Aserisk

Azéri
Azərbaycan dili, Azərbaycan türkcəsi
Land Aserbajdsjan , Iran , Georgien , Rusland , Tyrkiet , Armenien , Irak , Syrien
Typologi SOV , agglutinerende
Klassificering efter familie
Officiel status
Officielle sprog Aserbajdsjan Dagestan ( Rusland )
 
Sprogkoder
ISO 639-1 az
ISO 639-2 aze
ISO 639-3 aze
Koder inkluderet azj  - North Azeri
azb - South Azeri
IETF az
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen erklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )
  • Bütün insanlar öz ləyaqətləri və hüquqları etibarilə azad və bərabər doğulurlar. Onlara ağıl və vicdan bəxş edilib və onlar bir-birinə münasibətdə qardaşlıq ruhunda davranmalıdırlar.
  • Бүтүн и с с с с ә ә ә ә у у у у у у ҝө ҝө ҝө ә ә ә ә ә з з ә ә ә ә ә ә ә ә ә д д д д д Онларын шүурлары ә ә ҹ ҹ ан ан ан вар ә б б б----------ү д һ д һ һ һ һ һ һ д
  • بوتون اينسانلار حيثييت و حاقلار باخيميندان دنك (برابر) و اركين (آزاد) دوغولارلار. اوس (عقل) و اويات (ويجدان) ييهﺳﻴﺪيرلر og بير بيرلرينه قارشى قارداشليق روحو ايله داوراماليدرلار
Menu
Geografisk fordeling af aserisk.
Geografisk fordeling af aserisk.

Den aserbajdsjanske , også kaldet Aserbajdsjansk ( Azərbaycan dili eller Azərbaycan Türkcəsi ) eller aserbajdsjanske tyrkisk er et sprog, der tilhører gruppen af tyrkiske sprog , nogle gange inkluderet i superfamilien (nu stort set afvist af det videnskabelige samfund) af altaisk . Det tales i Kaukasus og Mellemøsten , hovedsageligt i Aserbajdsjan og Iran . Det samlede antal talere anslås til mellem 25 og 35 millioner, herunder lidt over 9 millioner i Aserbajdsjan og mellem 10 og 13 millioner i Iran ( hovedsageligt ifølge CIA World Factbook ).

Etymologi og kontekst

Historisk blev sproget henvist til af dets modersmål som Türki, der betyder "tyrkisk" eller Azərbaycan türkcəsi, der betyder "aserbajdsjansk tyrkisk".

Inden oprettelsen af Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan , som i 1918 vedtog navnet "Aserbajdsjan" af politiske grunde, blev navnet "Aserbajdsjan" udelukkende brugt til at identificere den tilstødende region i det nordvestlige Kina . Efter oprettelsen af den aserbajdsjanske SSR blev ordren fra den sovjetiske leder Stalin "navnet på det officielle sprog" for den aserbajdsjanske SSR "ændret fra tyrkisk til aserisk".

Generel

Azeri tales i dag af mere end 91,6% af befolkningen i Aserbajdsjan. Det tales også i Iran (i det iranske Aserbajdsjan og det sydlige Aserbajdsjan , som nu er opdelt i flere provinser, såsom det østlige Aserbajdsjan , det vestlige Aserbajdsjan , provinsen Ardabil , provinsen Zanjan og en stor del af provinserne Hamadān og Qazvin ) , Georgien , Tyrkiet og Rusland .

Azeri tilhører den altaiske sprogfamilie , den tyrkiske gruppe og Oghuz- undergruppen som tyrkisk og turkmen , Krimtatar , Gagauz .

I Frankrig, især ved National Institute of Oriental Languages ​​and Civilizations (INALCO) i Paris, har aserisk været undervist sidenMarts 1999. Aygün Eyyubova var den første lærer.

Fonologi

Azeri er et sprog, der overholder reglen om vokalharmoni .

Det aseriske sprog har 9 vokaler og 24 konsonanter , selvom disse tal varierer fra dialekt til dialekt. Vokalerne kan beskrives som: hårde og våde, labiale og ikke-labiale, lukkede og åbne, sublingual, lingual og mid-lingual. Vokalerne er opdelt i tre grupper - almindelige, lange og korte afhængigt af deres varighed.

Konsonant

Punkt for artikulation → Bilabial Labio-dental Dental Alveolar Post-alveolar Palatal Velar Glottal
Artikulationstilstand ↓
Næse m ikke
Occlusive s b t d vs. ɟ k g
Fricative f v s z ʃ ʒ x ɣ h
Affrikeret tʃ dʒ
Spirant l j
Slået ɾ

Vokaler

Punkt for artikulation → Tidligere Bageste
Blænde ↓ Ikke afrundet Rund Ikke afrundet Rund
Lukket jeg y ɯ u
Gennemsnit e o
Halv åben œ
Åbnet æ ɑ

Grammatik

Azeri er et agglutinerende sprog og bruger ofte affikser , især suffikser . Et ord kan have mange anbringelser, og de kan også bruges til at oprette nye ord . Forholdet mellem ord oprettes ved hjælp af suffikser tilføjet i slutningen af ​​ord. Det er således muligt at oprette et verb fra et substantiv eller et substantiv fra en verbal base (se afsnittet om orddannelse ). De fleste affikser angiver den grammatiske funktion af ordet. Der er ingen artikler eller genrer .

Grammatiske tilfælde

Azeri har seks sager  :

  1. Den nominelle sag
  2. Genitiv sagen
  3. Den dative sag
  4. Den anklagende sag
  5. Den leje sag
  6. Den ablative sag

Syntaktisk typologi

Den syntaktiske typologi (ordrækkefølge) er generelt af SOV- typen ( emne - objekt - verb ). Den attribut placeres mellem subjektet og verbum.

Frasering Yusuf almanı yedi.
Ord Yusuf almanı yedi
Glans Joseph Æble Spiste
Dele Emne Objekt Udsagnsord
Oversættelse Joseph spiste æblet.

Pronomen

Azeri har fem typer pronomen  : det personlige pronomen , det demonstrative pronomen , det ubestemte pronomen , det bestemte pronomen og det spørgende pronomen .

  1. Personlige pronomen: mən "mig", sən "dig", o "ham", biz "vi", siz "dig", onlar "dem" osv.
  2. De demonstrative pronomen: o "disse", drak "disse", elə "således", belə "på denne måde", həmin "denne", həmən "den ene" osv.
  3. De ubestemte pronomen kimsə "person", kimisə "nogen", nəsə "intet", nə erə "noget", biri "nogen", kimi "hvem", hamı "alt", hər kəs "alle" osv.
  4. De bestemte pronomen: öz "essens", hər "hver", bütün "alt", filan "sådan", eyni "identisk" osv.
  5. Interrogative pronomen: kim "hvem", nə "kun", hara "hvor", necə "som", nə cür "hvordan", hansı "hvilken" osv.

Substantiver og adjektiver

På det aseriske sprog er de ekstra kategorier ( substantiver , reduktion og forstærkning ) iboende i adjektiver .

Kategorierne af adjektiver skelnes ved morfologiske særlige tillæg  : Adjektiverne tal på det aseriske sprog er opdelt i tal adjektiv kardinal , ordinalt tal , adjektiv ubestemt tal og brøk .

  1. Hovedtal adjektiver: bir "en", üç "tre", yeddi "syv", beş min altı yüz "fem tusinde seks hundrede" osv.
  2. Ordinære tal adjektiver: beş - inci "femte", otuz - uncu "tredive" osv.
  3. De ubestemte numeriske adjektiver: az "lille", çox "meget", xeyli "mere", beş - altı "fem - seks" osv.
  4. Fraktionelle numeriske adjektiver: yüzd ə biri "en procent", üç tam beşdə bir "tre heltal en femtedel" osv.

Verb

Den asiatiske sprogs grammatiske konstruktion er kendetegnet ved rigdom af verb , ved forskellige grammatiske kategorier. Derfor er de set fra det leksikale aspekt og det semantiske aspekt karakteriseret ved følgende kategorier:

  1. Effektivitet og effektivitetskategori
  2. Verb bekræftes og verbum nægtes
  3. De aspekter af betydning:
    1. Det kendte aspekt
    2. Det ukendte aspekt
    3. Returneringen
    4. Det upersonlige aspekt
    5. Det presserende aspekt
    6. Tælleraspektet
    7. Det fælles aspekt
  4. Former:
    1. Bestille
    2. Nyhederne
    3. Drømme
    4. Ubetinget nødvendighed
    5. Det betingede behov
  5. De tider  :
    1. den fortid
    2. Fortællingen
    3. Den ikke-fortællende fortid
    4. den foreliggende
    5. Det ufuldkomne
    6. den fremtid
  6. Den transitive  :
    1. den participium
    2. den gerund-
    3. den infinitiv

På det aseriske sprog henviser adverb også til navneord. Der er fire typer adverb:

  1. Den virkningsmekanisme
  2. den tid
  3. den firkantede
  4. det beløb

Efter stavelser , konjunktioner , partikler , model ord og tilråb i aserbajdsjanske sprog anses for at være de ekstra dele af talen .

Alfabet

I dag i Aserbajdsjan er det aserbajdsjanske alfabet baseret på det latinske alfabet med tilføjelse af yderligere bogstaver, inklusive schwa (ə). Efter at have skiftet til det latinske alfabet i begyndelsen af 1990'erne tilskrev vi først bogstavet "ä" til denne lyd, før vi indså, at det var langt det mest anvendte bogstav på dette sprog, og at der blev spildt for meget tid på at skrive det. Dette førte snart til en genoprettelse af "ə". Iransk aserier bruger det arabiske alfabet .

Med hensyn til historien om den aserbajdsjanske alfabet, ifølge Institut for Manuskripter af Aserbajdsjan, med erobringen af det arabiske kalifat i VII th  århundrede , det arabiske alfabet er implanteret i Aserbajdsjan stadig det vigtigste middel til at skrive op 'i 1929. Fra 1929 (allerede fra 1923 blev det latinske alfabet brugt parallelt med det arabiske alfabet) indtil 1939 erstattede det latinske alfabet det arabiske alfabet. Fra 1939 erstattede det kyrilliske alfabet det latinske alfabet og blev det officielle alfabet for sovjetiske Aserbajdsjan . Og endelig i 1991 , med Aserbajdsjans uafhængighed, bliver det latinske alfabet det officielle alfabet i landet. Siden 1991 har det aseriske alfabet 32 ​​bogstaver til 33 lyde, herunder 23 konsonanter og 9 vokaler.

Sammenlignet med det latinske alfabet, der bruges til tyrkisk , som selv har seks yderligere bogstaver ( Ç , Ğ , İ , Ö , Ş og Ü ), der ikke er fra det "grundlæggende" 26-bogstavs latinske alfabet, bruger aserisk et ekstra bogstav: Ə . Ligesom tyrkisk bruger azerier ikke bogstavet W. I modsætning hertil bruger azerier Q og X, som tyrkisk ikke bruger.

Alfabetiske ændringer i det aseriske sprog og ækvivalens
Arabisk alfabet
(indtil 1929 i Aserbajdsjan )
Iransk Aserbajdsjan 		Latinsk alfabet
( 1929 - 1939 ) Aserbajdsjan
Socialistiske Republik
 		Kyrillisk alfabet
( 1939 - 1991 ) Aserbajdsjan
Socialistiske Sovjetrepublik
 Latin Alfabet
( 1992 - nuværende)
Republikken Aserbajdsjan
ا , آ A a А а A a
ﺏ B b Б б B b
ﺝ CC Ҹ ҹ CC
چ CC Ч ч CC
ﺩ D d Д д D d
ئ E e Е е E e
ع (کسره) Ə ə Ә ә Ə ə
ﻑ F f Ф ф F f
گ G g Ҝ ҝ G g
ﻍ Ƣ ƣ Ғ ғ ""
ﺡ , ﻩ H h Һ һ H h
ﺥ X x Х х X x
ؽ Ь ь Ы ы Jeg ı
ی Jeg i И и I i
ژ Ƶ ƶ Ж ж Ikke et ord
ﻙ K k К к K k
ﻕ Q q Г г Q q
ﻝ L l Л л L l
ﻡ M m М м M m
ﻥ N n Н н N n
ﻭ O o О о O o
ؤ Ɵ ɵ Ө ө Ö ö
پ P s П п P s
ﺭ R r Р р R r
ﺙ , ﺱ , ﺹ S s С с S s
ﺵ Ş ş Ш ш Ş ş
ت , ط T t Т т T t
ﻭ U u У у U u
ﻭ Y y Ү ү Ü ü
ﻭ V v В в V v
ی Ikke et ord Ј ј Y y
ذ , ز , ض , ظ Z z З з Z z


Dialekter

Den følgende liste afspejler kun et perspektiv blandt mange på aserisk dialektologi . Nogle dialekter er undertiden kun varianter af andre dialekter:

Lighed med tyrkisk fra Tyrkiet

I dag sproget nærmest Azeri (hvis Afshar og Kachkaï er udelukket og betragtes som dialekter af Azeri) både ved sin grammatik og ved dets ordforråd er tyrkisk fra Tyrkiet . Begge sprog er indbyrdes forståelige trods nogle forskelle i konjugation eller den separate udvikling af de to tyrkiske sprog opstod i begyndelsen af det XIII th  århundrede , efter faldet af den sidste regering Seljuk .

Det skal også bemærkes, at den aseriske accent svarer til den for tyrkere af kars, der alligevel taler tyrkisk. Imidlertid betragtes de som overgangsdialekter mellem aseriske og tyrkiske. (Se også tabellen nedenfor for sammenligning af et par ord mellem de to sprog) .

Eksempler

fransk Aserisk Azeri i API tyrkisk
jorden torpaq [toɾˈpaɣ] toprak
himmel göy, səma [ɟœj], [sæˈmɑ] gök, sema
vand ved godt [su] ved godt
ild od / yanğın [ot] / [jɑnˈɣɯn] yangın
ild atəş [ɑːˈtæʃ] har din
mand Adam [ɑˈdɑm] Adam
Kvinder qadın [gɑːˈdɯn] kadın
spise yemək [jeˈmæc] yemek
at drikke içmək [it͡ʃˈmæc] içmek
høj boyük [bœˈjyc] buyuk
lille kiçik [ciˈt͡ʃic] küçük
nat gecə [ɟeˈd͡ʒæ] gece
dag pistol [ɟyn] pistol
dreng oğlan [hvor] oğlan
pige qız [gɯz] kiz

Referencer

  1. "Peoples of Iran" i Looklex Encyclopedia of the Orient . Hentet den 22. januar 2009.
  2. (in) "  " Iran Survey Report 2009 '  ' om Terror Free Tomorrow (adgang til 22. marts 2012 ) .
  3. "Iran: People" , CIA: The World Factbook : 24% af Irans samlede befolkning. Hentet den 22. januar 2009.
  4. (in) G. Riaux, "  " De aserbajdsjanske nationalismes formative år i det postrevolutionære Iran ", 27 (1): 45-58, marts 2008: 12-20% af Irans samlede befolkning (s. 46).  " On Central Asian Survey (adgang til 22. marts 2012 ) .
  5. "Iran" , rapport fra Amnesty International om Iran og Aserbajdsjan mennesker . Hentet 30. juli 2006.
  6. (az) "  Türk dili, yoxsa azərbaycan dili? (Tyrkisk eller aserbajdsjansk?)  ” , På BBC ,9. august 2016(adgang 15. august 2016 )
  7. Touraj Atabaki , Aserbajdsjan: Etnicitet og magtkampen i Iran , IBTauris,2000, 246  s. ( ISBN  978-1-86064-554-9 ) , s.  25
  8. R. Hrair Dekmejian og Hovann H. Simonian , Troubled Waters: geopolitik i den kaspiske region , IB Tauris ,2003, 281  s. ( ISBN  978-1-86064-922-6 , læs online ) , s.  60

    ”Indtil 1918, da Musavat-regimet besluttede at navngive den nyligt uafhængige stat Aserbajdsjan, var denne betegnelse udelukkende blevet brugt til at identificere den iranske provins Aserbajdsjan . "

  9. Babak Rezvani , etno-territorial konflikt og sameksistens i kaukasus, Centralasien og Fereydan: academisch proefschrift , Amsterdam, Amsterdam University Press ,2014( ISBN  978-90-485-1928-6 ) , s.  356

    "" Regionen nord for floden Araxes blev ikke kaldt Aserbajdsjan før 1918, i modsætning til regionen i det nordvestlige Iran, der er blevet kaldt siden så længe siden. " "

  10. “  AZERBAIJAN - Encyclopaedia Iranica  ” , på www.iranicaonline.org (adgang 16. april 2020 )
  11. (da) "  Azerbaijans.com - Grammatik for det aserbajdsjanske sprog - Det aserbajdsjanske sprogs fonetik  " (adgang til 22. marts 2012 ) .
  12. Mokari, PG; Werner, S. (2016). "En akustisk beskrivelse af aserbajdsjanske vokalers spektrale og tidsmæssige egenskaber". Poznań Studies in Contemporary Linguistics 52 (3).
  13. (fr) "  Azerbaijans.com - Grammatik for det aserbajdsjanske sprog - Sprogets morfologi Aserbajdsjansk (Viden om form)  ” (adgang til 22. marts 2012 ) .
  14. (da) "  Azerbaijans.com - Grammatik for det aserbajdsjanske sprog - Syntaksen for det aserbajdsjanske sprog (Ordordning)  " (adgang til 22. marts 2012 ) .
  15. (fr) "  Azerbaijans.com - Grammatik for det aserbajdsjanske sprog - Aserbajdsjans nutidige alfabet  " (adgang til 22. marts 2012 ) .
  16. (in) Tore Kjeilen, "  Afshars  " , LookLex (adgang 13. juni 2019 )

Se også

Relaterede artikler

eksterne links