Tantal | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tantal prøver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Dit | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Tantal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 73 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 6 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Blok d | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Overgangsmetal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Xe ] 4 f 14 5 d 3 6 s 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 32, 11, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 180,94788 ± 0,00002 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 145 pm ( 200 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 170 ± 20.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 1.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 7.54957 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 16,4 g · cm -3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Kubisk centreret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 6,5 HV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Blågrå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 3017 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 5.458 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 743 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 753 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 10,85 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk |
1 Pa ved 3024 ° C ; 10 Pa ved 3324 ° C ; |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 3400 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme |
25,4 J · K -1 · mol -1 (krystal); 20,9 J · K- 1 · mol -1 (gas) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 7,61 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 57,5 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HF + HNO 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.304 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-135-5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
Fare H228, P210, P240, P241, P280, P370 + P378, H228 : Brandfarligt fast stof P210 : Holdes væk fra varme / gnister / åben ild / varme overflader. - Rygning forbudt. P240 : Jordforbindelse / potentialudligning af beholder og modtageudstyr. P241 : Brug eksplosionssikker elektrisk / ventilering / belysning / ... / udstyr. P280 : Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsestøj / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse. P370 + P378 : I tilfælde af brand: Brug ... til udryddelse. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ukontrolleret produktDette produkt kontrolleres ikke i henhold til WHMIS-klassificeringskriterierne. Offentliggørelse ved 1,0% i henhold til listen over ingrediensoplysninger Kommentarer: Den kemiske identitet og koncentration af denne ingrediens skal oplyses på sikkerhedsdatabladet, hvis den er til stede i en koncentration, der er lig med eller større end 1,0% i en produktkontrol. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
40 : brandfarligt fast eller selvnedbrydende eller selvopvarmende materiale UN-nummer : 3089 : FLAMMABLE metalpulver, NSA Klasse: 4.1 Etiket: 4.1 : Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og desensibiliserede eksplosive faststoffer Emballage: Packing gruppe II : moderat farlige materialer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den tantal er det grundstof af atomnummer 73, symbol Ta.
Den enkelte tantallegeme er et gråblåt overgangsmetal , tungt, hårdt men duktilt , meget modstandsdygtigt over for syrekorrosion og en god leder af varme og elektricitet. Det findes i mineralet kaldet tantalit og i nogle komplekse malme i oxidform forbundet med niob , især i coltan , som har sort farve.
Tantal bruges til fremstilling af kirurgiske instrumenter og implantater, fordi det ikke reagerer med kropsvæsker. Det er kendt inden for elektronik, der anvendes i sammensætningen af såkaldte "drop" -kondensatorer på grund af deres form eller "tantal", og som har den største kapacitet pr. Volumenhed.
Dette element har et højt smeltepunkt , som kun overskrides af osmium , wolfram , kulstof og rhenium (smeltepunkt 3.016,85 ° C , kogepunkt 5.457,85 ° C ).
Dets navn er lånt fra det moderne videnskabelige latinske tantal , et navn, der er givet det i1802af den svenske kemiker Anders Gustaf Ekeberg og henviser til metalets uopløselige natur i syrer .
Tantal og niob (ex-colombium) blev oprindeligt taget til det samme element.
Det blev hurtigt demonstreret, at columbium og niobium var det samme element. Der opstod en ekspertkonflikt om, hvilket navn man skulle bruge, og det var "niob", der sejrede.
I begyndelsen af 1900 er tantal dets første anvendelse som et glødetråd til at lyse efter pærer indtil ankomsten af wolfram . I 1940 begyndte tantal at blive brugt til at fremstille kondensatorer. To år senere så den første udnyttelse af colombo-tantalit i det belgiske Congo (fremtidens Demokratiske Republik Congo ) dagens lys.
Andelen af tantal anslås til at være omkring 1 eller 2 ppm af massen af jordskorpen . Det findes hovedsageligt i hydrotermiske vener, som er områder, hvor elementerne i vandet kan mineralisere ved at støde på en betydelig varmekilde, såsom en lomme med magma . Disse steder er lettere til stede på geologisk ustabile steder tæt på tektonisk fejl og vulkansk region .
Disse vener er ofte meget rige på tungmetaller som guld , sølv , uran , cobalt , wolfram og selvfølgelig tantal og niob . Efterfølgende ved erosion kan elementerne vaskes væk og ende i et vandløb, hvor de tungeste stoffer afsættes på steder med svag strøm, såsom slynger eller potter . Det sker, at disse områder tætte i tunge elementer kan danne vener og blive begravet. Colombo-tantalit kan således findes i både metamorfe og sedimentære klipper .
Tantal danner meget få specifikke mineraler og er kun i en betydelig andel i relativt få andre mineraler. Den vigtigste mineral er coltan (eller columbotantalite), en sammenslutning i variable andele af columbite og tantalite , to mineraler selv af variabel sammensætning . Udtrykket tantalit dækker den kontinuerlige serie mellem tantalit- (Fe) og tantalit- (Mn) med generisk sammensætning ( Fe , Mn ) Ta 2 O 6. Specifikke mineraler indbefatter tantalcarbide , carbid sammensætning Ta C .
Tantal har 36 kendte isotoper, med massetal, der varierer mellem 155 og 188, samt 37 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er kun en stabil : 181 Ta, og unik, en nuklear isomer: 180m Ta , er også. Sidstnævnte er i princippet en metastabil tilstand, men da der aldrig nogensinde er set nogen opløsning, betragtes den i øjeblikket som stabil. 181 Ta (99,998%) og 180 m Ta (0,012%) repræsenterer alt det naturligt tilstedeværende tantal. Det tildeles en standard atommasse på 180,947 88 (2) u .
Som alle mineraler er tantal en ikke-vedvarende ressource . Den årlige produktion i 2019 er omkring 1.800 tons.
Flere trin er involveret i ekstraktionen af tantal fra tantalit: først og fremmest knuses malmen og koncentreres af tyngdekraften . Dette gøres normalt nær minestedet. Fortsætter proceduren ved kemisk separation sker normalt ved behandling af malm med en blanding af flussyre og svovlsyre ved mere end 90 ° C . Dette medfører en reaktion, der gør det muligt for tantal og niob at opløses i komplekse fluorider , som således kan adskilles fra uopløselige urenheder:
Ta 2 O 5 + 14 HF → 2 H 2 [TAF 7 ] + 5H 2 O Nb 2 O 5 + 10 HF → 2 H 2 [NbOF 5 ] + 3 H 2 ODen første separation i industriel skala blev udviklet af Jean Charles Galissard de Marignac , ved hjælp af forskellen i opløselighed mellem niobium og komplekset tantal fluorid K 2 [NbOF 5 ] • H 2 O og [K 2 TAF 7 ] i vand. En nyere proces anvender væske-væske-ekstraktion af fluorider fra en vandig opløsning med organiske opløsningsmidler, såsom cyclohexanon . Niobkomplekser og tantalfluorider ekstraheres separat fra det organiske opløsningsmiddel med vand og udfældes ved tilsætning af kaliumfluorid til dannelse af et kaliumfluoridkompleks eller udfældes med ammoniak :
H 2 [TAF 7 ] + 2 KF → K 2 [TAF 7 ] ↓ + 2 HF 2 H 2 [TAF 7 ] + 14 NH 4 OH → Ta 2 O 5 ↓ + 14 NH 4 F + 9 H 2 ODen resulterende kalium fluorotantalate salt behandles i almindelighed ved reduktion med flydende natrium for at fremstille en sekundær tantalpulver.
Elektronik er den første anvendelse af tantal. Faktisk bruges ca. 68% af den årlige produktion kun til dette område. Det bruges hovedsageligt til konstruktion af kondensatorer . I disse kan tantal have to roller:
Der er tre hovedtyper af tantalkondensatorer:
Tantal har mange andre applikationer inden for elektronik såsom flydende krystalskærme , overflade akustiske bølgefiltre, dynamisk random access memory ( DRAM ) chips osv. Bilsektoren forbruger også mere og mere tantal. Dette forklares med den stadig mere almindelige tilstedeværelse af elektronik som GPS , antikollisionssystemer og andre gadgets. I 2010 forventes der en markant stigning i tantalforbruget i denne sektor med disse typer produkter i deres barndom i de næste femten år.
Tantal findes også i store mængder i den kemiske industri for dets korrosions- og temperaturbestandighedsegenskaber. Det bruges hovedsageligt i varmevekslere og som belægning til rør og kemiske reaktorer. Det er endda vigtigt for applikationer i miljøer i kontakt med svovlsyre .
Ved en temperatur under 150 ° C er tantal næsten ufølsom over for syrekemisk angreb . Det er kun angrebet af flussyre , sure opløsninger indeholdende fluorid ioner og kongevand .
Det bruges også til udvikling af superlegering som et additiv. Disse legeringer anvendes frem for alt i miljøer, der er meget krævende termisk eller kemisk, såsom turbineblade til flymotorer eller gasturbiner osv. Disse højtydende legeringer er ofte i enkeltkrystalform , hvilket giver dem meget god krybning , korrosion og temperaturadfærd. Det bruges inden for luftfart , men civil luftfart forbliver langt den sektor, hvor efterspørgslen efter disse materialer er størst.
I form af hårdmetal (TaC) anvendes tantal, meget hårdt (ca. 1700 HV ), til fremstilling af skæreværktøjer. Den stål tantal anvendes især til fremstilling af dentale bor og kirurgiske værktøjer.
Den lithium tantalat (LiTaO 3 ) anvendes også inden for optik som et additiv til at reducere kromatisk aberration i linserne . Dette skyldes det høje brydningsindeks for dets oxid . Det bruges også i nanolag til antirefleks eller for at tilføje farve.
Tantal er også biokompatibelt , hvilket giver det mange afsætningsmuligheder inden for det medicinske område til f.eks . At fremstille proteser , hæfteklammer , pacemakere , kirurgiske instrumenter , tandimplantater osv. Det bruges stadig i urmageri for dets udseende, som en filtreringsfilm til røntgenstråler eller endda som et legeringselement i visse ædle metaller for at lette drejning af stænger .
Det er også oprindelsen til navnet på det legendariske engelske højttalermærke Tannoy , hvis navn kun er sammentrækningen af Tantal Alloy (tantallegering), fordi det brugte det til sine elektrolytiske ensrettere .
Tantalbaserede forbindelser findes sjældent i laboratorier. Metallet er biokompatibelt og bruges i medicinske implantater som en struktur eller belægning. Opmærksomhed på sikkerhed kan derfor fokuseres på legeringselementer, der findes i tantal ( kviksølv , tin osv.) Eller på den fysiske natur af den kemiske forbindelse ( pulver ).
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |