Jod | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Jodkrystaller dannet ved kondens . | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | jeg | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Jod | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 53 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 17 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 5 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Halogen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Kr ] 4 d 10 5 s 2 5 p 5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 18, 7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 126,90447 ± 0,00003 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 140 pm ( 115 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 139 ± kl | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 215 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | ± 1, 5, 7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2.66 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Stærk syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 gen : 10.45126 eV | 2 e : 19,1313 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. rd : 33 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | Solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Allotropisk i standardtilstand | Diode I 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse |
11,27 g · l -1 (gas), 4,93 g · cm -3 (fast stof, 20 ° C ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Orthorhombic | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | mørk lilla grå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 113,7 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 184,4 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 7,824 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 20,752 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kritisk temperatur | 546 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 25,72 × 10 -3 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 145 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 8,0 × 10-8 S · m -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 0,449 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i ammoniak | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS |
element) (diode) |
(||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-442-4 ( diode ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diode I 2 :
Advarsel H315 , H319 , H335 , H372 , H400 , H312 + H332 , P273 , P314 , P302 + P352 og P305 + P351 + P338 H315 : Forårsager hudirritation H319 : Forårsager alvorlig øjenirritation H335 : Kan irritere luftvejene H372 : Forårsager organskader (angiv alle berørte organer, hvis kendt) som følge af gentagen eksponering eller langvarig eksponering (angiv eksponeringsvej, hvis det er endelig bevist, at ingen anden eksponeringsvej forårsager den samme fare) H400 : Meget giftig for organismer, der lever i vand H312 + H332 : Farlig ved kontakt med huden eller ved indånding. P273 : Undgå udledning til miljøet. P314 : Søg lægehjælp, hvis du føler dig utilpas. P302 + P352 : I tilfælde af hudkontakt: vask med rigeligt sæbe og vand. P305 + P351 + P338 : Ved øjnene: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern kontaktlinser, hvis offeret har dem på, og de let kan fjernes. Fortsæt med at skylle. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diode I 2 :
86 : ætsende eller viser en mindre grad af ætsning og giftige UN-nummer : 3495 : Klasse: 8 Etiketter: 8 : Ætsende stoffer 6.1 : Giftige stoffer Emballage: Packing gruppe III : stoffer med lav fare. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den jod er det grundstof af atomnummer 53, symbol I. Det er et medlem af familien af halogen .
Det er et relativt sjældent element i det naturlige miljø og når op på 47 th i jordskorpen . Ligesom andre halogener findes den hovedsageligt i diatomisk form I 2Svarende til diiod , solid metallic grå med lilla dampe, der almindeligvis kaldes "jod" misbrug af sprog. Navnet stammer fra det græske ἰώδης, der betyder "violette farve". Det blev således navngivet af Gay-Lussac efter opdagelsen i 1811 af kemikeren Bernard Courtois af et daværende ukendt stof, der stammer fra alger beregnet til produktion af saltpetre under Napoleonskrigene .
Det er det tungeste sporstof, der findes i de fleste livsformer - kun wolfram , der bruges som en kofaktor af nogle bakterier , har en højere atommasse . Dens lave toksicitet og den lethed, hvormed det binder til organiske forbindelser kombineret med dets høje atommasse, har gjort det til et meget anvendt kontrastmiddel i radiografi .
Hos dyr og mennesker er både overskydende og iodmangel forbundet med alvorlige patologier. Manglen på jod hæmmer vækst, kan være årsagen til udseendet af "knuder" i skjoldbruskkirtlen . Alvorlig mangel kan forårsage forskellige mentale lidelser ( kretinisme , især tidligere observeret i befolkninger langt fra maritime regioner, især i bjergene).
Jod er en komponent i skjoldbruskkirtelhormoner , syntetiseret af skjoldbruskkirtlen . De radioisotoper af jod vil derfor sandsynligvis forårsage kræft i skjoldbruskkirtlen når absorberes af kroppen. Den jod-131 , på grund af sin β radioaktivitet , er som sådan et af de fissionsprodukterne mest nuklear kræftfremkaldende tilgængelige.
De "jod tabletter", der anvendes til at mætte skjoldbruskkirtlen i tilfælde af forurening i 131 under en atomulykke typisk indeholde 65 eller 130 mg af kaliumiodid ; de skal tages hurtigt efter ulykken. Visse (giftige) molekyler bremser eller blokerer indgangen af iod i skjoldbruskkirtlen, inklusive nitrater , perchlorater og thiocyanater kaldet " goitrogener " (med mulige kumulative virkninger).
Jod blev opdaget i 1811 af kemikeren og producenten af saltpeter Bernard Courtois i asken af tang. Courtois har mistanke om, at det stof, han opdager, er elementært, men det vil være nødvendigt at afvente konklusionerne fra Gay Lussac og Davy, der næsten samtidig bekræfter, at det handler om et nyt element. Han blev navngivet af Gay Lussac i en publikation af1 st august 1814, fra græsk ἰοειδής / ioeidḗs ("lilla") på grund af farven på dens damp, når den opvarmes.
Jod er dårligt opløseligt i vand, men dets salte (iodider, iodater) er meget mere, og jodkoncentrationen er højere i havvand end i klipper, omkring 50 versus 40 ppb .
Jod anvender en lang række oxidationstilstande : i det væsentlige -1 , +1, +3, +5 og +7. I praksis er det -1- oxidationstilstanden, der er den mest betydningsfulde: det er iodidionen I - , der er til stede i jodsalte og i organiske iodforbindelser.
Blandt de mineraler, der indeholder jod, findes nitratin til stede i visse sedimentære klipper såsom caliche i Chile . Nogle store alger ( tang ) er også rige på jod, mellem 0,03 og op til 5% tørvægt. De har enzymatisk udstyr ( haloperoxidasetype (en) ), der på den ene side sikrer opsamling af iodider fra havvand, som fortrinsvis akkumuleres i cellevæggen udsat for biotisk ( epifyt , bakterier) og abiotiske belastninger. (Eksponering for UV'er, udtørring under tidevand, termisk og osmotisk stress), på den anden side biosyntese af flygtige iodforbindelser (fænomen iodovolatilisering ved oprindelsen af kondensering af skyvand og den berømte "iodiserede luft"), der sandsynligvis udgør en strategi udviklet af alger til forsvare sig mod disse belastninger. De jordbakterier deltager også i stofkredsløb af jod, som i skoven .
Den diiodine er, de standardbetingelser , en grå-sort faststof med lilla metalflager sammensat af molekyler homonuklear I 2. Det sublimerer langsomt fra stuetemperatur, smelter ved 113,7 ° C og koger ved 184,3 ° C og danner en meget irriterende lilla gas.
Kommercielt tilgængeligt jod indeholder generelt mange urenheder, som kan fjernes ved sublimering . Det kan også fremstilles i ultra-ren form ved omsætning af kaliumiodid KI med kobbersulfat CuSO 4, Som begynder ved at give kobber (II) iodid Cul 2, Som spontant nedbrydes til kobberiodid (I) Cul og dioden I 2 :
Cu 2+ + 2 I - → CuI 2, 2 CuI 2→ 2 CuI + I 2.Der er andre metoder til at isolere iod i laboratoriet, for eksempel oxidation af iodidion I - i hydrogeniodid HI i mangandioxid MnO 2.
Den iodidion I - reagerer reversibelt med iod I 2til dannelse af triiodid ion I 3 -.
I almindelighed er der polyiodid ioner med den generiske formel I n m -, såsom I 5 -eller I 8 2−.
Den iodid oxiderer langsomt under påvirkning af oxygen fra atmosfæren ved at frigive diiodine . Dette er, hvad der gradvist giver en gul farvetone under ældning af iodidsalte og organoiodforbindelser. Det er også det, der forårsager iodforarmelse af iodiserede salte, når de udsættes for den fri luft; nogle salte er beriget med iod med iodationer IO 3 -snarere end iodid I-ioner - for at undgå dette tab af iod over tid.
Jod oxideres og reduceres let. Den mest almindelige redoxreaktion er interkonvertering af art I - og I 2For eksempel med chlor Cl 2og mangandioxid MnO 2 :
2 I - + Cl 2→ I 2+ 2 Cl - . 2 I - + 4 H + + MnO 2→ I 2+ 2 H 2 O+ Mn 2+ .Den iod reduceres til hydrogeniodid HI ved hydrogensulfid H 2 Sog hydrazin N 2 H 4 :
I 2+ H 2 S→ 2 HI + 1/8 S 8. 2 I 2+ N 2 H 4→ 4 HI + N 2.Jod danner en intens blå opløsning, når den opløses i rygende svovlsyre ( 65% oleum ). Denne blå farve skyldes kationen I 2 +som følge af oxidation med svovltrioxid SO 3 :
2 I 2+ 2 SO 3+ H 2 SO 4→ 2 I 2 ++ SO 2+ 2 HSO 4 -.Kationen I 2 +er også dannet under oxidationen af diodine af antimonpentafluorid SBF 5eller med tantal pentafluorid (en) TaF 5danner dybblå krystaller af I 2 + Sb 2 F 11 -eller fra I 2 + Ta 2 F 11 -henholdsvis. Opløsninger af disse salte bliver røde under -60 ° C på grund af dannelsen af kationen I 4 2+ :
2 I 2 + I 4 2+.I et mere grundlæggende miljø , I 4 2+er uforholdsmæssigt stor I- 3 +og en iodforbindelse (III). Et overskud af jod reagerer derefter med I 3 +for at danne kationen I 5 +(grøn) så I 15 3+ (sort).
De bedst kendte jodoxider er IO 3- anionerne -og IO 4 -, Men andre oxider er kendte, såsom diiodine pentoxid (en) I 2 O 5, En stærk oxidator, som også er anhydridet af iodsyre HIO 3.
I modsætning til klor er dannelsen af den hypoiodiske ion IO - i neutral vandig iodopløsning ubetydelig:
I 2+ H 2 O H + + I - + HIO ( K = 2,0 x 10 -13 ).I basisk opløsning , for eksempel med natriumhydroxid NaOH, iod I 2giver iodid I - og iodat IO 3 - i to trin. :
I 2+ 2 OH - → I - + IO - + H 2 O( K = 30). 3 IO - → 2 I - + IO 3 -( K = 10 20 ).I uorganisk kemi anvendes organiske derivater af hypoiodeuxion ( 2-iodoxybenzoesyre og Dess-Martin periodinan ).
Den iodsyre HIO 3, periodisk syre HIO 4og deres salte er stærke oxidanter og anvendes i organisk syntese . Den diode I 2oxideres til iodat IO 3 -ved salpetersyre HNO 3såvel som af chlorater ClO 3 - :
I 2+ 10 HNO 3→ 2 HIO 3+ 10 NO 2+4 H 2 O. I 2+ 2 ClO 3 -→ 2 IO 3 -+ Cl 2.Iod danner forbindelser med alle elementer undtagen ædle gasser . Den iodbrintesyre , vandig opløsning af hydrogeniodid HI, er et vigtigt industrielt reagens, ved brug især som co- katalysator i Cativa fremgangsmåde til fremstilling af eddikesyre CH 3 COOH.
Selvom det er mindre elektronegativt end andre halogener , reagerer jod voldsomt med visse metaller , såsom aluminium :
3 I 2+ 2 Al → 2 AlI 3.Denne reaktion frigiver 314 kJ pr. Mol aluminium, en værdi tæt på værdien for termit (i størrelsesordenen 425 kJ · mol -1 ). Denne reaktion starter spontant og er ikke begrænset i volumen på grund af jodskyen forårsaget af de høje temperaturer.
Den beskæftiger også titanium -tetraiodid (en) Tii 4og aluminiumiodid (in) AlI 3at producere butadien H 2 C = CH 2 CH 2 = CH 2, som bruges til at fremstille mange materialer såsom elastomerer ( syntetiske gummier ).
Alkalimetalsalte er farveløse faste stoffer, der er meget opløselige i vand, og kaliumiodid KI er en bekvem kilde til iodid I - ioner , mindre hygroskopisk end natriumiodid NaI og derfor lettere at håndtere. Disse to salte bruges hovedsageligt til at producere iodiseret salt beregnet til at forhindre jodmangel i befolkninger fjernt fra kystområder. Natriumiodid anvendes især til at udføre Finkelstein-reaktionen, fordi den er mere opløselig i acetone end kaliumiodid; i denne reaktion omdannes et alkylchlorid til alkyliodid , en reaktion understøttet af det faktum, at det natriumchlorid, der produceres under reaktionen, er uopløseligt i acetone:
R –Cl (acetone)+ NaI (acetone)→ R –I (acetone)+ NaCl (s) ↓. InterhalogenforbindelserAdskillige interhalogenic forbindelser involverer iod, især iodmonochlorid ICl, iodtrichlorid ICI 3, jodpentafluorid IF 5og iodheptafluorid IF 7, som er klassiske eksempler på hypervalente molekyler med 3c-4e-bindinger, så snart de indeholder mere end to atomer.
Marineorganismer, mikroorganismer i rismarker og forbrænding af organisk materiale frigøres i jordens atmosfære ca. 214.000 t pr. År iodomethan CH 3 I (ofte benævnt methyliodid), hurtigt oxideret som en del af en samlet "iodcyklus".
Iodmethan og et mindre antal andre organoiodine forbindelser - såsom diiodmethan CH 2 I 2(methyleniodid), triiodomethane CHI 3(iodoform) og tetraiodomethane CI 4(carbontetraiodid) - spiller en rolle i industrielle syntesereaktioner på grund af den lethed, hvormed C - I- bindingen dannes og nedbrydes: den er den svageste af kulstof - halogenbindingerne , hvor intensiteten af disse sidstnævnte er arrangeret i rækkefølgen af elektronegativiteten af halogenerne, dvs. fluor > chlor > brom > iod , og i omvendt rækkefølge af deres atomare radius og længden af C- X- bindingen (hvor X repræsenterer ethvert halogen); svagheden af denne binding giver ofte en gul nuance organoiodine forbindelser fra diiodine I 2 urenheder.
Disse forbindelser er meget tætte på grund af iodatomet: densiteten af iodomethan ved 20 ° C er 2,28 g · cm -3 , at diiodomethan er 3325 g · cm -3 .
Næsten alle organoiodforbindelser har en iodidbundet til et carbonatom og klassificeres generelt som iodider. Sjældne organoder præsenterer ikke desto mindre jod i en højere oxidationstilstand (III eller V). De kaldes periodan eller oftere på grund af det engelske udtryk periodinan og er generelt milde oxidanter som 2-iodoxybenzoesyre (IBX).
Organopolyiodinated forbindelser kan anvendes som kontrastmidler i fluoroskopi , en medicinsk billeddannelse teknik , ved at drage fordel af absorptionen af x - stråler ved kernen af jod atomer på grund af deres høje atommasse . De fleste af disse midler er derivater af 1,3,5-triiodbenzen og indeholder næsten 50 vægtprocent iod; den ioversol er et eksempel på sådanne kontrastmidler.
Fra et medicinsk synspunkt , de vigtigste biologiske forbindelser med iod i human fysiologi er skjoldbruskkirtelhormoner : thyroxin (T 4) Og triiodthyronin (T 3), som virker på næsten enhver celle i kroppen ved at øge basal metabolisme , proteinbiosyntese , lang knoglevækst (sammen med væksthormon ), neurale udvikling og catecholamin følsomhed , såsom adrenalin .
Jod har 37 kendte isotoper , med massetal, der varierer mellem 108 og 144, og 16 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er kun 127 I stabil og repræsenterer alt det naturlige iod, hvilket gør iod til et monoisotopisk element og et mononukleid element . Dens standard atommasse er derfor den isotopiske masse på 127 I eller 126,904 47 (3) u .
Den iodid med kalium naturlige, jod basis 127 stabil kan anvendes i forskellige former (tabletter til progressiv virkning i den mættede opløsning "SSKI" emergency) til midlertidig mætte absorptionskapacitet iod af skjoldbruskkirtlen i for at blokere for et par timer den mulige optagelse af jod-131 i denne kirtel; dette er især tilfældet for at beskytte mod konsekvenserne af radioaktivt jodfald fra en A-bombe eller en atomulykke .
De doser af kaliumiodid, der anbefales af WHO til radioaktiv iodemission, overstiger ikke 130 mg / dag over 12 år og 65 mg / dag over 3 år; Efter en alder af 40 anbefales derimod ikke forebyggende brug af kaliumiodidtabletter - det anbefales kun i tilfælde af effektiv forurening, der berettiger beskyttelsen af skjoldbruskkirtlen - fordi bivirkningerne kaliumiodid stiger med alderen og kan overstiger de beskyttende virkninger af denne forbindelse.
Den beskyttelse, der tilbydes af kaliumiodidtabletter, er maksimalt ca. to timer efter indtagelse og slutter efter en dag.
Kun to typer naturlige kilder til jod udnyttes kommercielt: caliche i Chile og de jodrige saltlage fra olie- og gasfelter hovedsageligt i Japan og USA . Verdensjodreserver blev anslået til 15 millioner tons ved udgangen af 2010, herunder 9 millioner i Chile , 5 millioner i Japan og 250.000 i USA .
Takket være denne ressource var Chile den største producent af jod i 2010 - omkring 18.000 t eller 62% af den offentliggjorte verdensproduktion.
US jodproduktion holdes fortrolig af USGS , mens Japans produktion var omkring 9.800 t i 2010 eller næsten 34% af offentliggjort verdensproduktion. Prisen på industrielt jod steg kraftigt i 2011 med omkring 40%.
Den traditionelle kinesiske medicin havde allerede fundet ud af, at pulveret efter brænding af havsvamp (jodrig) hjælper med at bekæmpe struma, længe før har det vist sig i Europa (i 1830), at jod havde denne effekt. Sidstnævnte fund blev ligeledes efterfulgt af en række af forgiftninger på grund af overforbrug og / eller alt for entusiastisk iod (i midten af XIX th århundrede F Rilliet forstås, at disse forgiftninger skyldtes iod "administreret i små doser i lang tid fortsatte" men disse forgiftninger havde været tilstrækkeligt alvorlige til at miskredit og derefter at opgive iodid profylakse i flere årtier ... Indtil Eugen Baumann viste (i 1896 ), som skjoldbruskkirtlen indeholder normalt en organisk forbindelse Denne opdagelse genopliver behandling og forebyggelse af struma med iod, efter man forstod, at det er et sporstof, der kun skulle absorberes i små mængder. Otto Bayard var den første til at blande jod med kogesalt for at bekæmpe mangler i bjergpopulationer; hans handling blev taget op af Schweiz og derefter af andre lande, begyndende profylakse med jod . Prem Første verdenskrig , i 1917, blev iodiseret salt distribueret til struma og stridsområder vist sig at være effektivt til at forhindre endemisk struma og risikoen for kretinisme.
Iod anvendes hovedsageligt til at katalysere produktionen af eddikesyre CH 3 COOHved Monsanto-processen og ved Cativa-processen . I disse processer, som opfylder den globale efterspørgsel efter eddikesyre , iodbrintesyre HI konverterer methanol CH 3 OHi methyliodid CH 3 I, Som derefter carbonyleres i iodid acetyl CH 3 IOC, som til sidst hydrolyseres til eddikesyre og hydriodinsyre, som regenereres.
En betydelig del af det producerede iod anvendes overalt som EDDI ( ethylendiammoniumdiiodid ) I - H 3 N + –CH 2 –CH 2 –NH 3 + I -som et kosttilskud beregnet til husdyr og husdyr for at forhindre jodmangel hos disse dyr.
En glødelampe, der indeholder en inaktiv gas og iod eller methyliodid. På grund af sin meget høje temperatur fordamper en del af wolframfilamentet, og der dannes en metalaflejring på pærens væg. Dette reagerer derefter med iod til dannelse af flygtige metaljodider. Disse forbindelser destrueres ved kontakt med glødetråden, hvilket gør det muligt for metallet at vende tilbage til sin kilde. Dette øger levetiden og øger driftstemperaturen.
Et glødetråd ved højere temperatur giver et hvidere lys (fordel), men udsender en høj andel ultraviolet (ulempe). For at modstå høje temperaturer er pæren lavet af silicaglas, ofte sammensmeltet kvarts , gennemsigtig over for UV. En almindelig glasskærm (som filtrerer UV) er vigtig omkring "halogenpæren" for at forhindre natrium fra sved af fingrene, der katalyserer en omkrystallisation af silica, som ville ødelægge pæren.
Der anvendes også methylbromid CH 3 Breller methyl dibromid CH 2 Br 2.
Lamper indeholdende halogenider (især iodider) af sjældne jordarter ( yttrium , dysprosium , scandium , thallium ) samt andre metaller ( indium , lithium ) og kviksølv under tryk. Den producerede elektriske lysbue ophidser kombinationen af metalatomer for at genskabe " dagslys ".
De vigtigste farmaceutiske virksomheder, der producerer kontrastmidler, er Guerbet (Frankrig), Schering (Tyskland), Squibb (USA), Bracco (Italien).
Det meste af jod er af marine oprindelse. På grund af nedbør findes den ujævnt i landet og derfor i de forskellige forbrugte planter. Kilden til kostjod i europæiske lande og USA findes primært i fisk, fisk og skaldyr og tang.
Jod absorberes i form af ioner i mave og tolvfingertarm. Det opbevares hovedsageligt i skjoldbruskkirtlen og udskilles i urinen. Det er også blevet vist, at "der er en meget tæt sammenhæng mellem metabolisme af selen og jod"
Jod er et sporstof, der er afgørende for menneskers liv. Det daglige behov for voksne er omkring 150 µg , mere for gravide kvinder ( 200 til 290 µg ). Det er udelukkende bruges til at lave skjoldbruskkirtel hormoner , herunder thyroxin . Det er ofte tilføjet til madlavning salt ( salt tilsat jod ), undertiden til mælk (i Storbritannien i særdeleshed) for at undgå enhver mangel (se også tabellen af fødevarer rige på jod ). Den daglige absorption ligger mellem 0,05 og 0,1 mg . I en levetid er jodbehovet ca. 2 til 4 gram , svarende til en teskefuld. Det er ret lavt, men det forbliver formidabelt, fordi vores krop ikke ved, hvordan man lagrer dette sporelement i lang tid.
Dens fravær forårsager turgor i skjoldbruskkirtlen, som manifesterer sig som struma . Jodmangel forårsager væksthæmning og forskellige psykiske lidelser.
Bjergområder kan have lavt iodindhold på grund af udvaskning af jord fra gamle gletschere. Tilfælde af deformitet og dværgvækst var derfor hyppige blandt alpine bondepopulationer. I Alperne blev den isolerede befolkning i dalene meget oftere påvirket af lidelser forbundet med jodmangel. Den første definition af "goitrous cretin" findes i Reasoned Encyclopedia of Sciences, Arts and Crafts (1754) af Diderot. Udtrykket "alpin jerk" er almindeligt. Den kretinisme er en form for mental retardering og fysisk degeneration forbundet med en underaktiv skjoldbruskkirtlen.
Jod er essentielt for modning af fostrets nervesystem. Mangel kan påvirke hjernens udvikling.
I 2007 havde næsten to milliarder mennesker, inklusive en tredjedel af skolealderen, et jodunderskud, hvilket gjorde det til et af de største folkesundhedsmæssige problemer. En af måderne til at bekæmpe dette er at tilsætte jod til saltet til forbrug.
Tabet af jod under tilberedningen varierer afhængigt af tilberedningstypen og tilberedningstiden.
jodtab i% | |
---|---|
kogende | 37 til 40% |
ristning | 10% |
stegning | 10% til 27% |
mikrobølgeovn madlavning | 27% |
tryk tilberedning | 22% |
damp | 20% |
For eksempel til bordsalt beriget med jod anbefales det at tilføje det efter madlavning og ikke under madlavning.
En undersøgelse har vist, at når saltboksen er åbnet, efter 20 til 40 dage, er halvdelen af jodet indeholdt i saltet forsvundet ved sublimering.
En undersøgelse har vist, at pasteurisering (HTST eller flashpasteurisering) reducerer jodindholdet i mælk med 52%. Sterilisering af mælk reducerede derimod ikke mængden af jod i mælken.
Den diode I 2opløst i ethanol (" tinktur af iod ") eller i en vandig opløsning af kaliumiodid KI ( Lugols opløsning ) anvendes også på apotek og hospital som antiseptisk kraftig. Det efterlader karakteristiske mørke gule mærker på huden. Der er også organiske forbindelser, hvor iod er bundet, såsom povidonjod ( Betadine eller Iso-betadin ). 1% iodiseret alkohol er opført i den franske nationale form, supplement til farmakopéen.
Radioaktivt jod 131 I kan ved et uheld frigøres fra en atomreaktor . Det assimileres med forurenet mad eller vand og fastgøres til skjoldbruskkirtlen . Indtagelse af kaliumiodidtabletter ( 130 mg pr. Dag for en voksen, 65 mg for et barn under 12 år) mætter skjoldbruskkirtlen og forhindrer optagelse af jod i kroppen under eksponering for radioaktivt jod: denne sikkerhedsinstruktion er især gældende for børn og gravide eller ammende kvinder, hvor risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen er stor; ud over 40 år bliver indtagelse af kaliumiodid tvivlsom, fordel / risiko-balancen er ikke længere så gunstig.
I Frankrig, under den sidste forebyggende distributionskampagne, gik omkring 52% af individerne inden for en radius af 10 km omkring atomkraftværker til apoteker for at trække deres kaliumiodidtabletter tilbage.
Mange kemiske forbindelser indeholdende iod anvendes i medicin og / eller på arbejdspladsen (industri, kemi, medicin). Indtrængning i kroppen kan ske gennem luftvejene, huden eller fordøjelseskanalen. Jod (undtagen i lave doser) er skadeligt ved indånding, ved indtagelse og i høje doser i kontakt med huden.
Iatrogen jod overbelastning (det vil sige fremkaldt af medicineret jod) er oftest på grund af en medicinsk ulykke knyttet til brugen upassende narkotika.
Et misbrug af iodiserede kosttilskud kan også være involveret.
Visse professionelle miljøer er også en kilde til intern forurening (f.eks. Fremstilling af gammakameraskærme af natrium- og cæsiumiodidkrystaller, især i bearbejdnings- og poleringsfasen i et tørt rum.
Jodoverbelastningen kan derefter forårsage (eller blot afsløre) ændringer i skjoldbruskkirtelfunktionen (hypo- eller hyperthyreoidisme), men kan også have toksiske virkninger hos nogle patienter, som f.eks. Kan skyldes brugen af et desinfektionsmiddel, der er rig på jod ( betadin som eksempel) ved alvorlige forbrændinger, jod, der passerer i for stor mængde i patientens blod og lymfe, er i stand til at fremkalde en alvorlig metabolisk acidose eller mere sjældent en akut nyresvigt (med akut tubulær nekrose ) hos patienter, der behandles rigeligt med et iodiseret produkt i de slimhinderne . Litteraturen citerer også tilfælde af massiv forgiftning induceret af dybe og langvarige overrislinger af sår med betadin.
For at vide, hvornår der er overskud eller anomali, er det nødvendigt at kende det “normale” indhold af jod i hår, negle, urin (iodæmi), blod…. Disse parametre begynder at blive bedre kendt og er især i tråd med begrebet " metalprofil " (gennemsnit eller individuel)
Da jod er et aktivt skjoldbruskkirtel-sporstof i meget lave doser, berettiger en risiko for jodforgiftning (og sekundær hypothyroidisme) det formelle forbud mod anvendelse af jod-desinfektionsmidler hos mennesker, der er mest sårbare over for overdoser som nyfødte og fortiori for tidlige babyer . som hos gravide og ammende kvinder.
Allergi mod jodNogle mennesker kan være allergiske over for produkter, der indeholder jod, såsom kontrastmidlet , der injiceres til røntgenundersøgelser eller endda visse fisk og skaldyr . Så ideen spredte sig, at man kunne være allergisk over for jod. Dette er i virkeligheden umuligt: det er for jodforbindelser, man kan være allergisk, men aldrig over for elementet, der især anvendes i sammensætningen af visse skjoldbruskkirtelhormoner.
De produkter, der kan inducere allergi over for iod, indeholder alle iod, men det er forskellige stoffer, der er involveret i tilfælde af allergi. For betadin er povidonjod (bæreren af jod) ansvarlig. For jodholdige kontrastmedier sættes osmolalitet i tvivl, og for fisk og skaldyr (fisk og skaldyr) er dette muskelproteiner. Der er derfor ingen krydsreaktion eller risikofaktorer. Derudover er der ingen allergi rapporteret ved brug alkoholisk eller vandig iodopløsning, såsom Lugols opløsning, tinktur af iod , etc.
Jod synes ligesom andre halogener ( fluor , klor , men frem for alt brom ) at være involveret i fænomenet med kviksølvregn , der især massivt forurenede den arktiske permafrost med kviksølv .
"Side 192 - Dasgupta et al. rapporter det tager mellem 20 og 40 dage for en åbnet beholder med iodiseret salt at miste halvdelen af sin iod. "
”Den nuværende undersøgelse er den første til at undersøge denne effekt; og i modsætning til vores forudsigelser nedsatte opvarmning under sterilisering ikke iodkoncentrationen i mælken. "
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |