Burmesisk မြန်မာစာ (formel burmesisk) မြန်မာစကား (uformel burmesisk) | |
Land | Burma |
---|---|
Typologi | SOV , tone , register |
Skrivning | Burmesisk Alphasyllabary ( in ) og burmesisk script |
Klassificering efter familie | |
|
|
Officiel status | |
Officielle sprog | Burma (1974) |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | min |
ISO 639-2 | bur (B), mya (T) |
ISO 639-3 | mya |
IETF | min |
Linguasphere | 77-AAA-a |
WALS | brm |
Glottolog | sout3159 |
Prøve | |
အပိုဒ် ၁: လူတိုင်းသည် တူညီ လွတ်လပ်သော ဂုဏ်သိက္ခာ ဖြင့် လည်းကောင်း၊ တူညီ လွတ်လပ်သော အခွင့်အရေးများ ဖြင့် လည်းကောင်း၊ မွေးဖွား လာသူများ ဖြစ်သည်။ ထိုသူ တို့၌ ပိုင်းခြား ဝေဖန် တတ်သော ဥာဏ် နှင့် ကျင့် ဝတ် သိ တတ်သော စိတ် ရှိကြ ၍ ထိုသူတို့သည် အချင်းချင်း မေတ္တာ ထား၍ ဆက်ဆံ ကျင့် သုံး သ င့ ်၏။ | |
Den burmesiske ( မြန်မာစာ / m j til N m ved z ə g til / i formelt sprog; မြန်မာစကား / b ə m til z ə g til / sprog uformel) tilhører familien Tibeto-Burman . Det er det officielle sprog i Burma (Republikken Unionen Myanmar), hvor det tales som modersmål af cirka 42 millioner mennesker (ud af 55,7 millioner indbyggere). Den stammer fra dialekter af det centrale depression af landet, hvor der skelnes sig mere eller mindre fra andre burmesiske dialekter såsom Rakhine i provinsen Arakan som er meget tæt på det, eller Intha af Inle lake , som adskiller sig fra det. En en smule mere. 10 millioner mennesker taler burmesisk som andetsprog i Burma, hvor det er det obligatoriske uddannelsessprog.
Burmesisk er det officielle sprog i Burma, praktisk talt det eneste der undervises i, såvel som modersmålet for flertallet af de indfødte indbyggere i den centrale depression krydsede fra nord til syd af Irrawaddy såvel som Delta og Tenasserim-kæden i det ekstreme syd.
Dette kort kan ikke tage højde for mangfoldigheden af sprog, der tales i landet, men lokaliserer de tre store familier, som de fleste af dem hører til, og skelner det burmesisk- talende område fra andre tibetansk-burmesiske sprog .
Vi kan derfor se, at Burma er relativt homogen fra et genetisk synspunkt , selvom mange sprog er til stede.
Burmesisk er et isolerende sprog , men også et agglutinerende sprog, hvor hvert ord oftest er dannet af en eller to stavelser , men hvortil føjes partikler og suffikser, der maskerer dets monosyllabiske karakter. Den gamle morfologi kan ikke længere detekteres, undtagen i leksikonet, hvor vi finder par af verb, der er afledt af samme rod med præfikser, som ikke længere eksisterer , såsom kway3 "at blive brudt" og khway3 "at bryde" ( transitive ).
Burmesisk er også et tonesprog, der har tre toner - høje, lave og faldende - der kan påvirke hvert af de syv grundlæggende vokaler. Burmesisk har tre og tredive konsonanter og syv vokaler , som kan nasaliseres .
Ligesom andre sprog har burmesisk en skriftlig form og en mundtlig form, idet forskellene kan relateres til ordforrådet, men også til grammatiske markører.
De burmesiske er skrevet ud fra XI th århundrede med en alphasyllabaire tegning alfabet Mon , selv stammer fra grantha , i brug fra V th århundrede f.Kr.. BC i det sydlige Indien for at skrive en form for Pali , det sprog, gennem hvilket Theravāda- buddhismen spredte sig i det sydlige Indien , Sri Lanka og Burma . De Mons , fra Østen, var de første beboere i historiske South Burma ( V th århundrede f.Kr.. ).
Den ældste indskrift burmesiske aktuelt kendte dato for XII th århundrede . En søjle til Mya Zedi stupa i Bagan udgør en slags "Rosetta-sten" fra de gamle sprog i regionen, da hver af dens sider præsenterer den samme tekst skrevet i pali , man , burmesisk og pyu (proto-burmesisk sprog) ).
Den runde form af bogstaverne, som vi finder i andre indiske alfabeter som f.eks. Sinhala eller Oriya, kunne forklares med skrøbeligheden i det oprindeligt anvendte skrivemedium , træbladene , som ville være blevet revet af brāhmi 's vinkelform , forfader til alle alfabeter i Indien.
Burmesisk er skrevet fra venstre mod højre uden normalt at adskille ordene. To tegnsætningstegn, søjle eller to søjler svarer til kommaer og prikker .
Det er en kompleks skrivning:
Efternavn | Symbol (med ma ) |
Beskrivelse |
---|---|---|
Tone 1 - Høj | ma 'မ | Spændt stemme holder sig på det samme høje niveau; kort varighed |
Tone 2 - Lav | ma မာ | Afslappet stemme, der forbliver på det samme lave niveau i et stykke tid uden at stige eller falde |
Tone 3 - højt faldende | ' ma မား | Stemmer, der starter på et højt niveau og falder støt over en periode |
Tonen bestemmer den melodiske tonehøjde for stavelsens vokal.
Det kan være den eneste funktion, der skelner mellem to ord: / sa '/ (tone 1) betyder "at begynde", / sa / (tone 2) betyder "bogstav" og /' hans / (tone 3) "at spise". Lyt til den samme vokal / a / i tre toner. På samme måde kan den samme stavelse / myiN / betyde:
Bilabial | Tandlæger | Alveolar | Postveolar og palatal | Velarer og labiovels | Glottales | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Occlusive og Affricate | pʰ p b | tʰ t d | tʃʰ tʃ dʒ | kʰ k g | ʔ | ||
Næse | m̥ m | n̥ n | ɲ̥ ɲ | ð ŋ | |||
Frikativer | θ (ð) | sʰ s z | ʃ | h | |||
Halvkonsonanter | (r) | j | (ʍ) w | ||||
Tværgående | l̥ l |
Bemærkninger:
Monofthongs | Difthongs | ||
---|---|---|---|
Mundtlig |
jeg u e ɔ o ə ɛ a |
ai ei ao |
|
Næse |
ĩ ũ õ ã |
aĩ eĩ aõ |
I denne artikel bemærkes al nasalisering: -N .
Der er to typer stavelser, åbne stavelser og lukkede stavelser:
Sandhi (link mellem stavelser) har den virkning at ændre udtalen af den anden stavelse:
F.eks. Afhænger valget af tonen i det høflige mærke ba / pa af den foregående stavelse:
Følgende transkriptioner tager højde for denne fonetiske regel.
Der er ingen officiel romanisering af burmesisk, og dens transkription skaber nogle vanskeligheder. Egen navne i historiske værker, vejledninger, kort osv. bruger oftest engelsk transkription.
For at læse burmesisk skriftligt som i transskription er det nødvendigt at afgrænse hver stavelse, idet et ord oftest består af en eller to stavelser. Der er to typer stavelser:
Følgende tabeller viser almindelige transkriptioner af burmesiske fonemer. Den fonetiske transkription (i parentes), der er vedtaget i denne artikel, nemlig MH Cardinaud og Yin Yin Mint i deres metode Parlons birman , svarer til udtalen af fransk så meget som muligt (for eksempel a , e , é , è , eller , ch , tch skal udtages som på fransk).
KonsonantKonsonanterne skrevet og udtalt som på fransk er ikke angivet i tabellen.
API |
Almindelig engelsk transkription |
Fransk transkription |
Værdi |
Eksempler på sædvanlig fransk transkription |
---|---|---|---|---|
w ဝ | w- | w- | W Engelsk W hat | Sh w edagon |
h ဟ | h- | h- | H stræbte engelsk | H e h o |
θ (ð) သ (ဿ) |
th- | ç- eller θ- (ð-) | Nær TH engelsk af TH E eller TH ING (Hør: 5 th brev |
Th aton |
ရှ ʃ | sh- | ch- | CH de CH ose | sh we ("guld") |
ŋ င |
ng- | ng- | NG de parki NG (Hør [k] :) | N ga Htagyi ([ Ng a thaʔdji]) |
ɲ ည | ny- | gn- | GN de camp GN e | gn i ("yngre bror") |
dʒ ဂျ | gy- | dji- | Hør [ja ']: | lang gy i ("burmesisk lændeklud") |
tʃ ကျ | ky- | tchi- | Tæt på tch af Tch- annonce . Hør [ca ']: | ky at ("Myanmar-valuta") ([tchiaʔ ']) |
kʰ , ခ pʰ , ဖ sʰ tʰ tʃʰ ရှ သ ကျ |
(h) k-, (h) p-) (h) s-, (h) t-, ch- |
kh-, ph- sh- , th-, tchh- |
Aspirerede konsonanter som K ing på engelsk. Hør: ikke-asp. 1 st søjle; asp. 2. nd |
(h) p ongyi ("munk") (h) t an ("sukkerpalme") |
mʰ , nʰ , ðʰ ɲ̥ , l̥ နှ၊ လှ |
(h) m-, (h) n-), (h) ng-, (h) ny-, (h) l- |
mh-, nh- ngh-, gnh-, lh- |
De døve nasaler udføres på fransk i isth M e, p N eu, p Li (Entender :) |
hn iq ("to") |
ʔ |
I starten af stavelsen: intet i slutningen: -k, -p, -q, -t |
ʔ når det er angivet |
Angiv glottal stop som i Et_un! udtalt med en anstrengt stemme. (Hør begyndelsen af stavelse: 5 th kolonne, sidste brev stavelse-finalen :) |
Aung ([ʔaung]) ("fornavn") na (t) ([naʔ]) ("præ-buddhistiske guddomme") |
Den franske transkription afspejler udtalen af burmesisk.
API |
Almindelig engelsk transkription |
Fransk transkription |
Eksempler |
---|---|---|---|
a အ | Til | Til | k a က ("bil") |
ə း | Til | a / e lydløs |
B a gan ပုဂံ / b ə gain / |
jeg ဣ | ee / i | jeg | Kh i ခီ (fornavn: "Ryd") |
e ေ | ay (e) / e | é | l ay လေး ("lille") |
ɛ ယ ် | ai / eh / ey | è | Sab eh စံပယ် (fornavn: "Jasmine") |
ɔ ော ် | aw | o af skæbnen | Th aw da သော် တာ (fornavn: "Moon") |
hvor ို | o / oe | O af spand | M oe မိုး (fornavn: "Rain") |
u ဦး | u / oo | Hvor | U / Oo ဦး / အူး ("Første" - "Mr.") |
Disse samme vokaler såvel som de tre diftonger / ei /, / ai /, / ao / kan efterfølges af en konsonant, hvis udtale reduceres til et glottestop (Se ovenfor: Konsonanter / ʔ /) eller til en nasalisering af vokalen når denne endelige konsonant er en næse. Difthongs transkriberes generelt som før; deres udtale er ca / e i /, den 2 nd vokal er meget lidt markeret. (Hør: [ei], [ai], [ao]
Nasalisering transskriberes af ender i: -in , -an , -on osv. eller i: -ing , -ang , -ong . Udtale påvirkes af stavelsens tone. Der er syv nasaliserede vokaler: -in (Entender :), -an (udtalt som fransk ain ), -ein , -oun eller -on (udtalt som fransk på eller oon ), -aun eller -aon , -ain , -un eller -oun (udtalt som fransk på
Her er nogle eksempler med angivelse mellem parenteser af en sædvanlig transponering i fransk stavning, bestemt omtrentlig (især umuligt at bemærke toner og glottal stop), men meget tættere end den sædvanlige stavning af udtalen på burmesisk, som har som fransk nasal vokaler og vokaler reduceret til en lydløs e :
Ordren er generelt SOV- sprog :
SUJET + COMPLÉMENT + VERBE.Men vi kan også finde: OBJECT + SUBJECT + VERB.
Verbet er altid i slutningen af klausulen.
Et hovedkarakteristik ved burmesisk er eksistensen af markører, der er udsat for ord, der også udtrykker funktioner, tidspunkter eller tilstande.
Der er ingen artikler.
Der er ingen systematiske markører, der skelner mellem slægter . Det er ikke obligatorisk at markere nummeret :
saʔoʔ chi'- dè betyder "Jeg har bogen" eller "Jeg har bøger".
Men hvis betydningen kræver det, bruger vi markørerne t (w) é / d (w) é til almindelige flertal, tô '/ dô' til kollektive flertal af animerede væsener eller at / gøre for en gruppering:
Markører eller efterpositioner, de udtrykker funktionerne i substantiver eller pronomen i sætningen og svarer oftest til vores præpositioner.
Markører | Værdi | Eksempler | Oversættelse |
---|---|---|---|
-ka '/ -ga' | Vægt på emnet (valgfrit) |
ʔepH- ga ' ʔe'θa wè-bi
အ ဖေ က သွား ဝယ် ပြီ |
"Det var faderen, der købte kødet" |
Oprindelse: sted eller tid | 'zéga ' la-dè
ဈေး - က လာ - တယ်
|
"Jeg kommer fra markedet" | |
Tid | di menèʔ- ka '
ဒီ မ နေ့ က |
"Siden i morges" | |
-min | Placere | payimyô ' - ma né -ba-dè
ပြည်မြို့ မှာ နေပါတယ် |
"Jeg bor i byen Paris" |
Dateret | tela '- min
ဒီလ မှာ |
" Om en måned " | |
-kô / -gô | Forbedring af objektet kompl. | ʔeiN- gô 'koN koN myiN-dè
အောင် ကို ကို ကိုယ် မြင်တယ်
|
"Huset, jeg kan se det godt" |
Supplering 2 | ke'lé- gô po'z (e) kaʔ pè-ba
ကလေး ကို ပို့စ ကပ် ပေးပါ |
"Giv barnet et postkort" | |
Mål | 'z- (gô) ' θwa-mè
ဈေး (ကို) သွားမယ် |
"Jeg skal på markedet" | |
Fordeling | tené ' -gô nga caʔ
တစ်နေ့ ကို ငါး ကျပ် |
"5 kyats pr. Dag" | |
-Født | Ledsager | θou 'ze'ni -' nè ' la-dè | "Han kom med sin kone" |
Vej | 'bo piN - nè' 'yé-dè
ဘော့ ပင် နဲ့ ရေးတယ် |
"Han skriver med en kuglepen" | |
Lighed / forskel | ʔekô- nè ' tu-dè
အောင် ကို နဲ့ တူတယ် |
"Han ligner sin bror" | |
Nærhed / afstand | myô- nè ' ' wé-dè
မြို့ နဲ့
|
"Det er langt fra byen" | |
Koordinering (navn + navn) | tchoN - nè ' ' kHué | "Katten og hunden" |
Ethvert navn ledsaget af et tal fra 1 til 9 kræver en klassifikator; de 3 ord er placeret i denne rækkefølge:
NOM + NOMBRE + CLASSIFICATEUREksempel: lou te yoʔ လူတစ်ယောက် = "En mand".
KLASSIFICERER | BRUG | EKSEMPLER |
---|---|---|
yoʔ
ယောက် |
Menneske |
ke'lé niʔ yoʔ ကလေး နှစ်ယောက်
|
' ʔu
ဦး |
Respektable mennesker |
sHeya 'θoN' ʔu
ဆရာ သောက် ဦး (« Trois maîtres ») |
' pa /' ba
ပါ / ဘာ |
Hellige mennesker og ting | ' pHoN'-dji' le 'ba
ဘုန်းကြီး လေးပါး |
' gaoN / kaoN
ဂေါင် / ကောင် |
Dyr | ' sHiN' nga gaoN
ရှ ဉ့ ် ငါး ကောင် |
' gou' / kHou
ဂု / ခု |
Generisk for objekter | ' pyiʔ-'si tchHo' gou '
ပစ္စည်း ခြောက်ခု |
' sHou / zou | Religiøse bygninger | ' zédi kHwiNne zou
စေ တီ ခုနှစ် ဆူ |
piN / biN | Træer og vegetation |
wa chi'ʔ piN
ဝါး ရှစ် ပင် |
' ' siN / 'ziN | Køretøjer |
'ka' kô 'ziN
ကား ကိုး စင်း |
Navnekomplementet går foran navnet ledsaget eller ikke af markøren " yè" "
Tilsvarende for at udtrykke besiddelse er navnet forud for det passende personlige pronomen:
Mandlig højttaler | Kvindelig højttaler | ||
---|---|---|---|
jeg |
tcheno / tchondo ကျနော် / ကျွန်တော် |
tchema 'ကျွမ / ကျွန်မ | |
DU |
kHe'mya
ခမျာ / ခင်ဗျာ |
hage
ရှင် |
|
HAN | eller | ||
PLUR. | det samme + -dô ' |
NEGATION | UDSAGNSORD | HJÆLP / MÆRKE | POLITESSE MÆRKE | FINALS | FORKLARING OG OVERSÆTTELSE |
---|---|---|---|---|---|
det | " Kom / kom " | ||||
det- | -ba / -pa. | " Kom, tak / kom, tak " | |||
' θwa- |
-dja'zô '. eller -yaʔaoN. |
" Lad os gå " | |||
mig- | -det- | (-ba-) | -Født'. | Forsvar: " kommer ikke / kommer ikke " | |
det- | (-ba-) | -dè / tè. | Bekræftelse af en nuværende eller tidligere kendsgerning: " Jeg (du ...) kommer / er kommet " | ||
det- | (-ba-) | -bi / -pi. | Real-current: " her kommer jeg " | ||
det- | (-ba-) | -mig. | Planlagt handling: " Jeg har til hensigt / jeg vil komme " | ||
mig- | det- | (-dværg-) | (-ba-) |
-bu eller -pHu. |
Negation: " Jeg (kan ikke) komme " |
det- | -dværg- | (-ba-) | -dè / -tè. | At være i stand til at kunne: " Jeg kan komme " | |
det- | (-dværg-) | (-ba-) | -af . | Spørgsmål: " Kommer du (kan du komme)?" " | |
det- | (-dværg-) | (-ba-) | -me'la. | Interrogativ + handling forestillet sig: " Vil du (kunne) komme?" " |
HJÆLPEMIDLER | SUFFIKSER | ||||
---|---|---|---|---|---|
Verb | Værdi | Eksempler | Mærker | Værdi | Eksempler |
-ne- နေ |
"At være" ( progressivt aspekt ) |
yé cha né-ba-dè ("Jeg leder efter vand") |
-at gøre'- | Imminence | tHa'do ' ("stå op straks") |
-daʔ- / -taʔ- |
"At være i stand til at have vanen" |
θou bema-lo 'pyo-daʔ-tè ("Han kan tale burmesisk") |
-djiN- / -tchiN - | Ønske | tHe'miN sa-djiN-ba-dè ' ("Jeg vil gerne spise") |
-dværg- | "Fysisk kraft" | tcheno ʔein-gô myiN naiN-dè ("Jeg kan se huset") | -'bou- / -'pHou- | Tidligere erfaring mindst en gang aldrig ... aldrig , forud for mig |
yoʔ-pHou-dè ' ("Jeg har været der / ankommet") |
-'ya- | "At være mulig eller pligt" | ' θwa-'ya-mè ("Jeg skal gå") |
-'θ- | "Stadig" | chi-'θé-dè ' ("Der er (er) stadig") |
-'ji / -'chi |
" Forsøge at " | ' myema tHe'miN-'HiN' sa-'ji-ba ("Prøv at spise en burmesisk karry") |
-leiN'- | Sandsynlighed | ' mô ywa-leiN-mè' ("Det kan regne") |
-'p- | Handling til gavn for en anden end dens skuespiller | ' lôʔ-'pé-mè ("Jeg vil gøre (dette) for dig") |
To verb bruges:
Det samme verb svarer til "to have" = "to be to", men ækvivalenten til er ofte udeladt:
Der er ingen kategori af adjektiver på burmesisk undtagen dem, der er lånt fra Pali ; hvad der svarer til det kan være et substantiv, en underordnet klausul , men også et kvalitetsverb (som på kinesisk ): ' koN- oversættes som "god" eller "at være god":
Det fungerer som nominelle grupper, hvor underordning og dets betydning manifesteres ved brug af markører. Struktur:
SUBORDONNÉE + (MARQUEURS) + PRINCIPALE Navngiv underordnede (relative)Nogle eksempler:
Markører | Værdi | Eksempler | Oversættelse |
---|---|---|---|
-dè '/ -'tè' (Litteratur: ' ðo' ) |
Nuværende kendsgerning | ʔema 'født dè' ywa 'wé-dè | [ældre søster-levende-markør-landsby-være langt] "Landsbyen hvor min ældre søster bor er langt" |
-mè ' (Litteratur: mi' ) |
Betragtes som kendsgerning | ʔema 'født mè' ywa 'wé-dè | [ældre søster-bor-markør-landsby-vær langt] "Landsbyen hvor min ældre søster har til hensigt at bo er langt" |
-data | = Hvad, hvad ... | pô-tchaiʔ ta dig-'θwa-ba | [foretrækker-markør-poleret cookie cutter] "Tag hvad du foretrækker" |
Nogle eksempler:
Markører | Værdi | Eksempler | Oversættelse |
---|---|---|---|
∅ |
Efter udtalelse verb | θou 'yoʔ tHiN-dè | Han kom, jeg tror "jeg tror, han kom" |
-lô ' (Litteratur: -ywéHou' ) |
Efter bekræftelse verb | chiN la- mè lô ' sHô-dè | [tu / fem.- come-final-marker-say] "Jeg sagde du ville komme" |
-lô ' (Litteratur: -ywé' ) |
årsag | ʔenu 'pyiNgna' tchaiʔ-tè lô ' begynder myô'-gô' θwa-mè | [kunst-kærlig-endelig-markør-Bagan-at-gå-endelig] "Fordi jeg elsker kunst, planlægger jeg at gå til Bagan" |
-'yin (litterær: -leyèʔ ' ) |
Tid (samtidighed) |
tHemiN 'sa-' yiN θe'diN-za paʔ-tè | [spis-alt-i - avis-læs-finale] "Mens han spiser, læser han avisen" |
-me… kHiN (Litteratur: -me… Hmi ' ) |
Tid (prioritet) |
mig -tcha kHiN pyaN-la-mè | [være sent før return-come-final] "Han kommer tilbage uden forsinkelse" |
-pi / -bi |
Tid (eftertid) |
zé 'θwa' bi ʔeiN pyaN-mè | [gå-gå-efter-hus-retur-finale] "Når vi går på markedet, går vi hjem" |
Størstedelen af ordforrådet er af burmesisk oprindelse, monosyllabisk, hvis det består af en enkelt stamme, bi- eller tri-syllabisk, når det er dannet af foreningen af flere ord, hvilket er meget hyppigt: således yoʔchiNyoN ရုပ်ရှင်ရုံ ("biograf" ) har som sin første komponent ordet "image". Derudover er præfikset ʔe, der tillader, at verber underbygges, meget produktivt: loʔ ("at arbejde"), ʔeloʔ
Et bestemt antal ord, der især vedrører det religiøse, filosofiske eller abstrakte domæne er lånt fra Pali og er polysyllabiske i oprindelse, således: kala 'ကာလ ("tid"), ' yoga ရောဂါ ("sygdom"), pyiNgna ပညာ ("uddannelse"), yedena ရတနာ ("skat"), ʔandeyé အန္တရာယ် ("fare") ...
Siden på tidspunktet for koloniseringen passerede mange engelske udtryk også på burmesisk: Ban ( bank ) kafi ( kaffe ), ka'touN ကာတွန်း (af tegneserie , "tegneseriestribe eller" kouNpyoota ကွန်ပျူတာ (af computer , "computer").
De findes på kinesisk og på sprogene i Sydøstasien:
Burmesisk har for eksempel forskellige udtryk for ældre brødre ( kô ) og søstre ( ema ) på den ene side for de yngre på den anden side, samtidig med at det for sidstnævnte også skelner ordet nyi , "ung bror", brugt af en mandlig højttaler og MaouN af en kvindelig højttaler og ligeledes ordet (H) nema , brugt af en højttaler og nyi-ma af en kvindelig højttaler.
Nedenstående tabel viser hovedtalene på tibetansk , burmesisk, Karen (samme familie som burmesisk) og deres oversættelse til fransk, billedet viser nogle figurer i burmesisk skrift:
Tibetansk | Karen | Burmesisk | fransk |
---|---|---|---|
gcig | du | tHiʔ, tHe တစ် | -en |
gnyis | khi | Hniʔ, Hne နှစ် | af dem |
gsum | 'te | 'tHoun သုံး | tre |
bzhi | Louis | 'le လေး | fire |
lnga | ja | 'nga ငါး | fem |
medicin | rhu | tchhoʔ ခြောက် | seks |
bdun | noui | kHun Hniʔ ခုနှစ် | syv |
brgyad | ro | sHiʔ ရှစ် | otte |
dgu | khoui | 'kô ကိုး | ny |
bcu | du sHi | (du) sHè တစ်ဆယ် | ti |
Hej / god aften ဘွန်း ချိုး = miNg (e) la ba မင်္ဂလာပါ ; vi kan tilføje: kH (e) 'mya ခင်ဗျား (talende mand) / chiN ရှင် (talende kvinde)
Farvel = alt efter omstændighederne: ' θwa mè သွားမယ် (jeg rejser),' θwa do ' mè သွားတော့မယ် (vi rejser), pyaN gør' mè ပြန်တော့မယ် (jeg skal gå), twé ' mè တွေ့မယ် (vi mødes)
Hvordan har du det ? = født 'kaoN ðe' la
Dette går godt = နေကောင်းပါတယ် né 'kaoN ba dè
Hvad er det? = ဒါပဲ လေ da ba 'lè
Hvor meget koster dette ? = ဒါ ဘယ်လောက်လဲ da bè laoʔ 'lè
Vil du sænke prisen lidt? = ဈေး နည်းနည်း လျော့ မလား 'zé' nè 'nè chio' me'la
Det er (meget) godt / smukt = လှပါတယ် (θeiʔ) 'kaoN /' hla ba dè
Giv mig dette / det = ဒါ / ဟိို ဟာ ပေးပါ da / hô ha 'pè ba
Ja = ဟုတ်ကဲ့ houʔkè '
Nej = မဟုတ်ပါဘူး mehouʔ pa 'bou
Har du spist ? = ထမင်းစားပြီးပြီလား (tHe'miN) 'sa' pi bi 'la (valgfri, = ris)
Jeg spiste = စား ပြီးပါပြီ ' sa' pi ba bi
Jeg rejser = ခရီးသွား မ လို့ kHe'yi 'θwa melô'
Jeg er… = ကျွန်မ tchema ' (kvinde) / ကျွန်တော် .. ပါ tcheno ... ba (mand)
Jeg er lærer = ကျွန်မ ဆရာမ ပါ tchema 'sHeyama' ba (kvinde) / ကျွန်တော် ဆရာ ပါ tcheno sHeya ba (mand)
Jeg er fransk = tchema '/ tcheno pyNθiʔ lou myô ba
Tak = ကျေးဇူးတင်ပါတယ် ' tché /' tye 'zou tiN ba dè
Venligst = ရပါတယ် ya 'ba dè
Jeg er glad for at møde dig = twé'ya da 'wouN θa ba dè
Hvad hedder du ? = ခင်ဗျား kHemya ' (højttaler) / ရှင် sHin (højttaler) နာမည် ဘယ်လိုခေါ်လဲ namè bèlô kHo ðe'lè
Mit navn er ... = tcheno (masc.) / Tchema ' (fem.) ... Lô'kHo ba dè
Jeg forstår / jeg forstår ikke = နားလည်ပါတယ် ' na lè ba dè / nga na lè ba ði (nga = I mellem kammerater, "ði" litterær for "dè") / နားမလည်ပါဘူး ' na me lè ba 'bou
Her / der = ဒီမှာ / ဟိို မှာ di Hma / hô Hma
I går / i dag / i morgen = နေ့ က ne 'ga' / ဒီနေ့ di ne '/ မနက်ဖြန် ledet' pHyaN