| kasjubisk Kaszëbizna | |
| Land | Polen |
|---|---|
| Område | Østpommern ( Kashubia ) |
| Antal højttalere | 60.000 |
| Typologi | SVO , bøjnings- , akkusativ- , accentintensitet |
| Klassificering efter familie | |
|
|
| Officiel status | |
| Officielle sprog | Regionalt: |
| Styret af | Kashubian sprogråd |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-2 | csb |
| ISO 639-3 | csb |
| IETF | csb |
| Linguasphere | 53-AAA-cb |
| WALS | ksu |
| Glottolog | kash1274 |
| Prøve | |
| Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se tekst på fransk ) Wszëtczi lëdze rodzą sã wòlny ë równy w swòji czëstnoce ë swòjich prawach. Mają òni dostóne rozëm ë sëmienié i temù przënôlégô jima pòstãpòwac z drëdzima w dëchù bratélstwa. |
|
Den Kasjubisk eller kasjubisk (autonym: kaszëbizna eller kaszëbsczi jãzëk ) er et sprog af slaviske gruppe af familien af indoeuropæisk . Det kashubiske ord kommer fra kassub, som betegner en frakke, der bæres af kashuberne . Der er dog ingen konsensus om denne forklaring (se Navnets oprindelse ).
At være en del af den nordvestlige gren af de slaviske sprog, er det det eneste pommerske sprog, der stadig tales, de andre ( Polabe , slovince eller oldpommerske , sprogene til de slaviske stammer i Vestpommern , på begge sider og fra andre af Oder ) er uddøde sprog . Kashubian forsvandt næsten på grund af successive tyske og derefter polske assimileringspolitikker (især under det kommunistiske regime efter krigen).
I trommen beskriver den tyske forfatter Günter Grass hvordan mor og onkel til hovedpersonen Oskar Matzerath er nødt til at øve deres sprog næsten hemmeligt.
Kasjubisk tales i det nordlige Polen i en del af provinsen Pommern ("land ved havet"), vest for hovedstadsområdet Gdańsk . Anvendelsen af kasjubisk er forholdsvis hyppig i kantonerne Gdansk ( Gduńsk ), Gdynia ( Gdiniô ) Wejherowo ( Wejrowò ), Puck ( Puck ), Lębork ( Lãbòrg ) Bytów ( Bëtowò ) Kartuzy ( Kartuzë ) Kościerzyna ( Kòscérzna ) og Chojnice ( Chojnice ).
Kasjubierne har ikke status som et nationalt eller etnisk mindretal, men som en sproglig gruppe, Kashubia har aldrig eksisteret politisk, selv ikke som en autonom region. Mellem 250.000 og 300.000 mennesker taler eller forstår kasjubisk. Cirka 60.000 mennesker taler det hjemme, oftest i landdistrikter, men antallet af mennesker, der tilhører den kasjubiske kulturbevægelse, er større, omkring en halv million indbyggere. Lokale administrationer kan kun bruge kashubisk siden 2005 som et supplerende sprog til det officielle sprog polsk .
Kashubian ligner gammelpolsk og har holdt mange ord og fonemer fra det . På den anden side, i modsætning til den almindelige opfattelse, har Kashubian kun indarbejdet 5% af de tyske ord i sit ordforråd, og disse lån er ofte gamle og fælles for polsk.
Mens der er mange lokale dialekter af kasjubisk (næsten hver kanton har sin egen dialekt), er det muligt at skelne mellem det nordlige kasubiske og det sydlige kasjubiske.
Skriftlig kasjubisk er tæt på polsk på grund af ordforrådslån og en lignende syntaks. De litteratur kasjubisk anvendelser, fra XV th århundrede , den latinske alfabet , ifølge den polske model.
På den anden side adskiller talt kasjubisk sig markant fra polsk med vigtige forskelle mellem fonemer, brugen af præpositioner, ordforråd, orddannelse og bøjninger. Reglerne for accentuering er også meget forskellige, såsom vokalernes fald i ubelastede stavelser. De fonetiske forskelle er sådan, at en polak ikke umiddelbart forstår kasjubisk, hvilket synes vanskeligt for ham, og han forstår lettere andre slaviske sprog, såsom slovakisk eller tjekkisk .
Kashubian undervises i omkring 50 grundskoler og 10 gymnasier, og omkring 6.000 elever læres sproget. Siden 2005 har Kashubian været et valgfrit emne ved modenhed (svarende til den franske baccalaureat).
Den tyske sprogforsker fra Mecklenburg , Friedrich Lorentz ( 1870 - 1937 ), udførte vigtig forskning på sproget og offentliggjorde flere værker om stavning og grammatik og en ordbog over kashubisk-pommerske. Den polske sprogforsker fra Krakow , Stefan Ramułt ( 1859 - 1913 ), udgav en bog om samme emne.
| brev | A a | Ą ą | EN | B b | CC | D d | E e | É é | Ë ë | F f | G g | H h | Jeg i | Ikke et ord | K k | L l | Ł ł |
| udtale ( IPA ) | ɐ | õ | på | b | ts | d | ɛ | e | ə | f | g | x | ɪ-i | j | k | l | w |
| brev | M m | N n | Ń ń | O o | Ò ò | Ó ó | Åh åh | P s | R r | S s | T t | U u | Ù ù | W w | Y y | Z z | Ż ż |
| udtale ( IPA ) | m | ikke | ɲ | ɔ | wɛ | o | œ / ɒ | s | r | s | t | ʊ-u | ɥi-wy | v | ɪ-i | z | ʒ |
| bogstaver | Ch ch | Cz cz | Dz dz | Dż dż | Rz rz | Sz sz | |||||||||||
| udtale ( IPA ) | x | tʃ | dz | dʒ | ʒ | ʃ | |||||||||||