Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur
Oprindeligt navn Nobelpriset i litteratur
Beskrivelse Præmie for et større bidrag i litteraturen
Arrangør Svensk akademi
Land Sverige
Oprettelsesdato 1901
Sidste modtager Louise Glück (2020)
Officielt websted nobelprize.org

Den Nobelprisen i litteratur ( Nobelpriset jeg litteratur i svensk ) er blevet tildelt årligt siden 1901 , til en forfatter, der har gjort stor tjeneste til menneskeheden takket være et litterært værk, som ifølge den testamente af den svenske kemiker Alfred Nobel , ”har bevist af et stærkt ideal ”.

Prisen betragtes som den mest prestigefyldte og mest medie i verden, Nobelprisen fremhæver en forfatter og hans arbejde. Det sikrer ham en forfremmelse i planetarisk skala, et internationalt omdømme og en vis økonomisk lethed.

Det er ikke ualmindeligt, at Nobelprisen får politisk betydning og undertiden har værdien af ​​fratagelse over for autoritære regimer . Faktisk blev flere forviste forfattere, dissidenter, demonstranter, forfulgt eller forbudt at offentliggøre i deres land belønnet, såsom Miguel Ángel Asturias , Boris Pasternak , Pablo Neruda , Alexandre Soljenitsyne og Gao Xingjian .

Nobelprisen ærer først og fremmest romanforfattere , essayister , digtere og dramatikere . Listen over pristagere inkluderer imidlertid også fem filosoffer ( Rudolf Christoph Eucken , Henri Bergson , Albert Camus og Bertrand Russell ), herunder Jean-Paul Sartre, der nægtede det, en historiker ( Theodor Mommsen ), en statsmand ( Winston Churchill , også udmærket for sin politiske taler), en novelleforfatter ( Alice Munro ) og en singer-songwriter ( Bob Dylan ).

Aftaler og modus operandi

I slutningen af ​​året tildeles Nobelprisen af ​​det svenske akademi . Denne udgør sine nomineringer ved hjælp af andre medlemmer af nationale og udenlandske akademier og litterære samfund, fremtrædende universitetsprofessorer inden for litteratur , sprog og lingvistik , tidligere prisvindere eller endog præsidenter for forfatterforeninger, der repræsenterer deres litterære kultur lande. Akademiet udgør Nobelkomiteen (tilknyttet Nobelfonden ) med 5 af sine medlemmer, der er udnævnt af co-option i 3 år. Disse 5 akademikere kontrollerer relevansen og kriterierne for de forfattere, der i hemmelighed er nomineret til prisen. I løbet af efteråret sendes et brev fra komitéen til næsten 700 adresser, der skal returneres til det følgende års valg. Alle mennesker eller institutioner, der er anmodet om, foreslår derfor en liste med flere navne. De rådes stærkt til at detaljer, forklare eller retfærdiggøre deres valg, selvom Nobel Foundation-reglerne ikke kræver det. På den anden side er det formelt forbudt at dække personligheder til at stemme på sig selv, hvis de er berettigede til prisen. Næsten 350 navne er årligt foreslås medlemmer af udvalget, der fjerne fra en st  februar at holde kun 15-20 ansøgninger i april. Denne første udvælgelse indsendes på forhånd til alle medlemmer af akademiet, der fremsætter anbefalinger. I slutningen af ​​maj fastsætter Nobelkomiteen en endelig liste med 5 navne, der er godkendt af alle akademikerne, som derefter skal udpege modtageren af ​​prisen. Hvis en af ​​de foreslåede forfattere ikke offentliggøres på et sprog, der er tilgængeligt for flertallet af juryen, kan akademiet anmode om en særlig oversættelse. Ligeledes, hvis en nomineret forfatter er ukendt for udvalget, men synes legitim for prisen, sender Nobelfonden eksperter, der oplyser akademiet om omfanget af den potentielle kandidats arbejde. Efter at have studeret i detaljer, i løbet af sommeren, organiserer jurymedlemmerne værker fra de konkurrerende forfattere, og diskuterer dem. Det sker ofte, at værkerne fra en forfatter, der er navngivet flere gange, allerede er læst. I dette tilfælde tager akademiet hensyn til den valgte forfatteres nye publikationer. I slutningen af ​​debatterne, i begyndelsen af ​​oktober, fortsætter juryen til afstemning. Den person, der opnår mere end halvdelen af ​​stemmerne, udpeges som vinder af prisen. De 4 fejl registreres automatisk til valg af det følgende år. Juryen kan også fravige reglen efter en ekstraordinær beslutning, som i meget sjældne tilfælde at tildele en dobbelt eller fælles pris. Denne driftsform er ens for alle andre kategorier af Nobelprisen. Identiteten af modtageren afsløres af den evig sekretær for Akademiet, i oktober , under en pressekonference i opbygningen af Börshuset , beliggende i den gamle bydel i Stockholm . Indholdet af drøftelserne og den endelige liste over de 5 personligheder holdes hemmelige i 50 år. Navnet på vinderen er derfor genstand for spekulation inden for litterære kredse.

Selvom beløbet i præmien har udviklet sig i løbet af dens historie, er det nu fastsat til 10 millioner svenske kroner eller ca. en million euro . Hver hædret personlighed tildeles af kongen af Sverige guldmedaljen og diplom fra Nobel Foundation under en prisoverrækkelse,10. decemberi Stockholm , dato-årsdagen for Alfred Nobels død . Tidligere skal vinderen holde en tale foran medlemmerne af det svenske akademi, hvor han definerer sit arbejde og kunstneriske ambitioner.

Siden oprettelsen er prisen gået til 14 kvinder og 5 medlemmer af det svenske akademi, valgt før eller efter modtagelsen af ​​deres pris. Den ældste person, der har opnået denne sondring, er Doris Lessing (1919-2013), der blev tildelt i 2007 på 87 år, 11 måneder og 19 dage . Den yngste vinder er Rudyard Kipling (1865-1936), der blev tildelt i 1907 i en alder af 41 år.

Kontroversiel historie

Mange kritikere, specialister og læsecirkler beklager, at kvaliteten af ​​et værks poetiske og æstetiske bidrag inden for Letters ikke er det eneste upartiske kriterium, som det svenske akademi fokuserer på at tildele Nobelprisen. Dens historie er præget af kontroverser, og det fører regelmæssigt til tvister.

De første år

I løbet af de første år med Nobelprisen er kriteriet "idealisme", der er fastsat af Alfred Nobels vilje, den vigtigste årsag til glemsel af forfattere og dramatikere, der er lige så vigtige som Leo Tolstoy , Anton Chekhov , Émile Zola , August Strindberg , Jack London , Henry James , Thomas Hardy eller endog Henrik Ibsen, hvis værker betragtes som for pessimistiske. Ifølge litteraturhistorikeren François Comba bragte det svenske akademi under indflydelse af evig sekretær Carl David af Wirsén oprindeligt forestillingen om "idealisme" sammen med "patriotisme" og gav stolthed til al litteratur. Europæisk nationalist eller regionalist ( Theodor Mommsen , Henryk Sienkiewicz , Frédéric Mistral ...). Under den første verdenskrig , hvor Sverige ikke deltager, hævder komitéen en neutralitetslinie, der belønner forfattere fra ikke-krigsførende lande (såsom Danmark ) eller forfattere som Romain Rolland, hvis universalistiske og optimistiske vision er konsensus.

I 1920'erne ændrede akademiet sin adfærdslinje og havde forrang over åbenlyst skeptiske og kritiske forfattere som Carl Spitteler og Anatole France, hvis arbejde ikke passede godt med det ideal, Alfred Alfred krævede. I 1930'erne åbnede juryen sig for Amerika og belønnede Sinclair Lewis . Ingen tysk eller østrigsk forfatter, der sandsynligvis skammer Adolf Hitler , skelnes som Bertolt Brecht , Hermann Broch , Joseph Roth , Stefan Zweig eller Robert Musil . Af denne grund afskediges også den tjekkoslovakiske forfatter Karel Čapek , der er voldsomt imod nationalsocialisme og nomineret syv gange til prisen mellem 1932 og 1938 . I 1931 blev prisen tildelt den tidligere evige sekretær for akademiet Erik Axel Karlfeldt , der døde i april. Tidligere var forfatteren allerede blevet nomineret af sine kolleger, men han ville have nægtet prisen i 1919 . Dette er den eneste gang i Nobels historie, at æren med vilje er tildelt posthumt. Selvom en flygtning i Frankrig og fratog sin sovjetiske nationalitet, blev Ivan Bunin den første russisksprogede forfatter, der blev skelnet i 1933, fordi komiteen foretrak at afskedige Maxime Gorky , betragtes som for tæt på Stalin og er enig med en nevøs Alfred Nobel, hvis favor gik til Bounine. I samme årti blev Sigmund Freuds kandidatur overvejet og afvist. Under 2. verdenskrig blev prisen suspenderet fra 1940 til 1943 efter anmodning fra den svenske regering, der viste en neutralitetspolitik i konflikten.

I midten af 1940'erne , da komitéen forlod store designere som James Joyce , Virginia Woolf og især Paul Valéry , der døde i 1945, da han var favoritten til at vinde prisen det år , at dø , var det ved at indhente og æreforfattere, hvis litterære prestige er verdensomspændende: William Faulkner , Hermann Hesse eller André Gide . Under den kolde krig uddelte akademikere prisen til lande, der var foragtede i de tidlige år som Guatemala , Grækenland og Island , som forudså åbenhed over for den tredje verden og den kosmopolitiske litteratur , som var på sit højeste. Med prisen tildelt Gabriel García Márquez i 1982 .

Valg af pristagere i 1950'erne

I 1953 adskilte udvalget Winston Churchill , den eneste tidligere regeringschef, der modtog denne pris. Sidstnævnte blev tildelt ham "for hans beherskelse af historisk og biografisk beskrivelse såvel som for hans strålende taler til forsvar for menneskelige værdier" . Da han meddelte sin sejr, er Churchill begge skuffede, fordi han ønskede at vinde Nobels fredspris og overraskede og udbrød: "Hej, jeg vidste ikke, at jeg skrev så godt" . Charles de Gaulles kandidatur undersøges seriøst ti år senere, fordi akademiet værdsætter den litterære kvalitet af dets værker.

I 1954 blev 27 forfattere kontaktet, herunder spanieren Ramón Menéndez Pidal , amerikaneren Ernest Hemingway og franskmanden André Malraux og Albert Camus, hvis navne har cirkuleret siden slutningen af 1940'erne . Selvom svenske jurymedlemmer foretrækker Malraux, har han ikke skrevet romaner i lang tid, hvilket gør hans valg umuligt. Hemingway havde i mellemtiden netop skrevet The Old Man and the Sea to år tidligere. Kynicisme, tørhed og brutalitet i hans skrivning stemmer ikke overens med det ideal, som Alfred Nobels vilje ønsker, men forfatteren har en form for heroisme, der appellerer til nogle jurymedlemmer. Han vinder.

I 1955 optrådte 46 navne på den første liste over potentielle kandidater, herunder franskmændene Albert Camus , Henri Bosco , André Malraux , Jules Romains og Georges Duhamel . Den islandske Halldór Laxness vælges.

I 1956 var der 12 franske blandt de 44 henvendte forfattere: Georges Duhamel , Marcel Pagnol , Henry de Montherlant , Henri Bosco , Jean Guitton , Marthe Bibesco , Saint-John Perse , André Malraux, Gabriel Marcel , Albert Camus, Jean Schlumberger og Jules Supervielle . Men spanieren Ramón Menéndez Pidal får flest sponsorater fra personligheder og institutioner. For Anders Österling , akademiets evige sekretær, skal valget træffes mellem ham og Juan Ramón Jiménez  : ”Det er indlysende, at den spanske zone er blevet forsømt alvorligt siden 1922 , da dramatikeren Jacinto Benavente blev tildelt. Valget skal træffes mellem ham og Jimenez ”. Camus har netop offentliggjort La Chute , en historie, der for komiteens medlemmer kan sammenlignes med La Peste for dens indflydelse. Dette nye arbejde styrker ubestrideligt Albert Camus ' fortjeneste og hans chancer for at opnå Nobel, men juryen foretrækker at vente på en grundig undersøgelse og favoriserer spanske breve, forsømt i tredive år. Juan Ramon Jimenez vælges derfor.

I 1957 blev 49 navne nævnt på listerne, herunder 12 nye. Denne gang er komitéens enstemmige valg Albert Camus. Et par måneder tidligere, den14. april, Anders Österling skriver en lysende gennemgang af The Exile and the Kingdom i det daglige Stockholms Tidningen . Det17. oktober 1957, Albert Camus er udpeget "for sit vigtige litterære værk, der med en gennemtrængende alvor fremhæver de problemer, der i dag stilles med mændenes samvittighed".

I 1958 udløste tildelingen af ​​prisen til Boris Pasternak de sovjetiske myndigheders vrede. Forfatteren er tvunget til at afvise prisen for at undgå sanktioner.

Nobelen i 1960'erne og 1970'erne

Når i 2012 , den Nobel Foundation offentliggjort arkiverne i halvtreds år gamle overvejelser som fastsat i reglerne, det afsløret, at John Steinbeck blev belønnet som standard. De fire andre forfattere, der blev tilbageholdt i det endelige valg i 1962, var danske Karen Blixen , franske Jean Anouilh , derefter britiske Lawrence Durrell og Robert Graves . Det blev straks besluttet, at Durell ville blive afskediget. Hans arbejde var ikke enstemmigt i juryen, som allerede havde afsat sit kandidatur det foregående år på insistering fra et medlem af komitéen, der fandt, at hans bøger havde en "tvivlsom eftersmag" på grund af en "Monomaniac-bekymring for erotisk udvikling" . Blixen døde en måned før valget af vinderen, og Anouilh blev kastet ud, fordi hans sejr ville have været for tæt på Saint-John Perse , den sidste franske vinder. Graves var i mellemtiden kendt som digter, selvom han udgav et par romaner. Men for Anders Österling , dengang evige sekretær, svarede ingen i engelsk poesi talentet for Ezra Pound , der blev besluttet at fratages prisen på grund af hans politiske positioner. Steinbeck fik endelig prisen. Meddelelsen om hans kroning blev dårligt modtaget af den svenske og amerikanske presse, for hvem han var fortidens forfatter. Faktisk havde den amerikanske forfatter ikke offentliggjort noget, der var bemærkelsesværdig i lang tid, og hans store romaner ( Vredens druer , mus og mænd og øst for Eden ) var bag ham. Da han svarede en journalist, der spurgte ham, om han fortjente sondringen, svarede Steinbeck, selv overrasket over sin sejr: "Helt ærligt, nej" . Aldrig derefter blev Anouilh, Graves og Durrell tildelt.

I 1964 , Jean-Paul Sartre afviser Nobelprisen, som ifølge ham, er "alt for vendt mod Vesten  ".

I 1968 blev prisen tildelt Yasunari Kawabata på anbefaling af eksperter i japansk litteratur, fordi juryen ønskede at afbalancere sin prisliste og åbne op for Asien.

Årets vinder 1970 Alexander Solzhenitsyn , sovjetisk dissident, ønsker ikke at rejse til Stockholm af frygt for ikke at få lov til at vende tilbage til Sovjetunionen, hvor han er i husarrest, og hvor hans arbejde, sortlistet, cirkulerer hemmeligt. Men efter at den svenske regering nægter at ære Solzhenitsyn med en præsentation af prisen med læsning og offentlige taler ved en ceremoni afholdt i Moskvas ambassade , er forfatteren klar til at afvise prisen og pengene og afviser de svenske forhold, som han sagde er " en fornærmelse mod selve Nobelprisen ". Han kan kun opfatte sin skelnen efter at være blevet frataget sin sovjetiske nationalitet og udvist fra Sovjetunionen i 1974 .

I 1974 fik Graham Greene , Vladimir Nabokov og Saul Bellow , der blev holdt på den endelige liste, favoritter. Men komitéen foretrækker at tildele en fælles pris til de svenske forfattere Eyvind Johnson og Harry Martinson , begge medlemmer af akademiet og derfor nobelprisjuryerne. Bellow blev endelig hædret to år senere i 1976 , men hverken Greene eller Nabokov ville blive hædret.

En politisk pris?

Ikke-tildelingen af ​​prisen er ofte kontroversiel i det omfang, at den kan have værdien af ​​politisk sanktion, ligesom Louis-Ferdinand Céline og Ezra Pound , afskediget for deres antisemitiske og pro-fascistiske holdninger. Mange gange bevaret på listerne ville Jorge Luis Borges for sin del aldrig blive belønnet som hans biograf Edwin Williamson antager i Jorge Luis Borges, et liv på grund af hans forsonende, endda urolige forhold til de argentinske diktaturer og chilenske.

Josepha Laroche støtter med rette afhandlingen, ifølge hvilken motivationen fra det svenske akademi går ud over evalueringen af ​​et værks litterære kvalitet eller dets innovative bidrag til registrering i en yderst diplomatisk dimension: ”Der er ingen ligning mellem litterær fortjeneste og Nobel. En stor, innovativ forfatter fortjener ikke nødvendigvis prisen. Det er et spørgsmål om at inkarnere i hans person, men også i hans arbejde, værdier af respekt for folks rettigheder. Nobelen, inklusive i litteraturen, har for horisonten pacificering af internationale forbindelser ” . François Comba kvalificerer denne påstand og forklarer, at den æstetiske og litterære værdi forbliver vigtig i tildelingen af ​​prisen, selvom det politiske kriterium ikke er udelukket: ”Generelt viser Nobelprisen god vilje og begår ikke så mange fejl: ud af 109 pristagere er der omkring fyrre meget store navne. [...] Det er grundlæggende en pris for litteratur, selvom den inkluderer geografiske og politiske overvejelser. Dette forklarer dens vægt ” .

Imidlertid er de bemærkelsesværdige udeladelser i modsætning til nogle af udvalgets valg som at belønne Pablo Neruda og Jean-Paul Sartre , tæt på kommunismen, Gabriel García Márquez , en nær ven af Fidel Castro eller endda Camilo José Cela , der altid har svinget mellem kendskab og kritik af frankoismen , der havde været litterær censur i en periode mellem 1943 og 1944 , mens han selv blev censureret.

I august 2006 , efter medieheckling forårsaget af åbenbaringen af ​​det frivillige engagement inden for Waffen-SS i 1944 af Günter Grass (tildelt i 1999 ), gik Nobelfonden ind i møde med indkaldelsen af ​​den tyske højre og delvist af pressen, der beder forfatteren om at returnere sin belønning og summen af ​​de modtagne penge. Formanden for udvalget erklærer, at "tildelingen af ​​priserne er irreversibel, fordi ingen tidligere har været trukket tilbage fra nogen fra nogen". I april 2012 , efter offentliggørelsen af ​​det kontroversielle digt "  Hvad skal siges  ", hvor forfatteren beskylder Israel for at true verdensfreden, udelukker Peter Englund , akademiets evige sekretær, endnu en gang sanktioner mod vis de Grass og minder om, at prisen blev tildelt ham kun for hans litterære fortjeneste.

En del af pressen mistænkede juryens valg i løbet af 2000'erne at være motiveret af politiske nyheder, især med kroningen af Harold Pinter i 2005, hvilket er i overensstemmelse med hans virulente holdning mod Irak-krigen eller det af Orhan Pamuk i 2006 efter sidstnævntes offentlige anerkendelse af det armenske folkedrab og Tyrkiets massakre.

Komiteen beskyldes faktisk ofte for "elitisme" og "venstreorienteret engagement" af en del af pressen, fordi den regelmæssigt ærer romanforfattere eller digtere, der er ukendte for offentligheden, for det meste engageret til venstre, men juryen har altid hævdet sin uafhængighed . Ikke desto mindre bør valget om at belønne Mario Vargas Llosa i 2010 (forfatter meget engageret i det liberale partis højre og kandidat under præsidentvalget i Peru i 1990) overvejes.

I 2012 førte valget af kinesiske Mo Yan til hårde tvister inden for kunst, breve og kultur på grund af forfatterens formodede nærhed til myndighederne i Beijing og hans tavshed over for undertrykkelse af politiske modstandere, manglen på respektere menneskerettigheder og anvendelse af censur i Kina . Blandt hans modstandere er kunstneren Ai Weiwei , den indobritiske forfatter Salman Rushdie og den tysk-rumænske romanforfatter Herta Müller , vinder af prisen i 2009, der betragter denne Nobel som en "skam", en "katastrofe" og "en smæk i ansigtet for alle dem, der arbejder for respekt for demokrati og menneskerettigheder ”.

Nogle gange anfægtede ansvarsområder

Flere specialister beklager, at listen over pristagere indeholder en overflod af store undladelser.

Akademiet indrømmer at have savnet monumenter fra den universelle litteratur på grund af den for tidlige død af visse forfattere: Marcel Proust , Rainer Maria Rilke og Antonin Artaud (alle tre døde ved 51 år), Vladimir Mayakovsky og Paul Celan (der blev henholdsvis givet død kl. 36 og 49) eller Federico García Lorca (død 38).

Det nuværende jurymedlem Kjell Espmark minder også om, at essensen af Franz Kafka , Fernando Pessoa , Constantin Cavafy og Ossip Mandelstam blev offentliggjort efter deres død, og at jurymedlemmerne derfor aldrig var i stand til at vurdere rækkevidden i løbet af deres levetid.

På sit sted indrømmer akademiet dog nogle valg af tvivlsom smag og anerkender manglen på visse resultater, især i årtiet 1930 - 1939  : "Perioden byder på flere pristagere, der legitimt betragtes som middelmådige, og som skjuler så meget forsømmelighed.: Virginia Woolf skulle have været belønnet i stedet for Pearl Buck osv. " .

Medierne bemærker desuden, at mange digtere blev belønnet i en ånd, der er tro mod Alfred Nobels , stor elskende af poesi. Omvendt synes forfattere, der foretrækker et væld af små værker frem for store summer, dårligt stillede. Ifølge Harvard- litteraturprofessor David Damrosh blev Italo Calvino aldrig tildelt en nobelpris af denne grund. Men den 2013 award for Alice Munro , der skriver for det meste noveller, synes at markere en ændring.

I 1989 "trak sig" romanforfatteren Kerstin Ekman fra det svenske akademi på grund af ikke-fordømmelse fra hendes kollegers side af den islamiske fatwa mod Salman Rushdie , fjernet fra prislisten. Hun har stadig sin plads på akademiet, men siden Rushdie-affæren har nægtet at deltage i møder.

I året for overraskelsesprisen til mand fra teatret Dario Fo , 1997 , var de nominerede Salman Rushdie og Arthur Miller favoritter. Men juryen ville have betragtet deres eventuelle sejr som "alt for forudsigelig", der stammer fra et valg "for populær".

Valget af Elfriede Jelinek i 2004 delte ikke kun pressen, det var også genstand for heftig debat inden for akademiet. Efter Ekmans eksempel forlod profeten i skandinavisk litteratur Knut Ahnlund sin stilling som akademiker i 2005 og vurderede den ære, som den østrigske forfatter blev gjort, for at være et "chok af ekstrem tyngdekraft efter at have forårsaget uoprettelig skade på litteraturen generelt og omdømmet til især prisen ” . Han deltog ikke i nogen debat på akademiet indtil sin død i 2012 .

Ordene fra den tidligere evige sekretær for det svenske akademi Horace Engdahl , der retfærdiggjorde over for Associated Press i oktober 2008 den forrang, som jurymændene tildelte europæiske forfattere, udløste et råb i litterære kredse over Atlanterhavet:

”Der er naturligvis stærke forfattere i alle større kulturer, men det kan ikke benægtes, at Europa stadig er centrum for den litterære verden ... ikke USA [...] USA er for isolerede, de oversætter ikke nok og ikke deltage i litteraturdialogen. "

Det følgende år begrænser den nye evige sekretær Peter Englund kontroversen ved at forklare, at ”det er uundgåeligt lettere for europæere at være i tråd med europæisk litteratur. "

Seneste anmeldelser

Den mest insisterende kritik vedrører juryens eurocentrerede eller lejlighedscentrerede perspektiv og det faktum, at visse geografiske områder forsømmes fuldstændigt på grund af manglende indflydelse eller tilstrækkelige oversættelser som den persiske litteratur . De arabiske bogstaver ville for deres del finde lidt ekko, fordi de ofte er kontekstualiserede, henvises til og har et ret socialt indhold, hvilket antager, at de svarer dårligt til Nobels universalistiske krav.

I betragtning af antallet af pristagere (81 ud af 113) er Europa utvivlsomt det kontinent, der er den mest tildelt af akademiet. Flere svenske aviser er ironiske over, at Sverige holder flere nobelpriser end Asien (otte svenske priser mod knap fire for det asiatiske kontinent: to japanske, en indianer og en kineser). Den Afrika har ventet længe hans første vinder, nigerianske engelsktalende Wole Soyinka i 1986 . Den arabisktalende egyptiske Naguib Mahfouz fulgte ham i 1988 , derefter de engelsktalende sydafrikanere Nadine Gordimer og JM Coetzee , der blev tildelt henholdsvis i 1991 og 2003 .

Ligeledes udstødes visse favoritter af pressen systematisk som Philip Roth , Amos Oz , Ismaïl Kadaré , Milan Kundera , Adonis , Ko Un , Haruki Murakami og Claudio Magris .

New Academy og Nobel siger "alternativ" (2018)

I kølvandet på den feministiske bevægelse, der er udløst af hashtagget #MeToo , kommer 18 kvinder offentligt med alvorlige beskyldninger mod Jean-Claude Arnault , mand til akademikeren Katarina Frostenson, hvis prestige indtil da beskyttede fotografens omdømme. Akademiet, der står over for medieskandalen udløst af disse overvældende vidnesbyrd, beslutter at udsætte Nobelprisen for litteratur til det følgende år. Nægter at skulle udholde en mands opførsel, svenske personligheder, herunder Alexandra Pascalidou , forfatter til mig også: Så går vi vidare Röster, redskap och råd (Lava Förlag, 2017), grundlagde et nyt akademi med ansvar for tildeling af en litterær pris af internationalt omfang ved præcist at understrege litteraturens afgørende rolle på tidspunktet for # MeToo i en polariserende verden. Ifølge hende var det statsborger i et demokratisk land som Sverige afvist, at man ikke tildelte en pris.

Modtageren af ​​denne Nobelpris beskrevet af pressen som ”alternativ” er Maryse Condé .

Det 16. oktober 2018, fire dage efter bekendtgørelsen af ​​vinderen af ​​prisen, i annekset til Columbia University i Paris under et møde med afroamerikanske forfattere Ta-Nehisi Coates og Jake Lamar , holder den akademiske Maboula Soumahoro en tale, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved betydningen af dette "alternative" mærke til en sort kvindeskribent fra Guadeloupe .

Liste over pristagere

I alt er der uddelt 114 Nobelpriser for litteratur. Prisen blev ikke tildelt 7 år (1914, 1918, 1935, 1940–1943), men blev tildelt to pristagere i 1904, 1917, 1966, 1974.

1900 - 1910 - 1920 - 1930 - 1940 - 1950 - 1960 - 1970 - 1980 - 1990 - 2000 - 2010 - 2020

1900-tallet

1910'erne

1920'erne

1930'erne

1940'erne

1950'erne

1960'erne

1970'erne

1980'erne

1990'erne

2000'erne

År 2010

År 2020

Statistikker

Belønninger efter nationalitet

I 2020 fordeles priserne efter nationalitet som følger:

Nationalitet
 Prismodtagere %
Frankrig 15 12,7%
Forenede Stater 13 11%
UK 11 9,32%
Tyskland 8 6,78%
Sverige 8 6,78%
Spanien 6 5,08%
Italien 6 5,08%
Polen 5 4,24%
Irland 4 3,39%
Sovjetunionen 3 2,54%
Norge 3 2,54%
Danmark 3 2,54%
Japan 2 1,69%
Schweizisk 2 1,69%
Chile 2 1,69%
Grækenland 2 1,69%
Sydafrika 2 1,69%
Østrig 2 1,69%
Rusland 1 0,847%
Indien 1 0,847%
Belgien 1 0,847%
Finland 1 0,847%
Island 1 0,847%
Jugoslavien 1 0,847%
Israel 1 0,847%
Guatemala 1 0,847%
Australien 1 0,847%
Colombia 1 0,847%
Tjekkoslovakiet 1 0,847%
Nigeria 1 0,847%
Egypten 1 0,847%
Mexico 1 0,847%
Portugal 1 0,847%
Ungarn 1 0,847%
Kalkun 1 0,847%
St. LUCIA 1 0,847%
Peru 1 0,847%
Kina 1 0,847%
Canada 1 0,847%
Hviderusland 1 0,847%
Cirkelramme.svg

Præmier efter sprog

I 2016 fordeles priserne pr. Skriftsprog som følger:

Sprog
 Prismodtagere %
engelsk 29 25,4%
fransk 14 12,3%
tysk 13 11,4%
spansk 11 9,65%
Svensk 7 6,14%
Italiensk 6 5,26%
Russisk 6 5,26%
Polere 5 3,51%
Norsk 3 2,63%
dansk 3 2,63%
Græsk 2 1,75%
Japansk 2 1,75%
Kinesisk mandarin 2 1,75%
Arabisk 1 0,877%
Bengali 1 0,877%
Finsk 1 0,877%
Hebraisk 1 0,877%
Ungarsk 1 0,877%
Islandsk 1 0,877%
Provencalsk 1 0,877%
Portugisisk 1 0,877%
Serbokroatisk 1 0,877%
Tjekkisk 1 0,877%
tyrkisk 1 0,877%
Jiddisk 1 0,877%
Cirkelramme.svg

Opdeling efter sprogfelter

I 2019 brugte kun 8 (eller 6,9%) ud af 116 forfattere Nobelprisen sprog, der tilhører de sproglige områder i Asien og Mellemøsten.

De resterende 108 forfattere (eller 93,1%) bruger sprog fra det europæiske sproglige domæne. De fordeles som følger:

Noter og referencer

  1. den som inden for litteraturen har produceret det udmärkta idealisk retning . Udtrykket IDEALISK kan oversættes som "idealistisk" eller "ideal" (in) Ink and Spit , John Sutherland, The Guardian ,13. oktober 2007.
  2. http://www.republique-des-lettres.fr/10532-prix-nobel-litterature.php
  3. Natalie Levisalles, "  Gao Xingjian i eventyrernes land  ", Befrielse ,11. december 2000( læs online ).
  4. "  Alice Munro, Nobelprisen i litteratur 2013  ", Le Point ,10. oktober 2013( læs online ).
  5. "  Nobelpris for litteratur tildelt til canadiske Alice Munro  ", Hufftington Post ,10. oktober 2013( læs online ).
  6. (i) Nominering til Nobelprisen i litteratur
  7. (en) Kvalificerede nominatorer - Nobelprisen i litteratur
  8. Hvordan nobelpristagere vælges på det svenske akademis websted.
  9. (da) Nominering og udvælgelse af Nobelpristagere i litteratur
  10. "  Le Clézio blandt favoritterne af Nobelprisen for litteratur  ", La Libre Belgique ,3. oktober 2008( læs online , konsulteret den 11. august 2020 ).
  11. (en) Nobelprisen i litteraturbeløb
  12. (in) "  Fakta om Nobelprisen i litteratur  " , Nobelprize.org (adgang 4. maj 2014 )
  13. Kjell Espmark-artikel fra 3. december 1999.
  14. Marion Coquet , "  Nobelprisen for litteratur, under prisen  ", Le Point ,12. oktober 2012( læs online , konsulteret 10. oktober 13 )
  15. Peter Swirski, fra Lowbrow til Nobrow , McGill Queen's University Press ( læs online ).
  16. Karlfeldtsamfundet "Arkiveret kopi" (version dateret 26. juli 2011 på internetarkivet ) (svensk). Hentet 17.02.2010.
  17. I 2011 blev Nobelprisen for medicin tildelt Ralph Steinman, da sidstnævnte netop var død et par dage tidligere uden at juryen blev informeret; prisen opretholdes på trods af vedtægterne.
  18. François Comba , "  Nobelprisen for litteratur  ", Profondeur de champs (online kulturmagasin) ,6. oktober 2012( læs online , adgang til 4. maj 2014 )
  19. (in) Bo Svensen , "  Nobelprisen i litteratur: nomineringer og rapporter 1901-1950  " , Nobelprize.org (adgang 4. maj 2014 )
  20. (i) "  Den 1953 Litteratur Nobelprisen  " på nobelprize.org .
  21. Louis Blanchard , "  Et upubliceret digt af Winston Churchill  ", Le Nouvel Observateur ,11. februar 2013( læs online )
  22. Mohammed Aissaoui , "  General de Gaulle kunne have været Nobelprisen for litteratur  ", Le Nouvel Observateur ,6. januar 2014( læs online )
  23. Olivier Truc, "Og Camus opnåede endelig Nobelprisen", Le Monde , 28. december 2008.
  24. Citat fra artiklen viet til Boris Pasternak af Michel Aucouturier i Le Nouveau Dictionary of Authors , Laffont-Bompiani udgave, Paris, 1994 , bind 2 side 2439
  25. "  John Steinbeck, Nobelprisen som standard  ", Befrielse ,4. januar 2013( læs online , hørt 15. oktober 13 )
  26. Charlotte Pudlowski , "  Hvordan Steinbeck fratog franskmanden Anouilh Nobel i 1962  ", Skifer ,4. januar 2013( læs online , hørt 15. oktober 13 )
  27. Citeret i artiklen "  Jean-Paul Sartre  ", encyklopædi med fransksprogede forfattere instrueret af Jean-Pierre de Beaumarchais og Alain Rey, Larousse-udgaven, Paris, 2001 , bind 2 side 1741
  28. Stig Fredrikson "Hvordan jeg hjalp Alexandr Solzhenitsyn med at smugle sin nobelforedrag fra USSR" , nobelprize.org , 22. februar 2006, artikel tilgængelig oktober 2006.
  29. Alex Duval Smith , "  En Nobelopkald : 100 års kontrovers  ", The Independent , news.independent.co.uk ,14. oktober 2005( læs online , hørt 26. april 2008 ) :

    ”Ikke mange kvinder, en svaghed for den angelsaksiske litteratur og en strudslignende evne til at modstå populært eller politisk pres. Alex Duval Smith rapporterer fra Stockholm om den mærkelige og hemmelige verden af ​​det svenske akademi. "
  30. Charlotte Pudlowski , "  Hvem er de glemte nobelprisvindere?" (litteraturafsnit)  ”, Skifer ,7. oktober 2012( læs online )
  31. J.-P. Crespelle, Dagligt liv i Montparnasse i den store æra (1905 - 1930) , Hachette, Paris, 1976, s.  177 )
  32. Colm Tóibín , "  Don't Abandon Me  ", London Review of Books ,11. maj 2006( læs online , konsulteret den 13. oktober 2007 )
  33. Nye undersøgelser er enige om, at Beauvoir formørker Sartre som filosof og forfatter The Independent 25. maj 2008. Hentet den 4. januar 2009.
  34. Textos escondidos de Pablo Neruda Libros 14. april 2005. Hentet den 4. januar 2009.
  35. Afgravning af Francos arv, s.  17 , University of Nortre Dame Press.
  36. Artikel i avisen Liberation ,12. juli 2006, “Grass vil være i stand til at beholde sin Nobelpris”.
  37. "  Det svenske akademi udelukker at trække Nobel tilbage fra Günter Grass  ", Le Point ,10. april 2012( læs online )
  38. "  Det svenske akademi udelukker at trække Nobel ud af Günter Grass  ", Le Nouvel Observateur ,10. april 2012( læs online )
  39. Dan Kellum, “Lessings arv fra politisk litteratur. The Nation: Skeptics Call It A Nonliterary Nobel Win, But Academy Saw Her Visionary Power " , CBS News , rpt. fra The Nation (kolonne), 14. oktober 2007 ,17. oktober 2007.
  40. "  Nobelprisen for litteratur tildelt i torsdags  ", Le Nouvel Observateur ,12. oktober 2006( læs online )
  41. Mario Vargas Llosa, en meget politisk nobelprisvinder på rue89.com 7. oktober 2011
  42. Siegfried Forster , ”  Mo Yan modtager sin 2012 Nobelpris for litteratur uden at skabe fred med sine modstandere  ”, RFI ,11. december 2012( læs online )
  43. "  Fortjener Mo Yan Nobelprisen?"  », The Literary Magazine ,28. november 2012( læs online )
  44. Nicolas Guégan , “  Mo Yan Nobelpris? "En katastrofe" og "en skam" ifølge Herta Müller  ", Le Nouvel Observateur ,26. november 2012( læs online )
  45. Burton Feldman, Nobelprisen , side 61-62.
  46. Kjell Espmark , “  Nobels vilje og litteraturprisen,  ” Nobelprize.org (adgang til 6. maj 2012 )
  47. "Nobeldommer træder tilbage i protest" , BBC News , 11. oktober 2005.
  48. "Nobel bedøver Italiens venstreorienterede nar" , The Times ,10. oktober 1997, rpt. i Arkiv af en liste på hartford-hwp.com , hørt om10. oktober 2007.
  49. Se på radio-canada.ca .
  50. "Herta Müller vinder Nobelprisen i litteratur". Af MOTOKO RICH og NICHOLAS KULISH. Udgivet: 8. oktober 2009. NY Times .
  51. Faktisk er to kinesiske forfattere blevet hædret: Gao Xingjian (2000) og Mo Yan (2012). Vi må dog fjerne sagen om Gao, der skriver på mandarin og er blevet tildelt for at have åbnet nye veje for kinesisk litterær kunst. Men han er en dissident forfatter og er sortliste i sit hjemland. Han accepterede også prisen under det franske banner (han modtog fransk nationalitet i 1997 ), og de kinesiske myndigheder har aldrig anerkendt denne Nobelpris: ingen aviser har videregivet oplysningerne om hans sejr i 2000.
  52. (sv) "Akademien vælger helst på europæisk" , Dagens Nyheter .
  53. Evene-ark fra Ismail Kadare
  54. Le Figaro .fr, Blaise de Chabalier, Tomas Tranströmer, Nobelprisen i litteratur , den 6. oktober, 2011.
  55. (i) "  The New Academy Prize i Litteratur Award Ceremony  " på ceremony.wonderlandevent.se ,2018(adgang til 6. december 2018 )  : "  " Det nye akademi blev grundlagt for at garantere, at en international litterær pris tildeles i 2018 "  "
  56. Axel Gyldén, "  Balance your Nobel  " , på lexpress.fr ,4. maj 2018.
  57. "  Ta-Nehisi Coates: Otte år ved magten, en amerikansk tragedie ,  " på globalcenters.columbia.edu ,2018(adgang 14. december 2018 )
  58. (en + fr) “  Ta-Nehisi Coates i samtale med Jake Lamar  ” , på Youtube.com ,23. november 2018(adgang 14. december 2018 )
  59. "  Nobelprisen i litteratur  " på www.nobelprize.org (adgang 14. oktober 2016 )
  60. "  Nobelprisen i litteratur 2008  " , Nobel Foundation,2008(adgang til 5. februar 2009 )
  61. (in) "  Antal nobelpristagere i litteratur sorteret på sprog  " , Nobel Media (adgang til 25. oktober 2014 )
  62. Samuel Beckett , der skrev flere af sine værker på fransk, inden han oversatte dem til engelsk, anerkendes af Nobel Academy som en engelsktalende forfatter. Gao Xingjian har skrevet adskillige skuespil samt et essay og en digtsamling på fransk, men skriver sine romaner på mandarin , et sprog som han forbliver tilknyttet af akademiet.

Tillæg

Bibliografi

Relaterede artikler

eksterne links