Nizami

Nizami Billede i infoboks. Nezami afbildet på et tæppe opbevaret i Gandja i Aserbajdsjan . Biografi
Fødsel Hen imod 1141
Gandja
Død 1209
Gandja
Begravelse Gandja
Pseudonym Низами Гянджеви
Aktiviteter Digter , forfatter , filosof
Primære værker
Khamse

Nizami eller Nezami Gandjavi (i persisk  : نظامی گنجوی / Nizami Ganjavi , bogstaveligt betyder "Nizami af Gandja  " i kurdisk  : Nizami Gencewî, نیزامی گهنجهوی), født omkring 1141, i Azjan (i dag 1209 ), hvis fulde navn er Nezam al -Din Abu Mohammad Elyas Ibn Youssouf Ibn Zaki Ibn Mou'ayyad Nezami Gandjavi , var en persisk digter, anerkendt for sin magt til poetisk opfindelse. Han var frem for alt en stor lærd og forfatter til romantiske epos, dybt påvirket af mystik.

Biografi

Nizami, en persisk digter, blev født i Ghahestan, en landsby nær Qom, som ligger 150 km sydvest for Teheran og ikke i Gandja (i øjeblikket i Aserbajdsjan ), som nogle tror. Men han boede der, siden hans forældre bosatte sig der. Nizami dedikerede sine værker skrevet på persisk til forskellige iranske prinser .

Hans familie kommer fra byen Qom nær Teheran . Som han siger i Alexanderbog  :

Selvom jeg er vild i Gandja som en perle, er
jeg fra Ghahestan de Qom.

Således forlod hans far Moayyad Qom, hans hjemby, for at bosætte sig i Gandja.

Hele Nizamis familie var lærte. Fra en tidlig alder begyndte han at studere alle grene af videnskab, filosofi, teologi osv. af hans tid. I denne henseende siger han:

Alt der er i astronomi,
detaljerne i alle videnskaber,
jeg har lært dem, og jeg har søgt på alle deres sider, deres mysterier.

Meget lidt information om hans liv er tilgængelig. Han blev forældreløs tidligt og blev opdraget af sin morbror, Khadjeh Omar, der var specielt kultiveret. Det er desuden han, der overfører al sin viden til Nizami. Hans mor, Raïssa, er af iransk oprindelse, men fra en kurdisk stamme , og hans far, Youssouf, af iransk oprindelse.

Han blev gift tre gange. Prinsen af ​​Darband, Fakhr-e Din Bahramshah, tilbyder ham en smuk ung slave Kipchak . Hendes navn var Afagh. Han gifter sig med hende. Det var hans første kone og hans elskede, som han havde et eneste barn med, som han kaldte Mohammad Afagh. Hans kone døde kort efter afslutningen af Khosrow og Chirine . Mærkeligt nok dør Nizamis to andre koner kort efter at have afsluttet et af hans epos. Dette er grunden til, at han klager bittert til Gud med dette vers: ”Åh Gud, hvorfor skal jeg ofre en kvinde for hver masnavi? "

Fra lyriske digte til didaktiske digte med moralsk og mystisk indhold, hans værker er illustreret med anekdoter og meget rig på gåder og persiske mytologiske gåder, romersk / græsk og arabisk, matematisk, astronomisk, litterær og legendarisk osv. Hans kunst er opførelse af fire romaner i poesi:

Det er også meget vanskeligt at få adgang til, da det har et kodet og meget komplekst sprog. Seyyed Mohammad Ali Oraizi (1882-1954), iransk forsker, viet en stor del af sit liv til Nizamis værker for at forsøge at fortolke dem.

Sammenligninger

Med Khadjou Kermani (bog: Homa et Homayoon )


Med Ferdowsi (bog: Bijan og Manijeh )


Med Saadi


Med Shakespeare Der er åbenbar logik i at sammenligne Nizamis Layli [Layla] og Majnun med Shakespeares Romeo og Juliet . Hver er legemliggørelsen af ​​stjernespækkede elskere i deres egen tradition og opfordrer således enhver, der er fortrolig med de to værker, til at læse dem mod hinanden. At forsøge at gøre det er imidlertid at finde dig selv efter en fælles grund, der er bredere og fastere end tanken udtrykt i den gamle tanke, det gamle ordsprog, det gamle ordsprog eller det gamle ordsprog "Vejen." Ægte kærlighed har aldrig været fungerede glat. Udover de åbenlyse og signifikante forskelle i tid, sprog og historisk sammenhæng er der formelle forskelle mellem dem, der fundamentalt ændrer den måde, digteren nærmer sig spørgsmål om karakter, plot og rytme. Kort sagt er Romeo og Juliet et meget specielt genrespil, en tragedie, og det blev skrevet for at blive set og hørt i en offentlig forestilling, der ville vare lige under to timer. Nizamis digt er en romantisk fortælling, der blev skrevet for at blive læst i et langt mere afslappet tempo, og som regel antager man i ensomhed. Lad os også tilføje, at "i alle hans værker" tegner Shakespeare fødslen og processen med dannelse af nationalstat i England ". Dette er grunden til, at Romeo og Juliet repræsenterer Rosekrigen i England, som fandt sted mellem House of Lancaster og House of York . Shakespeares mål er at løse disse sammenstød og vise absurditeten ved en sådan konflikt.

Anmeldelser

Iransk poesi repræsenterede alle særegenhederne i klassisk moralsk og social poesi, hvor Nezâmi er en af ​​pionererne. I denne henseende understreger Henri Massé i sit arbejde med titlen Persisk antologi : ”Nizami er mesteren i den romantiske epik, med andre ord, i den versificerede roman. Han er Chrestien de Troyes fra persisk litteratur. Så dygtig som han er lært og besidder alle ressourcerne i det poetiske erhverv, er han en beundringsværdig kunstner. "

Arbejder

Notering

Den Khamse består af fem forskellige værker:

  1. Mysternes skat (på persisk  : مخزن‌الاسرار / Makhzan-ol-Asrâr  ; 1165 );
  2. Khosrow og Chirine (på persisk  : خسرو و شیرین / Khosrow o Chirine  ; 1180 );
  3. Leïli og Madjnoun (på persisk  : لیلی و مجنون / Leïli o Madjnoun  ; 1188 );
  4. De syv skønheder (på persisk  : هفت‌پیکر / Haft-Peïkar , også oversat som "De syv figurer [af skønhed]", "De syv idoler" eller "De syv portrætter") eller Bahrams Bog (på persisk  : بهرام‌نامه / Bahrâm -Navn ; 1191 );
  5. den Bog Alexander (i persisk  : اسکندرنامه / Eskandar-navn  ; 1198 ).

Indflydelser

Hans indflydelse på det litterære område er gigantisk. Han berigede ikke kun persisk poesi i sin helhed, men frem for alt åbnede han flere veje.

Egenskaber

Hans værker er især kendetegnet ved:

”Hans harmoniske arbejde er fuld af synekdoques . Han bruger konstant sin omhyggelige og uendelige viden inden for astronomi, kemi, historie, mytologi, religion, mystik, medicin ... Endelig er hans arbejde et perfekt billede, en topografi af ord og ting, en blanding af konglobationer og antanaklas . "

Jubilæum

På 880-året for hans fødsel udråbte Republikken Aserbajdsjan året 2021 som "Nizami Gandjavi-året".

Noter og referencer

  1. larousse : " Ilyas ibn Yusuf Nezami eller Ilyas ibn Yusuf Nizami - persisk digter (Gandja, omkring 1140-Gandja, omkring 1209) "
  2. (i) J. Rypka, History of iranske litteratur , Springer Science & Business Media,2010, Springer Science & Business Media  s. ( læs online ) , s. 210 og s.
  3. Komplette værker af Hakim Nizami Gandjavi , forord og biografi af professor Shabli Naamani med samarbejde fra M. Darvish, Teheran, Djavidan, 1995, s. 17.
  4. http://www.teheran.ir/spip.php?article1664
  5. Mathias Enard , "  Mathias Enard læste" Layla og Majnun "," den smukkeste kærlighedshistorie nogensinde "  ", Le Monde ,12. juli 2017( læs online )
  6. Z. Safâ, Anthology of Persian Poetry (XI-XXth century) , Paris, Gallimard / Unesco, 1964, s. 154.
  7. MA Oraizi, Iran: Et puslespil? Paris, L'Harmattan, 2010, s. 31.
  8. Jerome W. Clinton, "En sammenligning af Nizamis Layli og Majnun og Shakespeares Romeo og Juliet", i Kamran Talattof og Jerome W. Clinton (red.), Poesien om Nizami Ganjavi: Viden, kærlighed og retorik, Basingstoke, Palgrave , 2000, s. 15-27
  9. MA Oraizi, amerikansk Skyldfølelse: Assault Against Empire i folkeret, Paris, L'Harmattan, 2005, s. 45.
  10. MA Oraizi, skyld ... Ibid
  11. Majid Yousefi Behzâdi, "Det ideelle Iran i den poetiske tanke om Théophile Gautier", i Revue de Téhéran, nr. 89, april 2013
  12. Mohammad Javad Kamali, fransk bibliografi over persisk litteratur Mashhad, Sokhangostar, 2014, s. 65.
  13. Seyyed Mohammad Ali Oraizi, Essay on Nizami of Gandja .
  14. (Az) "  Azərbaycan Prezidentinin Rəsmi internet səhifəsi - SƏNƏDLƏR" Sərəncamlar  " , på president.az (adgang til 5. januar 2021 )

Bibliografi

eksterne links

Relaterede artikler