Fundament |
21. maj 1854 Font-Ségugne |
---|
Type | Lært samfund , litterær bevægelse |
---|---|
Lovlig status | Foreningslov af 1901 (siden1905) |
Aktivitetsområde | Occitansk kultur |
Sæde | Aix en Provence |
Land | Frankrig |
Sprog | Provençal , occitansk ( Mistralian standard ), fransk |
Grundlæggere | Frédéric Mistral , Joseph Roumanille , Théodore Aubanel , Jean Brunet , Paul Giéra , Anselme Mathieu , Alphonse Tavan |
---|---|
Capoulie | Jacques Mouttet ( d ) (siden2006) |
tilknytning | Historiske og videnskabelige værker komedie |
Internet side | www.felibrige.org |
SIRET | 42101074500014 |
---|
Den Félibrige (i occitansk : lou Felibrige i henhold til den Mistralian standard eller lo Felibritge i henhold til den klassiske standard ) er en forening, der arbejder med det formål at beskytte og fremme det sprog, kultur og alt det der udgør identiteten af pays de langue d' oc . Hovedkontoret ligger i Arles , ved Museon Arlaten , dets administrative hovedkontor er i Aix-en-Provence .
Félibrige blev grundlagt på slottet Font-Ségugne ( Châteauneuf-de-Gadagne , Vaucluse ) den 11. maj 1854 , Saint-Estelle-dagen , af syv unge provencalske digtere: Frédéric Mistral , Joseph Roumanille , Théodore Aubanel , Jean Brunet , Paul Giéra , Anselme Mathieu og Alphonse Tavan . Sammen havde de til hensigt at genoprette det provencalske sprog og kodificere dets stavemåde.
En af de første præstationer ved Félibrige var udgivelsen i 1855 af en almanak skrevet udelukkende i provencalsk, Armana Prouvençau (stadig offentliggjort i dag) forud for offentliggørelsen af Frédéric Mistral af Mirèio (1859) og Tresor dóu Felibrige , første provencalsk-fransk ordbog omfavner de forskellige dialekter i langue d'oc.
Dens handling er anvendt på provencalske oprindeligt og spredes hurtigt til alle de dialekter oc , fra slutningen af det XIX th århundrede . Dens grundlæggere havde udtrykt ønsket om, at der i hver region i det, der engang havde udgjort provinserne Langue d'oc, skulle oprettes Escoles, der samledes elskere af dette sprog. Den Escole GASTOU Febus blev grundlagt i 1896, Béarn , under ledelse af Michel Camelat og Simin Palay . Den første præsident var Adrien Planté , en af grundlæggerne med Jean Eyt, Jean-Victor Lalanne og et par andre.
Tilstedeværelsen af Félibrige i det område, hvor langue d'oc tales, er blandt andet sikret af forfattere som:
Dens handling blev især udviklet i Provence, hvor de fleste forfattere af provencalske udtryk anerkendte sig i Félibrige. Blandt dem kan vi citere Félix Gras , Xavier de Fourvière , Valère Bernard , Auguste Marin , Pierre Devoluy , Folco de Baroncelli , Joseph d'Arbaud , Bruno Durand , Marie Mauron , Francis Gag , André Chamson , Henriette Dibon , Marcelle Drutel , Marius og René Jouveau, Charles Galtier , Marcel Bonnet , André Compan , Paul Marquion, André Degioanni ...
Hvis Félibrige er en organisation til forsvar og fremme af sproget og kulturen i oc, er dets handling i dag på niveauet med anerkendelsen af sproglig og kulturel mangfoldighed i Frankrig og i verden. Det er en af de to organisationer til stede i de 32 afdelinger i langue d'oc med Institute of Occitan Studies (IEO), der blev grundlagt i 1945.
De første vedtægter for Félibrige, i 1862 , etablerede et begrænset antal medlemmer opdelt i syv sektioner. Siden 1876 har Félibrige haft et ubegrænset antal vedligeholdere af felibre og halvtreds større felibre.
Medlemmerne af foreningen kaldes “felibres mainteneurs” ( felibre mantenèire ). De er opdelt i sektioner kaldet vedligeholdelse ( mantenènço ). Félibrige har i øjeblikket seks vedligeholdelser: Aquitaine, Auvergne, Gascogne-Haut-Languedoc, Languedoc-Catalogne, Limousin, Provence. Hver vedligeholdelse administreres af et kontor bestående af en trustee ( sendi ), vicetrustees ( souto -sendi ), en sekretær ( secretari ) og en kasserer ( clavaire ).
De "majoraux felibres" ( felibre majourau ) vælges for livet af co-option og indehavere af en gylden cikade, der videreføres til deres død som en akademistol. Hver cikade bærer et symbolsk navn, der henviser til en region, en by, en flod eller en Felibrean-værdi. Dette navn fik den af sin første indehaver.
Majoraux felibres udgør konsistoren, som er vogter af foreningens filosofi.
Félibrige er formand for Capoulié, der nødvendigvis er en af de halvtreds større Félibres.
Den capoulié er målmanden fra koppen, symbolet på Félibrige. Capouliéen bliver hjulpet i hans anklager af en generalsekretær ( baile ), en kasserer ( clavaire ) og assessors ( assessour ).
Bedømmerne er repræsentanter for Capoulié i vedligeholdelsen.
Félibrige er også repræsenteret i udlandet af associerede medlemmer ( sòci ), de fleste af dem akademikere eller oversættere.
Félibrige- kongressen ( Santo-Estello ) finder sted hvert år i en anden by i Langue d'oc-landene på tidspunktet for festen for Saint Estelle (eller en nær dato). Det giver anledning til lovbestemte møder såvel som store festligheder, der illustrerer de forskellige udtryk for langue d'oc-landenes kultur (teater, musik, sang, litteratur osv.).
Hvert syvende år arrangerer Félibrige litterære konkurrencer, der er kendt under navnet Grand Jo flourau setenàri . Hovedprisvinderen udnævnes til mester i Gai-Savoir ( Mèstre i Gai-Sabé ) og vælger dronningen af Félibrige i de næste syv år.
Félibriges handling vedrører alle udtryk (litteratur, teater, biograf, sang, musik osv.) Og alle medier (konferencer, seminarer, publikationer, kongresser og festivaler osv.), Så længe de går i retning af vedligeholdelse, illustration og fremme af pays d'ocs sprog og kultur, helst i den Mistraliske norm. Undervisning i sproget fra børnehave til universitet er fortsat en prioritet for Félibrige. Denne handling overføres på lokalt niveau af Félibréennes-skolerne og på regionalt niveau af vedligeholdelsen. Félibrige kan handle alene eller sammen med andre bevægelser til forsvar og fremme af langue d'oc, når det kommer til at forsvare fælles interesser, såsom Frankrigs anerkendelse af det europæiske charter for regionale sprog eller minoritetssamfund eller inddragelse af regionale sprog i nationale uddannelsestekster og -programmer.
"Félibrige" er et eget navn, der betegner en bestemt organisation. Det skal skrives med store bogstaver F , ikke med små bogstaver f .
Udtrykket "Félibrige" er afledt af udtrykket "Félibre" ( felibre ), et udtryk, som grundlæggerne lånte fra en recitativ for at betegne dem, der var dedikeret til at forsvare det provencalske sprog. En kvinde kaldet félibresse ( felibresso eller felibressa ). Et møde med tillykke kan kaldes en felibrejado .
Som definition af begrebet ”felibre” efterlod Paul Ruat os denne passage: “Og hvis du en dag bliver spurgt, hvad en felibre er, kan du svare på dette: en felibre er en regional patriot, der elsker sit land. Og der søger at få ham til at elske; en felibre er en pennearbejder og ordet, der glæder sig over at tale det sprog i sin barndom, som hans forfædre talte; en felibre er den, der promoverer og kender vores lokale berømtheder, vores kunstnere på trowel, saven og børsten, så en stråle af disse herligheder fra landet spreder over Frankrig, så det store hjemland altid er smukkere, stærkere, mere forenet ”.
Vi har undertiden været i stand til at kommentere begrebet felibre ved at sammenligne det med ordet " gratis ", hvilket betyder både "bog" og "gratis" på provencalsk, hvilket kan fortolkes af selve ånden i Félibrige: erhverv frihed gennem kultur og især litteratur. Det er ikke sådan.
Ordet kunne komme fra en populær fejltagelse. Mistral fremkalder i sine “Memories and stories” en recitativ The Oration to Saint Anselme , The Seven Sorrs of the Virgin Mary . En af disse smerter var at have mistet sin søn, der var i templet, " emé li tiroun de la lei, emé li set felibre de la lei ", "med lovens skriftlærde med lovens syv felibre ". " Emé li sét felibre " ville faktisk være " Emé li Sefer, gratis ", "med sefere (ruller, på hebraisk) lovbøger". Da sangen blev overført mundtligt, og ingen så at sige kendte ordet " sefer ", ville folk have delt ordene " emé li sèt felibre de la lei ", "med lovens syv felibre ". Ordet felibre , født af en påstået misforståelse , var under alle omstændigheder prydet med prestige. For hvad kunne disse syv felibre være, hvis ikke store kloge mænd?
For Le Robert historique af Alain Rey , der kvalificerer hypotesen om " sefer, fri " som "fantasifuld", forbinder Mistral ordet felibre til det lave latinske fellibris , "spædbarn" (afledt af det latinske fellare , "at sutte"), dermed af den gamle billede, som gør digterne spædbørnene i Muses .
Mistral selv skriver i sin Tresor dóu Felibrige :
”Dette mystiske ord, der hurtigt blev populært af værkerne fra dem, der havde adopteret det, er siden kommet i franske ordbøger ( Bouillet , Larousse , Littré osv.). Dens oprindelse har udøvet filologernes skæbne og mange etymologier er blevet foreslået
Hvad angår den etymologi, der forklarer " kendskab " med "producent af bøger", understøtter den ikke undersøgelsen, da den ikke er i sprogets geni, for i dette tilfælde vil man sige fa-fri eller fai-fri . "
For Paul Ruat er en felibre "en pennearbejder og det ord, der glæder sig over at tale det sprog i sin barndom, som hans forfædre talte". Félibres er i bred forstand forfatterne, der skaber i langue d'oc .
De to grafiske standarder, der hovedsagelig bruges til det moderne sprog i Oc, er den såkaldte Mistralian eller moderne stavning og den såkaldte Alibertine eller Occitan eller endda klassisk stavemåde. Med hensyn til Félibrige vedtog den fra grundlæggelsen i 1854 den Mistralian-standard , designet af Joseph Roumanille og udviklet af Frédéric Mistral , deraf dens navn. I dag fortsætter Félibres de la Maintenance de Provence du Félibrige og en del af Maintenance du Languedoc for det meste med at bruge Mistralian-standarden (det vil sige, at i Provence finder de, der bruger den klassiske standard, sig i andre kulturelle organisationer end Félibrige) mens det selv i andre vedligeholdelser er det den alibertine standard (opkaldt efter Louis Alibert ), der hovedsagelig bruges.
Selvom Félibrige accepterer disse to sproglige standarder inden for den, er den moralsk depositar for den Mistraliske standard med hensyn til dens ledelse og udvikling. Félibriges handlinger er skrevet på Mistrals sprog (Mistralian stavning).
Lou Tresor dóu Felibrige (bogstaveligt talt Le Trésor du Félibrige ; Lo Tresaur dau Felibritge , ifølge den klassiske standard ) er den store ordbog for det occitanske sprog(centreret på provencalsk ), komponeret af forfatteren af langue d'oc og Nobelprisen for litteratur Frédéric Mistral , med underteksten: "Ordbog over Provence-fransk, der omfavner de forskellige dialekter i det moderne sprog i oc".
La Santo-Estello, Félibrige-kongres, blev afholdt i følgende byer:
Byen Sceaux blev erklæret som en "Félibréenne by" i 1950 under hensyntagen til den Félibréenne tradition, der stadig er meget til stede i denne by, siden den første hyldest, der blev betalt af den parisiske Félibres til den sydlige fabulist Florian, der er begravet der. En have af Félibres, som i dag har elleve buster, har gjort denne tradition til virkelighed, ligesom organisationen af en Félibrée hvert år.
Mindeplade.