Kongernes Bog (Ferdowsi)

Kongebogen
Side fra en Kongernes Bog genfortælle slaget ved Cadresia mod araberne.
Forfatter	Ferdowsi
Venlig	Episk
Oprindelig version
Sprog	Persisk

Den Kongernes Bog eller Shahnameh (i persisk  : شاهنامه / Šâhnâme / ʃ ɒ ː t n ɒ ː m e /  ; romanisering ALA-LC  : Shāhnāmah ) er en episk genfortælle historien om Iran ( Større Iran ) fra verdens skabelse indtil islams ankomst , ud over 60.000  kupetter skrevet omkring år 1000 af Ferdowsi .

Udarbejdelse af kontekst

Meget lidt er kendt om Ferdowsis liv, den vigtigste kilde til dette er selve Kongebogen . Andre digtere, som Nizami , har skrevet om hans liv, men det kronologiske hul er for stort til, at kilden kan være pålidelig.

Den Kongernes Bog blev skrevet i en periode med politisk uro: fra IX th  århundrede, magt abbasidiske kalif udfordres, og det dynasti af samaniderne tog magten i Persien. Fra deres hovedstad Bukhara beskytter de en vigtig intellektuel aktivitet, der beskytter mænd med bogstaver som digterne Roudaki og Daqiqi , historikeren Bal'ami eller filosoferne Rhazès og Avicenna . Imidlertid blev Emir Nuh II under pres fra tyrkerne i Centralasien tvunget til at udnævne Mahmoud Ghaznavi til guvernør for Khorassan . Sidstnævnte, takket være en alliance med Qarakhanid- tyrkerne i Transoxiana, vælter Samanid-emiratet i 1005.

På trods af sin rigdom søger Ferdowsi en beskytter til at udføre det, han anser for at være hans livsværk: udarbejdelsen af persiske legender . Efter at have overtaget fra Daqiqi efter sin død i 980 begyndte han straks at skrive for forskellige sponsorer. Men han fandt kun en virkelig stærk beskytter, da Mahmoud kom til magten. Han var da 65 år gammel og led allerede af pengeproblemer. Af økonomiske grunde, men måske også religiøse (Ferdowsi var shiitisk , ifølge Nizami eller måske Zoroastrian ), adskiller digteren imidlertid relativt hurtigt fra sin dedikerede, der åbenlyst ser bort fra et værk, der ikke kunne tjene ham politisk. "Hvis Mahmoud ikke havde været så snæversynet / ville han have placeret mig i en høj rang , " skriver Ferdowsi i sin bog af konger . Efter offentliggørelsen af ​​en satire om hans tidligere beskytter, distribueret bredt, er Ferdowsi tvunget til at flygte til provinsielle domstole (Bagh, Ahwez). Han døde omkring 1020 i forlegenhed. Legenden siger, at på samme tid som Ferdowsis rester blev overført, blev Sultan Mahmouds kameler set ankomme med mængderne af guld og sølv som en benådning.

Indhold og form

Forrige tekst af Daqiqi

Da Ferdowsi begyndte at skrive Kongebog, begyndte han ikke fra bunden. Faktisk var det digteren Daqiqi, der først havde ideen om at skrive dette store epos, og som begyndte at skrive det. Desværre døde han myrdet af en slave omkring 980 og efterlod kun tusind kupetter. På trods af den sure kritik, som han ledsager dem, integrerede Ferdowsi dem i sit arbejde og udviklede betydeligt ideen om sin forgænger. Ifølge hans egne ord tog det ham tredive år at fuldføre skrivningen af ​​eposet ( "her er tredive år af mit liv i lidelse ..." ), som derfor skal være afsluttet omkring 1010, ti år før hans død.

Kilder

"Alt, hvad jeg vil sige, har alle allerede fortalt / Alle har allerede gået i videns haver" , skriver forfatteren. Faktisk henter Kongebogen sine kilder fra den vigtige iranske mytologiske tradition. Temaerne er ikke nye: for eksempel var helten Rostams bedrifter allerede malet i Takht-i Sulayman flere århundreder før.

Ifølge Gilbert Lazard er de ældste kilder indo-iranske myter , ligesom Avesta , skythiske myter (for cyklen mellem Rostam og hans familie) og partiske myter . For de mere historiske dele ville Ferdowsi have taget del Iskandar Nâmeh af pseudo-Callistene , de sassanidiske kongekronikker , romantisk litteratur i Mellempersien og samlinger af maksimer og råd, citeret ordret i Kings of Kings . Fra slutningen af Sassanid periode beskriver også en samling af Khwadayènamag oversatte Ibn al-Muqaffa i arabisk ved VIII th  århundrede.

Vi må heller ikke glemme de talrige kilder, utallige, som Ferdowsi utvivlsomt brugte; de er utvivlsomt den vigtigste kilde til inspiration for digteren.

Endelig skal vi også sige et ord om embryonerne i Kongebogen, hvorfra Ferdowsi tog del af hans information.

Vi kender en bog af konger foretaget under indflydelse af guvernøren i Tous , Abou Mansour, af et kollegium bestående af fire zoroastriere. Disse blev også inspireret af den allerede nævnte Khoday Nameh . Denne prosatekst er en attesteret kilde til Ferdowsis.

Der er også et digt på persisk Massudi Merv gjort tidligt X th  århundrede, som i øjeblikket findes kun tre couplets. Det vides ikke, om Ferdowsi faktisk vidste om det.

Endelig var Daqiqis digt fra 975-980 en sikker kilde til eposet.

”Jeg ønskede at få denne bog [udkastet til Daqiqi] til at føre den gennem mine vers. Spurgte jeg utallige mennesker. Jeg skælvede over at se tiden gå og frygtede, at jeg ikke ville leve nok, og at jeg skulle overlade dette arbejde til et andet. […] Imidlertid havde jeg en hengiven ven i byen: du ville have sagt, at han var på samme hud som mig. Han sagde til mig: "Det er en smuk plan, og din fod vil føre dig til lykke. Jeg vil bringe dig denne storslåede bog. Ikke falde i søvn! Du har talegaven, du har ungdom, du kender det gamle sprog Skriv denne Kongebog, og søg ære gennem den blandt de store. " Så han bragte mig bogen, og tristheden i min sjæl blev omdannet til glæde. "

Sprog

Med den arabiske erobring, Mellemøsten persisk , talt på tidspunktet for den Sassanids, forsvandt fra skriftlige dokumenter til fordel for arabisk. Det blev kun IX th  århundrede, som genopstod denne formsprog , et nyt udseende: Persisk. Dette sprog er faktisk resultatet af den mundtlige omdannelse af mellempersisk, som forblev bredt talt i verden, selvom det ikke blev skrevet, og blev beriget med arabiske ord. Ferdowsi, der bruger persisk i en så omfattende tekst som Kongebogen , underskriver virkelig sprogets fødselsattest, selvom det allerede nogle gange blev brugt af nogle iranske forfattere.

Men tror ikke, at Kongernes Bog af X th  århundrede blev bevaret uændret over tid. Teksten blev taget op, bearbejdet for især at tilpasse sproget til konteksten. Kopimaskinens fejl fortsatte. Teksten blev hovedsageligt revideret i 1334-35 af vizier af Rashid al-Din , derefter i 1425-26 for Sultan Baysunghur . Det er denne version, der bruges oftest.

Versifikation

Teksten omfatter, afhængigt af versionen, fra 40.000 til 60.000  koblinger med to linjer med elleve stavelser, der hver rimer imellem dem. Alle orme har den samme rytme: CLLCLLCLLCL (C = kort / L = lang) . Sætninger ( figurer af stilarter ) og rim er generelt stereotype. Dette letter memorering af recitereren.

Struktur

Gilbert Lazard deler teksten i tre hoveddele (plus en introduktion), der dækker halvtreds regeringer.

• Indledningen er, når Ferdowsi blandt andet forklarer, hvorfor og hvordan han skrev denne tekst.
• Historien om "civilisatorer" er en relativt kort del, som inkluderer
  • Verdens skabelse, dens udgang "ud af intet"
  • Pichdadianernes dynasti , "den første skabte" , som lærer mænd al kunsten ( beherskelse af ild , metalarbejde , bygning af huse, medicin , kunstvanding , retfærdighed osv.), Blandt hvilke regerer Djamchid .
  • Faldet af dette dynasti på grund af det onde, legemliggjort af Zahhak , hvis tyranni varer tusind år, og som i sidste ende vil blive væltet af den årvågne Fereydoun . Ved sidstnævntes død deles hans rige mellem hans tre sønner, men de to ældre myrder deres yngre bror, hvilket markerer begyndelsen på den lange krig mellem Iran og Touran .
• Historien om de legendariske konger udgør den længste del og den mest underlagt epikken. En stor del er viet til krigen mellem Iran og Touran, og det er i denne sammenhæng, at de store helte som Rostam , Goudarz  (en) , Tous  (en) , Bijan udvikles ... Den centrale historie, krigen mod herskeren over Touran, Afrassiab , er ispeget med sekundære historier, som er mere eller mindre knyttet til ham, såsom den hos Bijan og Manijeh. Den zoroastriske religion tager et mere synligt sted end i de andre passager.
• Den "historiske" del består af historier om slag og anekdoter, der ofte er præget af en moral. De viste figurer er mere menneskelige (især med hensyn til levetid). Vi kan identificere flere perioder, der svarer til historiske øjeblikke:
  • Den Achaemenids , som er relativt uudviklet. Darius II tager navnet Darab og hans søn Darius III , Dara, der er besejret af Iskandar .
  • Iskandars cyklus , det vil sige Alexander den Store, er en dækning af Iskandar Nâmeh af pseudo-Callisthenes . Det er en meget udviklet passage, som ikke har meget til fælles med den virkelige historie. Alexander præsenteres som en vismand, der især krydsede verdens ende og talte med waq-waq-træet ...
  • De askaniske konger nævnes hurtigt. De svarer til Arsacid Parthians , men forfatteren må have fundet sig her konfronteret med det virtuelle fravær af kilder.
  • Endelig indtager Sassanid- dynastiet en tredjedel af hele historien. Der er begge kamphistorier, anekdoter tegnet af moralske og filosofiske diskussioner.

Tegn

• Afrassiab , regerende konge over den tyrkiske rige af Touran , beliggende i det nordøstlige Iran . Han forsøger gentagne gange at destabilisere Iran og erklære krig mod det.
• Faranguis , datter af Afrassiab og mor til Siavach .
• Fereydoun , iransk konge stammer fra Djamchid , symbol på generøsitet og retfærdighed efter at have slået den onde konge Zahhak . Det er meningen at have regeret 500 år efter Avesta , og ville have delt sit rige blandt hans tre søn Salm arve Rum og Vesten ( Lilleasien ), Tower  (i) den Touran ( Centralasien ) og Iradj fra Iran . Sidstnævnte vil blive myrdet af sine brødre i jalousi og derefter hævnt af hans barnebarn Manoutchehr . Alle efterfølgende konger i Iran vil systematisk blive søgt blandt de retfærdige og ædle efterkommere af Fereydoun .
• Djamchid , fjerde og største af menneskehedens første shaher , svarer til Yima i Avesta og Djama Yama i Vedaerne , ville have opfundet parfume, urtemedicin, lavet persisk tøj og tæpper og ville have etableret fordelingen af mennesker i fire klasser tæt på kastesystemet . Han er søn af den tredje Chah Tahmouras , opkaldt Dive Band for at have bundet dæmoner, barnebarn af den anden Chah Houchang formodes at have opdaget ild og opfundet landbrug, og oldebarn af Keyoumars første Chah af menneskeheden og første menneske skabt af Ahura Mazda .
• Key Khosrow , søn af Siavach , legendariske Shah fra Iran, der konfronterer kong Afrassiab .
• Keyoumars , første mand skabt af Ahura Mazda , menneskehedens første shah og oldefar til Djamchid .
• Manoutchehr , iransk kongebarn af Iradj og oldebarn af Fereydoun , hævnede mordet på sin bedstefar af kongerne i Roum og Touran .
• Rakhch , legendarisk stærk og snedig hest af helten Rostam , der ofte har beskyttet sidstnævnte under sin søvn.
• Rostam , søn af Zal og Roudabeh , præsenterede sig som den stærkeste af de legendariske helte fra iransk mytologi , efter at have afsluttet rejsen til de syv stadier-forsøg og besejret Dive Akvan og Dive White Sephid. En af de vigtigste episoder er hans konfrontation med sin søn Sohrab, som han dræber uden at have genkendt ham på slagmarken.
• Roudabeh , prinsesse af Kabul , datter af kong Mehrab Kaboli , hustru til Zal og mor til Rostam .
• Chabrang , legendariske hest af helten Siavach.
• Siavach , mand til Faranguis , datter af kong Afrassiab af Touran, hvor han er forvist, han er en vigtig figur af Shahnameh.
• Sohrab , søn af Rostam og Tahmineh , leder han den tyrkiske hær i Touran, når han konfronterer og dræbes af sin egen far, Rostam , der selv forsvarer den iranske hær .
• Tahmineh , datter af kongen af Samangan  (i) i Afghanistan , hustru til Rostam og mor til Sohrab .
• Zahhak , tyrannisk og ond konge, der har omfavnet djævelen Ahriman og derfor fundet sig selv med en slange i hver skulder for at fodre sig hver dag på hjernen hos unge mænd, derefter har han overgået tronen til Djamchid og endelig slået af prins Fereydoun og lænket Mount Damavand .
• Zal , søn af Saam og far til helten Rostam , mytisk albino kriger, der blev opdraget af Simorgh , den fabelagtige fugl i persisk mytologi .

Eftertiden

Den Kongernes Bog og persisk kultur

The Book of Kings er sandsynligvis bedst kendte litterære værker i Iran og Afghanistan , Khamsa of Nizami , som også er inspireret. Sproget er ældet lidt (ifølge G. Lazard svarer læsning af Kings Book for en iraner lidt til at læse Montaigne i teksten i Frankrig), selvom det udgør et vigtigt monument for recitatorer og digtere den dag i dag.

Den Kongernes Bog og persisk kunst

Teksten i Kings of the Book har naturligvis givet anledning til adskillige repræsentationer i persisk maleri såvel som i objekter (keramik osv.).

De tidligste illustrerede manuskripter fra Kongebogen stammer fra Il-Khanid-perioden . Den Shahnameh Demotte (opkaldt efter den parisiske boghandler, Georges Demotte der parterede den tidlige XX th  århundrede) er en af de mest berømte manuskripter og mest undersøgte af islamisk kunst . Med mere end 180 illustrationer, denne store kodeks (58  cm blev høj) skåret op i begyndelsen af XX th  århundrede og så dens sider spredt i forskellige vestlige museer. Den Louvre har tre, Metropolitan Museum of Art i New York og Freer Gallery i Washington et par andre. Dette manuskript udgør mange dateringsproblemer, da det ikke indeholder en konserveret kolofon .

De Timuriderne fortsatte og forstørret protektion af illustrerede bøger, bringer denne kunst til sit højdepunkt. Den Kongernes Bog var stadig en af de tekster, der foretrækkes af sponsorerne, og alle maleri skoler produceret det, både Herat og Shiraz og Tabriz . Politiske ledere havde alle lavet mindst en kongebog . Vi kender således en kendsgerning for Ibrahim Sultan , en for Baysunghur (1430), en for Muhammad Juki ...

Under Safaviderne blev han lavet en til Shah Ismail I er , hvoraf kun en side og et synligt aldrig blev afsluttet. En anden udføres for Chah Tahmasp , som er en af ​​de fineste kendte persiske manuskripter, der i dag er bevaret i flere dele på Metropolitan Museum of Art, Teheran Museum of Contemporary Art og i private samlinger. Det er den største kongebog, der nogensinde er malet. Indeholdende 759 folier inklusive 258 malerier krævede det arbejde af mindst et dusin kunstnere, herunder Behzad , Soltan Mohammad, Mir Mossavver , Agha Mirek osv. Det er det sidste store manuskript af King of Kings malet, da mode derefter vendte sig til album. Imidlertid producerede provinsielle workshops som den i Bukhara stadig snesevis af flere mindre manuskripter.

Den Kongernes Bog i resten af den islamiske verden

Teksten til Kongebogen blev hurtigt oversat til arabisk og tyrkisk og meget kopieret på disse sprog. Det er interessant at se, at retten osmanniske , den XVI th  århundrede, var der en officiel holdning af "  shahnamedji  "  : digteren var besat komponere værker i stil med den Kongernes Bog , det var generelt på tyrkisk sprog og ikke på persisk vers. Denne holdning, der formaliserede en brugerdefineret født i midten af XV th  århundrede, blev afskaffet i 1600, selv om sådanne ordrer stadig blev vedtaget af Osman II (1618-1622) og Murad IV (1623-1640), for eksempel. Det viser, hvor populær Kongebogen forbliver i lande, der er påvirket af persisk kultur, selv flere hundrede år efter dens oprettelse.

Bibliografi

Franske oversættelser

• Se listen over udgaver af dette arbejde
• Mohammad Javad Kamali “  Fransk bibliografi over persisk litteratur  ” , Sokhangostar, efterår 2014.
• Oversættelse af Jules Mohl (1871), delvist digitaliseret
• Komplet oversættelse og kommentarer af Jules Mohl: Abū-al Qāsem (0940-1020) Forfatter af teksten Firdousi , Le livre des rois / af Abou'l Kasim Firdousi; udgivet, oversat og kommenteret af M. Jules Mohl ... [og C. Barbier de Meynard] , 1838-1878 ( læs online )
• Delvise oversættelser på Omid-bloggen
• Kongebogen , trad. Frouzandeh Brélian-Djahanshahi, Imago, 2001, 2011.
• Shâhnâmeh: Le Livre des Rois , Introduktion og oversættelse (komplet i rimet vers) af Pierre Lecoq, Forord af Nahal Tajadod, Paris, les Belles Lettres, 2019, 1740 s. ( ISBN  978-2-251-45029-2 ) / ( Blad igennem begyndelsen af ​​bogen )
• Shâhnâmeh Kings Book , oversat fra persisk i gratis og rimede vers af Pierre Lecoq, Paris, Les Belles Lettres, Geuthner, 2019.

Undersøgelser af Kongebogen

• Patrick Ringgenberg, en introduktion til Kings of Book (Shâhnâmeh) af Ferdowsi. The Glory of the Kings and the Wisdom of the Epic , Paris, L'Harmattan, 2009.

Litteratur og historiske kontekststudier

• Elementer "DAKIKI", "Ferdowsi", "Amasa," "he-khanides", "Rustam", "Shahnamedji" i Encyclopedia of Islam , Brill, 1960 ( 2 th  udgave).
• D. Aigle (dir.), Mytiske figurer i den muslimske verden . Journal of Muslim Worlds and the Mediterranean , numrene 89-90, 2000. ( Læs online - hørt om24. december 2019)
• Reuben Levy, Introduktion til persisk litteratur , Paris, GP Maisonneuve og Larose, 1973.

Undersøgelser af manuskripter og maleri

• Elementer "Bihzad", "Timur", "Safaviderne" i Encyclopedia of Islam , Brill, 1960 ( 2 th  udgave)
• (en) S. Canby og J. Thompson, Hunt for Paradise, kort kunst fra Safavid Iran 1501-1576 , Skira, 2004
• (en) O. Grabar , S. Blair, Episke billeder og nutidig historie. Illustrationer af den store mongol Shah Nama , University of Chicago Press, 1980
• O. Grabar, persisk maleri, en introduktion , PUF, 1999
• B. Gray, persisk maleri , Skira, 1961
• (da) E. Sims, Peerless Images, persisk maleri og dets kilder , Yale University Press, 2002.

Se også

Relaterede artikler

• Karakter fra Kongebogen
• Persisk litteratur
• Islamisk kunst
• Ferdowsi
• Jürgen Ehlers

eksterne links

• Bemærk i en ordbog eller generel encyklopædi  : Encyclopædia Britannica
• "  Fuld persisk tekst  " ( Arkiv • Wikiwix • Archive.is • Google • Hvad skal jeg gøre? )
• Websted på King of Book på engelsk
• Websted på engelsk om billederne fra Metropolitan museum
• Asien-samfundet; Illustreret Kongebog ( Asia Society-webstedet )
• Shahnameh, et supplement til den eksisterende Avesta , Ali Akbar Jafari

Bemærkninger

1. En koblet er en strofe med to linjer. Den Kongernes Bog derfor har 60.000 × 2 = 120.000 vers.
2. Abu al-Qasem [VNV] Firdousî , Shâhnâmeh: Kongebogen ,2019( ISBN  978-2-251-45029-2 og 2-251-45029-7 , OCLC  1138098193 , læs online )