Rumænsk ortodokse kirke

Rumænsk-ortodokse kirke (ro) Biserica Ortodoxă Română
Bukarest patriarkalske katedral
Grundlægger	Metropolitan Nifon Rusailă i 1864
Autocephaly eller autonomi
erklæret	1864
Anerkendelse	1885 af det økumeniske patriarkat i Konstantinopel
Nuværende primat	Patriark Daniel fra Rumænien
Sæde	Rumæniens patriarkat, Bukarest
Primært område	Rumænien
Territorial udvidelse	18.300 kirker i Rumænien
Rite	Byzantinsk
Liturgiske sprog	Rumænsk , ukrainsk , serbisk , sporadisk ungarsk , engelsk og fransk
Musikalsk tradition	byzantinske
Kalender	revideret juliansk kalender
Anslået befolkning	20 millioner (18 i Rumænien, 0,7 i Moldova)

Den rumænske ortodokse kirke (rumænsk: Biserica Ortodoxă Română ) er en autocefal jurisdiktion for den ortodokse kirke . Hans patriark bærer titlen "  Ærkebiskop af Bukarest , Metropolitan of Muntenia og Dobrogea , Locum Tenens of Caesarea of Cappadocia , Patriarch of All Romania og præsident for den hellige synode, med bopæl i Bukarest" (den nuværende indehaver er Daniel Ciobotea siden12. september 2007).

Anden ortodokse kirke med hensyn til antallet af sine trofaste efter Rusland , den har størstedelen af ​​sine trofaste i Rumænien , men den har også nogle i Moldova , Ukraine , Serbien , Vesteuropa , USA og Canada . Rumænerne i Serbien, der ligger syd for Donau, er de eneste, der endnu ikke nyder fuldstændig frihed til religiøs mening, fordi de har forbud mod at praktisere på rumænsk.

Efter sammenbruddet af det kommunistiske diktatur i slutningen af 1989 blev Kirkens indflydelse meget vigtig: religiøse udsendelser på tv ( Trinitas TV- kanal ) og i radioen, katekisme i offentlige skoler integreret i læseplanen, skattefritagelse, mens dens landmagt er betydelig, politisk lobbyvirksomhed, 15.000 præster og 41.000 munke, nonner, aktive frivillige og ansatte, hvilket er mere end hospitalets personale i Rumænien.

Organisation

Territorial organisation

I Republikken Rumænien

• I Muntenia og Dobroudja  :
  • Ærkebispedømme i Bukarest
  • Ærkebispedømmet Tomis (sæde i Constanța )
  • Ærkebispedømmet i Târgoviște
  • Bispedømme i Buzău
  • Biskoprådet for Argeș og Muscel
  • Bispedømme i Dunărea de Jos
  • Bispedømme i Slobozia og Călărași
  • Bispedømme i Alexandria og Teleorman

• I Oltenia  :
  • Ærkebispedømme i Craiova
  • Biskoprådet for Râmnic

• I Transsylvanien  :
  • Ærkebispedømme i Sibiu
  • Metropol af Cluj, Alba Iulia , Crișana og Maramureș ( Cluj-Napoca )
  • Ærkebispedømmet i Vad, Feleac og Cluj
  • Ærkebispedømme i Alba Iulia
  • Bispedømme i Covasna og Harghita
  • Biskoprådet for Maramureș og Satu Mare
  • Bispedømme i Oradea
  • Bispedømme i Zalău

• I Banat  :
  • Ærkebispedømme i Timisoara
  • Biskoprådet for Arad , Ienopole og Halmagiu
  • Bispedømme i Caransebeș

• I Moldova og Bucovina  :
  • Ærkebispedømme i Iași
  • Ærkebispedømme Suceava og Rădăuți
  • Romersk bispedømme
  • Bispedømme i Huși

I Republikken Moldova  :

• Metropol i Bessarabia (i Republikken Moldova )
  • Ærkebispedømmet Chișinău
  • Bispedømme i Bălți
  • Bispedømme i Sydbessarabien og Budjak (Cantemir)
  • Bispedømme i Dubăsari og Transnistria

Uden for de rumænsktalende lande:

• • Rumænsk ortodokse metropol i Tyskland og Central- og Nordeuropa
  • Biskoprådet i Skandinavien (Stockholm)
  • Rumænsk ortodokse metropol i Vest- og Sydeuropa
  • Bispedømme i Italien
  • Bispedømmet i Spanien og Portugal
  • Ærkebispedømmet Amerika og Canada
  • Bispedømme i Ungarn
  • Serbiens bispedømme
  • Bispedømme i Australien og New Zealand (Melbourne)

Bortset fra den rumænske ortodokse kirkes territoriale organisation er der også exarkater i Rumænien fra andre ortodokse kirker for mindretal  :

• Bulgarsk eksarkat fra Rumænien
• Hellenic Exarchate of Romania
• Serbisk eksarkat fra Rumænien
• Ukrainsk vicariat i Rumænien

Historie

Kort tidslinje

• Ankomst af apostlen Andreas i Skytien Minor , hvor der ifølge rumænsk kirkelige tradition, blev han martyrdøden på et X-formet kors (faktisk blev han martyrdøden i Patras i Grækenland, hvor hans relikvier befinder sig);
• 249-251: to første Getet- martyrer er begravet i Niculițel  ( fr )  ;
• 26. marts, 304  : andre Daciske martyrer : Montanus og hans kone Maxima druknes på grund af deres tro; en bølge af martyrer følger;
• 304-305: fire nye martyrer placeres i graven til Niculițel: Zotikos, Attalos, Kamasis og Philippos;
• 311: da kejseren Galerius , af Dacian-oprindelse, forordnede religionsfrihed for første gang i 311, blev bispedømmet Tomis ( Constanța ) hævet til metropolens rang , der alene bestod af mindst 14 bispedømmer;
• IV th og V th  århundreder kontrovers mellem ortodokse og Vædderen  : de goterne , som derefter dominere området, vælge arianisme og forfølge den ortodokse;
• VI th og X th  århundreder successive modtagelser af slavere gradvist bliver ortodokse kristne;
• XI th og XIII th  århundreder: den levende ortodokse mellem Donau og Rusland afhænger eparchies af Severin i Iron Gates og Vicina i Dobrogea , beboet af perichorètes (περιχωρέτοι: ansvarlige randområder i Empire ), der sender den nordlige del af Donau af korehs (χωρεπισϰόποι: omrejsende biskopper af "  Wallachians  " og "  Sklavènes  "); disse eparchies er selv afhængige af patriarken i Konstantinopel  ;
• XIV th  århundrede: forfatning af de selvstyrende byer "ungarsk-Vlachie" og "  Moldova  ", under lydighed mod patriark af Konstantinopel  ; den første storby i Wallachia vil være perichorète i Vicina: Hyacinthe;
• 1429  : konstruktion af klostret Capriana i Moldavien (under jurisdiktion af storby af Moldavien på tidspunktet);
• 1812  : Østlige Moldavien kommer under russisk kontrol og tager navnet Bessarabia . På det tidspunkt var der 749 kirker og mange klostre på dette område: alt var i 1836 knyttet til Moskva-patriarkatet. I dag tilhører de fleste af dem den russiske kirke i Moldavien , et mindretal er under rumænsk lydighed  ;
• 15. december 1864 : ensidig erklæring om autocephaly for den forenede rumænske ortodokse metropol;
• 7. maj 1885 : anerkendelse af autocephaly af patriarken i Konstantinopel  ;
• 4. februar 1925Bukarest er sæde for patriarkatens rang af Constantinople Patriark er den første M gr . Miron Cristea .

I sammenligning med Wallachia og Transsylvanien finder vi det største antal middelalderlige befæstede klostre i Moldova .

Katedralen for den rumænske nations frelse

I centrum af Bukarest , nær People's Palace of Stalinist inspiration , er den største kirke i Rumænien under opførelse ifølge den særlige lov vedtaget i parlamentet12. oktober 2004 og offentliggjort den 29. oktober 2004, som også angiver sit navn: "  Catedrala Mântuirii Neamului Românesc  " ("Katedralen til frelse for den rumænske nation"). Bygningen forventes at nå over 120  m i højden, rumme mere end 5.000 trofaste og omfatte et bibliotek, et hotel, receptionslokaler og residensen til patriarken for den rumænske ortodokse kirke. Patriarkatet motiverer dette projekt ved, at kirkerne i Bukarest ville være for små til befolkningen i hovedstaden, og at patriarken Miron Cristea allerede havde foreslået et lignende projekt, men virksomheden kritiseres meget af fem grunde:

• den ”frelse en nation” kommer omkring gennem pligten til hukommelsen , den katarsis af forbrydelser, vedtagelsen af humanistiske værdier og bekæmpelse af korruption , ikke af en mere faraoniske bygning i kontinuiteten i de af det kommunistiske regime  ;
• historiske kirker nedrevet i 1980'erne under diktatur af Nicolae Ceauşescu har stadig ikke blevet genopbygget, mens arkitekter og arv eksperter var omhyggelig med at fotografere alle vinkler, for at opfylde planerne for '' for at bevare de kunstværker og endda i nogle tilfælde, selve stenene, nummereret og opbevaret;
• midlerne er stort set offentlige, mens hospitaler mangler senge, personale og udstyr, og mange rumænske læger skal flytte til udlandet; skønnet over stedets omkostninger er ikke enighed og spænder fra 400 millioner til 1 milliard euro, og der forventes betydelige ekstraomkostninger til færdiggørelse af bygningen: stedet oplever afbrydelser og forsinkelser på grund af det faktum, at statskassen er ofte tom;
• dens overbelastning, mens de frakoblede sporvognslinjer i centrum under det kommunistiske styre stadig ikke er blevet tilsluttet igen mere end et kvart århundrede efter befrielsen , hvilket tvinger offentligheden til at gå mere end en kilometer i alt vejr gennem overdreven og farlig trafik, at gå fra en terminal til en anden;
• ifølge arkitekter og kunsthistorikere som Gheorghe Joja er katedraler ikke en del af den rumænske ortodokse tradition.

Dens opførelse blev finansieret med 70% af staten ( pave Johannes Paul II havde på sin tid givet en donation på 180.000 euro), som patriark Daniel begrundede som en "reparation" for de fem kirker, der blev ødelagt i distriktet af det kommunistiske styre .

Etymologi af rumænske ord af ortodokse teologiske dogmer

Nogle er af latinsk oprindelse og mindes om implantationen af ​​kristendommen i Moesia og Scythia Minor i senantikken , andre af græsk , slavisk og endda ungarsk oprindelse , idet de minder om den gamle lydighed fra den ortodokse kirke rumænerne i middelalderen , undertiden knyttet til græken patriarkatet i Konstantinopel , undertiden til Balkan slaviske patriarchates af Pescium (Peci) , Lychnidus (Ohrid) , Preslav og Târnova (Veliko Trnovo)  ; fra denne anden periode dateres også det gamle slaviske liturgiske sprog og dets specifikke græsk-kyrilliske alfabet, som i lang tid var det rumænske sprog i de lande, hvor rumænerne boede ( Transsylvanien, vasal i Ungarn, Moldavien , Wallachia og syd for Donau under byzantinsk indflydelse , bulgarsk-walakisk og endelig osmannisk ).

Til sakramenterne

I rumænsk, er sakramente kaldes Taina , fra slavisk , også betyder ”mysterium”, ”skjult” ( ascuns fra latin abscondere ). Ordet taina eller lignende betyder hemmelighed på russisk, bulgarsk, polsk, tjekkisk, serbisk, kroatisk.

Til sjælens frelse

Til den kristne opfattelse af frelse bruger rumænsk mântuire fra ungarsk menteni , izbăvire fra slavisk izbaviti , cerească salvare fra latinsk caelum salutare , "hej fra himlen", slobozire fra slavisk svobod "fri", "befriet", limpezire fra latinsk limpidus eller endelig scăpare fra den latinske excappare , "at flygte".

Til omvendelse, beskedenhed, ydmyghed og visdom

Vi bruger også ordet omvendelse ( (ro) pocăința ) fra det slaviske pokoje . For at blive modtaget i paradis ( (ro) rai , slavisk ord) og modtage frelse, må man have været ydmyg ( (ro) smerenie Slavon sŭmĕriti eller umilință fra den latinske humilitas ), hvilket er det modsatte af hykleri / stolthed ( fățărnicie fra ord față "udseende", trufie fra det latinske trophaeum "trofæ", såvel som de proto-rumænske ord îngâmfare, der betyder "at svulme op", prefăcatorie, der betyder "skjul, foregivelse".

Et andet begreb i læren om frelse er "visdom i frivillig hengivenhed" ( cucernicie fra den latinske erobrer ).

For Kirkens universalitet

Ordet for kirke , (ro) biserică , er unikt i Europa. Det kommer fra det latinske ord basilika (fra det græske βασιλικα - hvilket betyder "kommunikation modtaget fra kongen" og "det sted, hvor kejseren udøver retfærdighed").

For nåde / barmhjertighed, den hellige ånd, kærlighed, tolerance

På rumænsk, duh , betyder slavisk ord Guds ånd, Helligånden, i modsætning til ånd, der betyder ret dårlig ånd.

Det har græske ord, der betyder nåde / barmhjertighed.

Kærlighed (på rumænsk: iubire, som er den aktive kærlighed til den slaviske ljubiti , dragoste, som er en permanent følelse af den slaviske dragostĩ ) er en kommando ( porunca fra den slaviske porončiti eller comanda, hvis det er noget automatisk, eller endda ordin, hvis det er en ordre) fra Jesus frelseren ( Isus vestitorul ) fra den slaviske vestia "meddelelsen" (Isus mântuitorul) fra den ungarske menteni .

Forholdet til andre kirker

Forholdet til andre medlemskirker i den ortodokse kirke

Forholdet til den romersk-katolske kirke

• 1439  : Metropolitan Damien fra Moldavien underskriver foreningsdekretet fra Rådet for Basel-Ferrara-Firenze-Rom , som forbliver ubesvaret.
• 1698  : forening af en del af den transsylvanske ortodokse med Romerkirken ved oprindelsen af ​​den rumænske græsk-katolske kirke .
• 10. maj 1927 : konkordat underskrevet mellem den rumænske stat og Vatikanet, fordømt af den rumænske kommunistiske regering den 17. juli 1948 (udvisning af den apostoliske nuncio og konfiskation af al katolsk ejendom og aktiver i Rumænien).
• 1950  : det kommunistiske styre, der har infiltreret den ortodokse kirke og forfølger de katolske kirker, tilbyder den rumænske ortodokse kirke al den godske, der er forbundet med den rumænske græsk-katolske kirke , forbudt.
• med faldet af det kommunistiske diktatur genvinder den rumænske ortodokse kirke sin tilbedelsesfrihed (jul 1989 ), men har ikke til hensigt at returnere noget til nogen og udråber sig selv "den rumænske nations første søjle" ( primul stîlp al identității românești ).
• 1999  : Pave Johannes Paul II besøger Rumænien og møder landets ledere og den ortodokse kirke . Han er den første pave, der besøger et overvejende ortodoks land siden adskillelsen af ​​de østlige og vestlige kirker , men han opnår hverken underskrift af et nyt konkordat eller tilbagevenden til katolske institutioner af deres ejendom og tilbedelsessteder konfiskeret af kommunisterne. , fordi patriarkteoktisten fra Bukarest og parlamentet kom fra nomenklaturaen , og sådanne beslutninger er ikke i præsident Emil Constantinescus magt .
• Maj 2019  : Pave Frans besøger Rumænien og møder patriark Daniel Ciobotea . Sidstnævnte gentager tilbagetrækningen (beslutning nr. 423 af3. marts 1993) af den kanoniske beskyttelse, der blev ydet i 1972 af den rumænske ortodokse kirke til en fransk katolsk dissidens, der var overgået til ortodoksi: den "  ortodokse katolske kirke i Frankrig  " (hvoraf ærkepresten Gilles Bertrand-Hardy var blevet indviet ortodokse biskop11. juni 1972under navnet Germain af Metropolitan Nicolas du Banat ). Til gengæld gentager pave Frans den brugsret, der blev tildelt den rumænske ortodokse kirke for 426 tilbedelsessteder (inklusive 306 i Italien), som den katolske kirke stillede til rådighed for den rumænske diaspora i Vesteuropa på bekostning af de troende. vedligeholde dem.

Demografi

Ifølge 2011-folketællingen erklærer 16.307.004 rumænske borgere, at de tilhører den rumænske ortodokse kirke, blandt dem 96,5% rumæner og 2,1% romaer .

Noter og referencer

1. [1]
2. Kilde: http://www.balantza.com/cati-preoti-romania/
3. Arielle Thedrel, "  Katedralen, der sår uenighed i Bukarest  ", Le Figaro ,12. januar 2013( læs online ).
4. Kilde: catedrala.ro
5. Ion Cătălin, artikel Catedrala Mântuirii Neamului, proiectul unui simbol național în anii interbelici , i Historia af 23. november 2011.
6. Lavinia Stan, L. Turcescu, Politik, nationale symboler og den rumænske ortodokse katedral i: Europa-Asien Studier n o  58 (7), 2006, s.  1119-1139 og Iosif Țon, Catedrala mântuirii neamului: cum încurajează biserica ortodoxă corupţia în poporul român [ romanialibera.ro/opinii/comentarii/catedrala-mantuirii-neamului--cum-incurajeaulia-ina af 13. juni 2013.
7. "  Den fælles arv fra kristne religioner  ", Le Monde ,1 st juni 2019( læs online ).
8. Ifølge Bishop Emilian Lovişteanul på [2]
9. (ro) “  Tab13. Populaţia stabilă după religie - judeţe, municipii, oraşe, comune  ” , om Institutul Național de Statistică din România (adgang 19. august 2015 ) .

Se også

Relaterede artikler

• Religion i Rumænien
• Kristendommen i Dacia - før den rumænske ortodokse kirkes autocephaly
• Liste over autocephalous kanonisk-ortodokse kirker
• Liste over primater fra den rumænske ortodokse kirke
• Liste over Metropolitans i Moldova og Bucovina
• Rumænsk-ortodokse kirke i Moldova
• Moldavisk russisk-ortodokse kirke
• Old-Calendar ortodokse kirke i Rumænien
• Rumænsk græsk-katolsk kirke
• Rumænsk Ortodokse Episkopat i Amerika
• Colindă
• Basilica presseagentur

eksterne links

• Den rumænske ortodokse kirke - kort præsentation på det (rum) officielle websted for det rumænske patriarkat
• Rumænsk-ortodokse metropol i det vestlige og sydlige Europa
• Medier og religion i Rumænien
• (in) OrthodoxWiki - Rumæniens kirke

Bibliografi

• Olivier Gillet, Religion og nationalisme: den rumænske ortodokse kirkes ideologi under det kommunistiske styre , Éditions de l'Université de Bruxelles, Bruxelles , 1997 ( ISBN  2800411570 )
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, religion og politik i det postkommunistiske Rumænien , New York, NY: Oxford University Press, 2007.
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, ”Religion og politik i det postkommunistiske Rumænien”, i Quo Vadis Østeuropa? Religion, stat, samfund og interreligiøs dialog efter kommunisme , red. af Ines A. Murzaku (Bologna, Italien: University of Bologna Press, 2009), s.  221-235 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, “Politik, nationale symboler og den rumænske ortodokse katedral”, Europa-Asien-studier , bind. 58, nr. 7 (november 2006), s.  1119-1139 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, ”Prædikestole, stemmesedler og partikort: Religion og valg i Rumænien”, Religion, stat og samfund , bind. 33, nr. 4 (december 2005), s.  347-366 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, ”Djævelens bekendere: præster, kommunister, spioner og informatorer”, Østeuropæisk politik og samfund , bind. 19, nr. 4 (november 2005), s.  655-685 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, "Religiøs uddannelse i Rumænien", kommunistiske og postkommunistiske studier , bind. 38, nr. 3 (september 2005), s.  381-401 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, "Religion, politik og seksualitet i Rumænien", Europa-Asien-studier , bind. 57, nr. 2 (marts 2005), s.  291-310 .
• Lavinia Stan og Lucian Turcescu, "Den rumænske ortodokse kirke og postkommunistisk demokratisering", Europa-Asienstudier , bind. 52, nr. 8 (december 2000), s.  1467-1488 .