Antimon | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Antimon krystaller. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Sb | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Antimon | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 51 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 15 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 5 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Metalloid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Kr ] 4 d 10 5 s 2 5 p 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 18, 5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 121,760 ± 0,001 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 145 pm ( 133 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 139 ± 17.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | ± 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2,05 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Svag syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 8.60839 eV | 2 e : 16,63 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 25,3 eV | 4 e : 44,2 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5 th : 56 eV | 6. th : 108 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | Solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Allotropisk i standardtilstand | Grå ( rhombohedral ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre allotropes | Sort, gul, eksplosiv | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 6,68 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Rhombohedral | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 3 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | metallic grå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 630,63 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 1.587 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 19,87 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 77,14 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 18.19 × 10 -3 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 210 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 2,88 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 24,3 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI + Br 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.314 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-146-5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Advarsel H351 , P202 , P281 , P308 + P313 og P405 H351 : Mistænkt for at forårsage kræft (angiv eksponeringsvej, hvis det er endeligt bevist, at ingen anden eksponeringsvej forårsager den samme fare) P202 : Rør ikke, før du har læst og forstået alle sikkerhedsforanstaltningerne. P281 : Brug påkrævet personligt beskyttelsesudstyr. P308 + P313 : I tilfælde af bevist eller mistanke om eksponering: søg lægehjælp. P405 : Opbevares låst. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ukontrolleret produktDette produkt kontrolleres ikke i henhold til WHMIS-klassificeringskriterierne. Offentliggørelse ved 1,0% i henhold til listen over ingrediensoplysninger Kommentarer: Den kemiske identitet og koncentration af denne ingrediens skal oplyses på sikkerhedsdatabladet, hvis den er til stede i en koncentration, der er lig med eller større end 1,0% i en produktkontrol. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
60 : materiale toksisk eller præsentere en mindre grad af toksicitet UN : 2871 : antimonpulver Klasse: 6.1 Etiket: 6.1 : Giftige stoffer Emballage: Packing gruppe III : stoffer med lav fare. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den antimon er det grundstof af atomnummer 51, Sb symbol. Det er et medlem af gruppen af pnictogener . Med egenskaber, der er mellemliggende mellem metaller og ikke-metaller , er antimon sammen med arsen en metalloid fra den femte hovedgruppe i det periodiske system. Det er et svagt elektropositivt element . Den elektronegativitet ifølge Pauling er af størrelsesordenen 1,9, mens den for Som det omkring 2.
Den enkle antimon krop er en polymorf , giftige og kræftfremkaldende metalloid , ligesom arsen (som den er ofte forbundet, for eksempel i bly- baseret ammunition ).
Adjektivet antimonial beskriver en krop eller et stof, der indeholder antimon.
Symbolet Sb, valgt for elementet af Berzelius , refererer til det latinske stibium , afledt af det græske στίμμι (ς) stimmi (s) eller στίββι stibbi, der betegner antimoniale minerallegemer generelt og stibnite i særdeleshed. Navnet antimon ville være en ændring af det arabiske الإثمد al-'iṯmid, et lån fra den gamle egyptiske stim eller smdt gennem koptiske eller den græske στίμμι stímmi.
Den stibnit er antimon trisulfid hvis intens krudt var kendt i oldtiden at fremhæve øjet eller som mascara , eller som et lægemiddel til behandling / forhindre øjeninfektioner og udtrykket forblev til denne brug, selv om den første beskrivelse af et præparat vises kun i et 1604 manuskript.
Den stibium , der allerede kan udpege den simple metalliske grå krop og stabile af de kemikere, eller den indfødte antimon af mineraloger er sikkert kendt siden IV E årtusinde f.Kr.. AD , især babylonierne . En kaldeisk vase med rent antimon fra omkring fire tusind år f.Kr. er fundet. Ægypterne V e og VI e egyptiske dynastier brugte containere lavet af kobber dækket med antimon til transport af vand.
I gamle tider kaldte egypterne antimonet mśdmt . De hieroglyffer kun tillader at antage vokalerne, men den arabiske tradition antyder, at udtalen er mesdemet .
I det jeg st århundrede e.Kr.. AD , Celsus og Plinius bruger udtrykket latinske stibium, hvilket betyder i praksis "tegn, mærkning (f.eks omkring øjnene)," forskeren Jacob Berzelius forkortet XVIII th århundrede i Sb , og dermed bliver det kemiske symbol for antimon. Plinius ville have døbt sin malm således, men med en sondring mellem mandlige og kvindelige former: hannen udpeger sandsynligvis stibniten (derfor antimon sulfid), kvinden, der er beskrevet som overlegen, tungere, lysere og mindre sprød, er sandsynligvis l metallisk antimon fundet naturligt. Plinius bruger også ordene stimi , larbaris , alabastre såvel som platyophthalmos, dvs. "store øjne" på græsk, efter den kosmetiske effekt af kohl .
Meget senere var det velkendt for middelalderlige alkymister som antimonium . Denne middelalderlige latinske form, bevist omkring 1050, har en usikker oprindelse:
Fra antikken har der været en lille ekstraktionsmetallurgi af antimon; det fortsætter i middelalderen. Det er bedre kendt fra moderne tid.
For nylig, kemikere XVIII th århundrede ved navn Merkurs liv , eller pulver Algaroth den antimon smør fremskyndet af vand .
Se antimon fejde i:
Den isotop antimon 121 repræsenterer 57 procent af den skønnede masse af antimon, det er den eneste isotop stabil, med antimon 123 .
Der er omkring tyve radioaktive isotoper , hvis atommasser strækker sig fra 113 til 134. Blandt disse isotoper, som ikke er velkendte, antimon 125 , et kunstigt radionuklid anvendt som en radioaktiv indikator, sporadisk til stede i miljøet, meget lidt undersøgt. et par forurenede industrianlæg.
Litteraturen nævner (bio) methylerede former ( ved lave koncentrationer), som kunne være mere bioassimilerbare.
Hans kinetiske miljø er usikkert, men det virker meget mobilt i jorden og ikke særlig biotilgængeligt for planter. Det ser ikke ud til at bioakkumulere eller biomagnificere i madnettet .
I organismer synes dets toksicitet at være knyttet til dets affinitet for thiolgrupper (irreversibel binding til vigtige enzymer). Dens mulige økotoksicitet er ikke kendt. Ifølge IRSN er "potentialet for trofisk overførsel aldrig blevet undersøgt" .
Antimon 124 er en kilde til gammastråler . Associeret med beryllium er det blevet brugt til at afvige visse atomreaktorer.
Den clarke andrager mellem 0,7 og 0,2 ppm eller i gennemsnit 0,5 g pr ton. Antimon er et sjældent element, ti gange mindre almindeligt end arsen. Det er dog til stede i over hundrede mineraler.
Antimon findes endnu sjældnere i naturen som et naturligt element , det metalliske Sb kaldet naturligt antimon ofte med spor af arsen , jern og sølv . Dette mineral er undertiden legeret med indfødt arsen , såsom stibarsen eller arite . Den breithauptite er en naturlig nikkel antimonide.
Til livscyklusanalyser og frygt for udtømning af såkaldte abiotiske ressourcer har antimon været den enhed, der har været anvendt siden 2004 til at kvantificere råvareforbrug. Omdannelsen af de rå mængder til deres antimonækvivalent eller kg antimon involverer den samlede mængde råmateriale, der er tilgængelig på jorden. Der er således estimater i milligram antimon pr. Kilogram, i milligram antimon pr. Liter osv. For at estimere sjældenheden af en beskrevet enhed.
Antimon findes lettest i form af sulfider, kombineret eller ikke forbundet med andre metaller ( bly , kobber , sølv ).
SulfiderDen berthierite fusionerer nemt med stibnit . For at skelne mellem dem er det nødvendigt at angribe med kaliumhydroxid (KOH). Stibnite reagerer lettere end bertherit ved at producere en gul belægning.
Den gudmundite er et sulfid af jern og antimon FeSbS af arsenopyrit gruppe. Den wakabayashilite [(As, Sb) 6 S 9 ] [Som 4 S 5 ] er en kompleks sulfid As og Sb.
Der er en stor familie af antimon sulfosalts indeholdende forskellige metalliske grundstoffer som bly , sølv , zink , kobber , etc. Det er bly, der oftest er repræsenteret. Vi kan f.eks. Citere:
De oxider er generelt farvet.
Den Atomradien af antimon er ca. 1,41 Å , det er placeret mellem den for arsen 1,21 Å og af bismuth 1,62 Å . Ioniseringsenergien er også henholdsvis mellemliggende, 199 kcal / mol mellem 226 kcal / mol og 168 kcal / mol . De vigtigste fysisk-kemiske kriterier, lige fra termodynamiske broer til entalpi af atomdannelse, bekræfter udviklingen af metalloidet mod det sande metal i den kemiske betydning af vismut. På grund af dets dårlige polariserbarhed er antimon imidlertid ofte tæt på arsen.
Bortset fra gråt eller halvmetallisk antimon, der ligner grå arsen, findes det enkle antimonlegeme i tre faste former, hvoraf to er ustabile især over for varme (gul Sb 4 og sort), som gendanner den stabile grå form og et eksplosivstof.
Den hurtige kondensering af antimon dampe giver et ikke-metallisk gul form med et tetraedrisk struktur, dvs. Sb 4
Med en sølvhvid og sprød udseende, den enkle krop Sb i metallic gråmed densitet 6,7 er et skinnende halvmetal. Det pletter ikke i luft ved stuetemperatur. Det leder varme meget dårligt og elektricitet ret dårligt. Dens elektriske ledningsevne er kun 4 % af den enkle metal kobberlegeme.
Meget sprød på grund af den lave samhørighedsenergi ved korngrænserne kan den let reduceres til fine pulvere.
Denne stabile form bestående af makromolekyler, hvis atomer er anbragt i en trigonal gitter baggrund over 630 ° C og koger ved ca. 1380 ° C . Det fordamper meget langsomt til hvidrødt. Flydende antimon øges i volumen, når det størkner.
Det er opløseligt i koncentrerede og varme svovl- , salpetersyre- og fosforsyrer . Derefter genererer det langsomt, hvad der blev anset for at være antimonial syre , men som findes i form af Sb (OH) 6 - antimonationer .
Uren antimon kan oprenses ved fusion med natriumcarbonat eller Na 2 CO 3 (og muligvis aktivt kul).
Det danner let legeringer med de vigtigste almindelige metaller, herunder bly , kobber eller ædle metaller. Det betragtes ofte som et hærdningselement i legeringer, såsom dem der er baseret på bly (Pb) og tin (Sn). Med bismuth danner den såkaldte bismuth-antimonidlegeringer i forskellige proportioner, som har flere elektriske egenskaber.
Det danner også tilknytning til arsen .
Valget af antimon i dets forbindelser kan være II, III, V og sekundært -III.
Antimon mister elektroner og danner Sb 3+ -ioner , hydrolyseres til SbO + eller endda udfældes til Sb (O {H) 2 + i et surt medium. V-valent antimon Sb eller Sb (V) er på et energiniveau 0,58 eV højere end Sb (III). Sb 2 O 5 oxider praktisk talt uopløselig i sur opløsning. Det er en moderat stærk oxidator.
Den enkelt organ antimon eller Sb 0 (Sb ved nul eller elementært oxidationstrin) kun ved et energiniveau 0,21 eV lavere end Sb (III). Sb (-III) med den antimonial hydrogen SBH 3springer til - 0,51 eV med hensyn til Sb 0 .
Simpel kropsantimon reagerer rødt med iltgas . Amfotert oxid dannet Sb 2 O 3er flygtig. Det er et hvidt, krystallinsk pulver, uopløseligt i vand. Opvarmet, den bliver gul, men afkølet, bliver hvid igen. Octhedral senarmontite, i virkeligheden af kubisk maske, bliver til en antimonblomst i form af rombohedra (stak af symmetriplan C3) homolog til valentinit.
Sb 2 O 3senarmontit eller kubisk mesh krystal → Sb 2 O 3antimon blomst ustabil Valentinite struktur medAntimon antændes spontant i klorgas . Chloridet normalt dannes en SBCL 5 pentachlorid, Er, og det er nødvendigt at opvarme denne kroppen langsomt hen imod 200 ° C til dannelse af trichlorid SBCL 3. Ikke desto mindre antimontrichlorid kan opnås med enkle organer, hvis temperaturen reguleres til 200 ° C . Det opnås let ved at reagere antimon med aqua regia med et overskud af saltsyre . Det er en farveløs, blød og hygroskopisk masse, der bærer det karakteristiske almindelige navn "antimonsmør".
Den antimontrifluorid kan også nemt opnås, og antimonpentafluorid.
Antimon reagerer varmt med de andre enkle halogener, brom og iod . med fluor opnår kemikeren en farveløs og flygtig krop, antimontrifluorid SbF 3.
Antimonhydrid SbH 3er gassen af "stibied hydrogen" eller antimonial hydrogen fra de gamle, også kaldet stibnite i analytisk kemi. Denne giftige gas, meget ustabil, er et reduktionsprodukt i et surt medium, opnået for eksempel ved at hælde antimon i en syreopløsning, hvor zinkchips bobler, hvilket får reaktivt hydrogen til at koge. Det opnås forholdsvis i mindre mængde end arsin , men meget mere end den mere ustabile bismuthin , hvis operationen vedrører henholdsvis de enkle kroppe arsen og bismuth. Denne gas findes ikke i en alkalisk opløsning, den nedbrydes til Sb og hydrogen. Men dets eksoterme nedbrydning kan forekomme ved den mindste excitation i gasform:
2 SBH 3 ustabil gas → 2 Sb krystal pulver + 3 H 2 gas medAntimon er til stede i mange mineralforbindelser, ofte forbundet med bly , i form af oxider , sulfider , sulfoxider, oxychlorider ...
Den antimonsyre syre HSb (OH) 6 er ukendt i praksis: der er kun den antimonat ion, for eksempel i natrium pyroantimonate NASB (OH) 6 , stadig skrevet af konvention Na 2 Sb 2 O 5 (OH) 2 . 5H 2 O, kaliumpyroantimonat.
Antimon-trisulfid Sb 2 S 3Fremstår ofte som langstrakte, grå-sorte krystaller med en skarp metallisk glans. Dette er den orthorhombiske mesh-stibnit fra mineraloger. Lad os nævne den røde (orange-røde) amorfe allotrope form af antimontrisulfid Sb 2 S 3, denne er relativt ustabil, og et svagt input af energi, ikke kun termisk, forvandler det tilbage til den første grå-sorte krystallinske form.
Så
Sb 2 S 3orange-rød, amorf, opvarmet og rystet → Sb 2 S 3aflange grå-sorte krystaller af stibnittypen medSb er til stede i mange organometalliske forbindelser . Så der er acetater, tartrater, gluconater ...
I Marsh-testen opløses antimon-spejlet ved nedbrydning af stibineret brint (stibnit) eller antimonhydrid på overfladen af glasset ikke af hypochloritopløsningen i modsætning til arsenens spejl. Antimon i et surt medium reagerer med et hydrogensulfid eller med hydrogensulfidionen til dannelse af et uopløseligt orange sulfid. Det er dette farvede bundfald, der tidligere gjorde det muligt at attestere tilstedeværelsen af antimon.
Det er muligt at adskille As og Sb som sulfider ved selektivt at opløse Sb 2 S 3mere basisk i saltsyre og As 2 S 3mere surt i ammoniumcarbonat .
Mængden af antimon i forskellige medier kan kvantificeres ved forskellige analysemetoder. For at adskille antimon fra matrixen til dets medium er det normalt nødvendigt at udføre fordøjelsen ved hjælp af en syre. I lyset af den høje toksicitet af antimon tilbyder INRS to påvisningstjenester for antimonforbindelser i blod og urin, nemlig ICP-MS eller SAA-grafitovn.
Absorptionslinjerne er intense i det nærmeste ultraviolette .
Antimon og de fleste af dets forbindelser er meget giftige eller giftige og ofte også irriterende for slimhinderne og huden, selv maven og tarmen (efter indtagelse).
Hydrogenantimonidgas eller antimonhydrid udviser sammenlignelig toksicitet med arsin . Toleransegrænsen i arbejdsatmosfæren er 0,5 mg / m 3 luft. Det findes undertiden i flaskevand (fra PET, der frigiver det) og i drikkevand ; i betragtning af dets toksicitet har Health Canada udstedt en foreløbig standard for den maksimalt acceptable koncentration for drikkevand, som er 6 µg / L.
I Frankrig er der to toksikologiske ark på INRS-webstedet :
Antimon synes i nogle former at være giftigt for sædceller , genotoksisk ( klastogent ) og reproduktionstoksisk . Derefter er fosteret , fosteret og den gravide kvinde og barnet a priori meget mere sårbare end den voksne med hensyn til risici. Den " perinatale komponent " i det nationale bioovervågningsprogram fokuserede derfor på imprægnering af gravide kvinder med antimon. I anledning af opfølgningen af en kohorte på 4.145 gravide kvinder fra “ Elf Cohort ”; kvinder, der fødte i Frankrig i 2011 , bortset fra Korsika og TOM ), afslørede urinanalysen af 990 gravide kvinder tilstedeværelsen af antimon ud over detektionstærsklerne i 70% af de analyserede urinprøver ( geometrisk gennemsnit : 0,04 μg / L; med 0,06 μg / g kreatinin , dvs. et niveau tæt på gennemsnittet fundet hos kvinder (gravide eller ej, i Frankrig og i udlandet) under tidligere undersøgelser. imprægnering af gravide kvinder med denne metalloid øges med forbruget af tobak og med forbruget af flaskevand) . I industrielle og byområder kunne luften undertiden være en kilde til forurening ved doser, der kunne være problematiske for fosteret eller den gravide kvinde.
Den enkle krop, der er for skør eller har katastrofale mekaniske egenskaber, bruges meget sjældent alene. Det er snarere et additiv . Det var til stede i "Algeriets metal", "Dronningens metal".
Det er således en hyppig komponent af legeringer, især af metaller som bly (hvis hårdhed det stiger), der anvendes til fremstillingen:
Antimon er til stede i et stort antal katalysatorer, såsom i visse pigmenter . Han har også forskellige industrielle og medicinske job.
I form af Sb 2 O 3- oxid : det reducerer udbredelsen af flammer i plast .
Den kommer ind også i sammensætningen af PET som en katalysator rest af den polymerisation reaktion , bliver forurenende stof i vand for sin del som desorberes fra plasten af flaskerne.
De antimonoxider kan producere en glas uigennemsigtig hvid.
Antimonforbindelser anvendes i sammensætningen af mange glasurer . SbF 3- antimontrifluorider et strippemiddel eller et fluoreringsmiddel. Det bruges også i keramik.
Antimon smør eller SbCl 3er et mellemprodukt inden for kemi af antimon. Den Lewis-base anvendes til fremstilling af katalysatorer, reagenser til syntese af vitamin A .
Sb 2 S 3 trisulfidkan bruges til at danne tændstikpastaer . Det bruges i pyroteknik såvel som i udviklingen af røde briller.
I antikken blev antimon brugt som kilde til emetisk medicin, og dets forbindelser blev især brugt i kosmetik , såsom stibnit, der tidligere blev knust for at fremstille kohl .
Kopper eller beholdere lavet af Sb-baserede legeringer blev brugt til at konservere vin, hvoraf visse komponenter reagerer med antimon og danner giftige legemer med en stærk emetisk virkning. Således kunne de rige romerske festmænd fortsætte med at fortære de delikatesser, serveret af deres slaver, efter at de var blevet bedt om at kaste op. Denne voldelige anvendelse blev overført til græsk-romersk medicin.
I 1566 forbød parlamentet i Paris dets anvendelse i medicin , en foranstaltning, som fakultetet i Montpellier nægtede at respektere.
Det 30. juni 1658, Blev Ludvig XIV offer for alvorlig madforgiftning under erobringen af Bergues i nord. Mandag den 8. juli modtog han de sidste sakramenter, og vi begyndte at forberede os på hans arv. Men François Guénault (1586-1667), Anne af Østrigs læge, gav ham en emetik baseret på antimon og vin , som helbredte ham "mirakuløst". Kongen godkendte brugen af antimon til medicinske formål.
Dens forbindelser bruges til at helbrede parasitære sygdomme, såsom meglumin antimonat til leishmaniasis hos mennesker og hunde.
På apoteker er der stibia- salver, der skal reducere smerter.
De vigtigste antimonmalme er i rækkefølge stibnit Sb 2 S 3til stede i massive årer (måske mere end 71 % af den direkte produktion), valentiniten Sb 2 O 3tidligere i Algeriet), antimon (oxy) hydroxid Sb 2 O 4 . H 2 O. Udnyttelsen af andre oxider af antimon eller hydroxider af antimon er endnu sjældnere.
I 1990 var de vigtigste antimonminelande Kina, Rusland, Sydafrika, Bolivia, Mexico, Canada og Australien.
Malme hovedsagelig baseret stibnit, men også kvarts eller andre rock-rester er knust, beriget med flotation og derefter smeltet ved 550-600 ° C . En grå masse flyder til bunden af diglen, fordi stibniten eller antimon-trisulfidet let kan smeltes. Den krystalliserer derefter i krystallinske nåle, denne masse kaldes "rå antimon".
Metallet opnås derefter ved ristning af sulfider og / eller ved reduktion via kulilte , operationer perfektioneret af franske smelterne under Belle Époque .
Lad os først give den eksoterme reaktion ved stegning i en roterende ovn:
Sb 2 S 3fast nålekrystal + 9 O 2 gas (luft) → 2 Sb 2 O 3fast pulver + 6 SO 2 svovldioxidgas medDet efterfølges af reduktionen med trækul (aktivt kul), der finder sted i en smelteovn, det vil sige en ovn med hurtig stigning i opvarmning. Her er den overordnede reaktion:
2Sb 2 O 3fast pulverformet krystal + 3 C trækul → 4 Sb aflejring i rhombohedra + 3 CO 2 kuldioxidgasEndelig giver vi ristningsreaktionen i en pitovn.
2 Sb 2 O 3pulverformet krystal fast stof + Sb 2 S 3fast krystal i nåle → 6 Sb aflejring i rhombohedra + 3 SO 2 svovldioxidgasRaffinering af antimon er typisk for halvmetaller. Det kan udføres ved sublimering eller ved zonefusion.
Det er oftest et biprodukt fra raffinering eller metallurgi af bly, kobber og sølv. Men en ikke ubetydelig del af antimonet kan også genvindes under behandlingen af affald .
Antimon er en ikke-vedvarende ressource , der produceres i følgende lande:
Land | Tonnevis | % af det samlede antal |
---|---|---|
Folkerepublikken Kina | 126.000 | 81,5 |
Rusland | 12.000 | 7.8 |
Sydafrika | 5.023 | 3.3 |
Tadsjikistan | 3.480 | 2.3 |
Bolivia | 2.430 | 1.6 |
I alt 5 lande | 148 933 | 96.4 |
Total verden | 154.538 | 100,0 |
2003- figurer , metal indeholdt i malm og koncentrater, kilde: Verdensstat 2005
Kina producerede 87% af verdens forsyning i 2006.
Den samlede produktion, inklusive affaldsindsamling, var i 1990 allerede 90.000 t .
Under Belle Époque var Frankrig en af verdens førende producenter af antimon med Mayenne-lokaliteterne i Laval , Korsika i Ersa , Luri eller Meria , Auvergne i Massiac , Ouche eller Sianne-dalen , hvor grundlæggeren Emmanuel Chatillon forbedrer stegeprocessen , den industrielle metallurg Emmanuel Basse Vitalis rationaliserer sin udvinding og produktion ... for ikke at nævne de algeriske miner i mineselskabet Lucette .
Frankrig var således verdens førende producent af antimon mellem 1890 og 1910 takket være produktionen af Compagnie des mines de La Lucette , ejer af indskud i Mayenne , nær Laval , og af antimonminerne i Auvergne .
I 2016 var Frankrig en nettoimportør af antimon ifølge fransk told. Den gennemsnitlige importpris pr. Ton er € 5.500.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |