Taktser

Taktser
Hongya
Taktser
Taktser landsby, hvor blev født den 14 th Dalai Lama, Tenzin Gyatso .
Administration
Land Kina
Provins eller autonom region Qinghai ( Kokonor , Amdo )
Præfektur Haidong
Underinddeling Ping'an District
Hovedby Shihuiyao Hui Township
Administrativ status China Village ( i )
Vejledende +86 (0) +86 (0) 972
Registrering 青 B
Demografi
256  beboere. (2009)
Geografi
Kontakt information 36 ° 22 '41' nord, 101 ° 51 '57' øst
Højde 2.843  m
Beliggenhed
Geolocation på kortet: Kina
Se på det administrative kort over Kina City locator 14.svg Taktser
Geolocation på kortet: Kina
Se på det topografiske kort over Kina City locator 14.svg Taktser

Taktser , Tagtsèr eller Tengster på tibetansk ( tibetansk སྟག་ འཚེར ། , Wylie  : stag 'tsher , tibetansk pinyin  : Dagcêr ) eller Hongya ( forenklet kinesisk  :红崖 村 ; pinyin  : hóngyá cūn  ; litt. "Village of Hongya") i kinesisk, er en lille landsby beliggende i hui township af Shihuiyao (石灰窑回族乡), i distriktet Ping'an , i provinsen Qinghai (for tibetanerne den gamle Amdo og for mongolerne , den Köknuur ), i de Folkerepublikken Kina .

Det er fødestedet for den 14 th Dalai Lama og hjem til fødestedet genopbygget sin familie, herunder et andet barn, Thubten Jigme Norbu , blev anerkendt af 13 th Dalai Lama som reinkarnationen af Taktser Rinpoche .

Toponymi

Taktser , Tagtsèr eller Tengster på tibetansk ( tibetansk སྟག་ འཚེར ། , Wylie  : hjort 'tsher , tibetansk pinyin  : Dagcêr ) eller Hongya (红崖 村) på kinesisk, er også kendt som Chi-kya Stag-mthser , Chikyā Taktse , Chija Tagtser , chi kyA stag mtsher , Jiga Chuan , Qijiazhuang , Qijiachuan , med henvisning til hans oprindelse knyttet til Chi-kyā-stammen.

Taktser betyder "forhøjet placering" og kan oversættes som "bjerglandsby" eller "øvre landsby", hvilket svarer til dets position, der ligger på en høj top i forhold til nabolandsbyer. Der er også fortolkningen af ​​"brølende tiger". Oprindeligt blev stedet brugt som alp af bønderne i landsbyen Balangtsa, en to timers gåtur derfra i dalen. De slog deres yakuld telte der i løbet af sommeren. Da de så, at den rige jord kunne dyrkes, byggede de der permanente huse, indtil de dannede en rigtig landsby.

I 2009 kaldte næsten ingen landsbyboer landsbyen med sit tibetanske navn.

Geografisk placering

Landsbyen ligger i den nuværende Hui township af Shihuiyao (石灰窑回族乡), omkring tredive kilometer i fugleflugtslinje syd for Xining , hovedstaden i Qinghai, og øst for Kumbum Kloster , den ene af de store klostre i det Gelugpa skole for tibetansk buddhisme . Det ligger i den traditionelle provins Amdo , nordøst for det historiske Tibet .

Ligger på et lille plateau i en højde af 2.800 meter, dominerer det en bred dal. I erindringerne om Dalai Lama tillod dets placering dets indbyggere at øve både dyrkning af hvede og byg og opdræt af yakker .

Befolkning og demografi

På tidspunktet for fødslen af den 14 th Dalai Lama i 1935, landsbyen bestod af 17 boliger, herunder 15 tibetanere og kinesere 2. Imidlertid var adskillige tibetanske familier netop forladt landsbyen, der var ramt af hungersnød efter ødelæggelsen af ​​afgrøder ved hagl. I modsætning til indbyggerne i de omkringliggende landsbyer, der talte amdo tibetansk , talte landsbyen Taktser og familien til den fremtidige Dalai Lama den kinesiske dialekt i Xining- regionen .

Thupten Jigme Norbu , Dalai Lamas første ældre bror, født i 1922, skriver, at Tengtser havde tredive bondehuse, men angiver ikke året.

I 1985 var der 40 familier.

I 2002 var antallet vokset til omkring 50 husstande, hvoraf 30 var tibetanere og 20 var Han.

I 2009 havde landsbyen 256 indbyggere. Næsten ingen landsbyboer kalder ham med sit tibetanske navn. ”  Selvom 70% af indbyggerne er 'etnisk tibetanske, taler ingen tibetansk flydende  ' .

I 2013 godkendte den kinesiske regering en plan på 250 millioner dollars om at udvikle landsbyen Taktser og omdanne den til en moderne by med renovering af veje og boligområder samt opførelse af indkøbscentre og forarbejdningsfabrikker. Ifølge Xinhua har nogle beboere udtrykt bekymring over urbaniseringsplanen, der er godkendt af Folkerepublikken Kinas statsråd , og som kan påvirke deres levebrød i forbindelse med den lukrative Yartsa Gunbu-handel negativt .

Historie

Landsbyen blev placeret under beskyttelse af en gudinde, Kye, hvis sæde var et nærliggende helligt bjerg, Kyeri (Gyiri). I 1868, en lokal oprør-relateret nordvestlige muslimsk opstand førte til den delvise ødelæggelse af Kumbum klosteret og de omkringliggende landsbyer, som Taktser, hvilket reducerer tilstand af asken fra familiens gård 5 th Taktser Rinpoche .

Taktser er en af ​​6 landsbyer, der var under Kumbum-klostrets jurisdiktion .

I 1930'erne faldt Taktser under Hui- krigsherrens pro Kuomintang Ma Bufang og blev indarbejdet i den kinesiske provins Qinghai.

Landsbyen har en lille pagode hvidt, når den 13 th Dalai Lama standsede for at hvile, når han gik Kumbum klosteret til Labrang.

Taktser er kendt for at være fødestedet for Tenzin Gyatso (den 14 th Dalai Lama ) og hans storebror Thubten Jigme Norbu (den 6 th Taktser Rinpoche ).

Æra med kong Mangsong Mangtsèn (7. århundrede)

Ifølge Michael Harris Goodman, oprindelsen af familien Choekyong Tsering gik tilbage i Amdo at regere Mangsong Mangtsèn , grand-søn af kong Songtsen Gampo , der i midten af VII th  århundrede , stationeret en garnison at beskytte grænserne for sit rige Kinesiske angreb.

Chi-kyā stammen

Ifølge Elliot Sperling er Dalai Lama-familien en del af Chi-kyā-stammen, der bebor området omkring Kumbum-klosteret , en af ​​de "seks stammer i Kumbum", hvis oprindelse går tilbage til en mongolsk dignitær efter familienavnet Qi og efter at have tjent , i de senere dage af Yuan-dynastiet (1271-1368), som grænseansvarlig - på tibetansk, nang-so . Alle tibetanere, der anses for at være en del af Chi-kyā-stammen, er efterkommere af denne karakters emner. Disse stammer blev kendetegnet ved deres bidrag til religiøs konstruktion på stedet for klosteret.

Fødestedet for den 14 th Dalai Lama

Det er 6. juli 1935blev født den 14 th Dalai Lama under navnet Lhamo Thondup, ind i en bondefamilie sinophone, tibetansk oprindelse og kultur, som dyrker byg, boghvede og kartofler og har en hundrede stykker kvæg og lever hovedsageligt byttehandel . Specialisten i Asien og sino-tibetanske sprog, Nathan W. Hill, men beskrev 14 th Dalai Lama som monguor .

Oplev reinkarnation af den 13 th Dalai Lama

Anerkendelsen af den unge Lhamo Thondup som reinkarnationen af den 13 th Dalai Lama er en del af en velkendt familie af buddhistiske religiøse kredse: ud over det faktum, at hans storebror var blevet anerkendt som reinkarnationen af en stor lama, Taktser Rinpoche, det viser sig, at den forrige Taktser Rinpoche var hans fars onkel fra moderens side, og en af ​​hans onkler var kasserer for det store kloster Kumbum . Selvom efterforskere ledet af Kwetsang Rinpoche ikke kendte denne historie, førte deres søgning dem til denne families hjem.

Ifølge Basil Gould  (in) og Sonam Wangdu , to kilder citeret af Michael Harris Goodman, er omstændighederne ved opdagelsen som følger. Mens Lhamo Dhondup tre år, et hold sendt af regeringen tibetansk at søge efter reinkarnationen af den 13 th Dalai Lama, Thubten Gyatso , der døde i 1933 , ankommer til Kumbum klosteret , nær Takster. Flere elementer havde angivet for efterforskerne, at de ville finde hans reinkarnation i denne region. Den regent af Tibet , RETING Rinpoche havde set i de krystalklare vand i Lake Lhamo-Latso bogstaverne A, KA, og ma, derefter af en tre-etagers kloster med en gylden tag- og turkis fliser. Mod øst førte en sti til et nærliggende bjerg, ved foden af ​​et et-etagers blåt hus med specielle tagrender. Medlemmer af missionen beder om gæstfrihed natten over og afslører ikke formålet med deres besøg. Deres leder tilbringer aftenen med at lege med de yngre børn. De rejser næste morgen for at vende tilbage et stykke tid senere, officielt denne gang. De bringer med sig objekter, der tilhørte den 13 th Dalai Lama. Lhamo Dhondup identificerer objekterne som deres egne. Efterforskerne er derefter overbeviste om, at barnet er den nye Dalai Lama. Ifølge Michael Harris Goodman matchede beskrivelsen af ​​huset også synet, fordi det havde blå tagskærme og tagrender skåret fra en knudret enebær.

Ifølge vidneudsagn fra sin mor og Kesang, et af medlemmerne af fact-finding mission kom til reinkarnationen af den 13 th Dalai Lama i 1938, det lille barn også behandlet dem i tibetansk Lhasa, sproget i tidligere inkarnation. Ifølge Thomas Laird, stadig i dag, den 14. th Dalai Lama viser nogle vantro om denne medfødte viden.

Under Folkerepublikken Kina

Kort efter besøg i 1979 af den første delegation af den faktiske undersøgelsesmission i Tibet besøgte Thupten Jigme Norbu sin hjemby. Han fandt ud af, at tibetanere var blevet et mindretal der, mere end 20 af hans slægtninge og venner var død. Nogle mennesker, han havde mødt, fortalte ham, at deres familier og venner var blevet dræbt, fængslet , lemlæstet eller handicappet, og at mændene i 1959 og 1960 var blevet samlet og kørt til arbejdslejre . Der var kun kvinder, børn og gamle mennesker tilbage.

Fødestedet for den 14 th Dalai Lama

Siden 1959 har Dalai Lama boet i eksil i Indien i Dharamsala . Det var i 1955, at han for sidste gang så landsbyen Taktser og huset, hvor han blev født.

I sin bog The Dalai Lama, min søn. Historien om en mor , der blev offentliggjort i 2000 , mor til den 14 th Dalai Lama, diki Tsering rapporter, der beskriver mere kortfattet end der gjorde i deres husstand på 5 th Razheng Rinpoche efter at have set det i en drøm, han var der et træ i baghaven og en stupa ved indgangen, havde de en lille sort-hvid hund og en stor mastiff på terrassen, der var mennesker af forskellige nationaliteter i huset.

Beskrivelse

Den fremtidige Dalai Lama tilbragte sin tidlige barndom i et hus med adobe vægge, opvarmet af en kang , en af ​​de smukkeste i landsbyen.

Thupten Jigme Norbu giver en detaljeret beskrivelse af det i sin selvbiografi. Det udvendige udseende og det indvendige layout er noteret ned i mindste detalje såvel som det umiddelbare miljø. Rektangulært i planen var huset en stueetagen struktur med bygninger arrangeret omkring en stor central gårdhave og dækket af en flad tagterrasse. De udvendige vægge var blinde (med undtagelse af indgangsporten). Taget havde to skorstensstakke og tre ventilationsåbninger. Tagkloakken, samlet af tagrender, faldt ind i gården. Over indgangen var plantet en 3 m høj stang med  et flag prydet med mange bønner . Husets hoveddør åbnede sig mod den østlige mur, beskyttet mod vinden. Det åbnede på en bred korridor, der fører til gården. Til højre var køkkenet, der besatte det meste af østfløjen. I den nordlige fløj var receptionen, alteret og forældrenes værelse ( kharchung ), der alle kommunikerede med hinanden. Stalden, gæsteværelset og skabet var i den vestlige fløj, mens stalden, kennel og fårefold var i sydfløjen. Gården var brolagt såvel som den overdækkede passage og boderne. Værelserne havde et trægulv bortset fra det ubeboede rum i køkkenet, som havde et snavsbund.

Heinrich Harrer , der interviewede Dzasa Kunsangtse , et medlem af delegationen med ansvar for at undersøge reinkarnationen af ​​den 13. Dalai Lama i 1938, indikerer at huset var et lille kinesisk bondehus med udskårne gavle ("  et lille kinesisk bondehus med udskårne gavle)  ( ”Eller en bondegård af kinesisk arkitektur  ”). Gyalo Thondup, den Dalai Lamas 2 nd storebror, rapporter i sin erindringsbog, at huset var ”kinesisk i stil.” Michael Harris Goodman, for sin del, beskriver fødestedet for den 14 th Dalai-Lama som "typisk tibetansk" dannet af en rektangulær bygning med en enkelt etage uden vindue på de ydre vægge, og det brede flade tag, der omgiver en gårdhave, har i midten en mastetræ i en stensokkel, der pryder et bønflag.

Historisk

I 1868 førte den lokale oprør knyttet til den muslimske opstand i det nordvestlige til tab af den 45 hektar store gård, der blev bedt af bedsteforældrene til Dalai Lama, og hans grandonkel, Lobsang Tsultrim Jigme Gyatsos flyvning til Mongoliet. . (1856-1919), 5 th i overensstemmelse med Taktser Rinpoche . Da han kom tilbage til Kumbum i 1900'erne, købte oldeforen, som i mellemtiden i høj grad havde beriget sig med donationerne fra sine disciple i Ulan Bator , de mistede lande tilbage og finansieret byggeriet til sin søster og hendes mand, stor - Faderlige forældre til Dalai Lama, af "et nyt hus i kinesisk stil, stort og rummeligt med tre gårde og omgivet af enetages bygninger" . Det blev ved arv hjem til hans forældre, Choekyong Tsering og hans kone Sonam Tsomo , som Taktser Rinpoche kaldte Dekyi Tsering, da hun kom til Taktser.

Ifølge den kinesiske journalist Li Rongxia blev familiehjemmet først genopbygget i 1940 med midler fra den tibetanske regering på det tidspunkt. I 1955, da han kom til sin hjemby for at deltage i et møde i Beijing, forvandlede Dalai Lama huset til en ”Dalai Lamas grundskole”. Under den kulturelle revolution (1966-1976) ville skolen være blevet ”Hongya Primary School”. I 1987 blev skolen flyttet til nye lokaler, og Dalai Lamas tidligere hjem blev repareret.

Ifølge Dalai Lamas søster, Jetsun Péma , blev huset ødelagt under hendes ophold i Taktser i 1980'erne.

Ifølge andre kilder, herunder journalist John Gittings , blev huset ødelagt i 1959 eller i løbet af kulturrevolutionen og genopbygget i 1986 til en pris på 50.000 dollars af den kinesiske regering, mens forhandlinger om tilbagelevering af den 14 th Dalai Lama var i gang. Det blev senere administreret af Gonpo Tashi, en tidligere lokal embedsmand og nevø af Dalai Lama.

I sommeren 1999 blev landsbyen Taktser forbudt for udlændinge ved beslutning fra Xining Public Security Bureau , som blev underrettet ved indgangen til byen af ​​en kinesisk vagt til den engelske forfatter Patrick French under sit ophold i Tibet. Ifølge John Gittings var Dalai Lamas hus indtil 2003 lukket for pilgrimme.

I 2002 i anledning af forhandlinger mellem den kinesiske regering og repræsentanter for den tibetanske regering i eksil , blev huset besøgt af Gyalo Thondup , en af de ældre brødre i 14 th Dalai Lama.

Efter uroen i Tibet i marts 2008 , af frygt ifølge Michael Bristow, for at det ville blive stedet for andre protester i modsætning til Beijings politik, var adgangen til landsbyen lukket i næsten et år af politiet og BBC-journalister. fik ikke lov til at se landsbyen.

I 2009, under halvtredsårsdagen for den tibetanske opstand i 1959 , var landsbyen under politiets overvågning, og huset blev lukket for offentligheden, og Beijing stræbte efter at glemme Dalai Lama.

I 2013 gennemgik huset en komplet, men kontroversiel revision, der kostede $ 400.000 med tilføjelse af en høj omkredsvæg og sikkerhedskameraer. Ifølge nyhedsbureauet New China har det renoverede hus bevaret sit oprindelige udseende. Rudy Kong, en canadisk forfatter, der boede i Kina i lang tid og en af ​​de få udlændinge, der har været i stand til at besøge det i 2000, skjuler imidlertid ikke sin skepsis med hensyn til "renoveringen" af stedet: helt anderledes. Åbningerne i arkitekturen er udfyldt (...) Jeg kan bestemt ikke huske den grå kabinetvæg tre meter høj ”. For ham er det en komplet genopbygning.

Turister og pilgrimme

Ifølge Perry Garfinkel, der besøgte Taktser i 2007 for at vedligeholde huset, betaler den kinesiske administration Gongbu Tashi (Goinbozhaxi eller Qi Fuquan ifølge hans Han-navn), en lille nevø af Dalai Lama og hans eneste slægtning, der stadig bor i landsby. En pensioneret tidligere skolelærer Gongbu Tashi er medlem af den lokale komité for det kinesiske folks politiske rådgivende konference . Han er typisk tibetansk.

Selv om der er ingen tegn på, at den 14 th Dalai Lama er et barn af landet, som ifølge Michael Bristow siger Kina ikke ønsker besøg, landsbyen modtager mange turister og pilgrimme, der kommer med bus for at se huset. Der ville være omkring 4.000 besøgende om året, hovedsageligt buddhister, og flere og flere vesterlændinge ville pilgrimere.

I mangel af skiltning kan "Hongyas gamle hjem", som kinesiske embedsmænd og turister kalder det, genkendes af de ceremonielle hvide silketørklæder, der er bundet til bronzeringene på en to-blad trædør.

Indvendigt opdager den besøgende et barns seng og familiebilleder i et rum.

I det rum, hvor Dalai Lama blev født, er der et stort bønnehjul . I nærheden ligger Goinbozhaxis soveværelse, et billede viser gruppen, da Goinbozhaxi og hans kone besøgte den eksiliserede Dalai Lama i 1993.

En indre gårdhave er dekoreret med en stang og bønflag .

Ovenpå i baghavebygningen er der en helligdom med et alter prydet med et stort foto af den åndelige leder, der bærer hans underskrift, en statue af Buddha, nogle rituelle kobberskåle sendt fra Indien af ​​sidstnævnte samt et håndskrevet brev:

”Jeg blev født her som Lhamo Dhundup. De opdagede reinkarnationen af ​​den tidligere Dalai Lama og jeg forlod mig. Jeg har aldrig glemt min hjemby. Jeg beder for dens indbyggere og håber, at de er i sikkerhed ”.

Huset er kun åbent for udenlandske besøgende, når der ikke er nogen politisk spænding i Tibet, men har været lukket for dem i de følsomme måneder marts og april i de seneste år.

Genopbygningen af ​​Ouarzazate

Vi kan se en rekonstruktion i adobe af Dalai Lamas fødested på siden af ​​et marokkansk bjerg i Ouarzazate , hvor et af de vigtigste vestlige filmværksteder er placeret: det er et af sæt af filmen Kundun , skudt af Martin Scorsese i 1997.

Tæt på Shadzong Ritro Kloster

Ved 7  km for Taktser, på en skrænt af en top med udsigt over omgivelserne, står klostret Shadzong Ritro , grundlagt af den 4 th Karmapa ( 1340 - 1383 ) i begyndelsen af det XIV th  århundrede . Efter sin hjemkomst fra Kina, den 13 th Dalai Lama , at finde den smukke sted, standset i dette kloster og opmærksom blik er fokuseret på hjemmet af sin næste reinkarnation, detalje munkene i klostret husket.

Noter og referencer

  1. Anne Chayet, Rigtigt land og helligt land, refleksioner om tibetanske toponymer, s. 35-51, i Indbyggerne i verdens tag , Forskning i Øvre Asien, Laboratorium for etnologi og komparativ sociologi (Nanterre), Société d'ethnologie (Frankrig), 1977, s. 46: “Xining, det største marked i gamle Amdo” .
  2. (en) The First Taktser, Lobzang Dorje f. 17. århundrede .-d. 18. århundrede, offentliggjort i februar 2013, i Treasury of Lives  : “  Lobzang Dorje (blo bzang rdo rje) blev født i Chikyā Taktse (chi kyA stag mtsher) Landsby nær Kumbum Jampa Ling (sku 'bum byams pa gling) Kloster et stykke tid i det syttende århundrede  ” .
  3. (in) En 60-artikels kommentar til den kinesiske regeringspublikation: En samling af historiske arkiver i Tibet , CIRID-publikationer, Dharamsala, november 2008: "  Chija Tagtser født Lhamo Dhondup hellige dyrebare barn [...] det hellige reinkarnerede barn i Chija Tagtser  ” .
  4. (i) Thubten Jigme Norbu, Heinrich Harrer, Tibet er mit land , visdom Publications, London, 1986, s.  21  : “  Betydningen af ​​'Tengtser' er 'sted i højderne'; det vil sige noget i retning af 'bjerglandsby' eller 'øvre landsby  ' , (fr) , s.  17-18 . "Tengster betyder" højdeplacering "og kan derfor oversættes som" bjerglandsby "eller også" øvre landsby ". Vores landsby lå på en høj top blandt andre endnu højere toppe domineret af en kæmpe børstende med gletschere, Kjeri ... Vores landsby, der ligger højere end de omkringliggende landsbyer ”
  5. (i) Hans hellighed Den 14. Dalai Lama i Tibet , sektion fra fødsel til eksil "  Taktser (brølende tiger) var en lille og dårlig bosættelse, der stod på en bakke med udsigt over en bred dal  " .
  6. (i) Taktser Rinpoche: reinkarneret lama og bror til Dalai Lama , "  Taktser Rinpoche Thubten Jigme Norbu blev født, mål selon Brugerdefineret hans navn var, da han skiftede indtastet religiøse liv. Fornavnet, der betyder "brølende tiger", blev taget fra landsbyen, hvor han, ligesom Dalai Lama, blev født. Rinpoche betyder "dyrebar", en titel givet til åndelige mestre.  "
  7. (i) Bepin Behari Astrologisk Biografier: Sytten Eksempler på Predictive Insights ., Motilal Banarsidass Publ, 1996, 376 sider, s. 111.
  8. (i) Thubten Jigme Norbu, Heinrich Harrer, Tibet er mit land , op. cit., s.  22  : ”  Tengtser var faktisk græsarealer for den større landsby Balangtsa, som lå omkring to timers afstand væk, og om sommeren ville bønderne bringe deres flokke af kvæg til os på græsgange. (...) På et tidspunkt var kun hyrderne blevet på stedet. Men da befolkningen i dalen voksede, flyttede nogle familier til vores bakketop. De bemærkede hurtigt, at havre, byg og hvede (...) klarede sig godt i jorden, og derfor byggede de sig permanente huse (...)  ”  ; (da) “Tengtser var dybest set et bjergmark i Balangsta, der ligger to timer fra vores hjem. Derfra, om sommeren, kom flokke af bønder til vores land. [...] Tidligere boede kun hyrderne deroppe i deres sorte telte lavet af yakhår; men da befolkningen steg i dalen, klatrede nogle få mænd til vores bjergtop. De indså hurtigt, at havre, byg, hvede, endda kartofler og forskellige slags grøntsager trivedes der, og byggede solide huse på bjergmarkens land [...]. "
  9. (in) Politisk ukorrekt turisme , The Economist , 26. februar 2009: "  Næppe nogen lokale kalder det Takster, ict tibetansk navn. Selvom 70% af befolkningen er etnisk tibetansk, taler ingen tibetansk flydende  ” .
  10. (in) Yu Zheng Et gådefuldt paradoks - Hvordan en lægmand ser Dalai Lama , China View , 13. marts 2009: "  den fjerne mudder-og-sten-landsby, tidligere kendt som Taktser  " .
  11. (i) Hans hellighed Den 14. Dalai Lama i Tibet , sektion fra fødsel til eksil "  Hans hellighed Dalai Lama blev født den 6. juli 1935 til en tibetansk landbrugsfamilie i den lille by Taktser, der ligger i Amdo-provinsen.  " .
  12. Encyclopedia Universalis, artikel Dalai Lama Tenzin Gyatso "landsby Takster. Beliggende i en ufrugtbar region i Amdo-provinsen, i det yderste nordøstlige Tibet ”. Læs online: http://www.universalis.fr/recherche/?q=Takster&btn_recherche=
  13. Encyclopedia Britannica, artikel Thubten Jigme Norbu "Takster, Amdo, Tibet". Læs online: https://www.britannica.com/biography/Thubten-Jigme-Norbu
  14. (i) Thomas Laird, The Story of Tibet: Samtaler med Dalai Lama 2007 496 s i hånd.. s.  261-262 .
  15. I sin bog My Land og mit folk , udgivet af McGraw-Hill i 1962, den 14 th Dalai Lama beskrevet hans landsby: "  Vores landsby, qui lå der en lille plateau var næsten omkranset af frodige marker med hvede og byg; og plateauet var til gengæld omgivet af bakker, der var dækket af græs - tykke og levende grønne  ”( s.  127 ).
  16. (i) Thomas Laird, The Story of Tibet: Samtaler med Dalai Lama , 2007, s.  262
  17. (i) Patricia Cronin Marcello, Dalai Lama. En biografi (uddrag) , Jaico Great Lives Series, Jaico Publishing House, Mumbai, 2009, s.  8  ; citat: ”  Lhamo Dhondups familie havde oplevet en særlig hård periode lige før hans ankomst. (...) i stedet for at pleje regn, faldt kun hagl, der ødelagde deres afgrøder og medførte en hungersnød, der varede i tre år. Lhamo Dhondups familie forblev i Taktser, selvom mange familier migrerede til andre dele af Tibet ”.
  18. I sine interviews med Thomas Laird ( Historien om Tibet: Samtaler med Dalai Lama , op. Cit. , S.  262 ), beskriver Dalai Lama denne dialekt som "brudt kinesisk" eller "brudt Xining-sprog, som var (en dialekt) af det) kinesiske sprog ": "  "Tibetanere i Amdo talte normalt tibetansk, så det var en overraskelse at høre Dalai Lama sige, at i Taktser (nominelt under Ma Pu-fangs kontrol i 1935), skønt to af de sytten husstande var kinesere , hans familie talte ikke tibetansk som dets første sprog. ”På det tidspunkt i min landsby,” sagde han, ”talte vi en ødelagt kinesisk. Som barn talte jeg først kinesisk, men det var et ødelagt Xining-sprog, som var (en dialekt af det) kinesiske sprog. "" Så dit første sprog, "svarede jeg," var en brudt kinesisk regional dialekt, som vi måske vil kalde. Xining kinesisk. Det var ikke tibetansk. Du lærte tibetansk, da du kom til Lhasa. "" Ja, "svarede han," det er korrekt, men så ser du, min bror Lobsang Samtem gik ind i Kumbum-klosteret før mig, og amdo-dialekten blev talt der. De talte amdo tibetansk i klosteret. I andre landsbyer talte de amdo tibetansk. Men i min landsby ved jeg ikke hvorfor, mine forældre talte ødelagt Xining-sprog. "  " .
  19. Matthias Hermanns, Mysteriet omkring Dalai Lama , i Asiatische Studien: Zeitschrift der Schweizerischen Asiengesellschaft / Asian studies: review of the Swiss-Asian Society , bind 2 (1948), cahier 1-2, pp. 133-144, s. 2: ”Barnet kendte kun kinesisk, det eneste der tales i familien” .
  20. Thubten Norbu Dschigme, Tibet mistede hjemlandet , fortalt af Heinrich Harer (oversat fra tysk af Louise Servicen), Albin Michel, Paris, 1963, 292 sider, s. 18.
  21. (i) Qinghai-provinsen, omgivet af naturlig skønhed  ; figur taget fra den kinesiske statistiske årbog 1985 .
  22. (da) John Gittings , et halvt århundrede i eksil kan ikke knuse tibetanske drømme , guardian.co.uk , 8. februar 2003.
  23. Li Rongxia, Ting set i Dalai Lamas hjemby , Chinafrique , nr .  9, 2002.
  24. (in) Politisk ukorrekt turisme , The Economist , 26. februar 2009: "  Næppe nogen lokale kalder det Takster, ict tibetansk navn. Selvom 70% af befolkningen er etnisk tibetansk, taler ingen tibetansk flydende  ” .
  25. (da) Ananth Krishnan, "  Dalai Lamas fødested for at få en makeover  " , The Hindu ,18. maj 2013( læs online Betalt adgang , hørt den 24. september 2020 ).
  26. (in) Tibetansk livsstil , Four Rivers, Six Ranges (Chushi Gangdrug) .
  27. (i) Piper Rae Gaubatz, Beyond the Great Wall: Urban Form og Transformation på de kinesiske grænser
  28. Mary Craig , Kundun: En Biografi af Dalai Lama og hans familie , forord den 14 th Dalai Lama , oversættelse François Vidonne, Presser du Chatelet , 1998 ( ISBN  2911217330 ) , pp.  42 .
  29. Diki Tsering, Dalai Lama, Min søn: En mors historie , s. 190
  30. (i) Thomas Laird, The Story of Tibet: Samtaler med Dalai Lama ., Grove / Atlantic, Inc., 2007, s 496, s. 262: ”  I 1930'erne greb den muslimske krigsherre Ma Pu-fang det nordøstlige hjørne af Amdo i navnet Chiang Kai-sheks svage centrale regering og indarbejdede det i den kinesiske provins Qinghai. Han styrede området fra den by, der nu hedder Xining (udtales shi-ning), hovedstad i Qinhai-provinsen. Tibetanere i Amdo talte normalt tibetansk, så det var en overraskelse at høre Dalai Lama sige, at i Taktser (nominelt under Ma Pu-fangs kontrol i 1935), selvom kun to af de sytten husstande var kinesiske, talte hans familie ikke tibetansk som dets første sprog  ” .
  31. (in) Yu Zheng Et gådefuldt paradoks - Hvordan en lægmand ser Dalai Lama , China View , 13. marts 2009; "  Gonpo pegede på en lille hvid pagode omkring 200 meter væk fra residensens frontport," Ved du hvad - det var et nøjagtigt sted, hvor den trettende Dalai Lama hvilede sig på sin rute fra Kumbum Kloster til Labrang Kloster. " "En profetisk påstand fra den trettende Dalai Lama forudsagde reinkarnation af hans sjæl i denne særlige landlige landsby," sagde den tidligere folkeskolelærer.  "
  32. (i) Taktser Rinpoche: reinkarneret lama og bror til Dalai Lama , Nekrolog, timesonline , den 16. september, 2008.
  33. Michael Harris Goodman, The Last Dalai Lama? Biografi og vidnesbyrd , redaktør Claire Lumière, 1993, ( ISBN  2905998261 ) , s.  37-39
  34. (i) Elliot Sperling , et notat om Chi Kya Tribe og de to Qi klaner i Amdo, i indbyggerne i verdens tag: Undersøgelser samledes i hyldest til Alexander W. Macdonald , Samten Karmay og Philippe Sagant, red. (Nanterre: Société d'ethnologie), 1997 , s. 111-124, og i Alex McKay, The Tibet History , vol. 1, Routledge, 2003, 1840 s., P. 73: "  Chi-kyā-stammen i området omkring det berømte kloster i sKu-'bum er den større enhed, som familien til den fjortende Dalai Lama tilhører. Familietradition holder det til at være en af ​​de sammensatte enheder inden for de større grupper kendt som "SKu-'bums seks stammer" (Tib. SKu-'bum tsho-drug) og sporer dens oprindelse tilbage til en mongolsk figur, der bærer det kinesiske efternavn Qi, der havde tjent under den sidste del af Yuan-dynastiet (1271-1316) som en lokal grænseembedsmand - på tibetansk, nang-so. Det siges, at de tibetanere, der betragtes som medlemmer af Chi-kyā-stammen, er efterkommere af denne figurs undersåtter. Faktisk nævnes Chi-kyā-stammen ved flere lejligheder i beretningen om sKu-'bum afsluttet i 1903 af gSer-thog Blo-bzang tshul-khrims rgya-mtsho, hvor den omtales som en af ​​de 'fem stammer '(Tib. Tsholnga), der sammen med de' fyrstelige slægter '(Tib. Rgyal-rgyud) i området adskilte sig gennem deres bidrag til religiøs konstruktion på stedet for klosteret.  "
  35. (i) Heinrich Harrer syv år i Tibet , EP Dutton, 1954: "  De havde boet på Amdo har nemme bønder.  "
  36. Elliot Sperling , (en) En note om Chi-kyā-stammen og de to Qi-klaner i Amdo i Indbyggerne på verdens tag: Undersøgelser samlet til hyldest til Alexander W. Macdonald , Samten Karmay og Philippe Sagant, Eds . (Nanterre: Société d'ethnologie), 1997 , s.  111-124  : "  Chi-kyā-stammen i området omkring det berømte kloster i sKu-'bum er den større enhed, som familien til den fjortende Dalai Lama tilhører. Familietradition hævder, at det er en af ​​de sammensatte enheder inden for de større grupper kendt som "De seks stammer af sKu-'bum" (Tib. SKu-'bum tsho-drug) (...) Chi-kya nang-so , beskrevet i vores kinesiske kilder som Tu, var herre over den tibetanske Chi-kya sde-ba forbundet med sKu-album. Men den etniske melange, som dette repræsenterer, slutter ikke på dette tidspunkt, for i nyere tid havde mange af de tibetanske grupper i dette område, inklusive Chi-kya Stag-mthser sde-ba, allerede vedtaget kinesisk Xining-dialekt som deres primære sprog - sådan er også tilfældet i mange af de tibetanske klaner, som man finder mellem Xining og passet ved Ri-bo nya-zla, cirka femoghalvfjerds km mod vest. Alle disse grupper betragter sig selv (og betragtes af dem omkring dem) som tibetansk, ikke på baggrund af sprog, men på basis af en række andre faktorer, herunder en velkendt afstamning fra tibetanske forgængere og deltagelse i den tibetanske kultur og civilisation i regionen, som det manifesteres ved lang historisk tilknytning som Chi-kya sde-ba med SKu-album.  "
  37. Dalai Lama Tenzin Gyatso (1935-) , Encyclopedia Universalis  : "Søn af små bønder, der havde hundrede kvæg og levede hovedsageligt på byttehandel, tilbragte sin tidlige barndom i et hus lavet af sten og mudder med et fladt tag uden sæde eller seng. Hans mor havde seksten børn, hvoraf kun syv overlevede. "
  38. (i) Nathan Hill konto Sam Van Schaik s Tibet: A History ., Xxiii, 324 pp, Yale University Press, London og New York, 2011, i Bulletin for Den School of Oriental og African Studies , University of London, 75 (1 ), s.  190-192  : "  bemærkning om, at" Yonten Gyatso ... forbliver den eneste ikke-tibetanske, der har haft rollen som Dalai Lama "(s. 177) præsenterer en Monpa (sjette Dalai Lama) og en Monguor (fjortende Dalai Lama )) som tibetansk, selvom ingen af ​​dem talte tibetansk indfødt.  " (Endelig den iagttagelse, at" ... Yonten Gyatso forbliver den eneste ikke-tibetansk i udøvelsen Dalai Lama funktionen "( s.  177 ) præsenterer en Monpa (den sjette Dalai Lama) og en Monguor (den 14 th Dalai Lama) som tibetanere, mens ingen af ​​dem talte det andet tibetanske modersmål "); se http://www.soas.ac.uk/staff/staff46254.php
  39. (i) John Gittings , Thubten Jigme Norbu hjemmeside (nekrolog) theguardian.com 7. september 2008: "  Norbu [...] HAD-blevet anerkendt af det 13. Dalai Lama [...] har Taktser Rinpoche, en af den højeste reinkarnerer i regionen Amdo (østlige Tibet), som allerede var under kinesisk nationalistisk styre. Den efterfølgende opdagelse af hans yngre bror som den nye inkarnerede Dalai Lama var ikke helt så fantastisk, som den sædvanlige historie viser sig. Familien var allerede kendt i religiøse kredse: den tidligere Taktser Rinpoche var deres fars onkel fra moderens side, og en af ​​deres egne onkler var kasserer for det store kloster Kumbum.  "
  40. Glenn H. Mullin , de fjorten Dalai Lamas , forord den 14 th Dalai Lama , oversættelse Philippe Beaudoin, Editions du Rocher, 2004 ( ISBN  2268050300 ) , pp. 514
  41. Michael Harris Goodman, op. cit. , s.  14 .
  42. Michael H. Goodman
  43. Thupten Jigmé Norbu, op. cit. , s.  138-139
  44. Thomas Laird, op. cit. , s.  266  : "  Da søgepartiet nåede os, sagde Dalai Lama," de sagde, at jeg talte Lhasa-dialekt. Jeg kan ikke huske det, men min mor fortalte mig, at jeg talte med søgepartiets medlemmer på et sprog, hun ikke forstod . Så det betyder, at jeg brugte sproget i mit tidligere liv.  "
  45. Thomas Laird, op. cit. , s.  266  : "  han opretholder en vis utroskab om disse historier allerede nu  " .
  46. Mary Craig, op. cit. , s.  344-345
  47. (i) Michael Sheridan, Young tibetanere vil modstå Kina med blod , Timesonline 16. november 2008.
  48. (i) diki Tsering, Dalai Lama, min Søn. En mors historie , redigeret og introduceret af Khedroob Thondup , Hermondsworth, Viking Arkana, 2000; citat: "  der var et træ i baghaven og en stupa (...) ved døren, og (...) vi havde en lille sort-hvid hund og en stor mastiff på terrassen. (...) der var mange nationaliteter i vores hus  ”; Diki Tsering, Dalai Lama, min søn. En mors historie , Guy Tredaniel, 2000, ( ISBN  2844451926 ) .
  49. (i) Gyalo Thondup og Anne F. Thurston, The Noodle Maker af Kalimpong , Rider 2015, s. 11-12: ”  Vores hus var et af de bedste i landsbyen med tre separate gårde. [...] Hovedbygningen var lavet af rammet, hvidkalket ler [...]. [Køkkenet] var husets livligste rum, fordi det indeholdt både komfuret, hvor min mor lavede mad, og kangen, hvor vi spiste vores måltider og tilbragte meget af dagen, især om vinteren.  "
  50. Thubten Jigme Norbu, Tibet er mit land, som fortalt til H. Harrer , op. cit. , s.  22-26  : ”  Den lange ovn lavet af lersten havde fire pejse. Bag ovnen gik du tre trin op til en træplatform, der dækkede gulvet i den mindre del af køkkenet. [...] Selve værelserne havde pænt lagt trægulve.  "  ; (en) Thubten Dschigme Norbu, Tibet, patrie perdue , fortalt af Heinrich Harer (oversat fra tysk af Louise Servicen), Albin Michel, Paris, 1963, 292 sider, s. 21: ”Den store lersten havde fire brændere. Bag ildstedet førte tre trin til en træplatform, som i den mindre del af køkkenet dækkede gulvet [...] soveværelserne [var] udstyret med omhyggeligt indrettede trægulve. " .
  51. (i) Patricia Cronin Marcello, Dalai Lama. En biografi , Jaico Great Lives Series, Jaico Publishing House, Mumbai, 2009, s.  6  : ”  Senere sov han med sine søskende i køkkenet nær komfuret på det plankebragte trægulv. Alle indvendige værelser havde denne type gulv bortset fra det ikke-levende rum i køkkenet, som havde et jordgulv.  "
  52. (om) Syv år i Tibet , oversat fra tysk af Richard Graves; med en introduktion af Peter Fleming; forord af Dalai Lama, EP Dutton, 1954 ( ISBN  0874778883 )  : ”  En af de få levende øjenvidner ved begivenheden var øverstbefalende for hæren, Dzasa Kunsangtse. En aften fortalte han mig historien om denne mystiske begivenhed. (...) Da regenten efter lange bønner kom til vandet og så i spejlet, havde han en vision om et tre-etagers kloster med gyldne tage, i nærheden af ​​hvilket stod et lille kinesisk bondehus med udskårne gavle.  » Se også den franske oversættelse, Seven Years of Adventures in Tibet , s.  264 .
  53. (i) Gyalo Thondup, Anne F. Thurston, The Noodle Maker af Kalimpong: The Untold Story af Dalai Lama og den hemmelige kamp for Tibet , op. cit. , s. 11: ”  Mine bedsteforældre var i stand til at bygge et nyt kinesisk hjem, der var stort og rummeligt med tre gårde omgivet af bygninger i en etage. [...] Mine forældre arvede huset og jorden. Det var der, mine søskende og jeg blev født  ” .
  54. (i) Gyalo Thondup og Anne F. Thurston, The Noodle Maker af Kalimpong , Rider 2015, s. 5, 6 og 11: “  (s. 5) Engang i 1860'erne blev min bedstemors bedstemor, min store onkel, anerkendt som reinkarnationen af ​​Taktser-lamaen, en af ​​de tredive eller deromkring reinkarnerede lamaer, der var en del af Kumbums tradition. Under uroen i Manchu-tilbagegangen forlod min store onkel imidlertid Kumbum til Mongoliet [...] [Han] tilbragte flere årtier i Mongoliet i løbet af de sidste årtier i det nittende århundrede og udviklede en ganske hengiven følge der. Hans disciple fyldte ham med penge og gaver af jord, heste og kameler, hvilket gjorde ham til en velhavende mand. Da han endelig vendte tilbage til Kumbum, i begyndelsen af ​​det tyvende århundrede, siges han at have ejet ti tusind kameler. (s. 6) [...] Efter at min store onkel vendte tilbage til Kumbun fra Mongoliets Ulan Bator, blev mine bedsteforældre specielle modtagere af min bedstemors brors nye rigdom. Taktser Rimpoche købte alle de femogfyrre hektar familiejord tilbage, der var gået tabt med det tidligere oprør. Mine bedsteforældre var i stand til at bygge et nyt hjem i kinesisk stil, der var stort og rummeligt med tre gårde omgivet af en-etagers bygninger. (s. 11) Den generøsitet, der overgav mine bedsteforældre af Taktser Rinpoche, efter at han vendte tilbage forvandlede deres liv. Deres årtiers fattigdom sluttede. Mine forældre arvede huset og jorden. Det var der, mine søskende og jeg blev født. Det var Taktser Rinpoche, der gjorde vores nye liv mulige.  "
  55. Lirongxia, op. cit.  : ”Ifølge en distriktsembedsmand blev familiehjemmet genopbygget med midler fra den daværende tibetanske regering efter indførelsen af ​​den 14. Dalai Lama i 1940. I 1955 forvandlede Dalai Lama dette hus til en ”Dalai Lamas grundskole”, da han kom til sin hjemby for at deltage i et møde i Beijing; under den kulturelle revolution (1966-1976) blev navnet på denne skole "Hongya Primary School". I 1979 besluttede den lokale regering at genoprette denne konstruktion til sine oprindelige funktioner. I 1987 blev skolen flyttet til nye lokaler bygget ved foden af ​​bjerget med midler fra Qinghai provinsregering, og det tidligere hjem til Dalai Lama blev repareret.
  56. Jetsun Pema og Gilles van Grasdorff , Tibet: mon histoire , Ramsay, 1996, ( ISBN  2-84114-136-5 ) .
  57. (i) Hays Jeffrey Dalai Lama og politik , i Fakta og detaljer , 2008: "  I 1959 kinesiske autorités rev ned Dalai Lamas familiens hjem i Taktser og derefter havde det genopbygget Under forhandlingerne for hans tilbagevenden i 1986. Hjemmet er i øjeblikket passet for af Dalai Lamas fætter og omkring 4.000 pilgrimme besøger det hvert år.  "
  58. (da) John Gittings , et halvt århundrede i eksil kan ikke knuse tibetanske drømme , Guardian.co.uk , 8. februar 2003: “  I 1986 genopbyggede den kinesiske regering det familiehjem, der var blevet ødelagt i den kulturelle revolution , som en gest i sin dialog med den tibetanske eksilregering. Alligevel er der aldrig opnået nogen aftale: huset er lukket for pilgrimme.  "
  59. (i) Michael Sheridan, vil Young tibetanere modstå Kina med blod , i Timesonline 16. november 2008; “  Ødelagt af røde vagter  ” .
  60. 2013 AFP , "  Kina: kontroversiel reparation af Dalai Lamas fødested  ", La Dépêche ,3. september 2013( læs online , hørt den 24. september 2020 ).
  61. (in) Politisk ukorrekt turisme , The Economist , 26. februar 2009: "  Xinhua, det officielle nyhedsbureau, rapporterede, at det kostede 350.000 yuan ($ 51.000) at genoplive, og kan prale af 61 værelser. Faktisk er der seks på et skub.  "
  62. AFP, Kina: kontroversiel reparation af Dalai Lamas fødested , Befrielse , 3. september 2013.
  63. Patrick French , Tibet, Tibet: en personlig historie om et tabt land , oversat fra engelsk af William Oliver Desmond, Albin Michel, 2005, s.  127 .
  64. (i) Michael Bristow Dalai Lamas fødested spærret , BBC News , 18. marts 2008: "  Denne landsby qui ligger langs en gryderet vej, er nu blevet blokeret af det kinesiske politi efter bølgen af ​​protester over tibetanske områder .. Desværre , BBC fik ikke lov til at se landsbyen ...  ” .
  65. (da) Bill Allan, beder om forandring , søndagherald (Skotland), 24. juni 2009.
  66. Kina forsøger at glemme Dalai Lamas hjemby , Le Matin , 9. marts 2009.
  67. (i) "  Anger som Kinas genskaber 'Dalai Lamas barndomshjem  " , The Straits Times ,26. august 2013( læs online , hørt den 24. september 2020 ).
  68. "  Kina: kontroversiel 'restaurering' af Dalai Lamas fødested  " , på RTL.fr (adgang til 24. september 2020 ) .
  69. (i) Andreas Lorenz, 50 år senere, stadig ikke kontrol Beijing Tibet , SpiegelOnline International 10 Mar 2009
  70. (i) Perry Garfied, hånd i hånd med Dalai Lama , verden Tibet News .
  71. (i) Michael Bristow Dalai Lamas fødested blokeret , BBC News , 18. marts 2008. "Det er ikke en plet Naturligvis Kina ønsker turister til besøg" .
  72. Jeffrey Hays, op. cit.
  73. (i) Perry Garfied, Hånd i hånd med Dalai Lama, Hall of Fame magasin , 31. december 2007.
  74. (da) Bill Allan, beder om forandring , søndagherald (Skotland), 24. juni 2009.
  75. (in) Ernies blog, Just in Case: Xining , China Expat , 20. august 2008.
  76. (i) Lonely Planet Lonely Planet Qinghai: kapitel fra Kina Rejseguide 2012: "  Bygningen er åben for udenlandske besøgende, når der er ingen politisk i Tibet spændinger, og det er blevet lukket for udlændinge I løbet af marts og april i de senere år, fordi af et antal følsomme datoer i disse måneder.  " .
  77. Kilde: “  Marokko, billedland : fra orientalsk charme til nutidens biograf  ” ( Arkiv • Wikiwix • Archive.is • Google • Hvad skal man gøre? ) , Synopsisme, lørdag 10. - lørdag 17. oktober 2009].
  78. (i) Michael Buckley, Tibet , Udgave 2, Bradt Travel Guides, 2006, 310 s. : "  Taktser (ligger) ca. 7 km fra det lille attraktive kloster Shadzong  " .
  79. Roland Barraux, History of the Dalai Lamas, Fourteen reflections on the Lake of Visions , Albin Michel, 1993. Genoptrykt i 2002, Albin Michel, ( ISBN  2226133178 ) .
  80. Gilles van Grasdorff , Panchen Lama, Otage de Pékin (Google digital bog), Ramsay, 1999, ( ISBN  2-84114-283-3 ) , 384 s. : “… Munkene huskede, at han i et øjeblik havde opmærksomt observeret huset, hvor hans reinkarnation skulle fødes” .

eksterne links