk. Derfor skrev Madame de Brinon , niece til grundlæggeren Madame de Maintenon , en. Det var Jean-Baptiste Lully, der komponerede sin melodi. Denne hypotese er kun baseret på Souvenirs de la Marquise de Créquy , et apokryf værk komponeret af en forfalskning i det 19. århundrede.
Derefter besøgte Georg Friedrich Handel i 1714, efter freden i Utrecht-traktaterne (1713) , Versailles-paladset . Det antages, at det var han, der transmitterede denne sang til England. Efter at give en engelsk udgave, præsenterede han den nye konge George I st .
Mens denne transmission blev sendt i Frankrig af Marquise de Créquy i London, forblev den, paradoksalt nok, uklar. Faktisk forblev emnet virkelig delikat for Handel. Kong George blev hilst velkommen som den protestantiske prins nærmest den afdøde dronning Anne (ifølge etableringsloven (1701); derfor er der ingen spørgsmål, salme fra den katolske domæne , men denne franske tekst, hvis genre var forbudt af Louis XIV , var egnet). Desuden, hvad en overraskelse for Handel, denne konge var ingen ringere end hans tidligere chef i Hannover . Og komponisten, der nægtede at vende tilbage der, søgte nu denne suveræns nåde. Ellers skulle han have forladt England. Alligevel er der en anden hypotese. Ifølge studierne fra Christopher Hogwood repræsenterede Handel på trods af hans store kompositionstalent og hans omdømme flere mindre kendte værker uden at nævne deres sande komponister, som forblev uforståelige selv i Hogwood. I dette tilfælde var denne franske kantille, som var posthum (Lully) og upubliceret, ideel ... at plyndre. Kort sagt, hvis Handel kan være forfatter til denne begivenhed, efterlod han ingen spor.
Det, der stadig er vanskeligt, er, at der ikke er noget officielt og sikkert dokument tilbage i Versailles eller Saint-Cyr. På tværs af kanalen har ingen hidtil været i stand til at identificere dens oprindelse.
Uanset oprindelse var denne type salme nu i brug i flere lande:
Melodiens melodi påvirkede også andre nationale hymner, såsom:
I Storbritannien, blev den praksis latin i liturgien ødelagt af calvinister i XVII th århundrede. Men i 1840'erne gendannede Oxford-bevægelsen brugen af latin. Siden da er sætningsændringen for en kvindelig monark Domine salvam fac reginam (Lord, red dronningen). Denne sætning blev brugt under dronning Victoria , og indskriften er synlig på forsiden af Big Ben i London ( Domine Salvam college Reginam nostram Victoriam primam , "Lord, red vores dronning Victoria I re " ).