Pæn

Udtrykket gentilé ( / ʒ ɑ̃ . T i . L e / ) betegner indbyggerne i et sted, en landsby, en by, en afdeling, en region, en provins , et land , et kontinent med henvisning til det sted, hvor de bor eller hvor de kommer fra. For eksempel er lyonnais og japansk hedninger.

Gentilen skelnes fra etnonymet , hvor sidstnævnte f.eks. Bruges til folk, der deler en national eller etnisk identitet , eller til nomadiske eller indvandrerbefolkninger, for så vidt som - i mangel af at være i stand til at forbinde dem med en betydelig geografisk placering - udtryk henviser derefter til etnisk oprindelse . Eksempel: Roma .

En hedning er derfor synonymt med navnet på indbyggerne, og et etnonym er synonymt med navnet på et folk.

Adjektivet "etnisk" bruges undertiden til at betegne en hedning eller et etnonym, for eksempel i: "etnisk navn", "etnisk adjektiv" eller "etnisk navn" (i André Rolland de Denus ).

Historisk

Udtrykket gentilé  :

"HENTILE, s. Hr. [...] Gentile for en enkelt mand kan være på tre måder og af tre slags trosretninger: Gentile, for eksempel maleren Jean Rothénamer er tysk, bayersk og Münchener; Tysk betyder, at han er fra Tyskland  ; Bavarian, at han er fra Bayern og München, at han er fra München . »([Sic]: den nuværende slags er München).

Brug

I henhold til de typografiske konventioner på fransk  :

Dette gør det endda muligt at skelne mellem:

  1. “  En tysk forsker  ”, der er en lærd af tysk nationalitet  ;
  2. ”  En tysk lærd  ”, det vil sige en tysker, der ved en masse ting; i dette andet tilfælde vi gøre forbindelsen (det vil sige, vi udtale t af adjektivet lærd ).

Adjektivet er identisk med gentile bortset fra store bogstaver ; det følgende tilfælde, hvor gentiléen adskiller sig fra adjektivet ikke kun ved dets oprindelige hovedstad, men også ved dets afslutning - som er specifik for substantiver feminine, måske unikke, "  de schweiziske kvinder bærer kun schweiziske ure  ."

Vi kan ofte bruge adjektivet såvel som gentilen: "  Jeg er fransk  " er lige så korrekt som "  Jeg er en fransk  ", mindre brugt.

Skikken kan have ændret sig over tid, og vi kan observere delefilter mellem russisk og fransk i forhold til store bogstaver.

Det sker, at hedningen mister sit store bogstav, når han ender med blot at udpege en menneskelig type:

For bycentre vil vi tage følgende eksempel: en indbygger i Orleans er en Orléanais , den region, som Orleans er centrum, kaldes Orléanais (for at forstå Orleans-regionen ): indbyggerne i Orléanais kaldes også Orléanais ligesom dem fra Orléans alene; Fransk har aldrig udviklet overforbindelser af * -aisien eller * -oisien-typen . Men fransk skelner mellem algeriere (indbyggere i Alger ) / algeriere (borgere i Algeriet ).

Sagen, hvor ikke-jøder eller det tilsvarende adjektiv betegner noget andet end en menneskelig type, udgør lidt praktisk vanskelighed og tager også små bogstaver:

Store bogstaver kun for ikke-jøder i:

Og kun små bogstaver i de tilsvarende adjektivudtryk:

Bemærk også:

En hedning kan blive et antroponym . For eksempel kom der en tid, hvor dronning Marie Antoinette af Østrig ikke var mere end "den østrigske  " for sine undersåtter. En af de fem komponenter i det traditionelle arabiske navn , nisba, generaliserer processen: Abdelkader den algeriske for eksempel; eller Abu Moussab Al-Zarqaoui (så opkaldt efter at være født i Zarqa, Jordan ).

På forskellige sprog

Disse regler kan variere afhængigt af sproget:

Sprog Kapitalisering Eksempel
fransk Ja en fransk
Afrikansk Ja 'n Fransman
Kreolsk Ja og nej en Fwansé, en Moun Fwans
engelsk Ja til franskmanden
spansk ingen en francés
tysk Ja ein Franzose
Italiensk ingen en francese
Portugisisk ingen um francês
hollandsk Ja Fransman
Polere Ja Francuz
Tjekkisk Ja Francouz
Svensk ingen fransman
Baskisk ingen frantses
Bretonsk Ja Gall
Esperanto ingen franco
Græsk Ja Γάλλος ( Gállos )
Russisk ingen француз ( frantsúz )
Armensk Ja ֆրանսիացի ( [ f ɾ ɑ n s j ɑ TS i ] )
Arabisk - فرنسي (faransiyy)
kinesisk - 法国 人( fǎguórén )
Japansk - フ ラ ン ス 人( furansujin )
Koreansk - 프랑스 인 ( fearangseuin )
tamazight Ja Fransawi

Undersøgelse

Mens videnskaben om toponyms eller stednavne er toponymy og videnskaben om anthroponyms eller navne på personer anthroponymy , studiet af jøder er generelt kaldes gentilistic , et udtryk, der hovedsagelig anvendes i Quebec. André Rolland de Denus er en "forløber" i studiet af ikke-jøder. Blandt de store forfædre vil vi nævne Stephen fra Byzantium og hans etnicitet .

Uddannelse

Brugen af ​​en hedning er ikke systematisk for alle toponymer, og der er ingen lovlig eller lovgivningsmæssig brug for små toponymer. I nogle regioner er vi tilfredse med at betegne “de fra…” eller simpelthen navnet på landsbyen; eksempel "Sireuil". Valget af en gentil overlades oftest til påskønnelsen af ​​en lokal lærd, som undertiden giver ukorrekte tilnærmelser til navnets etymon eller tværtimod unødvendige hyperkorrektioner, som kan føre til duplikater: Pétrocoriens / Périgourdins .

En hedning citeres ofte i det maskuline flertal ( franskmændene, tyskerne ), men vi kan også finde den maskuline ental ( engelsk ).

De mest almindelige ikke-jødedannende suffikser er på fransk (i parentes, når de er forskellige, den feminine ental, maskulin plural og feminin flertalsform):

Andre mere sjældne suffikser findes:

Når toponymet slutter med suffikset - dvs. ofte, slettes dette suffiks ofte, hvis den opnåede venlighed slutter med et af suffikserne ovenfor eller konverteres til - ien (s), hvis dette skaber en meningsløs tvetydighed.

Hedningerne, der svarer til sammensatte toponymer, er ofte uregelmæssige på fransk, ofte ret langt fra toponymet (selvom det kan forblive en fælles historisk oprindelse) som for Trois-Rivières Trifluviens . Der er ingen etableret regel for deres dannelse, selv for almindelige toponymer, der begynder med Saint- eller Sainte- (dette element er ofte ikke repræsenteret i gentiléen; Saint-Étienne  : Stéphanois ), men den oprindelige artikel, der går foran visse toponymer, ignoreres praktisk talt altid i gentiléen (for eksempel La Rochelle  : Rochelais ).

Rødderne til toponymer indeholdende fornavne (ofte meget gamle og internationale) stammer ofte i franske hedninger ved hjælp af gamle latinske rødder , græsk eller fra andre sprog. Franske ikke-jøder fra sammensatte toponymer er oftest indgået i et ikke-sammensat begreb efter eliminering af interne artikler og reduktion af andre rødder.

Den radikale af en gentile er ændret, når den ikke er den sidste del af en sammensat gentile (for eksempel: en fransk-spansk-russisk-amerikanske film , hvor "amerikanske", den sidste del af den komponeret gentile, er den eneste komponent at bevare sin oprindelige hedenske form). Her er nogle eksempler på radikaler beregnet til gentile forbindelser (ikke-udtømmende liste):

Med hensyn til skrivebestemmelsen for en sammensat hedning skal det bemærkes, at der ikke er nogen officiel regel om dette emne.

Gentile forskere, gentiles politikere

I humanvidenskab skelner vi nu mellem videnskabelige ikke-jøder baseret på etnologiske definitioner, der i det væsentlige er sproglige og identificeret ved suffikset ... telefoner og politiske ikke-jøder baseret på definitioner taget af staternes lovgivende eller udøvende beføjelser og identificeret af en første bogstav.

Gentile forskere

For at undgå unøjagtigheder og ikke længere forveksle nationalitet (dvs. statsborgerskab ), religiøs tilknytning (dvs. tilståelse ), geografisk tilknytning (dvs. oprindelsessted eller opholdssted) og sprogligt samfund er den videnskabelige regel at bruge, til at definere sidstnævnte, suffikset: telefoner . Ifølge denne regel inkluderer det fransktalende samfund (i ordets etnologiske forstand) franskmænd (men ikke alle), canadiere (men ikke alle), belgier (men ikke alle), schweizere (men ikke alle) .. .

Etnologisk er en engelsk , en fransk , en tysk eller en russisk-talende en regelmæssig højttaler henholdsvis behersker engelsk, fransk, tysk eller russisk, men er ikke nødvendigvis engelsk, en fransk, en tysk eller russisk: det kan f.eks. Canadiske, østrigske, schweiziske, belgiske, moldoviske.

For at definere et sprog og lokalisere en hedning bruger forskere tre forestillinger, der kommer ind under lingvistik , sociolingvistik og dialektologi  :

Gentile videnskabsmænd, baseret på etnografiske definitioner, kan også tage hensyn til religion, selv livsstilen, når disse oversættes til en isoprax  : der er isoprax, når religionen eller livsstilen, og deres Følg skikke, skrivning og identitet adskilt den fra nabogrupper, selvom de taler det samme sprog. For eksempel taler en kroatisk, en bosnisk muslim og en serbisk mere eller mindre det samme sprog, men forskellene i religion, skrivning, skikke siden den tidlige middelalder har skabt isopraxes mellem dem: de har skabt forskellige stater, har taget forskellige historiske sider og danner stærkt identificerede forskellige grupper. De er også isopraxer, der identificerer de tysktalende Ashkenazim i Tyskland eller de engelsktalende Ashkenazim i Amerika eller den arabisk-talende Sephardim i Marokko eller de spansktalende og katolske sigøjnere i Spanien, den tyrkisk-talende og muslimske Cingene. af Tyrkiet eller de rumæntalende sigøjnere og ortodokse fra Rumænien.

Politiske ikke-jøder

En politisk gentil har ikke brug for videnskabelige regler: den stammer fra en politisk vilje (uanset om de deles af befolkningen eller ej) hverken til at samle eller skelne. I Jugoslavien i 1930'erne blev flertalsbefolkningen således defineret som serbokroatisk uden forskel udelukkende på sproglige kriterier (ønske om at forene sig, oversat på stedet af den territoriale opdeling i Banovines, der "slettede" de gamle kroatiske og bosniske grænser. , Montenegriner og serbere). I dag kaldes det samme sprog officielt kroatisk , bosnisk , montenegrinsk eller serbisk afhængigt af de nye stater og bruges til at definere deres nationale identiteter (ønske om at skelne). Vi kunne lige så godt, i vestlige Europa , call Gascon , catalansk og provencalske ”  occitansk  ” (lyst til at forene) eller tværtimod definere vallonske sprog i Belgien eller Romandie i Schweiz, der er forskellig fra fransk (ønsker at skelne). I Republikken Moldova har en kontrovers siden 1991 delt politiske bevægelser om, hvorvidt det oprindelige flertal ( rumænsketalende ifølge forskere) er rumænsk (ønsket om at forene) eller moldovisk (ønsket om at skelne). Vi kunne formere eksemplerne i hele Europa og verden.

Blandt politiske hedninger, der er reglen om politisk korrekt , opfundet i XIX th  århundrede ikke af amerikanere, som er ofte tænkt, men fra fransk: Emile Ollivier , Edgar Quinet , Elysee Reclus . Det blev anvendt af sovjeterne i 1920'erne (de omdøbte næsten alle de sibiriske folk) længe før de blev vedtaget i 1970'erne af National Geographic Society og derefter i de følgende år af den amerikanske akademiske verden, som også udvidede den til sociale mindretal. Formålet med denne regel er at undgå unøjagtigheder og ikke længere risikere at betegne samfund ved pjorative kaldenavne ved at give dem det navn, de betegner sig selv med. Sådan gik vi fra “Eskimoer” til Inuit , eller fra “Sigøjnere”, “Bohemere”, “Romanichels” eller “Sigøjnere” til romaer for eksempel.

Visse hedninger af videnskabelig oprindelse kan også blive politiske: F.eks. Betegner "  frankofoner  " i ordets politiske forstand ikke kun sædvanlige talere af fransk forældresprog, men enhver person og enhver stat, der forstår fransk eller medlem af. La. Francophonie .

Noter og referencer

  1. ikke på denne portal, som grupperer forskellige ordbøger, herunder dem fra det franske akademi og den panfrankofoniske leksikografiske database.
  2. "  Hedninger (navne og adjektiver på indbyggere eller folkeslag)  " , på www.langue-fr.net (adgang til 3. januar 2021 )
  3. "  Sprogspørgsmål - Forbindelsen er obligatorisk:  " , på academie-francaise.fr (adgang til 3. januar 2021 )
  4. Serge Aslanoff , russisk typografiske manual , Paris, Institut for Slaviske Studier, 1986, 255  s. [ detaljer om udgaver ] ( ISBN  2-72040-225-7 ) : note **** i § 535.1 (side 168): “Der er en slags crossover i historien om russisk og fransk brug. På samme tid, da Grot betragtede folkenavnene som ejendomsnavne, der skulle skrives med stort bogstav, overlod Victor Hugo bevidst små bogstaver til navne på nationalitet, endda materielle: polakken hjælper Spoctocus, russernes hertug; som en større slagter hjælper en mindre; ("The Knights errant", århundredes legende ). "
  5. André Racicot, “  Oversættelse af verden: hedningerne og sammensatte toponymer  ”, L'Actualité langagière , bind.  8, nr .  3,2011, s.  26 ( læs online )
  6. Kilder til dette afsnit: Ernest Gellner, Culture, Identity and Politics , 1987; Louis Deroy og Marianne Mulon, Dictionary of Robert Place Names , Paris 1994, ( ISBN  285036195X )  ; André Martinet, almen lingvistik Elements , 4 th  udgave, Armand Colin, Paris, 1996, ( ISBN  978-2-200-26573-1 )  ; Antoine Auchlin og Jacques Mœschler, Introduktion til moderne lingvistik , 2 nd  edition, Armand Colin, Paris 2000 ( ISBN  978-2-200-25124-6 ) .

At gå dybere

Bibliografi

Relaterede artikler

eksterne links