Denatureret toponym

De denatureret navne er navne, der er blevet modificeret, ændret på grund af defekte fortolkninger: paronymic tiltrækning , dårlig transskription ( cacography ) métraduction ,  etc.

Paronymisk tiltrækning

Almindelig sag

Vi bemærker mange ændringer af toponymer efter paronymisk tiltrækning:

• L'Écluse ( Pyrénées-Orientales ): forbigående navn på fransk af Les Cluses , fra catalansk la Clausa attesteret i 1285, fejl allerede bemærket i 1479 og korrigeret siden.
• The Spider  : fortolkning af Arénier , a priori af arena "sand", i hvert fald af * ar "sten".
• Le Blanc ( Indre ): attesteret under formerne Obliacensis i 968 og Oblinco i 1159, muligvis præ-keltisk * obl- og suffiks -incum .
• Le Bar-sur-Loup  : oprindeligt Albarn > Aubarn .
• Bonnoeil ( Calvados ): intet at gøre med "bon l'oeil"; af den galliske Bono-ialon "clearing of * Bonos  ".
• Bordeaux ( Gironde ): tidligere Burdigala , nu * Burdial , genfortolket i en maskulin diminutiv af borde "barn", bliver Bordeu i Gascon . Bordeaux i langue d'oil er det tidligere flertal af bordel i betydningen "lille hus", "isoleret hus". I dag kan det fortolkes med "havnefronten", mens dets oprindelse er helt anderledes: Burdigala ville måske være et baskisk-Aquitaine navn. * burd ville betyde "  sump  " og * gala ville betyde "ly". Navnet ville derefter have udviklet sig til Bordigala , derefter Bordale i baskisk , Bordèu i Gascon , fransk i "Bordeaux".
• Bonneuvre ( Loire-Atlantique ): intet at gøre med et godt arbejde; af den galliske Banno-briga "Banna højborg".
• Kammerat ( Moulon , Gironde ): Cambrade- deformation , det vil sige "  hamp  ", "sted hvor hamp vokser".
• Chapel-en-dommer ( Kanal ): stavning ofte brugt officielt til kapellet-Enjuger , navnet på Engelger Bohon Herren Bohon det XII th  århundrede.
• Den Darlings ( Kanal ): ændring af Escheriz nævnte XIV th  århundrede deverbal tidligere franske escharir "share", med henvisning til "en fælles jord."
• Clairefougère ( Orne ) Clivefeugeriam den XII th og XIII th  århundreder. Det første element i toponymet ser ud til at repræsentere enten den gamle skandinaviske klif eller den gamle engelske clif "rock; skråning; klint ”.
• Corps-Nuds ( Ille-et-Vilaine ) certificeret (Vicus) Cornutius den VI th  århundrede og Cornus til 1330. Fra slutningen af latin * Cornucium af hornede "horn"> "tip" + endelsen -ucium eller anthroponym Gallo romerske Cornucius , stammer fra Gallic Cornos .
• Stolthed ( Tarn-et-Garonne ): måske fra den galliske * Orgo-ialon "clearing of * Orgos  " .
• Grand-Couronne / Petit-Couronne , ændring efter den franske krone af skandinavisk stednavn Curthelmi X th  århundrede Corhulma 1032 - 1035
• Les Deux Sœurs  : ændring af de to søstre "les deux sources" på gammelfransk.
• Manden , og dens varianter (den mest berømte: den døde , de to mænd ,  osv ): fra Ulmus , "elm" (derfor den døde elm ,  etc. ).
• Saint-Léger-du-Bourg- Denis (Seine-Maritime) officiel formular til Saint-Léger-Bourdeny ( * BURDINIACO > Bordeneio, Burdeni XII th  århundrede).
• Saint-Martin-la-Plaine ( Loire ): Saint Martin le Plaintié ifølge cartulary of 987, toponym, som senere vil give Plaigne og Plagne , betegner planten (vinstok) eller planten (af vinstokke) og ikke en slette (landsbyen ligger øverst på en bakke).
• Les Vieux (Seine-Maritime): tidligere Vez "les fords" i Norman.
• Le Val-au-Sou i Orville (Orne) , uden tvivl en solidus i guld. Faktisk bekræftet som Vallis Osulfi i 1166, normandisk antroponym af anglo-skandinavisk oprindelse Auzou (f) / Osou (f) .
• Vieux-Fumé (Calvados): den gamle form Vadum Fulmeriii fra 1025 viser, at det oprindeligt var "ford of Fulmer", et personligt navn af germansk oprindelse ( Folk-mar , fra folkemusik "folk" + -mar "populært"). Den fejlagtige gamle form erbaseret på den normandiske dialektbehandling af ford , generelt kendt som vey . Ændringen af Fulmer i Fumé bekræftes allerede i 1277 i den latiniserede form Vadum Fumatum , bogstaveligt talt "røget ford".

Nogle gange ligger smukke historier bag disse ændringer. Således sublimeres Guatarram , navnet på en hule gravet af en underjordisk flod, i Betharram ("smuk gren" i Gascon), navnet på en karakter, der ville have reddet en pige i nød fra drukning.

Andre gange er assimileringen mindre behagelig. Hvorfor fortsætte med at finde "  Vilaine  " la Visnaine (på latin Vicinonia )?

Der er mange andre eksempler på denaturerede toponymer og hundreder af toponymer, hvis navn forklares med en "toponymisk legende" baseret på populær etymologi .

Navne på fiktive helgener

• Saint-Arnac ( Pyrénées-Orientales ): Occitansk Centernac
• Saint-Dos ( Pyrénées-Atlantiques ): fra et akvarisk navn Sendoz , Gascon Sendòs .
• Saint-Boès ( Pyrénées-Atlantiques ): fra et akvarisk navn Sembe , Gascon Sembuès
• Saint-Goin ( Pyrénées-Atlantiques ): måske fra et aquitansk udtryk * zingen , men hypotese om Gaudentius .
• Saint-Gourson ( Charente ): fra et gallo-romersk navn, Sergiuntus, som suffikset -onem er anbragt på.
• Saint-Igny-de-Vers ( Rhône ): en gallo-Romance stednavn Sentiniacum (attesteret Semtiniacus det XI th  århundrede) ligner Sinzenich (Tyskland, Sentiniacum udateret).
• Saint-Inglevert ( Pas-de-Calais ): fra et germansk toponym Santingeveld .
• Saint-Lys ( Haute-Garonne ): med henvisning til liljen, symbol på franske konger.
• Saint-Sauflieu ( Somme ): fra navnet Sexoldium , nu Sessoliu .
• Sainte-Engr Grâce ( Pyrénées-Atlantiques ): Sancta Gracia , fra latin gratia (nåde).
• Saint-Tronc (distrikt Marseille ): fra Latin Centro , via Occitan Centron .

Navne på ændrede helgener

• Saint-Barbant ( Haute-Vienne ): forkortelse af Sainte-Barbe-en-Poitou.
• Saint-Chamond ( Loire ), ændring af Saint-Ennemond .
• Saint-Chély ( Aveyron ): fra Sanch Ely (St. Eloy).
• Saint-Chamas ( Bouches-du-Rhône ): fra Sanch Amàs, på occitansk .
• Saint-Chinian ( Hérault ): fra Sanch Inhan, på occitansk (eller Saint Aignan).
• Sainte-Olive ( Ain ): fra Sanctus Ellidius (Saint Illog).
• Saint-Merd ( Creuse ) til Saint Médard.
• Saint-Romphaire , ændring af navnet på sanctus Romacharius "saint Romacaire" (germansk Rumakar ), under indflydelse af det norrøne personnavn Rumfari , med stavning -ph- hellenisering.
• Sanary-sur-Mer fra provencalsk Sant Nazari ( Saint Nazaire ).
• Saint-Sauvant ( Vienne ) af Ad S. Silvanum (1032) ( Saint Silvain ).

Fransk grafik

• I Le Néouvielle  : v = [b] og -elle = -eillo  ; udtalen skal være "Nèoubiéillo" fra Gascon nèu vielha (udt. "  nèou biéillo  ") 'gammel sne'.
• Boucheporn  : francisering af germansk busch , [b] af fødte (springvand / kilde) ændret til [p] vedspontan skovrydning .
• Allerede fransk er toponymet Bochaine ( land Buëch ) blevet franskfransket i Beauchêne , som i Saint-Julien-en-Beauchêne .

Agglutination af artiklen

Den agglutination af artiklen er meget almindeligt med floden navne:

• Le Lausset pour l'Aucet (i 1384).
• Den Leyre for den Eyre .
• Den Lot til Olt .

Det findes også i andre toponymer, såsom Lautaret , oprindeligt Autaret (det "lille alter").

Der er endda dobbelt agglutinationer:

• Lalacelle (Orne), oprindeligt kun La Celle .

Ekstraktion af artiklen

Det omvendte fænomen forekommer for:

• Baren ( Alpes-Maritimes ) fra en tidligere Albarn .
• La Nive for en tidligere * Unibar > Gascon lou Nibà (r)> lou Nibe .
• La Rhune for Larrune , fra det baskiske Larr-hun " moorsted ".
• Le Boupère ( Vendée ) til Alba Petra (latin, XI th  århundrede) og Aubepierre ( "hvide sten").

Frivillige ændringer

Mange toponymer gennemgår en ændring af navn eller officiel stavemåde eller endda udtale, fordi de anses for at være deprecierende.

• Belleville-en-Caux ( Seine-Maritime ), tidligere Merdeuseville .
• La Bonneville ( Manche ), tidligere Merdeuseville ( Merdosavilla XII th  århundrede)
• Bosc-Bordel (Seine-Maritime), traditionel udtale [bobɔrdel] falder i ubrugt af åbenlyse grunde, derfor [bɔsbɔrdel]
• Cerville ( Meurthe-et-Moselle ), tidligere Cercueil , omdøbt i 1972.

Noter og referencer

1. Lluís Basseda , Historisk Toponymi i Nord Catalunya , t.  1, Prades, Revista Terra Nostra,1990, 796  s..
2. Albert Dauzat og Charles Rostaing , ettymisk ordbog over stednavne i Frankrig , Paris, Librairie Guénégaud,1979( ISBN  2-85023-076-6 ) , s.  87a.
3. François de Beaurepaire, Navnene på byerne og tidligere menigheder i La Manche , Picard-udgaver 1986. s.  98-99 .
4. François de Beaurepaire, op. cit. s.  102 .
5. Jean Adigard des Gautries & Fernand Lechanteur, “Navnene på kommuner i Normandiet”, i Annales de Normandie XIX (juni 1969), § 715 .
6. Albert Dauzat og Charles Rostaing, op. cit. s.  213b .
7. Ibid. , s.  510a .
8. François de Beaurepaire ( pref.  Marianne Mulon ), Kommunernes navn og tidligere sogne Seine-Maritime , Paris, A. og J. Picard ,1979, 180  s. ( ISBN  2-7084-0040-1 , OCLC  6403150 ) , s.  87Bogen udgivet med støtte fra CNRS .
9. François de Beaurepaire, op. cit. , s.  138 .
10. François de Beaurepaire, op. cit. , s.  163 .
11. Albert Dauzat og Charles Rostaing, op. cit. s.  713b .
12. I General Toponymy af Frankrig , Volume I , Librairie Droz 1990. s.  1867 , Ernest Negro rapporterede, at primitiv form Guatarram (han tolker således, måske "vadestedet af lunden" var i XVII th  århundrede erstattet af Betharram "den smukke gren." Det refererer, uden at specificere yderligere, til en legende.
13. Se herom det arbejde, Jacques E. Merceron, La Vieille Carcas de Carcassonne. Antologi af humor og fantasi af stednavne i Frankrig , Paris, Seuil, 2006.
14. Jean Sagnes ( red. ), Det catalanske land , t.  2, Pau, nyt regionalt forlag,1985, 579-1133  s. ( ISBN  2904610014 ).
15. Lluís Basseda , Historisk Toponymi i Nord Catalunya , t.  1, Prades, Revista Terra Nostra,1990, 796  s..
16. Paul Raymond , Béarn-Baskerlands topografiske ordbog .
17. http://www.titidegun.fr/autres%20quartiers/st%20tronc/sttronc.html .
18. Dette er faktisk en overkorrektion for "Saint-Mard" ("Mard", der repræsenterer den normale fonetiske udvikling af "Medardu (s)." Da [e] foran en implosiv [r] havde åbnet i [a] i det populære sprog (se "Piarrot" for "Pierrot" i Molière), troede vi, at vi klarede os godt ved at vende tilbage til [e], som det er tilfældet med "gerbe", der skal siges at være "jarbe".
19. François de Beaurepaire, op. cit. s.  212 .
20. François de Beaurepaire, op. cit. , s.  40 .
21. Cerville kommune på INSEE-webstedet, konsulteret 16. januar 2016.

Se også

Bibliografi

• Jacques E. Merceron, Dictionary of imaginary and facetious saints , Paris, Seuil, 2002.

Relaterede artikler

• Toponymi
• Pleonastisk toponym
• Fransk toponymi