De regionale varianter af rumænsk eller regiolects af rumænsk er de interforståelige varianter af det rumænske sprog . Regionen Rumænsk tales af flertalsbefolkningen i Rumænien , Republikken Moldova (inklusive Transnistrien ) og af nationale mindretal i de andre lande, der grænser op til Rumænien, samt af mennesker, der er emigrerede fra disse lande . Den gensidige forståelighed mellem rumænsktalere er fuldstændig, forskellene i regionale varianter er kendt af alle rumænske - : dette sprog er for eksempel meget mere enhed end tysk .
Det rumænske sprog kan betegnes ved flere trosretninger: det mest almindelige er "rumænsk", men " moldovisk " bruges også i de tidligere sovjetiske stater (inklusive Republikken Moldova ), og "Vlach" vises i Serbien eller Bulgarien .
For deres del betragter lingvisterne, der udpeger de fire østromanske sprog med det unikke navn "rumænsk", hvert af disse fire sprog (selvom de kun er meget delvist forståelige ) som de fire idiomer eller dialekter af samme makro -sprog , der kalder "Daco-rumænsk" den variant, der tales i Rumænien, Moldova og i nærheden af disse to lande. De andre østromanske sprog er aromansk (også kaldet "Aromoune", "Macedo-Romanian", "Wallachian" eller "Zinzare"), Megleno-Romanian (også kaldet "Mégléniote" eller "Mognenite") og Istro-Romanian ( også kaldet "Istrian" eller "tchitche"). For disse lingvister er de regionale varianter af hvert af disse sprog "sub-dialekter" eller "grupper af dialekter". I denne artikel henviser udtrykket "rumænsk" til "daco-rumænsk" og udtrykket "grupper af dialekter": de regionale varianter af dette sprog.
Dialogkonfigurationen af Daco- rumænsk , det vil sige antallet af regiolects, deres klassificering og deres hierarki, har altid været genstand for debat. Ifølge nogle lingvister er der kun to regionale grupper, den nordlige eller " moldaviske " ("moldovenesc" på rumænsk) og den sydlige eller " Vlach " ("muntenesc" på rumænsk: dette er den sydlige variant af Daco -Romansk, ikke aromansk talt på Balkan ). Ifølge andre forfattere er der kun tre regionale grupper: " Moldo - Transylvanian ", " Banatean " ("bănățean" på rumænsk) og " Vlach ". Andre forskere tæller fire: "Moldo-Transylvanian", "Banatean", " Crișanian " ("crișănean" på rumænsk) og "Vlach". For endnu andre er der fem: "Moldo-Transylvanian", "Banatean", " Crișanian ", " Marmatian " (eller "Maramuréchois": "maramureșean" på rumænsk) og "Vlach". Til disse varianter tilføjer nogle lingvister andre enheder i varierende grad, nogle kaldes overgangsdialekter, men hvis autonomi de støtter. Nogle betragter sådanne dialekter som " olténien " ("oltenesc") og " munténien " ("muntenesc"), andre taler " dicien " ("dician"), og andre taler om landet Oas ("Oașean", på rumænsk "oșean" eller "oșan"). Hvis vi tager flere transsylvanske dialekter i betragtning, stiger det største antal regiolects til 20.
Disse uoverensstemmelser skyldes, at de registrerede forskelle afhænger af de konkrete varianter, der sammenlignes mellem dem. Sondringen er ganske klar mellem den moldaviske og den walakiske gruppe, men Banatean er lidt forskellig fra krianerne på den ene side og fra Vlach på den anden. Forskellene er endnu mindre mellem de tre Vlach- dialekter : Oltenian i Vesten, Muntenian i centrum og Dicien i Østen (vel vidende at Muntenian har en lang og stærk indflydelse på de to andre og erstatter dem gradvist.).
Der findes stærke kontroverser omkring dialekterne i det historiske Transsylvanien , det vil sige uden Banat, Crișana, landet Oaș og Maramureș. De fleste sprogforskere betragter dem som tilhørende deres naboer, selvom de anerkendes som en række forskellige fælles træk. På den anden side opretholder nogle lingvister eksistensen af en gruppe transsylvanske dialekter med fælles træk, som tydeligt adskiller dem fra andre (moldovisk, walakisk, banatisk), men som er mere fragmenterede end disse. De skelner mellem fire undergrupper: Nordøst-Transylvanian, Crișanian-Marmatian (eller Northwestern) Transylvanian, Central Transylvanian og Southern Transylvanian.
I denne artikel præsenteres syv dialektenheder.
Denne gruppe inkluderer de banatanske, krianiske og moldoviske dialekter.
Denne gruppe dialekter er karakteristisk for Banat , syd for Arad jude j og for Hunedoara , for rumænerne i Vojvodina og en del af dem fra serbiske Timočka Krajina , syd for jernportene . Der er tre zoner: det sydlige (inklusive Vojvodina og Timočka Krajina), det nord-nordvestlige og det nordøstlige (inklusive regionen Hațeg ).
EgenskaberBanatiske dialekter indeholder mange fonologiske , morfologiske og leksikale arkaismer . Det vigtigste fonologiske træk ved denne gruppe, sammenlignet med standard rumænsk, er et rigt og afbalanceret vokalsystem .
| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| [ane] latin> [ɨne] | æsel | nuttet | hund |
| [ e ]> [ ə ], [ i ]> [ ɨ ], [e̯a] > [ a ] efter [ s ], [ ʃ ], [ t͡s ], [ z ] |
s ã rupe ORA en n ţ â n z â c |
s e rupe orăș ea n ț i n z i c |
bryder byboer, vil jeg, siger jeg |
| [ a ] tonic> [ ʌ ] | ['fʌtə] | fată | pige |
| [ e ] tonic> [ ɛ ] foran en stavelse, der indeholder en [ e ] | ['far] | far | pærer |
| [hvor] > [ ɒ ] | ['pɒrtə] | poartă | portal |
| [ t͡ʃ ]> [ʃʲ] foran [e] og [i] | Jeg er | c er | himmel |
| [ d͡ʒ ]> [ʒʲ] foran [e] og [i] | ji er | g st | gel |
| ordets endelige [] efter frikative og affikate konsonanter |
[uʃ] [pot͡s] |
uși poți |
dør du kan |
| fald af [ʲ] ord slutter efter [ n ] og fuldstændig palatalisering af det | ['wɒmeɲ] | oameni | mænd, mennesker |
| [ t ]> [ t͡ɕ ] foran [e] og [i] | fra c e | fra t e | bror |
| [ d ]> [ d͡ʑ ] foran [e] og [i] | g es | d es | tæt |
| [ n ] + [ e ] / [ i ] Latin> [ ɲ ] | cu ni | cu i | søm |
| [u.wa] > [u.va] | læs v a | en lua | tage |
| [a.wud] > [abd] | den b d | den u d | Jeg skryder |
| [a.wut] > [apt] | ca p t | ca u t | jeg kigger efter |
| enkeltformularbesiddende genstand |
en tău , en ta a tăi , en fortælling |
al tău , en ta ai tăi , ale tale |
din, din din, din |
| former for verbet a fi "at være" bliver pronominal |
mi-s ni-s vi-s |
(eu) sunt suntem sunteți |
Jeg er vi er du er |
| gammel form for hjælp til den nuværende betingede | (v) reaș zișie | a zice | Jeg vil sige |
| under indflydelse af serbisk , præfikser, der markerer det perfektive aspekt | m-am ză uitat | am uitat | jeg glemte |
Ordliste:
| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| det leksikale suffiks -oni / -oane |
iepuroni nemțoane |
iepuroi nemțoaică |
hare (mand) (kvindelig) tysk |
| arkaiske ord af latinsk oprindelse | nat | individuel | individuel |
| ord af serbisk oprindelse | smag | musafir | vært, gæst |
| ord af tysk oprindelse | farbă | vopsea | maling (farvecoat, farve klargjort med væske) |
Palia de la Orăștie (Det gamle testamente i Orăștie ) ( 1582 ) har dialektspecificiteter af Banat. Det er de dialekter banatéens den rumænske standard vedtaget på det XIX th århundrede , på initiativ af Ion Heliade Radulescu , den slutter -at den 3 th person flertal af ufuldkomne vejledende , forskellig fra den samme person i ental: ei mergeau "de skulle ", ei făceau " de gjorde ".
Banatiske dialekter er de eneste, der har været og stadig er området for moderne litterære eksperimenter. En relativt kendt forfatter af værker af denne genre er Victor Vlad Delamarina ( 1870 - 1896 ). I de senere år har denne litteratur oplevet en vis vækkelse. I 2002 blev Association of Writers in Banatean grundlagt med tidsskriftet Tăt Bănatu-i fruncea (Altid Banat i spidsen). I Uzdin , Vojvodina, arbejder den litterære og kunstneriske forening "Tibiscus", der beskæftiger sig med rumænsk dialektlitteratur. Denne regiolect dyrkes også i radio- og tv-udsendelser.
Crișana- dialekterne er opdelt i tre undergrupper: Bihor- dialekterne (som også strækker sig over Județ af Arad samt lokaliteterne, der er beboet af rumænerne i Ungarn ), dialekterne fra Motses-landet og dialekterne fra En eller anden dal . Sprogforskere Emil Petrovici og Ion Coteanu føjer til dialekterne i Crișana dem fra landet Oaș . I meget af Transsylvanien er der overgangsdialekter mellem dem i Crișana, Moldavien og Wallachia .
Egenskaber| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| nasalisering af vokaler | [o'pit ə̃ ' trjag ə̃' strajt͡sə] | o paine-ntreagă în traistă | et helt brød i posen |
| [ane] latin> [ɨne] | æsel | nuttet | hund |
| [ e ]> [ ə ], [ i ]> [ ɨ ], [e̯a] > [ a ] efter [ s ], [ ʃ ], [ t͡s ], [ z ] |
s ã rupe ORA en n ţ â n z â c |
s e rupe orăș ea n ț i n z i c |
bryder byboer, vil jeg, siger jeg |
| [e̯a] > [ a ] efter [ t ], [ d ], [ l ], [ n ] palataliseret |
['cakə] [ɟal] [ʎak] [ɲam] |
teacă deal leac neam |
kappe hill afhjælpe forælder |
| [ e ] tonic> [ ɛ ] foran en stavelse, der indeholder en [ e ] | ['far] | far | pærer |
| [hvor] > [ ɒ ] | ['pɒrtə] | poartă | portal |
| [ d͡ʒ ]> [ ʒ ] | j er | g st | gel |
| palatalisering af okklusive tandkonsonanter foran [ e ] og [ i ] (kan være af forskellig grad) |
[tʲej] eller [cej] [dʲintʲe] eller [ɟince] |
tei dinte |
lind tand |
| palatalisering af [ n ] foran [ e ] og [ i ] |
['biɲe] [' domɲi] |
bine domnii |
gode herrer |
| palatalisering af [ k ] og [ p ] før [ e ] og [ i ] |
[cej] [pʲej] eller [cej] |
chei SCEP |
skind nøgler |
| [e̯a] tonic og træg> [ ɛ ] | [lumɛ] | lumea | verdenen |
| [ɨj] > [ij] | înt ii | înt âi | først |
| introduktion af [ k ] mellem [ s ] og [ l ] | s c lab | plade | svag, tynd |
| introduktion af [ a ] ord initial | en numără | numără | han / hun tæller |
| rhotacism af [ n ] på sproget i Moțis land | lu r ă | lu n ă | Måne |
| genitiv / arkaisk dativ for den bestemte artikel | omul i | omul ui | fra mand / til mand |
| enkeltform besiddende genstand |
en tău , en ta a tăi , en fortælling |
al tău , en ta ai tăi , ale tale |
din, din din, din |
| specifikke former for verbet a fi "at være" |
îs îi |
sunt este , e |
Det er jeg, de er han / hun er |
| særlige former for den 3 th person ental og flertal hjælpeudstyr af datid | o făcut , eller făcut | en făcut , au făcut | det gjorde han, de gjorde |
| specifik sammenhæng af konjunktiv i subdialekt af Bihor | Jeg fusionerer | să fusionere | jeg går |
| specifik, sammensat form af det mere end perfekte indikativ | m-am fo dusă | mă dusesem | Jeg var gået) |
| betinget fortid med hjælpeanordningen en vrea "at ønske" i fortiden | o vu (t) hori | ar fi cntat | han / hun / det ville have sunget |
| hjælpestøtten efter hovedverbet |
Făcut-ai foc? Duce-m-oi. |
Ai făcut foc? Mă voi duce. |
Har du lavet en brand? Jeg forlader. |
Ordliste:
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| arkaismer af latinsk oprindelse | gå! | mergi! , du-te! | gå ! | |
| specifikke ord | nari | nas | næse | |
| specifikke betydningsord | har krammet | synge | kastet | skrig |
| ord af ungarsk oprindelse | en cuștuli | en gusta | at smage | |
| ord af tysk oprindelse | firhang | faret vild | gardin, ren |
Disse dialekter af historiske Maramureș findes i den del af nutidens Maramureș județ, der ligger nord for Gutâi-bjergene og i Transkarpatisk (ukrainsk) Ruthenia og i landet Oaș . Visse lingvister, dem der ikke tæller dialekterne i landet Oaș blandt dem i Crișana, betragter dem som en del af Maramurechois-gruppen.
EgenskaberFonologi:
| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| [ane] latin> [ɨne] | æsel | nuttet | hund |
| [ e ]> [ ə ], [ i ]> [ ɨ ], [e̯a] > [ a ] efter [ s ], [ ʃ ], [ t͡s ], [ d͡z ] |
s ã rumpe ORA en n ţ â n dz â c |
s e rupe orăș ea n ț i n z i c |
bryder byboer, vil jeg, siger jeg |
| [e̯a] > [ a ] efter [ t ], [ d ], [ l ], [ n ] palataliseret |
['cakə] [ɟal] [ʎak] [ɲam] |
teacă deal leac neam |
kappe hill afhjælpe forælder |
| lukning af [ e ] -sone undtagen sidste ord | oam i ni | oam e ni | mænd, mennesker |
| [ e ]> [ ə ] efter [ t͡ʃ ] og [ d͡ʒ ] |
[t͡ʃər] [d͡ʒər] |
cer ger |
frost himmel |
| [ e ] tonic> [ ɛ ] foran en stavelse, der indeholder en [ e ] | ['far] | far | pærer |
| [hvor] > [ ɒ ] | ['pɒrtə] | poartă | portal |
| fald på [ʲ] sidste ord efter frikativer og affikater |
[uʃ] [møtrik͡ʃ] [pot͡s] |
uși [uʃʲ] nuci [nut͡ʃʲ] poți [pot͡sʲ] |
valnød døre (flertal) , du kan |
| fald af [ʲ] ord slutter efter [ n ] og fuldstændig palatalisering af det | ['wɒmiɲ] | oameni | mænd, mennesker |
| [fra] Latin> [d͡zə] | Dumnedzău | Dumnezeu | Gud |
| [di] Latin> [d͡zɨ] | dzâc | zic | jeg siger |
| [fra] Latin> [d͡zu] | vădzut | văzut | set |
| fuldstændig palatalisering af dental okklusive konsonanter foran [ e ] og [ i ] |
[cej] [ɟince] |
tei dinte |
lind tand |
| fuldstændig palatalisering af [ k ] foran [ e ] og [ i ] | [cej] | chei | nøgler |
| palatalisering af [ f ] og [ v ] før [ e ] og [ i ] |
s ier z i |
f ier v i |
jern vin |
| palatalisering af [ l ] foran [ e ] | ['periɛe] | perle | pærer |
| [ l ]> [ w ] foran stopene, i Oaș |
aub autu caudură meuc |
alb altul căldură melc |
hvid andre varme snegl |
| palatalisering af [ n ] foran [ e ] og [ i ] |
['biɲe] [' domɲi] |
bine domnii |
gode herrer |
| depalatisering af kvindelige datterselskaber |
['t͡ʃɒrə] [d͡ʒam] [' tsavə] |
cioară geam țeavă |
krage vindue rør |
| introduktion af [ ɲ ] mellem [ m ] og [ j ] | [mɲel] | honning | lam |
| introduktion af [ c ] mellem [ p ] og [ j ] eller [ i ] | ['pcatrə] | piatră | Pierre |
| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| enkeltform besiddende genstand |
en tău , en ta a tăi , en fortælling |
al tău , en ta ai tăi , ale tale |
din, din din, din |
| enkelt specifik form for den 3 th person ental og flertal hjælpeudstyr af datid | o făcut | en făcut , au făcut | det gjorde han, de gjorde |
| stavelsesfald efter den toniske i verbum | dette-jeg fa | dette vei ansigt | hvad vil du gøre |
| specifik afslutning af 1 st person flertal foreliggende indikativ til 2 e og 3 e bøjninger |
med duce |
avem ducem |
vi har vi bærer |
| stavelsesfald efter tonic in vocative |
mătu! [ɟo] ! |
mătușă! Gheorghe! |
min tante! Georges! |
| specifikke former for fremtidens hjælp, en vrea "at ønske" | oi / îi / a / om / îț / eller mânca | voi / vei / va / vom / veți / vor mânca | Jeg vil / du vil / han / hun vil / vi vil / du vil / de / de vil spise |
| specifik form for det perfekte vejledende | am fo dzâsă | zisesem | jeg sagde |
| arkaisk brug af infinitivet | Så på grund af ara. | Sa dus să er. | Han gik for at pløje. |
| hjælpestøtten efter hovedverbet |
Făcut-ai foc? Duce-m-oi. |
Ai făcut foc? Mă voi duce. |
Har du lavet en brand? Jeg forlader. |
Ordliste:
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| høj frekvens af diminutivt suffiks -uc (ă) | slăbuc | slăbuț | mager | |
| diminutivt suffiks -ucă i feminin og neuter flertal | piciorucă | piciorușe | små fødder | |
| arkaiske ord af latinsk oprindelse | sărune | tărâțe cu sare | saltet (korn) klid | |
| specifikke ord | cătilin | încet | langsomt, langsomt | |
| specifikke betydningsord | kokon | lille mester | copilaș | lille barn |
| ord af ukrainsk oprindelse | en cușăi | en gusta | at smage |
Dette er den mest almindelige gruppe af dialekter: de mødes i Moldova Rumænien , i Bukovina, Rumænien, det nordlige Bukovina, der tilhører Ukraine , i en del af det nordøstlige Transsylvanien ( judeţ Bistriţa-Năsăud i dele af Judete af Mures , Harghita og Covasna , Nordøst Muntenia ( Judete af Braila og Buzau ), Republikken Moldova inklusive Transnistrien, i Budjak ukrainsk og på begge sider af bas Donau inklusive i Nord Dobruja .
Den sproglige opfattelse af "moldoviske dialekter" bør ikke forveksles med den politiske " moldoviske sprog ", officiel betegnelse for standardrumænsk i Sovjetunionen , i Republikken Moldova i henhold til artikel 13 i statens forfatning i Transnistrien ( Stat) | Transnistrien (hvor dette sprog er skrevet med russiske kyrilliske tegn ) og i SNG- staterne . Russofile kilder i Moldova forsøger at akkreditere ideen om, at det sprog, der tales i Republikken Moldova, er en form for "gammelt moldovisk talende", som ville være "anderledes" end det, der tales i den rumænske region Moldova , stærkt modificeret efter dette punkt. af synet af "de walakiske dialekter".
Egenskaber| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| [e̯a] ord slutter > [ ɛ ] | [vi'nɛ] | kom | kom |
| lukning af [ ə ] træg | [sɨ 'vinɨ] | să vină | han / hun / det kommer |
| lukning af [ e ] -sone | fet i l i | fet e l e | piger |
| [ e ]> [ ə ], [ i ]> [ ɨ ], [e̯a] > [ a ] efter [ s ], [ ʃ ], [ t͡s ], [ z ] |
s î rupi ORA en n z a ma ţ â n |
s e rupe ORA ea n z ea ma ţ i n |
bryder flydende byboer, jeg vil have |
| fald på [ʲ] sidste ord efter frikativer og affikater |
[uʃ] [pot͡s] |
uși [uʃʲ] poți [pot͡sʲ] |
dør du kan |
| [fra] Latin> [d͡ze] | dzece | zece | ti |
| [di] Latin> [d͡zɨ] | dzâc | zic | jeg siger |
| [ t͡ʃ ]> konsonant tæt på [ ʃ ] | Jeg er | c er | himmel |
| [ d͡ʒ ]> konsonant tæt på [ ʒ ] | ji er | g st | gel |
| palataliseringer: [ b ]> [ g ], [ p ]> [ k ], [ m ]> [ ɲ ], [ v ]> [ ʒ ] |
ghini chiept [ɲik] jin |
bine piept mic vin |
god kiste lille vin |
| enkeltform besiddende genstand |
en tău , en ta a tăi , en fortælling |
al tău , en ta ai tăi , ale tale |
din, din din, din |
| de personlige stedord dânsul , Dansa , dânşii , dânsele henvise til livløse også | Uiti masa. Puni lingurili pi dânsa . | Uite masa. Pune lingurile pe ea . | Her er bordet. Sæt skeerne på den. |
| enkelt specifik form for den 3 th person ental og flertal hjælpeudstyr af datid | o făcut | en făcut , au făcut | det gjorde han, de gjorde |
| specifikke former for fremtidens hjælp, en vrea "at ønske" | oi / îi / a / om / îț / eller mânca | voi / vei / va / vom / veți / vor mânca | Jeg vil / du vil / han / hun vil / vi vil / du vil / de / de vil spise |
| involveret i | trebuii di spus | trebuie spus | skal du sige |
Ordliste:
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| specifikke ord | agud | dud | morbærtræ | |
| specifikke betydningsord | moș | gammel mand | unchi | onkel |
| ord af ukrainsk oprindelse | hulub | porumbel | Due | |
| ord af russisk oprindelse (især øst for Prut ) | cori | rujeolă | mæslinger | |
| ord af tyrkisk oprindelse | bostan | græskar | pepene | vandmelon |
| ord af græsk oprindelse | colțun | ciorap | strømper (tøjet) |
Det ældste skriftlige dokument med moldoviske egenskaber stammer fra 1566 . De moldoviske dialekter havde en vigtig rolle i dannelsen af den rumænske standard, især gennem værker af kronikører Grigore Ureche , Miron Costin og Ion Neculce , derefter af forfattere som Vasile Alecsandri , Ion Creangă , Mihai Eminescu og Mihail Sadoveanu .
Denne gruppe inkluderer dialekterne Oltenian, Muntenian og Dician.
De oltenianske dialekter er udbredte i Oltenia, undtagen den østlige del af Olt Județ , i det nordvestlige Bulgarien og i Serbien (den østlige del af Timoc- dalen ).
Egenskaber| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| diftonger [aj] , [əj] , [oj] , [uj] før [kʲ] og [gʲ] |
str ai chină r ăi chită ur ei che oi chi păd ui che |
strachină răchită ureche ochi păduche |
skål pil øre øje lus |
| introduktion af en [ i ] mellem to indledende ordkonsonanter | h jeg rean | hrean | peberrod |
| [ i ] foran to indledende ordkonsonanter | i școală | școală | skole |
| [ i ]> [ ɨ ], [ a ]> [ ə ], [e̯a] > [ a ], efter [ t͡s ], [ s ], [ z ], [ r ] |
z â denne ţ ã Lina MAS har |
z i ce ţ e Lina mas ea |
han / hun siger selleritand (molær) |
| demonstrativ feminin flertal specifikt pronomen | ăștea | astea | Disse |
| brug af den enkle fortid (til meget nylige handlinger) | kantai | am cntat | jeg sang |
| adverb for tre grader nærhed / afstand | (a) her - aci (a) - acolo | her - acolo | her - der - derovre |
| arkaisk form for flertal negativ imperativ | nu cntareți! | nøgen kram! | ikke synge! |
Ordliste:
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| arkaiske ord | arm | ældre | hofte | |
| specifikke ord | en străfiga | en strănuta | at nyse | |
| specifikke betydningsord | cotoi | tomcat | picior de pasăre | kyllingelår |
De muntenianske dialekter spredte sig fra Muntenia til Oltenia og Dobroudja , hvor kun leksikale elementer i den gamle lokale Dician-dialekt, der tidligere var meget påvirket af græsk og tyrkisk , er tilbage . Muntenian er også sproget for rumænerne i det nordlige Bulgarien og den transsylvanske jødedom i Sibiu og Brașov .
Egenskaber| Fænomen | Dialekteksempel | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| palatalisering af [ ʃ ] foran [ ə ], som bliver til [ e ] |
uș e loj e |
US ã Loj ã |
dør lodge |
| [ d ] rent dental efterfulgt af [ ə ], [ ɨ ] |
d ã stept d â n |
d e stept d i n |
smart af |
| spredning af [ e ] i [ i ], især under indflydelse af et [ e ] hit med tonisk accent |
fet i l i capr i l i |
fet e l e capr e l e |
piger geder |
| den datid , formen på 3 th personen af flertal af hjælpeudstyr verbum ligner formen på 3 th personen ental | ei / ele a venitără | ei / ele au venit | de kom |
| i fortid , deltager med suffikset -ără | ei / ele a venit ără | ei / ele au venit | de kom |
| i foreliggende vejledende , formen af 3 th person flertal samme som ental | ei / ele bea | ei / ele beau | de drikker |
| den fremtid med den ekstra har vrea "ønsker", formen på 3 th person flertal samme som ental | ei / ele går bea | ei / ele vor bea | de vil drikke |
| verbet en vrea brugt i fortiden som et modalt verbum | am vrut să cad | æra să cad | Jeg faldt næsten |
| en veni "come" brugt som et aspekthjælpemiddel | vin și / fra kam | începe să crească | begynder at vokse |
| venis hjælp til diatese passiv | grinda vine așezată her | grinda este așezată her | bjælken er placeret her |
| forvirring af præpositionerne după "efter" og pe "hvem er på" | floarea după / dupe masă | floarea de pe masă | blomsten der er på bordet |
| de brugt som et relativ pronomen | omul de vine | omul pleje vin | den mand, der kommer |
| direkte objekt komplement med præpositionen la ( partitive artikel værdi ) | mănâncă den paine | mănâncă paine | han / hun spiser brød |
| den adverbiet kan "mere" før refleksive pronomen | nu mai mă duc | nu mă mai duc | jeg gjorde ikke |
| adverbiet DECAT i restriktiv konstruktion anvendt uden negationen n (u) | er decât două mere | n-am decât două mere | Jeg har kun to æbler |
Ordliste :
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| specifikke betydningsord | ginere | svigersøn | mål | gift (på tidspunktet for ægteskabet) |
| ord af tyrkisk oprindelse |
peşchir Perdea |
gardin |
prosop adăpost pentru hurtigt |
håndklæde (til aftørring) husly til husdyr |
| ord af græsk oprindelse | dârmon | ciur | sigte |
De første skriftlige attester fra rumænsk ( Letter of Neacşu fra 1521 og ca. 50 efterfølgende håndskrevne dokumenter) samt de første ti tekster, der er trykt på rumænsk, afspejler de muntenianske dialekters egenskaber. Dette er grundlaget for standardrumænsk, som ikke har taget alle deres specificiteter op, men tværtimod har afvist mange, især med hensyn til verbets morfologi .
Dette sprog blev brugt i det nordlige Dobroudja, før det blev knyttet til kongeriget Rumænien i 1878 og kun overlever, ifølge lingvister, i det lokale leksikon for det muntenianske sprog, der er pålagt der: dette leksikon afslører stærke græske påvirkninger og tyrker fra lokale mindretal , men også fra Moldova-Transsylvanien, der kom med transhumante hyrder, der har slået sig ned gennem århundrederne i landet.
Arkæologer Vasile Parvan og George Valsan antages, at "dicien" navn kunne komme fra den middelalderlige by Vicina hvor sad den périchorète (περιχωρήτης) Jacinta Vicina, den første biskop af fyrstendømmet Valakiet i XIV th århundrede .
Ordliste :
| Fænomen | Dialekteksempel | Betydning på standardsprog | Korrespondent på standardsproget | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| ord af bulgarsk oprindelse |
baistruc buhalcă ciușcă |
sperietoare zdreanță ardei iute |
fugleskræmsel nippe varm peber |
|
| ord af tyrkisk oprindelse |
canara ceair cherhana ciortan gioarsă ghionder |
stâncă pășune pescărie crap zdreanță prăjină |
bryde, rev eng fiskeri karpe nippe aborre |
|
| ord af græsk oprindelse |
chivernă garid fengar liman talaz tiropită |
Cârmă sprækker langt sø val plăcintă dobrogeană |
bar, safran rejer lanterne lagune bølge ost butterdej |