Huaraz San Sebastián de Huaraz | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Heraldik |
Flag |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Administration | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Land | Peru | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Område | Ancash | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Provins | Huaraz | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
borgmester Mandat |
Eliseo Rori Mautino Ángeles 2019-2022 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Demografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pæn | Huaracinien (ne) på fransk Huaracino (a) på spansk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Befolkning | 131.377 beboere. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massefylde | 53 beboere / km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt information | 9 ° 32 '00' syd, 77 ° 32 '00' vest | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Højde | 3.080 m |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Areal | 249 291 ha = 2 492,91 km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beliggenhed | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geolokalisering på kortet: Peru
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forbindelser | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Internet side | http://www.munihuaraz.gob.pe | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den "Meget ædle og generøse by Huaraz " og "Hovedstaden i det internationale venskab" er beliggende i den centrale del af de peruvianske Andes Cordillera (400 km nord for Lima ad vej), i centrum af departementet Ancash , til højre bredden af Santa-floden i en højde af 3.052 m i Callejón de Huaylas- dalen (på fransk: "Impasse de Huaylas") .
Afdelingen for Ancash er en afdeling med en rig historisk fortid inklusive arkæologiske lokaliteter før Inka. Ifølge hypotesen fra den peruanske arkæolog og antropolog Julio C. Tello er denne peruvianske kultur oprindelig og stammer fra Chavin de Huántar . De første folkeslag i Chavín kom fra Amazonas foden til den nærliggende cordillera øst for Cordillera Blanca, hvor de blomstrede, indtil de nåede Chavín-kulturen i 1200 .
I Maj 1970, et jordskælv ødelægger byen Huaraz; skaden var enorm både hvad angår liv (mere end 70.000 døde i hele dalen) og materielle skader. Det var dengang, at genopbygningen af byen begyndte, herunder en byreform, der gav anledning til den nye Huaraz. Kosmopolitisk by med en arkitektur, layout og konstruktioner, der ikke har de andinske byers karakteristika, men med et stærkt turistpotentiale.
Byområdet dækker 8 km 2 og har næsten 140.000 indbyggere, hvilket gør den til den næststørste by i det centrale peruvianske Andes efter Huancayo . Det er den 22 nd største by i Peru. Huaraz, hvor San Sebastian-katedralen er placeret, er provinsens bispesæde .
Afdelingen for Ancash er en afdeling med en rig historisk fortid. Ifølge Julio C. Tellos hypotese er den peruvianske kultur oprindelig og stammer fra Chavín de Huántar . De første indbyggere i Chavin kom foden Amazon til Andesbjergene tæt på Cordillera Blanca , hvor de blomstrede indtil den stiftende XII th århundrede f.Kr.. BC den chavín . Oprindelsen af Huaraz går tilbage til den spanske periode. Det er et af de mange bycentre, der blev oprettet under regeringen for vicekonge i Peru , Francisco de Toledo .
Navnet Huaraz ([waˈɾas] ) kommer fra Quechua- ordet waraq, der betyder "daggry". De gamle indbyggere i regionen havde faktisk blandt deres vigtigste guddomme, Waraq Quyllur ( daggrystjernen ), det vil sige planeten Venus .
Flag: Det flag, som kommunen bruger, er rektangulært med et forhold på 2 til 3, det er helt blåt med byens våbenskjold i centrum.
Våbenskjold: Våbenskjoldet blev oprettet den9. marts 1982ved beslutning nr . 034-80-CPH.15, underskrevet af datidens borgmester Victor Valenzuela Guardia.
Skjoldet er af moderne fransk type . Marken er opdelt diagonalt, skåret gules og azurblå med en guldkant . Dens design er baseret på provinsens naturlige og kulturelle arv:
De udvendige ornamenter er, hjelmen ( yelmo på spansk) med gennembrudt visir, drejet til højre, hvorfra gule og røde planter dukker op, overvundet af en kondor, der kommer ud af flammerne:
Der er lidt viden om Huaraz 'historie inden spaniernes ankomst. Imidlertid spor af menneskelig besættelse siden 11.000 f.Kr. af befolkninger af jæger-samlere er bevist som bekræftet af Guitarrero-hulen foran byen Mancos, der ligger 50 km nord for Huaraz. Fra disse første menneskelige bosættelser omkring floderne Quilcay og Santa, udviklede regionen sig derefter takket være udviklingen af landbrug i området Vicuas og Villaqui .
Under antikken, den X- th på II th århundrede f.Kr.. AD , den Chavin civilisation udviklede bykultur. Således byggede de landsbyen Waras med sit ceremonielle centrum beliggende på bakken af Pumacayan. Så lykkedes det III th århundrede f.Kr.. AD den VI th århundrede e.Kr.. AD den Recuay og Huari det VI th århundrede, som byggede sættene Huilcahuain og Waullac som nu arkæologiske udgravninger. Endelig blev området knyttet til Inca Empire .
I 1533 ankom den spanske hær til dette område under kommando af Hernando Pizarro . Dens mænd beskriver det først og rapporterer, at det er grøn og frugtbar jord med mange kvæg i højlandet og velstående landsbyer.
Francisco Pizarro , den spanske conquistador i Peru, dengang mester i Cuzco, var i centrum for den spanske koloniale ekspansion. Han distribuerede jord og miner og grundlagde nye byer.
I 1538 rakte han over kommandoen over Huaraz til conquistador Sebastián de Torres og i 1574 Kaptajn Alonso de Santoyo y Valverde (r) grundlagde20. januaren indfødt spansk reduktion under navnet Pampa Huarás de San Sebastián organiseret i 14 distrikter. Sebastián de Torres udnævnes til Encomendero med ret til at opkræve skat i regionen, som nu er en del af provinsen Huaraz.
I årene 1537 til 1548 oplevede de interne kampe at udvikle sig i provinsen og sluttede med døden af encomendero Sebastián de Torres.
Under regeringen (1556-1560) af vicekonge Andrés Hurtado de Mendoza var der et forsøg på at urbanisere Huaraz, men på grund af regionens hårde klima forblev det et projekt.
I 1576 den vicekonge Francisco de Toledo skabte corregimiento af Huaylas og betegnet Huaraz som sæde for denne territorial opdeling.
Fra starten udnyttede spanierne mineralsk rigdom i regionen, hvor der blev opdaget flere aflejringer af metalliske malm: blandt andet sølv, bly, tin. I 1570'erne var hundreder af Quechuas allerede slaver i disse miner.
I det XVIII th århundrede - i slutningen af Bourbon-systemetSystemet, som Bourbons indførte på deres oversøiske territorier, skabte en række oprør af slaveriske indianere og halvraser, der krævede skatteændringer, forbedringer i industrier og frihandel. Det var under Karl III 's regeringstid, at der opstod en større uro i befolkningen, hvilket førte til oprøret i Alcabalas de Huaraz iFebruar 1780.
De corregimientos blev ophævet af kong Charles III i 1784 på grund af den revolution af Túpac Amaru II og de overgreb, der er begået mod indianerne og deres områder blev intendencies fødslen som i Huaylas.
Dens administrative hovedstad beliggende i Tarma , administrerede regionerne Huaylas, Conchucos og Huánuco . I 1788 hævdede vicekonge Teodoro de Croix Huaraz til byens rang ved at oprette en cabildo der , derefter ved at udnævne iJanuar 1789, den første borgmester Jacobo del Real.
Kernen til Patriots of Huaraz, tilhængere af uafhængighed fra Spanien , bestod af figurer som Andrés Mejía, Juan de la Mata Arnao, Felipe Antonio Alvarado, Juan de la Cruz Romero, Manuel Jesús González og brødrene José María og José Manuel Robles Arnao.
Midt iOktober 1820, José de San Martín sendte udsendinge til byen for at udråbe uafhængighed. Juan de la Cruz Romero fremsatte der proklamationer til fordel for uafhængighed i Quechua og bekymrede sig for byens myndigheder forblev tro mod den spanske royalty. Stillet over for modstand fra myndighederne forstærkede San Martín oprørernes kerne ved at sende oberst Campino med 250 mand, der proklamerede uafhængighed i byen Huaraz. Patriot Juan Mata Arnao blev valgt midlertidig guvernør.
Det 12. februar 1821, mens han boede i den nordlige del af Lima , grundlagde general José de San Martín foreløbigt 4 afdelinger, herunder Huaylas, der gav ham som hovedstad, byen Caraz med i spidsen general Toribio de Luzuriaga.
Under republikken blev departementet Huaylas oprettet den 25. august 1823, der består af byerne Huaraz, Caraz , Huacra, Mato, Jatun Huaylas og Macate.
Det var i Huaraz, at generalerne Antonio José de Sucre og Simon Bolivar reorganiserede den peruvianske hær, og størstedelen af Huaracinians støttede ekspedition som, under kommando af General Manuel Bulnes , besejrede Santa Cruz i Slaget ved Yungay den20. januar 1839.
Byen Huaraz blev derefter betragtet som hovedstaden i det nye departement Huaylas, officielt oprettet i juni 1835 i regeringen for Felipe Santiago Salaverry . Derefter var det hovedstaden i departementet Ancash, da dette navn erstattede Huaylas, i februar 1839 i regeringen for Agustín Gamarra .
Endelig blev Huaylas i 1857 under regering af Ramón Castilla opdelt i to og fødte den nye unge provins Huaraz med sin hovedstad, den nuværende by Huaraz.
Ved højeste dekret af 23. januar 1866, distrikterne Independencia og Huaraz , oprettes. Det er på disse territorier, byen Huaraz strækker sig i dag.
Under Stillehavskrigen passerede general Andrés Avelino Cáceres (tilnavnet Andes troldmand) gennem Huaraz i 1883 for at lede sit sidste slag mod den chilenske hær i Huamachuco .
I 1885 førte den indiske borgmester i en landsby nær Huaraz, Pedro Pablo Atusparia (es) , et væbnet oprør mod skatter, lave lønninger og mishandling. Dette vil føre - længe efter i 1969 - til en landbrugsreform og borgerstatus for landbrugsarbejdere.
I XX th århundrede - Katastrofer i serieI 1941: Meget af nordsiden og meget af byens centrum blev ødelagt af oversvømmelser og jordskred forårsaget af sammenbruddet af et reservoir, der forsynede byen med vand. Reservoir dæmningen, som var omkring 6 km øst for byen og over 200 m over den, brækkede på grund af pludseligt pres fra en lavine af is, der faldt fra gletsjeren, sandsynligvis efter kølvandet på et lokaliseret jordskælv. På fire minutter faldt en masse vand, mudder, klipper og snavs, hvis kam på det tidspunkt, hvor den nåede byen havde oversteget 15 meter i højden, ned på den mest moderne forstad og ødelagde det meste af den nordlige halvdel af byen.
Efter katastrofen i 1941 blev den gamle reservoir dæmning repareret, men ikke udskiftet. Tvivl om sikkerheden ved denne dæmning var efterfølgende stort set ansvarlig for opgivelsen af dette område.
I midten af 1960'erne viste dalen opstrøms fra byen stadig lavens ar . I 1965 var mindre end et halvt dusin bygninger blevet rekonstrueret i dalen af strømmen under reservoiret. Dalen var stadig fyldt med tre meter jord og affald, der blev deponeret af lavinen i 1941. Enorme stenblokke, nogle over fire meter i højden, blev kastet til strømmen og Santa-floden. Beboere i Huaraz-regionen, der huskede katastrofen i 1941, sagde i 1965, at selve floden blev omdirigeret af lavineaffald i et par dage, før de vendte tilbage til sit normale hjerte.
I 1970: The31. maj, et tragisk jordskælv og jordskred ødelægger en stor del af Callejón de Huaylas, ødelægger byen Yungay og efterlader 100.000 døde eller mangler. Byen Huaraz led også enorme skader, hvilket paradoksalt nok tillod genopbygning og byfornyelse af byen.
Det her 31. maj 1970, den samme reservoir dæmning faktisk brød igen under jordskælvet. I åndedalen nedstrøms opstod en lavine, der lignede uhyggeligt den i 1941. Inden for 45 sekunder blev næsten alle de vigtige strukturer i byens centrum ødelagt. Minutter senere blev den nordlige halvdel af byen, især i bækdalen, ødelagt af en lavine af iskoldt mudder, der bar klipper og andet affald.
Omkring 20.000 mennesker blev dræbt i byen; der var angiveligt kun 91 overlevende i selve byen. De historiske bygninger langs de smalle gyder, især de store adobehuse dækket med keramiske fliser, er blevet reduceret til ruiner. Disse smalle gader var også dødsfælder for indbyggerne under denne katastrofe; Byens design efter 1970 tog dette i betragtning ved bredere gader.
Byen ligger i Callejón de Huaylas- dalen, hvor Santa- floden flyder . Denne smalle korridor er dannet af Cordillera Blanca og "Cordillera Noire" (en understøttelse af den første), der indfører bjergkæder, der således tilbyder landskaber med bemærkelsesværdig naturlig skønhed og mange muligheder for eventyrsport. Mount Huascarán , det højeste punkt i Peru med en højde på 6.768 m , ligger 45 km væk og er perfekt synlig i godt vejr fra byen.
På den østlige skråning af denne interandinske dal præsenterer Cordillera Blanca ujævn lettelse med mere modstandsdygtig jord, påtrængende klipper ( granit / granodiorit- type ) og en evig ophobning af sne på toppe over 5.000 m . Cordillera Noire, der ligger på den vestlige skråning, er mindre stejl med mindre modstandsdygtig jord, vulkanske klipper og ingen iszoner.
Byens højde er ca. 3.050 meter over havets overflade Huaraz 'område og dets umiddelbare omgivelser er heterogent, bjergrigt og robust; som et resultat har den skråninger, der varierer mellem 2% og 25% i den centrale zone og mellem 15% og 45% i periferien. Der er en ophobning af tilbagefyldning i jordens lave overflade i alt det, hvor byen Huaraz ligger.
Byens grundlæggere havde desværre ikke ret i at vælge mundingen på en kløft for at grundlægge byen. Det er måske på grund af dets tilsyneladende flade lettelse eller overflod og nærhed af vandet i to floder og ved mangfoldigheden af træerne, at de valgte stedet. Grundlæggerne var uvidende om, at det ikke er et spørgsmål om en fast grund, men om en jord, der er bearbejdet af underjordisk vand, hvis oprindelse er på kanten af bakken Rataquenua. Det er mere sikkert udviklingspotentialet inden for landbrug og minedrift, der motiverede dem.
Santa- floden løber nord gennem Huaraz. Det er ikke sejlbart, men har altid forsynet byen med vand af god kvalitet. Denne strøm er stadig i Huaraz kun en smal strøm, med en stenet bund, der bærer koldt vand, fodret af gletschere. Det modtager i sin passage af byen, Rio Paria og Rio Quilcay begge på sin højre bred.
Floden er den traditionelle vestlige grænse for Huaraz, selvom en del af byens befolkning har boet på venstre bred i to århundreder.
Den nordlige grænse for Huaraz ligger langs en strøm, der krydser byen og udmunder i Rio Santa. Denne strøm - det passende navn Paria - hvis vandskel vender mod vest og vender ud mod foden og skråningerne af Cordillera Blanca, var stedet for to ødelæggende oversvømmelser forårsaget af jordskælvene i 1941 og 1970.
Huaraz har et tempereret tropisk bjergklima, solrigt og tørt om dagen og koldt om natten med gennemsnitlige årstemperaturer mellem 11 og 17 ° C og absolutte maksimumsgrader over 21 ° C. Nedbør er større end 500 mm , men mindre end 1000 mm i løbet af regntiden fra december til marts. Den tørre sæson kaldet "Andesommer" løber fra april til november.
I Huaraz er den årlige gennemsnitstemperatur 16,2 ° C , fordi kystens atmosfæriske strømme neutraliserer sig i forhold til Cordilleras, hvilket giver en slags evig foråret uden overdreven varme eller kulde. Huaraz klima er også kendetegnet ved en tør sæson fra maj til september og en våd sæson fra oktober til april.
I den våde sæson er morgenen solrig, tør og varm (op til 35 ° C i fuld sol) med regnfulde eftermiddage og nætter, nogle gange er bygerne voldsomme og med køligere temperaturer. Den tørre sæson er kendetegnet ved solrige, tørre og varme morgener og eftermiddage med kolde nætter tæt på 0 ° C og klar himmel, hvilket giver smukke klare og stjerneklare nætter.
Den gunstige tid for eventyrsport svarer til den tørre sæson, der varer hundrede dage uden regn (juni, juli og august). Forskellen i temperatur og lys er meget stærk fra et sted udsat for solen til et sted i skyggen. Vindene kan være stærke med hvirvler, der hæver støv i byen.
Byen er truet af oversvømmelse af smeltningen af de andinske gletschere. I 2017 indvilligede tysk retfærdighed i at undersøge klagen fra en peruansk bonde fra byen med anmodning om erstatning fra det tyske firma RWE (betragtes som den første forurener i Europa ) for dets ansvar for global opvarmning .
Hovedstadsområdet består af to distrikter, Huaraz og Independencia . De fleste kvarterer ligger i Huaraz District, især traditionelle kvarterer som La Soledad , Belén , Huarupampa og San Francisco , som omgiver byområdet. Deres beboere er 60 % traditionelle borgere i Huaraz. Disse kvarterer er stort set befolket af middelklassebeboere.
Pira-distriktet | Jangas District | Tarica-distriktet |
La Libertad District | Huari-provinsen | |
Aija-provinsen | Olleros District (Huaraz) | Province of Recuay |
På den anden side er der omkring disse områder andre byrum, der har udviklet sig uden planlægning som Villón , Pedregal , Challhua , Rosas Pampa , San Jerónimo og Villasol . Centenario er det største område i byen. I dette område har mange landdistriktsmigranter etableret uformelle bosættelser under udvikling. Byens væksttrend er især i den nordøstlige del af byen. Disse nyoprettede områder er efterspurgte af mennesker, der foretrækker et mindre urbaniseret miljø og tættere på naturen for at slå sig ned.
Huaraz bestod oprindeligt af cirkulære huse, som blev revet ned og erstattet under den spanske kolonisering med firkantede huse og smalle gader på et skakbrætplan. Den store hovedtorv (Plaza Major) i byens centrum var omgivet af den store katedral, rådhuset ( el cabildo ) og fængslet. Guvernøren i kolonitiden etablerede sin bopæl i Huaraz, som derved blev hovedstaden i regionen.
Af den stille, tavse gamle bydel med sine store adobe palæer og gaveltage med smalle gader, er kun José Olaya Street tilbage. Det blev erklæret et nationalt kulturarvsted, fordi jordskælvet i 1970, der ødelagde 95 % af byen, og al traditionel og kolonial arkitektur skånede Olaya Street.
Den oprindelige gitterplan for Huaraz forsvandt i katastrofen og fratog byen sin traditionelle identitet og fjernede den oprindelige sammensætning af de fire kvarterer La Soledad (centrum), Belén , Huarupampa og San Francisco , hvis indbyggere, der skulle skille sig ud, havde malet dørene til deres huse i henholdsvis blå, grøn, rød og grå.
Genopbygningen krævede nedrivning af beskadigede huse og etablering af moderne og sikrere planlægning med brede gader og alléer med centrale haver. Kolonial arkitektur eksisterer ikke længere, den er blevet moderniseret, samtidig med at den har sin egen andinske stil med gavletage. Byen udvikler sig nu syd og nord, men på en uorganiseret måde, fordi udviklingen af handel og turisme har været hurtigere og mere anarkisk end den planlagte urbaniseringsproces, hvilket har resulteret i uregelmæssige kvarterer som Nicrupampa , Shancayán , Palmira , Patay , Vichay , Quinuacocha og Cascapampa .
Bygningerne er oftest på et niveau eller på en etage, kun centrum viser bygninger på mere end 3 eller 4 etager. Mange bygninger er blevet ændret der for at tilbyde lejligheder til leje.
Nu, i den nordlige ende af Plaza, er bygningerne, der huser de kommunale tjenester, såsom postkontoret, politistationen og brandstationen. Præfekturen og Central Hotel of Huaraz ligger på hjørnet af Gamarra Street. Mod øst er den nye katedral med erkebispedømmets udhuse. I dette arkitektoniske kompleks er der også banker og statskontorer
Luzuriaga Avenue.
La Soledad-distriktet i centrum.
Huascaran set fra Huaraz.
Alameda Grau.
I de senere år har byområderne spredt sig til flere befolkede centre omkring byen, såsom Marian og Huanchac i nordøst. Det blev forudsagt, at byens vækst på denne side ville blive konsolideret om få årtier. På denne måde er de beboede centre som Wilcahuain , Carhuás , Monterrey , Pongor , Paria i nordøst, Santa Casa , Picup i nordvest, Tacllán , Shiwayo , i retning af Olleros i sydvest allerede en del af bymæssig byomdannelse . Væksttrenden forventes mod nordlige distrikter som Tarica og Jangas , som sandsynligvis vil være en del af hovedstadsområdet om få år.
Byen som hovedstad i provinsen Huaraz styres af provinsregeringen i Huaraz, som har jurisdiktion over hele provinsens område. Der er ingen myndighed begrænset til byen.
Periode | Fornavn navn | Politisk parti |
---|---|---|
2000 - 2001 | Victoriano Osorio | Salvemos Huaraz |
2002 | Rommel Ríos Alcántara | Salvemos Huaraz |
2003 - 2010 | Gelacio Mautino Ángeles | Movimiento Regional Acción Nacionalista Peruano |
2011 - 2014 | Vladimir Meza Villarreal | MR Nueva ERA |
2015 - 2018 | Alberto Espinoza Cerrón | MR Renovation Ancashina |
Huaraz metropol havde en befolkning på 118.836 indbyggere i 2017, og den vil have 140.041 indbyggere i 2018 ifølge INEI- fremskrivninger . Efter jordskælvet, som byen led i 1970, hvor 50 % af byens indbyggere blev dræbt, blev byen genopbygget, hvilket genererede en bølge af migration, især fra landdistrikterne i regionen.
Endelig i løbet af 1990'erne etablerede Pierina og Antamina guldminerne sig i regionen og tilskyndede folk fra andre dele af landet, især fra Huánuco og Lima til at bosætte sig i byen.
Byens officielle sprog er spansk, og det er også det dominerende sprog i dets varianter af Andes spansk og standard peruansk spansk. Et mindretal taler Quechua , især i landdistrikter, hvor det stadig bevarer sin overvægt.
Huaracina-befolkningen bekender sig til den katolske tro på 89,06%, mens 7% er evangeliske eller en anden protestantisk trosretning. Cirka 1,53% bekender andre religioner, mens 1,51% ikke identificerer sig med nogen religion.
Blandt de vigtigste økonomiske aktiviteter er turisme og minedrift dominerende efterfulgt af handel, landbrug og let industri som mad, tekstiler og håndværk. Således svarer befolkningen, der er afsat til den primære sektor, i fordelingen af den aktive befolkning efter aktivitetssektor til 19 % , 13 % til den sekundære sektor og 50 % til den tertiære sektor.
Minedrift er i øjeblikket den største økonomiske aktivitet siden grundlæggelsen af Pierina-minen i 1996 tildelt det canadiske-peruvianske firma Barrick Misquichilca. Pierina er en minebranche , der opererer med lastbiler og læssere. I 2011 producerede Pierina 152.000 ounce guld og pr31. december 2011, de påviste og sandsynlige reserver ved minen var 771.000 ounces guld (24 t ). Driften blev forlænget indtil 2018.
Industriel aktivitet indtager 13 % af den økonomisk aktive befolkning, hovedsagelig sammensat af mikro- og mellemstore virksomheder, der er dedikeret til fødevareindustrien, såsom produktion af mejeriprodukter, læskedrikke, øl, forarbejdet kød og andre landbrugsprodukter. Der er også virksomheder, der er dedikeret til byggebranchen, såsom murværk, cementovne og træovne. Fremstilling af tekstiler, kunsthåndværk, fremstillede produkter osv. er også fremhævet. I øjeblikket er industriel aktivitet imidlertid spredt over hele byen.
Det 12. juli 2011ved lovdekret 29751 blev Huaraz Industrial Park oprettet, hvor mikrovirksomheders, små og mellemstore virksomheders produktive aktiviteter grupperes, og hvor bæredygtige job, associativitet, økonomisk og social udvikling vil blive genereret.
Handel og tjenester dominerer. 50 % af den erhvervsaktive befolkning er dedikeret til disse aktiviteter. Handel og mikrovirksomheder har spredt sig som alternativer til overlevelse i lyset af arbejdsløshed. Byen Huaraz har dog styrker, såsom den store arbejdsstyrke af mikro-iværksættere, der fremmer handel, turisme og håndværk.
Turisme er en vigtig aktivitet i byens økonomi, og det er det fortsat, da Huaraz og især Callejón de Huaylas og dens omgivelser er et af de vigtigste turistmål i landet og modtager 200.000 besøgende, statsborgere og udlændinge .
I øjeblikket er velkendte virksomheder, der er tilgængelige eller har base i Huaraz, Credichavin, Caja Municipal del Santa, BBVA Continental, Interbank, Scotiabank , Banco de la Nación, Banco de Crédito del Perú, Mibanco, RadioShack , Claro, DirecTV , Hidrandina, Movistar , Ferreyros , TopyTop, Tiendas El, Rubrix.
Turisme opretholder også en detailforretning baseret på butikker og supermarkeder og fremhæver Novaplaza og Trujillo Mart ud over det centrale marked, der er det største i Callejón de Huaylas og Sierra Ancashina, samt andre mindre markeder.
Huaraz ligger ca. 400 km nord for Lima (8 timers rejse) ved den panamerikanske nordlige motorvej (1N) med et kryds ved Paramonga. Fra dette punkt forbliver det 200 km gennem den sydlige del af Callejón de Huaylas for at ankomme til Huaraz. En anden vigtig rute er den 115 km lange Casma-Huaraz-vej, der løber fra kysten til Huaraz. I fremtiden er det planlagt at udvide denne rute til Brasilien .
Byens vejinfrastruktur er dannet af Luzuriaga Avenue, som er hovedarterien og derfor bærer den største belastning af byens daglige trafik, der krydser den fra nord til syd med udvidelser som avenuen Fitzcarrald og Centenario Avenue. Andre vigtige veje danner et vejnet som avenue Raymondi, der krydser byen fra øst til vest. Gamarra Avenue og Villon Avenue er nogle af byens vigtigste arterier. Vest-, øst- og sydomkørselsveje danner således en vejring rundt om byen, som fremskynder trafikken.
Huaraz er forbundet med Stillehavskysten ved tre motorveje. Den ene går generelt mod vest, den anden mod syd og derefter vest og den anden mod nord og derefter vest. Alle tre ruter starter fra Andesbjergene og ned til ørkenens kystregion.
Turen med bil gennem en af de tre motorvejsruter fra Huaraz til kysten tager typisk syv til otte timer at komme til Lima eller Chimbote .
Hovedtorvet.
Moderne bydel bygget efter 1970.
Belén-distriktet.
Simón Bolívar kvarter.
Bytransport deles mellem offentlig og privat transport. Offentlig transport består af et system af minibusser eller varevogne, i øjeblikket med etablerede stop. På trods af systemets uformelle karakter overholdes mellemrum og ventetider for hver enhed ved busstoppesteder. De definerede linjer krydser byen fra nord til syd.
Der er også individuelle eller delte taxaer (collectivos). Disse tjener næsten samme funktion som minibusser, men der er ikke mange af dem. Taxier er markeret med blå firkanter på hver dør, mens "kollektiver" har blå striber for at differentiere dem.
Sammenlignet med andre store peruvianske byer er disse transportmidler billigere.
Luft transport20 km (mindre end 40 minutter) nordvest for Huaraz ligger Comandante FAP Germán Arias Graziani lufthavn , der ligger i Anta, hvor daglige kommercielle flyvninger til Lima tager cirka 45 minutter. Det er den største lufthavn i regionen med hensyn til persontransport.
Flyvepladsen betjener også de små fly fra de to største mineselskaber i regionen.
Sundhedsinfrastrukturen i byen Huaraz inkluderer hospitalet "Victor Ramos Guardia", en etablering af sundhedsministeriet (MINSA), der tilbyder diversificerede og højt specialiserede tjenester. Det tjener både by- og landbefolkninger.
Der er også ESSALUD Hospital, en medicinsk post i Røde Kors og 3 integrerede centre for sundhed, uddannelse og landbrug (CISEA) i distrikterne Huarupampa , Nicrupampa og Palmira , som yder sundhedspleje.
Forfremmelsen i 1961 fra Nationalskolen "La Libertad" udløste en strejke ledet af Victor Marcos for at kræve et universitet. I september samme år støttede kvartererne Belén , Huarupampa , La Soledad , San Francisco og Centenario dette initiativ.
Der er gået seksten år til oprettelsen af Santiago Antúnez de Mayolo National University (UNASAM).
Universiteter i Huaraz (stiftelsesdato) | |||
---|---|---|---|
Nationale universiteter. | |||
Universitet | Studerende | Sæde | Dateret |
Universidad Nacional Santiago Antúnez de Mayolo | 5.600 (2010) | Huaraz | 1977 |
Private universiteter | |||
Universitet! | Studerende | Sæde | Dateret |
San Pedro University | - | Chimbote | 1996 |
Universidad Los Ángeles | - | Chimbote | 2004 |
University of Alas Peruanas | - | Lima | 2008 |
Universidad César Vallejo | - | Trujillo | 2013 |
Den ældste gymnasium i byen er Gran Colegio Nacional La Libertad, grundlagt af den peruanske marskal José de la Mar , da han var præsident for republikken. Den juridiske oprettelse fandt sted den30. januar 1828af den stedfortrædende Huaracino, Julián de Morales Maguiña Nuna Cochachin. Undervisningen foregik oprindeligt i et kloster, der tidligere fungerede som deres hovedkvarter.
Denne fremtrædende skole betragtes som regionens Alma Mater, fordi de fleste af de regionale intelligentsia blev dannet i dens klostre , hvilket gav dette berømte skolemedlemskab og respekt og rangordnede det som en af de vigtigste i landet.
Den første direktør for skolen var præsten, José de María Robles Arnao, præst, patriot og uafhængighedshelt.
Skolen begyndte at operere i klostret for de franciskanske friarer i det traditionelle distrikt San Francisco. Der var uddannede fremtrædende forskere som Santiago Antúnez de Mayolo og Dr. Eleazar Guzmán Barrón, som deltog i undersøgelsen af anvendelsen af atomenergi . Marcos Yauri Montero, prisvinderen af Casa de las Américas , studerede også der.
Teksterne til skolesangen er af professor Alejandro Dextre Sierra og musikken af musikeren Huaracino Antonio Guzmán Arenas. I dag fortsætter skolen, der er erklæret emblematisk skole, fortsat med ære til uddannelse og kultur i byen Huaraz, regionen og Peru generelt.
Drikkevandet, der forbruges af byen Huaraz, opsamles i floderne Auqui og Paria med en kapacitet på 5.855 m 3 og en gennemsnitlig gennemstrømning på 240 l / s. Dette dækker det aktuelle behov (190 l / s) og efterlader en positiv balance på 50 l / s. Til opbevaring har Huaraz to forarbejdningsanlæg: Marian og Bellavista og seks reservoirer placeret i Shancayan , Antauco , Batan , Pedrega l, Yarcash og Los Olivos . En større fabrik er i øjeblikket under opførelse.
Virksomheden Hidrandina er ansvarlig for administrationen af elektrisk energi i byen Huaraz. Det elektriske energitransportsystem leveres af Huallanca vandkraftværk , der ligger i Cañón del Pato, og den elektriske energiforsyning leveres af understationen i Picup (venstre bred af Santa River), hvis installerede effekt er 5.000 kW . Hjemmeforbindelsestjenesten dækker 100% af befolkningen.
Tilførslen af letfordærvelige fødevarer sikres af det centrale marked i Huaraz, som garanterer levering af frugt, grøntsager, fisk, kød, og som også forsyner resten af byerne Callejón de Huaylas og den østlige sierra af Áncash.
Imidlertid har den uformelle sektor og den ambulante handel forårsaget den uordnede oprettelse af markeder og messer spredt over hele byen. Som en konsekvens af dette problem opstår behovet for at forberede et moderne og effektivt forsyningscenter i det perifere område af Picup .
På den anden side er det muligt at finde supermarkedskæder i byen som Novaplaza, Trujillo Mart, Huaraz Market, Market Ortiz.
I byen er det muligt at indstille alle de vigtigste radiostationer, der fungerer nationalt og regionalt. Der er også lokale stationer, der udsender områder, der er afsat til lokale nyheder på forskellige tidspunkter, samt primært musikalske stationer: Radio Alegría, Radio Huascarán, Radio Quasar osv. og andre specifikke stationer, der er afsat til sport eller økonomiske nyheder: Radio Programas del Perú og Radio Nacional.
Antallet af tv-kanaler er ganget, der er 13 tv-kanaler, 5 lokale og 8 nationale; der er også betalingskanaler såsom kabel Andino, Movistar TV, Claro TV og DirecTV .
Huaraz har mange lokale aviser og tre lokale tv-stationer, der fungerer tidligt om morgenen. De fleste medier er placeret omkring hovedtorvet i Huaraz kommune og sender information om dagen. Regeringsoplysninger kommer fra Imagen-kontoret.
Kanal tre og tretten er de lokale tv-kanaler, der fungerer om morgenen.
De regionale aviser, der udgives i byen, er "Diario YA", "Prensa Regional" og "Diario Expresión". De fleste nationale aviser som El Comercio, Peru 21 og Correo kan købes tidligt om morgenen, når de ankommer fra Lima .
Siden april 2012, "The Huaraz Telegraph", en engelsksproget avis rettet mod det fremmede samfund, der bor i byen, blev sat i omløb. Gratis, det læses af sprogskoleelever og turister.
Der er mange trykfirmaer, hvoraf de fleste er specialiserede i visitkort og flyers. Den nationale posttjeneste er placeret på Plaza de Armas.
I 2007 blev byen Huaraz, og derfor Callejón de Huaylas, udpeget til "verdens naturlige paradis" ved 2007 Swiss Tourism Awards, der blev uddelt i Lugano (Schweiz). Huaraz har tilnavnet "Schweiz i syd" på grund af bjergtoppene, der er synlige fra byens centrum.
Men inde i Huaraz er der også et par turiststeder at besøge:
Store enge og skove af eukalyptus og fyrretræer omgiver byen Huaraz. Huaraz 'territorium har et stort potentiale i skove og jord til skovplantager og genplantning, hvoraf de skiller sig ud de enorme skove af eukalyptus og fyrretræer, produkter fra genplantning i 1990'erne; Se tilstedeværelsen af andre træer i mindre grad, da Schinus den tara , den klamme Peru , Quenuales den quishuar , den valnød , den el , den pil , det cypres og kost .. Træet fra disse skove anvendes til minedrift, hus og håndskåret træ.
DyrelivDen oprindelige fauna består af et væld af dyrearter, der bor i byens forskellige højdebund. Blandt pattedyr er den væsel , den mata, den Andes kat , den forestilling bjørn , den puma , den taruca , den vikunna på de øverste etager, den viscache , den ræv , den opossum .
Der er også en bred vifte af rovfugle såsom blå kærhøg , den condor , den Sharp-tailed ænder , det træ ænder , den goldfinch , den måge af Andesbjergene , den tern , de kolibrier , den trøske , det Andes spurv .
Omkring naturområder"Pre-Inca trekking" er den mest populære i regionen med sin asfalterede sti, der fører til Chavin, da den bruger lamaer til at transportere udstyr under vandringen.
Huaraz er en by, hvor den katolske kristne tro hersker, og derfor skiller de festligheder, der finder sted i den hellige uge og maj måned, sig ud:
Det er i denne sammenhæng, at "La Semana del Andinismo" blev født i 1980'erne fra et privat initiativ, der i hver udgave fangede opmærksomheden fra hele Peru og positionerede Callejón de Huaylas som et sted for eventyrsport af Excellency. Topatleter fra forskellige lande mødes i Ancash under Andesuge for at konkurrere i disciplinerne naturlig eller kunstig klatring, mountainbiking , paragliding , hang-svæveflyvning , skiløb, snowboarding , bungee-jump og kano .
Som i hele Peru er fodbold den mest populære sport i Huaraz. Rosas Pampa Stadium er det vigtigste sted for fodboldkampe som dem i Peruvian Football League. Dette stadion har en kapacitet på 20.000 pladser. Byens mest repræsentative fodboldhold er Sport Ancash, det eneste hold fra Huaraz, der deltog i den peruanske fodboldliga fra 2004 til 2013.
Fodboldklubber | |||
Hold | Fundament | Stadion | Liga |
Deportivo Belén | 28. januar 1938 | Rosas Pampa Stadium | Peru Cup |
Sport Rosario | 4. oktober 1965 | Rosas Pampa Stadium | Peruvian First Division |
Ancash Sport | 22. april 1967 | Rosas Pampa Stadium | Anden peruvianske division |
Det er også bemærkelsesværdigt, at udførelsen af Sport Rosario klubben, som nåede det regionale stadion i den peruanske cup i 2007, gentog den samme præstation i 2016 og opnå forfremmelse til den første division af peruansk fodbold. I byen er der spredte grunde til at udøve denne sport.
Fodbold er en af de mest populære sportsgrene i byen. Imidlertid praktiseres der også andre sportsgrene der, såsom basketball og volleyball , især blandt kvinder. Derudover er tennis repræsenteret i byen.
Eventyrsport er blevet populært i byen med stigningen i turismen, især blandt unge mennesker, herunder paragliding, hanggliding, trekking , lama-trekking, klatring, rafting , kanosejlads, mountainbiking, motocross , rappelling , slæde . Bungee jumping praktiseres fra den højeste bro, der krydser julemanden. Vintersport inkluderer bjergbestigning, snowboarding, skiløb. Bjergbestigning og vandreture til de lokale toppe Ratakinwa, Pukaventana og Pastururis er også hyppige.
Snedækkede toppe på Cordillera Blanca.
Monteres Huandoy , Huascarán , Copa og Vallanaraju nordøst for Huaraz.
Cordillera Blanca set fra Jirón Simón Bolívar.
Rosas Pampa stadion er det vigtigste sted for fodboldøvelse. Byen har også et lukket Colosseum, specielt designet til basketball og volleyball, samt forskellige kulturelle aktiviteter. Andre steder såsom Lawn Tennis, der renoveres for at udøve denne sport.
I byens omgivelser er der indhegninger, der gør det muligt at udøve klatring som den af klatrevæggen i Monterrey.
Huaraz er hjemsted for et par museer. Overfor hovedtorvet er det arkæologiske museum i Ancash . Dette museum har tre niveauer opdelt i fire rum, og i hvert af dem er der en udstilling af de kulturelle manifestationer udført af de forskellige menneskelige grupper, der beboede regionen Ancash . I dette museum er den monolitiske park , der betragtes som den største monolitpark i Sydamerika. Museet er også sæde for det regionale kulturdirektorat for kulturministeriet i Áncash. Det er placeret på Plaza Mayor.
Huaraz har flere kulturelle faciliteter, herunder det kommunale offentlige bibliotek, der ligger i centrum af byen. Huaraz er også sæde for det nye Huaraz Cultural Center, der åbnede i 2012 og betragtes som et af de største teatre i Peru. Forskellige kulturelle aktiviteter udøves der såsom teater , klaver betragtning , balletter , opera , udstillinger og filmforevisninger i weekenderne.
Huaraz er en by rig på litterært indhold skrevet gennem sin republikanske historie, især for at fortælle forskellige historier, legender bredt sammensat af den berømte professor Huaracino Marcos Yauri Montero, og som også er en del af mytologien i Huaylas-dalen. Mange af dens legender beskæftiger sig med imaginære væsener fra den andinske verden, med særlig vægt på at fortælle historien om oprettelsen af byerne og landsbyerne i Callejón de Huaylas samt dannelsen af bjerge, søer, floder og bjerge. Historien om "Wandoy og Huáscar" er velkendt og fortæller, hvordan Cordillera Blanca blev dannet blandt andre.
Siden midten af XX th århundrede, Huaraz er en cinephile byen. I slutningen af 1990'erne førte imidlertid dårlig administration og nedlukning til permanent lukning af to biografer. I dag er Huascarán-radiostationen kun hovedkvarteret for radiostationen med samme navn, mens Áncash-biografens lokaler er besat af en offentlig enhed.
Men med indvielsen af Kulturcentret blev der for første gang vist flere film, som igen fangede de unge Huaracinos opmærksomhed til biograf.
I august hvert år er byen Huaraz vært for INKAFEST International Mountain and Environmental Film Festival for at fremme bevarelsen af det andinske økosystem. Denne festival præsenterer dokumentarer af forskellig længde om emner lige fra bjergbestigning og klatring til andre eventyrsport som faldskærmsudspring, for ikke at nævne andre produktioner, der fortæller om den fædrene livsstil og Andes kultur.
Nattelivet i byen Huaraz har altid været intenst. I de senere år har byen udviklet et varieret tilbud af natklubber, pubber og restauranter, hvor du kan smage på alt fra regionalt eller kreolsk køkken til Novoandina og internationalt køkken.
Byens centrum har siden starten af turistboomen været det foretrukne område for både turister og den unge befolkning med hensyn til fritid og underholdning, selv om dette område siden starten har været stærkt kritiseret for ikke at være planlagt korrekt uden eventuelle direktiver, og selvom debatten fortsætter indtil i dag, er dette område konsolideret i et kosmopolitisk miljø ved tilstedeværelsen af restauranter, barer, natklubber samt souvenirbutikker og kunsthåndværk i konturen af Genève-parken og Parc du Journaliste . Regionen er også blevet en slags "hippiedistrikt".
I løbet af det sidste årti har Barranquito- området (hentydning til et distrikt i Lima ) udviklet sig i centrum af byen, hvilket skiller sig ud for tilstedeværelsen af et stort antal diskoteker og barer, herunder de mest berømte er El Tambo og Makondos.
Et andet område, der også er udvidet i de senere år, er Belén . Det gastronomiske tilbud er steget på grund af tilstedeværelsen af et stort antal restauranter, pizzeriaer og pubber, der er kendetegnet ved en Andes- og chill-out-stil samt supermarkeder, butikker, hoteller osv.
Regionen har en tendens til at have en kosmopolitisk følelse i tider med større turistbevægelse, som i andre større byer i Peru.
Huaraz-køkken betragtes som et af de mest anerkendte i de peruvianske Andesbjergene. Blandt de mest populære retter er Picante de Cuy (ristet marsvin i en sauce med røde krydderier, serveret med kogte kartofler), Llunca de gallina (kyllingesuppe tilberedt med fedthvede og krydderblommer), Charqui de Chancho et res (ristet , saltet og tørret svinekød og oksekød), Pachamanca (en skål tilberedt i marken med varme sten, forskellige slags kød som oksekød, kylling, svinekød med kogt majs og kartofler), Pataska (varm suppe, lavet af kogt majs og svinekød eller okseskind), Ceviche og Chocho (rå fisk marineret i citronsaft serveret med chocho, en typisk grøntsag), Jamón Huaracino (saltet og saltet skinke).
Der er desserter som Api de Calabaza (sød fløde lavet af knust græskar) og drinks som Chicha de Jora (sur gul majs).
Vi kan også nævne Chicharrones , stegte ørred, Tamales , Pecan Caldo (hoved bouillon i Quechua ) osv. Huaracino skinke fortjener særlig omtale, en række Serrano skinke, som består af et masereret svinekøds krydret med salt serveret med salat.
Militær
Billedkunst og humaniora
Politik
Videnskab
Bjergbestigning